Kvantitativ

Question 1

Hvad er positivisme?

Answer 1

En måde at undersøge verden på, hvor man kun arbejder med ting, der kan måles og bevises.

Question 1

Hvad er formålet med kvantitative metoder?

Answer 1

At samle data i tal og bruge dem til at finde mønstre og sammenhænge.

Question 2

Hvad er vigtigt i positivismen?

Answer 2

At finde fakta, som man kan måle, analysere og bruge til at lave klare konklusioner.

Question 3

Hvad er en tværsnitsundersøgelse?

Answer 3

En undersøgelse, hvor man ser på en gruppe mennesker på ét bestemt tidspunkt for at finde forskelle og ligheder.

Question 4

Hvad er en kohorteundersøgelse?

Answer 4

En undersøgelse, hvor man følger en gruppe mennesker over tid for at se, hvad der sker med dem.

Question 5

Hvad bruges odds ratio (OR) til?

Answer 5

Til at finde ud af, hvor stor sandsynligheden er for, at noget sker i én gruppe sammenlignet med en anden

Question 6

Hvad er en confounder?

Answer 6

Det er noget, der kan forstyrre undersøgelsen, fordi det påvirker både det, man undersøger, og resultatet.

Question 7

Hvordan kan man undgå confoundere?

Answer 7

Ved at tage højde for dem i analysen og justere data.

Question 8

Hvad er forskellen på en interventionsundersøgelse og en observation?

Answer 8

I en interventionsundersøgelse tester man en behandling, mens man i en observation bare ser på, hvad der sker.

Question 9

Hvad betyder “verificerbarhed”?

Answer 9

At man kan tjekke, om noget er rigtigt, ved at teste det igen og igen.

Question 10

Hvad er den hypotetisk-deduktive metode?

Answer 10

Det er en måde at teste en idé på ved at prøve at bevise, om den er rigtig eller forkert.

Question 11

Hvad betyder det at generalisere resultater?

Answer 11

At bruge resultaterne fra undersøgelsen til at sige noget om en større gruppe mennesker.

Question 12

Hvad er randomisering?

Answer 12

Det er, når deltagerne i en undersøgelse fordeles tilfældigt i forskellige grupper for at undgå bias.

Question 13

Hvad betyder bias i en undersøgelse?

Answer 13

Det betyder, at noget i undersøgelsen er skævt eller påvirket, så resultaterne ikke er helt korrekte.

Question 14

Hvad er en kontrolgruppe?

Answer 14

En gruppe i en undersøgelse, der ikke får behandlingen, så man kan sammenligne resultaterne.

Question 15

Hvad er epidemiologi?

Answer 15

Epidemiologi handler om at undersøge, hvordan sygdomme spreder sig, og hvordan man kan forebygge dem.

Question 16

Hvordan hjælper epidemiologi med at forebygge sygdomme?

Answer 16

Det hjælper os med at finde risikofaktorer, så vi kan lave kampagner eller ændre regler for at beskytte folk

Question 17

Hvad er et case-kontrolstudie?

Answer 17

Et studie, der sammenligner personer med en sygdom (cases) og personer uden sygdommen (kontroller) for at undersøge, om tidligere eksponeringer er forbundet med sygdommen.

Question 18

Hvordan adskiller case-kontrolstudiet sig fra kohortestudier?

Answer 18

Case-kontrolstudiet ser bagud i tid, starter med udfaldet og undersøger tidligere eksponeringer, mens kohortestudier starter med eksponeringen og følger deltagerne fremad i tid.

Question 19

Hvad er fordelene ved case-kontrolstudier?

Answer 19

De er hurtige, billige, og velegnede til sjældne sygdomme og sygdomme med lang udviklingstid. Man kan også undersøge flere risikofaktorer på samme tid.

Question 20

Hvad er de største ulemper ved case-kontrolstudier?

Answer 20

Risiko for recall-bias, sværhed ved at finde en passende kontrolgruppe, og man kan ikke beregne risiko – kun odds.

Question 21

Hvad er odds ratio (OR), og hvordan bruges det i case-kontrolstudier?

Answer 21

OR sammenligner sandsynligheden for eksponering blandt cases og kontroller for at vurdere, om en bestemt eksponering øger risikoen for sygdom.

Question 22

Hvornår er case-kontrolstudier særligt velegnede?

Answer 22

Når man vil undersøge sjældne sygdomme, sygdomme med lang latenstid, eller når man har brug for et hurtigt og økonomisk studie.

Question 23

Hvad er formålet med et interventionsstudie?

Answer 23

At undersøge effekten af en specifik intervention (fx medicin, træning eller kostvejledning) på et bestemt udfald ved at sammenligne en interventionsgruppe med en kontrolgruppe.

Question 24

Hvad er randomisering, og hvorfor er det vigtigt?

Answer 24

Randomisering er lodtrækning om, hvem der skal i interventions- og kontrolgruppen. Det sikrer, at grupperne er sammenlignelige og reducerer risikoen for confounding.

Question 25

Hvad er styrkerne og svaghederne ved interventionsstudier?

Answer 25

Styrker: Høj evidensstyrke (især RCT), pålidelig vurdering af årsagssammenhæng.
Svagheder: Kan være dyrt, tidskrævende og uegnet til undersøgelser af skadelige eller komplekse interventioner.

Question 25

Hvad betyder blinding i et interventionsstudie?

Answer 25

Blinding betyder, at deltagerne (og i nogle tilfælde også forskerne) ikke ved, hvilken gruppe de er i, for at undgå bias i vurderingen af resultaterne.

Question 26

Hvad er forskellen på intention to treat (ITT) og per protocol-analyse?

Answer 26

ITT analyserer data baseret på deltagernes oprindelige grupper, mens per protocol fokuserer på, hvad deltagerne faktisk gjorde. ITT sikrer randomiseringens fordele, mens per protocol viser effekten af interventionen i praksis.

Question 27

Hvordan sikrer man repræsentativitet i en tværsnitsundersøgelse?

Answer 27

Ved at vælge et tilfældigt og bredt udsnit af populationen for at undgå bias og sikre, at resultaterne kan anvendes på hele gruppen.

Question 27

Hvad betyder generaliserbarhed i en tværsnitsundersøgelse?

Answer 27

Generaliserbarhed handler om, hvorvidt resultaterne fra undersøgelsen kan overføres til den samlede population eller lignende grupper.

Question 27

Hvad betyder repræsentativitet i en tværsnitsundersøgelse?

Answer 27

Repræsentativitet betyder, at deltagerne i undersøgelsen afspejler den større population, man ønsker at undersøge.

Question 28

Hvilke faktorer kan begrænse generaliserbarheden i en tværsnitsundersøgelse?

Answer 28

En ikke-repræsentativ stikprøve, lav svarprocent eller systematiske fejl i datamaterialet kan begrænse generaliserbarheden.