Kvantitativ Flashcards
Hvad er positivisme?
En måde at undersøge verden på, hvor man kun arbejder med ting, der kan måles og bevises.
Hvad er formålet med kvantitative metoder?
At samle data i tal og bruge dem til at finde mønstre og sammenhænge.
Hvad er vigtigt i positivismen?
At finde fakta, som man kan måle, analysere og bruge til at lave klare konklusioner.
Hvad er en tværsnitsundersøgelse?
En undersøgelse, hvor man ser på en gruppe mennesker på ét bestemt tidspunkt for at finde forskelle og ligheder.
Hvad er en kohorteundersøgelse?
En undersøgelse, hvor man følger en gruppe mennesker over tid for at se, hvad der sker med dem.
Hvad bruges odds ratio (OR) til?
Til at finde ud af, hvor stor sandsynligheden er for, at noget sker i én gruppe sammenlignet med en anden
Hvad er en confounder?
Det er noget, der kan forstyrre undersøgelsen, fordi det påvirker både det, man undersøger, og resultatet.
Hvordan kan man undgå confoundere?
Ved at tage højde for dem i analysen og justere data.
Hvad er forskellen på en interventionsundersøgelse og en observation?
I en interventionsundersøgelse tester man en behandling, mens man i en observation bare ser på, hvad der sker.
Hvad betyder “verificerbarhed”?
At man kan tjekke, om noget er rigtigt, ved at teste det igen og igen.
Hvad er den hypotetisk-deduktive metode?
Det er en måde at teste en idé på ved at prøve at bevise, om den er rigtig eller forkert.
Hvad betyder det at generalisere resultater?
At bruge resultaterne fra undersøgelsen til at sige noget om en større gruppe mennesker.
Hvad er randomisering?
Det er, når deltagerne i en undersøgelse fordeles tilfældigt i forskellige grupper for at undgå bias.
Hvad betyder bias i en undersøgelse?
Det betyder, at noget i undersøgelsen er skævt eller påvirket, så resultaterne ikke er helt korrekte.
Hvad er en kontrolgruppe?
En gruppe i en undersøgelse, der ikke får behandlingen, så man kan sammenligne resultaterne.
Hvad er epidemiologi?
Epidemiologi handler om at undersøge, hvordan sygdomme spreder sig, og hvordan man kan forebygge dem.
Hvordan hjælper epidemiologi med at forebygge sygdomme?
Det hjælper os med at finde risikofaktorer, så vi kan lave kampagner eller ændre regler for at beskytte folk
Hvad er et case-kontrolstudie?
Et studie, der sammenligner personer med en sygdom (cases) og personer uden sygdommen (kontroller) for at undersøge, om tidligere eksponeringer er forbundet med sygdommen.
Hvordan adskiller case-kontrolstudiet sig fra kohortestudier?
Case-kontrolstudiet ser bagud i tid, starter med udfaldet og undersøger tidligere eksponeringer, mens kohortestudier starter med eksponeringen og følger deltagerne fremad i tid.
Hvad er fordelene ved case-kontrolstudier?
De er hurtige, billige, og velegnede til sjældne sygdomme og sygdomme med lang udviklingstid. Man kan også undersøge flere risikofaktorer på samme tid.
Hvad er de største ulemper ved case-kontrolstudier?
Risiko for recall-bias, sværhed ved at finde en passende kontrolgruppe, og man kan ikke beregne risiko – kun odds.
Hvad er odds ratio (OR), og hvordan bruges det i case-kontrolstudier?
OR sammenligner sandsynligheden for eksponering blandt cases og kontroller for at vurdere, om en bestemt eksponering øger risikoen for sygdom.
Hvornår er case-kontrolstudier særligt velegnede?
Når man vil undersøge sjældne sygdomme, sygdomme med lang latenstid, eller når man har brug for et hurtigt og økonomisk studie.
Hvad er formålet med et interventionsstudie?
At undersøge effekten af en specifik intervention (fx medicin, træning eller kostvejledning) på et bestemt udfald ved at sammenligne en interventionsgruppe med en kontrolgruppe.
Hvad er randomisering, og hvorfor er det vigtigt?
Randomisering er lodtrækning om, hvem der skal i interventions- og kontrolgruppen. Det sikrer, at grupperne er sammenlignelige og reducerer risikoen for confounding.
Hvad er styrkerne og svaghederne ved interventionsstudier?
Styrker: Høj evidensstyrke (især RCT), pålidelig vurdering af årsagssammenhæng.
Svagheder: Kan være dyrt, tidskrævende og uegnet til undersøgelser af skadelige eller komplekse interventioner.
Hvad betyder blinding i et interventionsstudie?
Blinding betyder, at deltagerne (og i nogle tilfælde også forskerne) ikke ved, hvilken gruppe de er i, for at undgå bias i vurderingen af resultaterne.
Hvad er forskellen på intention to treat (ITT) og per protocol-analyse?
ITT analyserer data baseret på deltagernes oprindelige grupper, mens per protocol fokuserer på, hvad deltagerne faktisk gjorde. ITT sikrer randomiseringens fordele, mens per protocol viser effekten af interventionen i praksis.
Hvordan sikrer man repræsentativitet i en tværsnitsundersøgelse?
Ved at vælge et tilfældigt og bredt udsnit af populationen for at undgå bias og sikre, at resultaterne kan anvendes på hele gruppen.
Hvad betyder generaliserbarhed i en tværsnitsundersøgelse?
Generaliserbarhed handler om, hvorvidt resultaterne fra undersøgelsen kan overføres til den samlede population eller lignende grupper.
Hvad betyder repræsentativitet i en tværsnitsundersøgelse?
Repræsentativitet betyder, at deltagerne i undersøgelsen afspejler den større population, man ønsker at undersøge.
Hvilke faktorer kan begrænse generaliserbarheden i en tværsnitsundersøgelse?
En ikke-repræsentativ stikprøve, lav svarprocent eller systematiske fejl i datamaterialet kan begrænse generaliserbarheden.