Mundhulens mikroflora Flashcards
Hvor mange mikroorganismer findes der ca. i 1 ml spyt?
Mellem 10 millioner og 1 millard mikroorganismer pr. ml.
Hvor i mundhulen findes der mikroorganismer?
Der findes mikroorganismer overalt i mundhulen - på slimhinderne, i spyttet, på tænderne. Der er specielt mange mikroorganismer på tungeryggen, ved gingivalranden og i spyttet.
Hvad kendetegner mikrofloraen på glatte slimhinder?
Mikrofloraen på glatte slimhinder og tidlige stadier af plak omfatter primært streptocokker og grampositive stave.
Hvad kendetegner mikrofloraen på tungeryggen?
Tungeryggen har en meget ru overfalde, som skaber gode muligheder for plakdannelse - der er både aerobe og anaerode bakterier og svampe.
Hvad kendetegner mikrofloraen i tandplak?
Mikrofloraen i den modne tandplak omfatter grampositive kokker og stave, gramnegative kokker og stave samt spirokæter.
Hvilke mikroorganismer ses i den modne plak - hvor mange?
I moden plak, som opstår efter 12-14 dage, ses der følgende mikroorganismer:
- 1/3 gram positive kokker
- 1/3 gram positive stave
- 1/3 gram negative kokker og stave
- 2% spirokæter
Hvor mange mikroorganismer findes der i mundhulen?
Der findes mellem 300-700 forskellige mikroorganismer i mundhulen.
Hvad kan mundfloraen deles op i?
Mundfloraen kan opdeles i den konstante mundflora og i den inkonstante mundflora.
Hvad er den konstante mundflora?
Den konstante mundflora består af mikroorganismer (langt overvejende forskellige bakterier, men også amober og svampe), som er tilpasset det specielle miljø i mundhulen. Den konstante mundflora er variabel - dvs. kombinationen af mikroorganismer er forskellig fra person til person.
Hvad er den inkonstante mundflora?
Den inkonstante mundflora er mikroorganismer, som optræder inkonstant i mundhulen. Mikroorganismerne kan stamme fra huden, svælget, føden eller fra vores omgivelser.
Hvornår på døgnet er der flest mikroorganismer i spyt? Og hvornår er der færrest?
Der er flest mikroorganismer i spyttet om morgenen efter søvn.
Der er færrest mikroorganismer i spyttet lige efter måltider.
Hvornår starter udviklingen af mundhulefloraen?
Fostrets mundhule er steril - udviklingen af mundhulefloraen starter ved fødslen.
Hvordan er spædbarnets mundflora?
Spædbarnets mikroflora er simpel - den består mest af streptocokker på slimhinderne.
Hvordan ændrer mundfloraen sig, når børn får tænder?
Før tandfrembrud omfatter børns mundflora af en simpel flora af streptokokker. Efter tandfrembrud får optræder anaerobe bakterier.
Hvornår er den modne mundhulefloraen færdigudviklet?
Den modne mundhuleflora er først færdigudviklet ved 15 års alderen.
Hvordan er mundhulefloraen, hvis man mister tænder?
Hvis man mister tænder vil antallet af mikroorganismer i mundhulen falde - det er specielt antallet af anaerobe bakterier, som falder.
Hvordan er mundhulefloraen, hvis man har protese?
Ved indsættelse af proteser forbedres forholdene for gærsvampe.
Spyts betydning for mundhulens mikroflora
Spyt har flere funktioner:
- Med til at regulerer mængden af mikroorganismer i mundhulen, idet spyt skyller mikroorganismerne bort fra overfladerne.
- Indeholder antimikrobielle stoffer (anstistoffer, lysozym, laktoferrin, som bekæmper mikroorganismerne).
- Er mundfloraens vigtigste næringskilde - spyttets amylase spalter store polysakkarider, så bakterierne kan udnytte dem.
- Spyttets proteiner danner pellikel, hvor bakterier sætter sig.
Kostens betydning for mundfloraen
Kosten har en stor betydning for mundfloraen, da den er næring for plakkens bakterier. Specielt letomsættelige næringsstoffer som mono- og di-sakkarider er med til at øge depotdannelse af ekstracellulære/intracellulære polysakkarider. Ligeledes er klæbrige madvarer med til at biddrage til plakdannelse, da der er langvarig tilgængelighed af næringsstoffer.
Grov kost er med til at rense munden, da maden mekanisk er med til at fjerne plak.
Hvilken række gavnlige effekter har den normale mikroflora?
- Den beskytter mod patogene mikroorganismer.
- Den stimulerer kroppens immunforsvar.
- Den bidrager til dannelse af vitaminer (K- og B-vitaminer).
Forholdsregler før blodige indgreb i mundhulen hos patienter med visse hjertesygdomme, kunstige hjerteklapper eller kunstige led
I forbindelse med indgreb i mundhulen, hvor epitelbarrieren brydes spredes bakterier til blodbanen - bakteriæmi. Disse bakterier kan forårsage infektion. Specielt udsatte er patienter visse hjertesygdomme, kunstige hjerteklapper eller kunstige led.
Opportunistisk infektion
En infektion, som er forårsaget af mikroorganismer, der udnytter at organismen er svækket af sygdom, medicinsk behandling, stress eller andre faktorer, som nedsætter immunforsvaret.
Nævn 4 former for tandbelægninger
- Føderester
- Pellikel (biofilm)
- Tandplak
- Tandsten
Hvad er tandplak?
Tandplak er bakteriebelægninger. Plakken er sammensat af mange forskellige bakterier (mikrobiel substans) i lag uden på hinaden holdt samme af organiske stoffer (intermikrobiel substans). På overfladen af plakken findes spredte epitelceller og hvide blodlegemer fra tandkødslommen.
Hvad inddeles plak i?
Plak inddeles i fissurplak og flatfladeplak.
Hvad inddeles glatfladeplak i?
Glatfladeplak inddeles i supragingival, subgingival og koronalplak.
Udvikling og sammensætning af plak - fra nyrenset tandflade til den færdigdannet plak
På en nyrenset tandoverfalde findes en sparsom bakterieflora af grampositive streptokokker og grampositive stave. Ved vækst af disse bakterier skabes vækstbetingelser for de mange forskellige bakterier som findes i gammel plak. Anaerobe forhold skaber grobund for anaerobe bakterier. En kompleks blandingsflora kan ses efter 12-14 dage.
Udvikling af subgingival plak
Subgingival plak dannes ved en nedvækst af bakterier fra den supragingivale plak. Dybt i pochen har plakken en løsere struktur, og mange bakterier ligger som løse spredte bakteriekolonier. Subgingival plak dannes kun, hvis der findes supragingival plak og gingivitis i området.
Udvikling af fissurplak
Fissurerne fyldes med en blanding af spyt, mad og mundbakterier efter tandfrembrud. Efterhånden nedbrydes madresterne og fissurerne pakkes tæt med bakterier.
Hvordan er bakteriefloraen på rene tænder?
En sparsom flora af streptokokker og grampositive stave.
Hvad består den intermikrobielle substans af?
Den intermikrobielle substans omfatter kulhydrater, proteiner, salte, vitaminer og affaldsstoffer fra bakteriernes stofskifte.
Fruktaner
Et ekstracellulært polysakkarid, som bakterier kan danne ud fra sukker (sakkarose).
De dannede fruktaner kan fungere som reservenæring, og kan af mange plakbakterier nedbrydes til fruktose, som umiddelbart kan optages i bakterier.
Sakkarose
Sukker (sakkarose) - et disakkarid.
Består af fruktose og glukose.
Glukaner
Et ekstracellulært polysakkarid, som bakterier kan danne ud fra sukker (sakkarose).
Glukanerne virker som klæbemiddel og bindemiddel for plakkens bakterier og gør dem sværere at skylle væk. Glukanerne kan også fungere som reservenæring.
Hvad er tandsten?
Tandsten er hårde belægninger dannet ved forkalkning af plak.
Hvor er den hyppigste placering af supragingival tandsten?
Svarende til udførelsesstederne for de store spytkirtler.
Buccalt - molarer i overkæben.
Lingualt underkæbetænder - specielt i underkæbefront.
Sammensætning af tandsten
Tandsten er sammensat af organisk og uorganisk bestanddele.
Organisk: mikroorganismer og intermikrobiel substans.
Uorganisk: mineraler - krystaller af calciumfosfater.
Forgæring
Forgæring er en anaerob nedbrydning af næringsstoffer - uden brug af ilt.
Hvilke næringsstoffer kan plakkens bakterier nedbryde?
Plakkens bakterier kan udnytte kulhydrater og proteiner.
Hyppigste årsager til dårlig ånde - halitose
Flere årsager:
- Dårlig mundhygiejne
- Cariesangreb
- Parodontose
- Nedbrydning af proteiner
- Store og ujævne mandler med mange tonsilfordybninger
- Fordøjelsesproblemer
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid, som kun langsomt omsættes af plakkens bakterier. Hvis stivelsen er tilberedt (f.eks. kogte kartofler) er det nemmere for bakterierne at nedbryde stivelse.
Glukose/fruktose
Små sukkermolekyler (monosakkarider) som hurtigt omsættes af plakkens bakterier.
Non-cariogen sødemidler
Plakkens bakterier kan ikke (eller i ringe grad) forgære kunstige sødemidler som sorbitol, stevia og xylitol, hvorfor der ikke sker nogen syreophobning i tandplak.
Intracellulært polysakkarid
Internt depot af næringsstoffer i bakterierne.
Ekstracellulært polysakkarid
Eksternt depot af næringsstoffer, som bakterierne kan udnytte.
Hvilken effekt har ekstracellulære/intracellulære polysakkarider?
Da polysakkariderne fungere som reservenæring for plakkens bakterier, forlænges syretiden - øget risiko for caries/parodontose.
Hvad er mutan og dekstran?
Mutan og dekstran er glukaner - ektracellulære polysakkarider.
Hvilke bakterier danner mutan?
Mutan dannes af streptokokker mutans ud fra sakkarose.
Hvilke bakterier danner dekstran?
Dekstran dannes af flere streptokok arter ud fra sakkarose.
Hvor findes anaerobe bakterier i mundhulen?
Der er anaerobe forhold i plakkens dybe lag, subgingivalt i pocher, under proteser og på tungeryggen.
Hvordan kan bakteriæmi forebygges?
Bakteriæmi (bakterier i blodbanen) kan forebygges med profylatisk antibiotika før behandling.
Hvornår er det påkrævet at forebygge bakteriæmi?
Det er påkrævet i forbindelse med patienter med:
1) Misdannede hjerteklapper
2) Kunstige hjerteklapper
3) Kunstige led
Klorhexidin kan bruges til forebyggelse mod plak - hvordan virker det?
Klorhexidin virker bakteriostatisk (bakteriehæmmende).
Hvad er de hyppigste bivirkninger ved langvarig brug af klorhexidin?
Brunlig misfarvning af tænder og slimhinde samt lettere smagsforstyrrelser.
Hvordan kan kemiske midler i teorien forstyrre og hæmme tandplakken?
- Hindre eller hæmme tilhæftningen af bakterier på tandoverfalden.
- Hindre eller hømme plakdannelse med enzymer.
- Hindre eller hæmme plakdannelse med antimikrobielle stoffer.
Hvilke plakinducerede sygdomme taler man om i mundhulen?
Caries og parodontitis.
Hvordan inddeles kulhydrater?
Kulhydrater inddeles efter størrelse - monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.
Hvilke typer kulhydrater findes der?
Der findes forskellige former for kulhydrater, men groft sagt kan de inddeles i:
- Stivelse
- Sukkerarter (f.eks. almindelig sukker og frygtsukker).
- Kostfibre
Hvilke ekstracellulære polysakkarider findes der?
Der er 3 - dekstran, mutan og fructan.
Hvordan ernæres bakterier i den subgingivale plak?
Bakterierne i den subgingivale plak får næring fra pochevæske.
Hvilke fordele har spyt? - fra bakteriernes synsvinkel
- Enzymer - amylase (kulhydratspalter)
- Næringskilde
- Kan ændre Ph-værdi (via buffersystemer)
- Mængde af spyt (hvis lidt)
- Danner biofilm/pellikel (proteiner fra spyt)
Hvilke ulemper har spyt? - fra bakteriernes synsvinkel
- Mængde af spyt (hvis meget)
- Rense/skyller bakterier væk
- Antimikrobielle stoffer (dræber bakterier)
- Hvide blodlegemer
- Antistoffer
- Lysozym - spalter/nedbryder
- Cactoferin
Hvad består proteiner af?
Protein består af polypeptider - dvs. kæder af aminosyrer.
Hvordan kan bakterier udnytte proteiner?
Når først bakterierne har spaltet proteinerne til aminosyrer kan de:
- Opbygge protein (aminosyrer er et grund element) - dette kræver energi.
- Nedbryde aminosyrer og dermed få energi - som resultat af nedbrydning af aminosyrer opstår der affaldsstoffer: ammoniak, svovlbrinte, metan og smørsyre.
Kan bakterier udnytte proteiner?
Bakterier kan udnytte proteiner, men de er nødt til at spalte proteinerne via enzymer før de kan udnytte dem.
Hvornår udnytter bakterier typisk proteiner?
Om natten
Hvornår udnytter bakterier typisk sukker?
Om dagen
