Immunforsvar Flashcards
Inddeling af immunforsvar
Immunforsvaret kan inddeles i to afsnit:
- Det naturlige immunforsvar
- Det adaptive immunforsvar
Det naturlige immunforsvar
Det naturlige immunforsvar er vi født med - det virker mod alt (også det kroppen ikke har mødt før).
Det adaptive immunforsvar
Det adaptive immunforsvar tilegner vi os - det er et forsvar, der er specielt udviklet og tilpasset det, som kroppen har mødt.
Hvad skal kroppen forsvares imod?
Immunforsvaret skal beskytte kroppen mod mikroorganismer og store molekyler, da de kan skade kroppens væv ved at fremkalde infektion/inflammation.
Hvad er inflammation?
Inflammation er kroppens reaktion på et traume - det er heling.
Inflammationsprocessen kan være voldsom - en overreaktion - og kan evt. selv skade kroppens væv.
Hvad kan et traume været fremkaldt af?
Der er forskellige former for traume, som en krop kan blive udsat for:
- Mekanisk traume (børsteskader på tænder, slag over finger med hammer)
- Infektion
- Stråling
- Ætsning
- Overbelastning
- Kulde/varme
- Allergener
Infektion
Man snakker om infektion, når mikroorganismerne forårsager inflammationen - dvs. fremmed mikroorganismer trænger ind i kroppens væv.
Inflammationstegn
- Varme (calor)
- Rødme (rubor)
- Smerte (dolor)
- Hævelse (tumor)
- Nedsat funktion (functio lasae)
Det naturlige immunforsvar inddeles i?
Den indre og det ydre.
Den ydre forsvar skal sikre, at mikroorganismerne ikke trænger ind i kroppens væv.
Det indre forsvar skal forsvarer kroppen, når mikroorganismerne er trængt ind i kroppen væv.
Den normale bakterieflora
En del af det naturlige immunforsvar. Den normale bakterieflora: - Optager pladsen - Konkurrence om næring - Udskiller toxiner
Sved og talgkirtler
En del af det naturlige immunforsvar. Sved og talgkirtler findes i huden og har sekret med salt og umættede fede syrer.
Sved og talgkirtler:
- Dræber/hæmmer bakterier
- Hindrer udtørring - beskytter hudens overflade.
Lysozymer
En del af det naturlige immunforsvar.
Lysozymer findes i tårer samt spyt og opløser bakterievæg.
Lactoferrin
En del af det naturlige immunforsvar.
Lactoferrin findes i modermælk og binder jern - så det ikke er tilgængeligt for bakterier (jern er livsnødvendigt for mange bakterier).
Epitelet
En del af det naturlige immunforsvar.
Epitelet danner en mekanisk barriere på hud samt slimhinde og er dermed med til at hindre, at mikroorganismerne trænger ind i kroppens væv.
I huden/mundhulen ligger epitelcellerne i flere lag, hvilket gør det svært for mikroorganismerne at trænge ind i kroppens væv - ligeledes er det yderste lag forhornet (cellerne har smidt cellekernen).
I luftvejene er der også specielle træk ved epitelet - bægerceller skaber slim, der fanger mikroorganismerne og cilier fejer/transporterer slimlaget mod mavesækken, hvor mikroorganismerne bliver dræbt i mavesyren.
I forhold til det naturlige immunforsvar hvad består det ydre forsvar så af?
Det ydre forsvar består af:
- Den normale bakterieflora
- Sved/talgkirtler
- Lysozymer/lactoferrin
- Epitel barrieren
Det indre forsvar omfatter?
Det indre forsvar omfatter:
- Fagocyter
- Naturlige afværgestoffer i blod og væv
Fagocyter
Hvide blodlegemer
Fagocytose
Fagocytose er processen hvor hvide blodlegemer (fagocyter) æder og nedbryder mikroorganismer og beskadigede eller døde vævsceller.
Kemotaksi
Kemotaksi er retningsbestemte bevægelser hos organismer i forhold til en kemisk påvirkning.
Ved positiv kemotaksi bevæger organismen sig hen mod kilden til påvirkningen.
Ved negativ kemotaksi bevæger organismen sig bort.
Fagocytose - detajler
Fagocytten opdager, at bakterien er tilstede, idet bakterien udskiller nogle stoffer. Der forekommer positiv kemotaksi - fagocytten bliver tiltrukket af bakterien. Fagocytten omfavner bakterien i en vescikel blære og transporterer hen til lysozom, hvor bakterien bliver nedbrudt via enzymer. Til sidst vil fagocytten udskille affaldsstoffer (ikke alle fagocytter er gode ikke at udskille affaldsstoffer).
Endocytose
Endocytose er processen, hvori bakterien bliver ædt og nedbrudt - fagocytten optager bakterien.
Exocytose
Exocytose er processen, hvori fagocytten udskiller affaldsstoffer - bakterien er blevet ædt/nedbrudt.
Kapilær
Kapilær (også kaldet hårkar) er meget tynde blodkar, som er mellemled mellem arterier og vener i blodbanen.
Kapilær har kun et lag celler, så de er utætte, hvorfor der kommer ilt og næring ud fra blodkaret samt CO2 og affald ind i blodkaret.
Arterier
Arterier er tætte blodkar, som transporterer blodet fra hjertet til kapilær.
Vener
Vener er tætte blodkar, som transporterer blodet fra kapilær og tilbage til hjertet.
Fastboende makrofag
Fagocyter - 1. forsvarslinje.
De fastboende makrofager, som lever ude i kroppens væv, registrerer og bekæmper de indtrængte mikroorganismer.
Makrofager kan æde/nedbryde mange mikrooraganismer.
Neutrofile granulocyter
Fagocyter - 2. forsvarslinje
Hvis de fastboende makrofager ikke har bekæmpet de indtrængte mikroorganismer i løbet af få timer, vil de neutrofile granulocyter komme til. De neutrofile granulocyter bliver tiltrukket som følge af bekæmpelse af mikroorganismerne, da nogle stoffer siver ind i blodbanen (positiv kemotaksi) - de neutrofile granulocyter kommer fra blodbanen gennem kapilær. Samtidig vil produktionen af neutrofile granulocyter også stige.
De neutrofile granulocyter kan ikke æde/nedbryde mange mikroorganismer og har har generelt en kort levetid.
Monocyt
Fagocyter - 3. forsvarslinje
Hvis de fastboende makrofager og neutrofile granulocyter ikke kan bekæmpe mikroorganismerne, vil monocytter i blodbanen blive omdannet til makrofager, som derefter assisterer i bekæmpelsen af mikroorganismerne.
Dette sker ved langvarig infektion.
Fagocyter bekæmper de indtrængende mikroorganismer i 3 forsvarslinjer - hvilke?
Forsvarslinjerne er:
- Fastboende makrofager
- Neutrofile granulocyter
- Monocyter
I forhold til det naturlige immunforsvar hvordan kan de naturlige afværgestoffer i blod og væv inddeles (2 systemer) - hvilke?
Systemerne er:
- C reaktive proteiner
- Komplementsystemet
- (Interferon - signalstoffer)
C reaktive proteiner - CRP
Mødet mellem fagocyt og mikroorganismer fører til dannelse af stoffer, der via. blodbanen påvirker leveren til at danne akutfaseproteiner (CRP), som føres med blodet til vævene. CRP bindes uspecifikt til mikroorganismer og gør dem mere modtagelige overfor komplementsystemet samt hjælper fagocyterne med at finde mikroorganismerne, så de kan fagocytere (æde/nedbryde) dem.
Komplementsystemet
Komplementsystemet omfatter ca. 20 forskellige plasmaproteiner (enzymer), som findes i blodet som inaktive forstadier - de aktiveres ved infektion, hvorved det ene aktivere det næste. Komplementsystemets funktioner:
1) 5 af komplementproteinerne danner et kompleks, der skaber en kanal i bakteriemembranen, hvilket fører til at bakterien sprænges - mikroorganismerne bekæmpes.
2) Komplementproteiner fører til frigørelse af histamin fra mastcellerne, hvorved kapilærerne udvides og bliver utætte - mastecellerne stimuleres.
3) Fungerer som kemotaksiner - der tiltrækker fagocytter til stedet for inflammation.
4) Et komplementprotein kan binde fagocyttten til mikroorganismen.
Interferon
Interferoner er signalstoffer, der frigives af celler i kroppen.
Infektionstal - CRP
Man kan på baggrund af mængden af CRP i en blodprøve vide om, der er en infektion i kroppen - infektionstal.
CRP er de samme proteiner, der får røde blodlegemer til at rulle sig sammen i et blodprøveglas og synke til bunden.
Tilstedeværelse af CRP øger dermed sænkningshastigheden - øget sænkningshastighed er et tegn på infektion.
Komplementsystemet og CRP arbejder sammen - hvilken funktion øger de effekten af?
Komplementsystemet øger sammen med CRP fagocytternes evne til at æde mikroorganismer (fagocytoseprocessen).
Mastceller
Hvide blodlegemer (granulocytter) som indeholder granula (små knuder/stoffer) - histamin og heparin.
Hvad er første step af det adaptive immunforsvar?
Første strep er, at bakterien skal transporteres til lymfeknuderne, hvor bakterien kan blive registreret. Dette kan ske på to måder:
- En makrofag æder og transporterer bakterien til lymfeknuderne.
- Bakterien vandrer selv til lymfeknuderne og bliver fagocytererede (ædt) der.
Hvad sker der, når bakterien er blevet registreret i lymfeknuderne?
Når bakterien er registreret, vil der ske en produktion af nye celler, som kan bekæmpe bakterien.
Lymfatisk væv
Lymfatisk væv er væv, der er domineret af lymfocytter - lymfocytter er hvide blodlegemer.
Lymfocytter
Lymfocytter (der er hvide blodlegemer) bliver produceret i de primære lymfoide organer (knoglemarven/thymus) og bliver derfra transporteret til de sekundære organer (lymfeknuder/milt), hvorfra de bliver transporteret rundt til resten af kroppen.
Lymfesystemet
Lymfesystemet består af lymfekapilær, lymfekar og lymfeknuder, der renser væske (lymfe) fra væv og organer, inden væsken bliver transporteret tilbage til blodbanen.
Lymfe
Vævsvæske som er kommet ind i lymfekapilær.
Hvad er en lymfeknude?
En lymfeknude er ansamlinger af lymfeceller, som ligner en lille bønne (få mm til 2-3 cm).
Når man er rask, er lymfeknuderne små og bløde. Der ses en variation af antallet af lymfeknuder hos mennesker - 400 til 1000 lymfeknuder.
Inde i lymfeknuden, hvor der er B og T lymfocytter, bliver lymfen renset.
Lymfen kommer ind i lymfeknuden via. nogle tilførende kanaler og ud gennem nogle fraførende kanaler (2 fraførende kanaler). Lymfen bliver som minimum renset i to lymfeknuder før, den kommer tilbage til blodbanen.
Store kredsløb
Hjertet pumper friskt iltholdigt blod ud i kroppen.
Parakapilære kredsløb
Blodets udveksling af væske, ilt, nærringstoffer, CO2 mm.
Lymfe kredsløb
Lymfevæsken bliver renset og ført tilbage til blodbanen.
Lymfeknuders placering
Der er symmetri, hvad angår placeringen af lymfeknuder. Der sidder lymfeknuder flere steder i kroppen - blandt andet sidder der lymfeknuder i halsen, armhulen, knæet og lysken.
Lymfebanen
Lymfebanen består af lymfekar og lymfeknuder, som samlet set udgør et komplet kredsløb, hvori lymfevæsken bliver renset.
Hvor bliver den renset lymfe ført hen?
Lymfen bliver transporteret tilbage til blodbanen på halsen. Langt det meste af lymfen (3/4) kommer til blodåren i venstre side af halsen, mens resten (1/4) kommer til højre side af halsen.
T-lymfocyt
T-lymfocytter er i lymfeknuderne. Når T-lymfocytten møder en makrofag med et antigen på overfladen stimuleres T-lymfocytten, hvorfor: der udskilles nogle signalstoffer og T-lymfocytten udvikler sig til forskellige celler:
T-lymfocytter udsender signalstoffer, når den møder en makrofag med et antigen på overfladen - hvilke muligheder giver disse signalstoffer?
Der er følgende tre muligheder:
1) Stimulerer til dannelse af plasmaceller
2) Henter flere fagocyter ud gennem kapilær
3) Øger fagocytose
T-lymfocytter kan udvikle sig i forskellige retninger, når den møder en makrofag med et antigen på overfladen - hvilke?
T-lymfocytter kan udvikle sig til:
- T-hjælpere: stimulerer dannelse af plasmaceller/B-hukommelses celler.
- T-angrebs celler (også kaldet T-dræberceller): går via blodet ud i vævene, hvor den dræber bakterier (fagocytose).
- T-hukommelsesceller: lever i mange år og husker bakterien - dvs. at man hurtigt kan bekæmpe bakterien, hvis man møder den igen.
- T-undertryksceller: hæmmer B-lymfocytter, når infektionsprocessen er afsluttet.
B-lymfocyter
B-lymfocytter er i lymfeknuderne. Når B-lymfocytten møder en makrofag med et antigen på overfladen stimuleres B-lymfocytten, hvorfor B-lymfoblasten opstår. B-lymfoblasten laver kloner af sig selv, som via blodbanen flytter og slår sig ned i væv med infektion. Når B-lymfoblasterne slår sig ned, bliver de til B-lymfocytter. Via T-hjælpere omdanner B-lymfocytterne sig til plasmaceller, som har antistoffer.
Hvad er en B-lymfoblast?
En aktiv celle som laver kloner af sig selv. - opstår når en B-lymfocyt bliver stimuleret.
Hvilke antistoffer har plasmaceller?
Antistofferne har følgende funktioner:
1) Neutraliserer gift, som bliver udskilt af bakterier.
2) Opløser bakterier.
3) Bindes til bakterien og øge fagocytose af bakterien.
4) Bindes til virus og hindre virus i at optages i celle.
Hvad er plasmaceller?
Plasmaceller er B-lymfecytter, som via. T-hjælpere er blevet omdannet til plasmaceller.
Hvad sker der, når en makrofag fagocyterer (æder/nedbryder) en bakterie?
Antigener fra bakterien præsenteres på overfladen af makrofagen.
Hvordan hænger det naturlige og adaptive immunforsvar sammen?
Det naturlige og adaptive immunforsvar er i virkeligheden flettet sammen.
Hvad sker der med kapilær, når mastceller frigøre histamin?
Kapilær udvides og bliver dermed mere utætte.
Hvilken funktion har T-hjælpeceller?
T-hjælpeceller:
1) Stimulerer aktiviteten af T-dræberceller.
2) Stimulerer dannelse af plasmaceller og produktion af antistoffer.
hvilken funktion har T-dræberceller?
T-dræberceller (også kaldet T-angrebsceller): går via blodet ud i vævene, hvor den dræber bakterier (fagocytose).
Hvilken funktion har T-undertryksceller?
T-undertryksceller undertrykker uønskede immunreaktioner og dæmper aktiviteten.
Således at kroppens egne celler ikke angribes, og immunreaktionen bremses, når infektionen er bekæmpet.
Hvilken funktion har T-hukommelsesceller?
T-hukommelsesceller bevares i kroppen og vil “huske” infektionen, hvis kroppen igen skulle blive mødt af samme type angreb. Hvis det skulle ske kan der hurtigere komme en immunologisk reaktion.
Hvad er et antigen?
Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.
