Bakterier Flashcards
Hvilke rige hører bakterier under?
Bakterier hører under riget monera, som er encellede prokaryotiske organismer.
Bakteriers størrelse
Bakterier variere i størrelse - de allerstørste bakterier kan ses med det blotte øje, bakterierne i mundhulen er mikroskopiske.
Generelt er bakterier 1000 gange større end virus.
Bakterier er 0,1my til 10my store (1/100 - 1/1000mm).
Bakteriers formering
Bakterier formerer sig ved ukønnet formering - simpel tværdeling.
Genomet åbner sig som en lynlås, nucleotider sætter sig på, to identiske genomer opnås i hver sin ende af cellen, cellevæg/membran deler sig, der opnås to identiske bakterier.
Hvordan får bakterier nye gener?
Bakterier kan opnå nye gener på 3 måder: transformation, transduktion og konjugation.
Transformation
Bakterien dør, genomet ligger frit og er i stand til at trække ind i en ny bakterie.
Transduktion
Transduktion sker via bakteriofager: virus angriber bakterie og udnytter bakteriens eget syntesesystem til at kopierer sig selv. Som resultat sprænger bakterien og bakteriofager bliver frigjort.
Konjugation
Konjugation sker via sexpilus og er en overførelse af plasmid. Konjugation er betinget af IMF - insertion (transposon), multiplikation, fertiliti (sexpilus).
Hvordan kan bakterier overføre resistens overfor antibiotika?
Bakterier kan overføre resistens overfor antibiotika ved konjugation og transduktion.
Cellemembran
Afgrænser bakterien fra omgivelserne. Er semipermeabel (halvgennemtrængelig) - tillader kun passage af vand, salte, næringstoffer og affaldsstoffer.
Cellevæg
Cellevæggen ligger udenfor cellemembranen og består af molekyler, der er en kombination af protein og kulhydrater. Cellevæggen er ikke tæt - både store og små molekyler kan passagerer.
Cytoplasma
Cellemasse
Ribosomer
Proteindannelse (reparere sig selv, lave stoffer den har gavn af).
Genom
Bakteriens genetisk materiale/DNA. Det genetiske materiale ligger frit i cytoplasmaet i form af en lang ringformet dobbeltstreng af DNA. En bakterie har mellem 1000-5000 gener.
Flageller
Tynde tråde, der er flere gange så lange som bakterien. Bakterien bruger flageller til bevægelse - flagellerne roterer og kan give bakterierne en betydelig fart gennem væske.
Næringskorn
Der ligger næringskorn i cytoplasmaet. Dette er bakteriens egen lager af næringsstoffer - bakterien benytter næringskornene, når den ikke kan få næring fra omgivelserne.
Plasmid
Gener som bakterien kan overføre via en sexpilus (konjugation).
Pili
Tynde hårlignende dannelser - de tjener til fasthæftning.
Sexpilus
Sexpilus er en form for pili - et hult rør, som bakterierne bruger til at udveksle genetisk materiale.
Kapsel
Kapslen består af polysakkarider (en kombinaiton af fedt og sukker) og er med til at beskytte bakterien mod ydre påvirkninger.
Hvilke elementer har ikke alle bakterier?
Ikke alle bakterier har kaspel, pili og sexpilus. Ligeledes er antallet/placeringen af flageller også forskellig.
Hvordan inddeles bakterier)
Bakterier inddeles efter egenskaber og form.
Bakteriers opdeling efter egeskaber
- Kapsel
- Pili
- Flageller
Gramfarvning
Man kan se, hvorvidt en bakterie har en kapsel ved hjælp af gramfarvning.
- Kapsel = gramnegativ, idet kapslen skyr farven væk.
- Ingen kapsel = grampositiv, idet bakterien bliver farvet.
Peristik - flagellers placering
Flagellerne sidder overalt på bakteriens overflade.
Lopostrik - flagellers placering
Flagellerne sidder som en dusk i enden af bakterien.
Polært - flagellers placering
En enkelt flagel sidder i den ene ende af bakterien.
Bakteriers opdeling efter form
- Kokker
- Stave
- Skrueformede
Kokkers form
Kokkerne er kuglerunde eller ovale.
Lejringer:
Monokok = en bakterie.
Diplokok = to bakterier der ligger side om side.
Streptokokker = flere bakterier der ligger side om
Stafylokok = en gruppe af bakterier der ligger i en klump.
Staves form
Stave er cylinderformede (kan have afrundede, flade eller spidse ender, eller de kan være opsvulmede i den ene ende).
Lejringer:
Pallisader = flere bakterier ved siden af hinaden.
Vinkler = flere bakterier vinkelret mod hinanden.
Kæder
Skrueformede bakteriers form
Skrueformede bakterier kan enten være bøjelige eller helt stive (ubøjelige).
Lejringer:
Spiriller = helt stive Spirokæter = bøjelige.
Transposon
Et transposon er en DNA-sekvens, der kan ændre sin placering i genomet.
Hvilke forsvarsmekanismer har en bakterie?
- Kapsel: beskytter bakterien mod ydre påvirkninger
- Toksiner: giftstoffer
- Pili: tilhæftning
- Bakteriespore
Toksiner
Nogle bakterier kan producerer toksiner (giftstoffer), som er skadelige overfor andre bakterier.
Forholdet mellem bakterier
Indbyrdes mellem mikroorganismerne er der kamp om overlevelse, da der er begrænset plads og næring i mundhulen. Netop derfor har nogle mikroorganismer forsvarsmekanismer.
Bakteriespore
En bakteries forsvar mod ugunstige tider (udtørring/opvarmning), indtil der igen kommer gunstige tider.
Bakterien skifter form/går i hi: bakteriens genom bliver omgivet af protein og lidt vand.
Forskelle på bakterier og virus
- Formering
- Størrelse
- Form