Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Neuro > Motorisk > Flashcards

Motorisk Flashcards

1
Q

a)Angiv de dele af cortex cerebri, som afgiver fibre, der indgår i tractus pyramidalis..

A
  • MI (Primær motorisk cortex) (Gyrus precentralis)
  • PMA (Præmotorisk cortex) (Gyrus postcentralis)
  • SMA (Supplementærmotorisk cortex
  • SI (Primær somatosensorisk cortex)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

a)Beskriv beliggenheden og den somatotopiske organisation af tractus pyramidalis svarende til capsula interna, mesencephalon og medulla spinalis.

A

Cortex cerebri

Cortex cerebri og Mesencephalon har byttet komplet rundt af hoved, arme og ben

Hoved: Lat.

Arme: Midten

Ben: Medialt

Capsula interna

Pyramidebanen ligger i crus post.

Hoved: Fortil

Arme: Næstbagerst

Ben: Bagerst

Mesencephalon

Cortex cerebri og Mesencephalon har byttet komplet rundt af hoved, arme og ben

Pyramidebanen ligger i den midterste 1/3 af crus cerebri

Hoved: Medialt

Arme: Midten

Ben: Lateralt

Medulla spinalis

Pyramidebanen er delt i 2:

  • Tractus corticospinalis ant. (Forstrengen)

Fibre til aksial skeletmuskulatur

  • Tractus corticospinalis lat. (lateralstrengen)

Hoved: Ligger i hjernestammen

Arme: Medialt

Ben: Lateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

a)Angiv hvilke symptomer man vil forvente efter en venstresidig total læsion af de motoriske baner i capsula interna.

A

Spastisk hemiplegi HAM

Kontralateral halvsidig spastisk lammelse (lille pige på film)

  • Hyperrefleksi
  • Atrofi (lille atrofi)
  • Muskeltonus (øget)

Nedsat kraft

inddrager også facialparese

  • Nedre del af ansigtet – VII
  • Tungen – XII
  • (Svælg – IX og X)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

a) Benævn de tre motoriske baner, som udgår fra de vestibulære kerner.
b) Angiv banernes forløb, herunder deres målområder.

A

a)

Tractus VestibuloSpinalis lat og med. TVS
Fasciculus Longitudinalis Medialis FLM(Øje til kranienerver)

b)

Tractus VestibuloSpinalis:

Fasciculus Longitudinalis Medialis

  • Nucleus Vestibulares
  • Under 4. Ventrikel af MO samles kernerne midt rostralt
  • Ascenderer til Nuclei nn. Abducentis, Trochelaris og Oculomotorius

Alle 3 nerver kender vi, da de styrer øjnenes bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

a) Beskriv refleksbuen for den monosynaptiske strækrefleks.
b) Angiv hvorledes følsomheden i denne refleksbue reguleres.
c) Angiv 3 kliniske symptomer, som opstår ved læsion af refleksbuens efferente led.

A

a)

Patellarefleksen: SAREE

  • Sensorisk receptor (pseudounipolært somatosensorisk neuron)
  • Afferent nervetråd (Ia fibre)
  • Reflekscenter (i cornu ant. L3-L4 i MS)
  • Efferent nervetråd (Alpha neuron)
  • Effektororgan

b)

Y = gamma fibre.

Følsomheden reguleres af efferente y-fibre. De innerverer af tværstribede ender

Desuden reguleres aktiviteten i refleksbuen af centrale descenderende motoriske baner.

c)

Perifer parese: MAM

  • Muskelatrofi
  • Arefleksi (ophævet senereflekser)
  • Muskeltonus (nedsat)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv de hjernebarksområder hvorfra der afgives nervefibre til pyramidebanen.

A

MI, PMA og SMA

Primær Motorisk Cortex i Gyrus precentralis

Præmotorisk cortex

Supplementær motorisk cortex

Primær somatosensorisk cortex i Gyrus postcentralis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv kortfattet beliggenheden af pyramidebanen fra cortex cerebri til medulla spinalis.

A

Capsula int. Post.

Crus cerebri

I pons af giver den fibre til ansig nucl. Facialis VII

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Karakteriser den type lammelse (parese) som optræder ved læsion af de descenderende motoriske baner i capsula interna.

A

Det er en central parese

Skyldes skader af de centralt descenderende motoriske systemer!

Central parese: Spastisk hemiplegi parese (lille pige)

HAM

  • Hyperrefleksi
  • Atrofi
  • Muskeltonus (øget)
  • Babinski’s tegn

Central er spastisk

En perifer parese er:

Skyldes skade på de motoriske forhorns celler, deres axoner eller den neuromuskulære transmission

Perifer er slap

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

a)Angiv de generelle forskelle i opbygningen af et rygmarvssegment fra henholdsvis cervikal, thorakal- og lumbaldelen.

A

Cornu lateralis MS og Ramus communicans findes kun fra T1-L2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

a)Tegn et skematisk tværsnit af rygmarven svarende til den midterste del af cervikaldelen, og angiv herpå placeringen af de motoriske nervebaner.

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Efter en isoleret dobbeltsidig læsion af tractus corticospinalis i pyramis kan patienter fortsat udføre simple viljebestemte ekstremitetsbevægelser.

Beskriv kort den anatomiske organisation af det motoriske system, der er ansvarlig for disse bevægelser.

A

Det er på baggrund rygmarvens to grupper:

  • Ekskremitets muskulatur EF – Finmotorik (laterale del af forhorn)
  • Aksiale muskulatur AG – Grovmotorik (mediale del af forhorn)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv oprindelse, forløb og bestemmelsessted for tractus corticospinalis.

A

Tractus Corticospinalis

Oprindelse:

Primær motoriske cortex, præmotorisk cortex, supplementærmotorisk cortex og primær somatosensorisk cortex

Forløb:

  • Crus post. capsula interna
  • Pedunculus cerebri
  • Descenderer
  • Decussatio pyramidium = 80% af fibrene krydser (Lat.) – 20% af fibrene krydser IKKE (Med.)
  • Descenderer hhv. i funiculus lateralis (fin) og funiculus anterior (grov)

Bestemmelsessted:

TCS lateralis

Ekskremiteterne for finmotorik

TCS medialis (krydser på segmentalt niveau!!)

Aksiale muskulatur for grovmotorik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv oprindelse, forløb og bestemmelsessted for tractus rubospinalis

A

Tractus rubospinalis:

Oprindelse:

Primær motoriske cortex

Forløb:

  • Crus post. capsula interna
  • Nucleus ruber (mesencephalon)
  • Hedder nu ’tractus rubospinalis’
  • Krydser
  • Descenderer lateralt
  • Medulla spinalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

a)Angiv hvilke områder i cortex cerebri og hjernestammen der kan påvirke de motoriske forhornsceller i medulla spinalis.

A

Forhornscellerne går til grovmotorikken i den aksiale skeletmuskulatur, dvs. Det er pyramidebanens arme og ben

Cortex cerebri – midten og medialt i cortex cerebri

Capsula interna – næstbagerst og bagerst

Mesencephalon – midten og lateralt

Medulla spinalis – lateralt og medialt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

a)Redegør for de motoriske symptomer der vil optræde ved en skade på den anteriore, mediale del af medulla oblongata på højre side, svarende til det skraverede område på nedenstående tegning.

A

Man vil se skader lignende en perifer parese:

MAM

Muskelatrofi
Arefleksi
Muskeltonus (nedsat)

Skyldes skade på de motoriske forhorns celler, deres axoner eller den neuromuskulære transmission

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

a)

De motoriske alfa-motorneuroner i rygmarven opdeles i to grupper, der styrer henholdsvis kroppens aksiale muskulatur og ekstremitetsmusklerne.

Beskriv placeringen af disse grupper af motoriske neuroner i rygmarven.

b)Angiv hvilke descenderende motoriske baner der primært påvirker motorneuroner i hver af de to ovennævnte grupper.

A

a)

Ekstremitetsmusklerne – finmotorik – TCS lat. = lateralhornet i MS

Aksiale skeletmuskulatur – grovmotorik – TCS med. = ventralhornet i MS

b)

Tractus CorticoSpinalis lateralis

Finmotorik i ekstremitetsmusklerne

Tractus CorticoSpinalis medialis

Grovmotorik i aksiale skeletmuskulatur

17
Q

a)Angiv den somatotopiske organisation samt placering af tractus corticospinalis i capsula interna og i medulla spinalis.

A

Capsula interna

Pyramidebanen ligger i crus. Post.

Hoved: Ventral

Arme: Næstbagerst

Ben: Bagerst

Medulla spinalis:

TCS medialis ligger medialt i ventralhornet

TCS lateralis ligger laterals i sidestrengen:

Hoved: Hjernestammen

Arme: Lateralt

Ben: Medialt

18
Q

Redegør for de nerveforbindelser i det centrale nervesystem, der kontrollerer viljestyrede bevægelser af ansigtets mimiske muskulatur.

A

Til start: Samme forløb som TCS:

MI, PMA, SMA, SI
Capsula interna crus post.
Igennem Mesencephalon til Pons
Nucl. Facialis VII i pons
Via 2 perifer nerver til ansigts mimik muskulatur

I venstre side af ansigtet innerveres af to øvre fibretråde (fra højre og venstre cerebrum), men højre cerebrum innerverer nedre venstre side af ansigtet.

Den øvre modtager fra begge sider.

Den nedre modtager fra modsatte side.

19
Q

En patient har en læsion af medulla spinalis, der har destrueret højre halvdel af det femte cervicale segment (C5).

Indtegn og navngiv de motoriske nervebaner der er berørt af læsionen.

Angiv de motoriske symptomer der kan opstå efter en sådan læsion.

A

Tractus cortispinalis lateralis et anterior

Tractus rubrospinalis (TRuS)

Tractus reticulospinais (TReS),

Tractus tectospinalis (TTS)

Tractus vestibulospinalis (TVS)

Udfald af distal og finmotorisk muskulatur på højre side svarende til under C5 (dvs. fra plexus brachialis og nedefter) med symptomerne spastisk lammelse, hyperrefleksi og øget muskeltonus (Babinskis tegn). Desuden udfald af aksial og grovmotorisk muskulatur på venstre side under C5, da tractus cortispinalis anterior krydser på segmentalt niveau, og af samme årsag ses evt. et udfald på højre side af aksial og grovmotorik af muskulatur innerveret specifikt fra C5.
Dog kan tractus reticulospinalis beliggende i venstre halvdel af rygmarven med tiden overtage pyramidebanens grovmovmotorik på venstre side.

20
Q

For capsula interna:

a) Angiv hvilke strukturer der ligger lateralt og medialt herfor.
b) Angiv dens makroskopiske opdeling.
c) Angiv dens funktion.
d) Angiv de motoriske udfald der kan ses efter en skade af capsula interna på venstre side.

A

a)

medialt: caput nucleus caudatus, thalamus
lateralt: nucleus lentiformis (med globus pallicis interna (GPi), globus pallidis externa (GPe) og putamen)

b)

vifteformet med crus posterior, genu og crus anterior

c)

beliggenhed af centrale descenderende baner, fx tractus pyramidalis og ascenderende baner, fx tractus spinothalamicus og lemniscus medialis.

d)

Udfald af motorik i hele kroppens højre side da fibrene fra tractus pyramidalis (TP) krydser midtlinjen i decussatio pyramidum (90% af fibrene) eller på segmentært niveau (10%), desuden udfald i nedre del af højre side af ansigtet, da øvre del innerveres bilateralt fra cortex, og den nedre del innerveres kontralateralt af corticonucleære fibre, der krydser under capsula interna.
Symptomer: hyperrefleksi, da refleksbuen normalt reguleres af TP, spastisk lammelse, pga mistet evne til viljekontrollerede bevægelser og desuden ses øget muskeltonus pga hyperrefleksi.

Babinskis tegn: føtal refleks, der “gendannes” pga ødelagt regulation. ved strygning under foden strækkes tæerne.

21
Q

Navngiv og beskriv kort beliggenheden af 4 områder i det centrale nervesystem hvorfra der udgår axoner med motorisk virkning til medulla spinalis.

A

Primær motorisk cortex: gyrus precentralis

Nucleus Ruber: centralt i mesencephalon, umiddelbart anteriormedialt for beliggenheden af ascenderende fibre tilhørende lemniscus medialis.

Nuclei Vestibularis: posteriort i pons

Formatio Reticularis: centralt i pons og medulla oblongata

22
Q

Beskriv et thorakalt, spinalt segment svarende til T3 med tilhørende nerverødder, og angiv herunder opdelingen af den grå og den hvide substans

A

Grå substans danner en H-formet struktur og inddeles i cornu anterior, hvor de perifere somatomotoriske fibres nerverødder findes, cornu posterior, hvor nerverødder tilhørende ascenderende somatosensoriske fibre, TST med information om smerte/temp ligger forrest, og cornu laterale, som dog kun er til stede svarende til segmenterne T1-L2 og S2-S4, her findes altså på niveau T3 nerverødder tilhørende præganglionære sympatiske fibre. Midt igennem grå substans løber canalis centralis med cerebrospinalvæske.

Hvis substans inddeles i funikulus anterior, lateralis og posterior. Funikulus posterior kan desuden efter bagstrensbanernes placering inddeles i funikulus gracilis mest medialt og funiculus cuneatus mest lateralt.

23
Q

Angiv oprindelse af de perifert efferente somato- og viceromotoriske nervetråde fra T3, og angiv på hvilke celletyper de synapser.

A

Sympatiske præganglionære visceromotorisk nervefibre har deres oprindelse i cornu laterale.

De somatomotoriske nervefibre har deres oprindelse i primær somatomotorisk cortex (desuden supplementærmotorisk, præmotorisk og primær somatosensorisk cortex), da dette er 1. trofiske centrum for tractus cortispinalis, der synapser med motorneuroner i rygmarven.

Desuden andre descenderende motorisk baner, der innerverer perifere somatomotoriske motorneuroner, med oprindelse i:

nucleus ruber i mesencephalon: tr. rubrospinalis

tectum/i og under colliculus superior i mesencephalon: tr. tectospinalis

substantia reticularis i pons/medulla oblongata: tr. reticulospinalis

nuclei vestibulares i medulla oblongata: tr. vestibulospinalis

24
Q

Beskriv kort beliggenhed, overkrydsningsforhold og den somatotopiske organisation af tractus corticospinalis svarende til capsula interna, mesencephalon, medulla oblongata og medulla spinalis.

A

Tractus corticospinalis ligger i crus posterior capsula interna, med fibre til ben mest posteriort, dernæst fibre til arm og fibre til ansigt mest anteriort. Fibrene descenderer gennem hjernestammen og lægger sig centralt i crus cerebri mesencephalon, spredte fortil i pons, lægger sig fortil i pyramis i medulla oblongata, hvorefter 90 % af fibrene krydser midtlinjen i decussatio pyramidum på højde med foramen magnum og fortsætter som tractus corticospinalis lateralis (TCL), som lægger sig i funikulus lateralis i medulla spinalis, hvorefter de synapser med perifere motorneuroner lateralt i cornu anterier, som innerverer distal og finmotorisk muskulatur. Resterende 10 % af fibrene fortsætter samsidigt som tractus cortispinalis anterior (TCA), og krydser midtlinjen på segmentalt niveau og synapser motorneuroner medialt i cornu anterior, som innerverer aksial og grovmotorisk muskulatur.

Fibrene lægger somatopisk ordnet med fibrene til ben mest lateralt og fibre til arm mest medialt svarende til mesencephalon, medulla oblongata og medulla spinalis.

25
Q

Redegør for de nerveforbindelser i det centrale nervesystem, der kontrollerer viljestyrede bevægelser af ansigtets mimiske muskulatur.

A

De corticonucleære fibre (en del af pyramidebanen) har deres oprindelse fra neuroner beliggende i primær motorisk cortex (gyrus præcentralis). Herfra descenderer de gennem capsula interna og hjernestammen, beliggende fortil i crus cerebri mesencephalon, fibrene løber videre til pons og synapser med øvre og nedre somatomoriske nucleus n. fascialis. Den øvre kerne modtager bilaterale corticonucleære fibre, mens nedre kerne kun modtager kontralaterale fibre. Herfra løber n. fascialis ud til perifere motorneuroner, dog laver fibrene et loop omkring nucleus n. VI inden de forlader pons.

26
Q

a) Benævn de tre motoriske baner, som udgår fra de vestibulære kerner.
b) Angiv banernes forløb, herunder deres målområder.

A

a)

(tractus vestibulospinalis lateralis)
(tractus vestibulospinalis medialis) Disse to betragtes bare samlet.
fasciculus longitudinalis medialis

b)

Tractus vestibulospinalis

Beskriv forløb og målområde (kender I godt).

Fasciculus longitudinalis medialis (FLM)

fra nucleus vestibularis
går ud fra kernerne medialt og samler sig i FLM helt ind mod midtlinien af den rostrale del af medulla oblongata (under bunden af fjerde ventrikel) - bilateralt
fibrene ascenderer og ender efterhånden i nuclei nn. abducentis, trochlearis et oculomotorii à kontrol at øjenbevægelser

Neuro (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions