Motorisk Flashcards
a)Angiv de dele af cortex cerebri, som afgiver fibre, der indgår i tractus pyramidalis..
- MI (Primær motorisk cortex) (Gyrus precentralis)
- PMA (Præmotorisk cortex) (Gyrus postcentralis)
- SMA (Supplementærmotorisk cortex
- SI (Primær somatosensorisk cortex)
a)Beskriv beliggenheden og den somatotopiske organisation af tractus pyramidalis svarende til capsula interna, mesencephalon og medulla spinalis.
Cortex cerebri
Cortex cerebri og Mesencephalon har byttet komplet rundt af hoved, arme og ben
Hoved: Lat.
Arme: Midten
Ben: Medialt
Capsula interna
Pyramidebanen ligger i crus post.
Hoved: Fortil
Arme: Næstbagerst
Ben: Bagerst
Mesencephalon
Cortex cerebri og Mesencephalon har byttet komplet rundt af hoved, arme og ben
Pyramidebanen ligger i den midterste 1/3 af crus cerebri
Hoved: Medialt
Arme: Midten
Ben: Lateralt
Medulla spinalis
Pyramidebanen er delt i 2:
- Tractus corticospinalis ant. (Forstrengen)
Fibre til aksial skeletmuskulatur
- Tractus corticospinalis lat. (lateralstrengen)
Hoved: Ligger i hjernestammen
Arme: Medialt
Ben: Lateralt
a)Angiv hvilke symptomer man vil forvente efter en venstresidig total læsion af de motoriske baner i capsula interna.
Spastisk hemiplegi HAM
Kontralateral halvsidig spastisk lammelse (lille pige på film)
- Hyperrefleksi
- Atrofi (lille atrofi)
- Muskeltonus (øget)
Nedsat kraft
inddrager også facialparese
- Nedre del af ansigtet – VII
- Tungen – XII
- (Svælg – IX og X)
a) Benævn de tre motoriske baner, som udgår fra de vestibulære kerner.
b) Angiv banernes forløb, herunder deres målområder.
a)
Tractus VestibuloSpinalis lat og med. TVS
Fasciculus Longitudinalis Medialis FLM(Øje til kranienerver)
b)
Tractus VestibuloSpinalis:
Fasciculus Longitudinalis Medialis
- Nucleus Vestibulares
- Under 4. Ventrikel af MO samles kernerne midt rostralt
- Ascenderer til Nuclei nn. Abducentis, Trochelaris og Oculomotorius
Alle 3 nerver kender vi, da de styrer øjnenes bevægelser
a) Beskriv refleksbuen for den monosynaptiske strækrefleks.
b) Angiv hvorledes følsomheden i denne refleksbue reguleres.
c) Angiv 3 kliniske symptomer, som opstår ved læsion af refleksbuens efferente led.
a)
Patellarefleksen: SAREE
- Sensorisk receptor (pseudounipolært somatosensorisk neuron)
- Afferent nervetråd (Ia fibre)
- Reflekscenter (i cornu ant. L3-L4 i MS)
- Efferent nervetråd (Alpha neuron)
- Effektororgan
b)
Y = gamma fibre.
Følsomheden reguleres af efferente y-fibre. De innerverer af tværstribede ender
Desuden reguleres aktiviteten i refleksbuen af centrale descenderende motoriske baner.
c)
Perifer parese: MAM
- Muskelatrofi
- Arefleksi (ophævet senereflekser)
- Muskeltonus (nedsat)
Angiv de hjernebarksområder hvorfra der afgives nervefibre til pyramidebanen.
MI, PMA og SMA
Primær Motorisk Cortex i Gyrus precentralis
Præmotorisk cortex
Supplementær motorisk cortex
Primær somatosensorisk cortex i Gyrus postcentralis
Beskriv kortfattet beliggenheden af pyramidebanen fra cortex cerebri til medulla spinalis.
Capsula int. Post.
Crus cerebri
I pons af giver den fibre til ansig nucl. Facialis VII
Karakteriser den type lammelse (parese) som optræder ved læsion af de descenderende motoriske baner i capsula interna.
Det er en central parese
Skyldes skader af de centralt descenderende motoriske systemer!
Central parese: Spastisk hemiplegi parese (lille pige)
HAM
- Hyperrefleksi
- Atrofi
- Muskeltonus (øget)
- Babinski’s tegn
Central er spastisk
En perifer parese er:
Skyldes skade på de motoriske forhorns celler, deres axoner eller den neuromuskulære transmission
Perifer er slap
a)Angiv de generelle forskelle i opbygningen af et rygmarvssegment fra henholdsvis cervikal, thorakal- og lumbaldelen.
Cornu lateralis MS og Ramus communicans findes kun fra T1-L2
a)Tegn et skematisk tværsnit af rygmarven svarende til den midterste del af cervikaldelen, og angiv herpå placeringen af de motoriske nervebaner.
Efter en isoleret dobbeltsidig læsion af tractus corticospinalis i pyramis kan patienter fortsat udføre simple viljebestemte ekstremitetsbevægelser.
Beskriv kort den anatomiske organisation af det motoriske system, der er ansvarlig for disse bevægelser.
Det er på baggrund rygmarvens to grupper:
- Ekskremitets muskulatur EF – Finmotorik (laterale del af forhorn)
- Aksiale muskulatur AG – Grovmotorik (mediale del af forhorn)
Beskriv oprindelse, forløb og bestemmelsessted for tractus corticospinalis.
Tractus Corticospinalis
Oprindelse:
Primær motoriske cortex, præmotorisk cortex, supplementærmotorisk cortex og primær somatosensorisk cortex
Forløb:
- Crus post. capsula interna
- Pedunculus cerebri
- Descenderer
- Decussatio pyramidium = 80% af fibrene krydser (Lat.) – 20% af fibrene krydser IKKE (Med.)
- Descenderer hhv. i funiculus lateralis (fin) og funiculus anterior (grov)
Bestemmelsessted:
TCS lateralis
Ekskremiteterne for finmotorik
TCS medialis (krydser på segmentalt niveau!!)
Aksiale muskulatur for grovmotorik
Beskriv oprindelse, forløb og bestemmelsessted for tractus rubospinalis
Tractus rubospinalis:
Oprindelse:
Primær motoriske cortex
Forløb:
- Crus post. capsula interna
- Nucleus ruber (mesencephalon)
- Hedder nu ’tractus rubospinalis’
- Krydser
- Descenderer lateralt
- Medulla spinalis
a)Angiv hvilke områder i cortex cerebri og hjernestammen der kan påvirke de motoriske forhornsceller i medulla spinalis.
Forhornscellerne går til grovmotorikken i den aksiale skeletmuskulatur, dvs. Det er pyramidebanens arme og ben
Cortex cerebri – midten og medialt i cortex cerebri
Capsula interna – næstbagerst og bagerst
Mesencephalon – midten og lateralt
Medulla spinalis – lateralt og medialt
a)Redegør for de motoriske symptomer der vil optræde ved en skade på den anteriore, mediale del af medulla oblongata på højre side, svarende til det skraverede område på nedenstående tegning.
Man vil se skader lignende en perifer parese:
MAM
Muskelatrofi
Arefleksi
Muskeltonus (nedsat)
Skyldes skade på de motoriske forhorns celler, deres axoner eller den neuromuskulære transmission
a)
De motoriske alfa-motorneuroner i rygmarven opdeles i to grupper, der styrer henholdsvis kroppens aksiale muskulatur og ekstremitetsmusklerne.
Beskriv placeringen af disse grupper af motoriske neuroner i rygmarven.
b)Angiv hvilke descenderende motoriske baner der primært påvirker motorneuroner i hver af de to ovennævnte grupper.
a)
Ekstremitetsmusklerne – finmotorik – TCS lat. = lateralhornet i MS
Aksiale skeletmuskulatur – grovmotorik – TCS med. = ventralhornet i MS
b)
Tractus CorticoSpinalis lateralis
Finmotorik i ekstremitetsmusklerne
Tractus CorticoSpinalis medialis
Grovmotorik i aksiale skeletmuskulatur
a)Angiv den somatotopiske organisation samt placering af tractus corticospinalis i capsula interna og i medulla spinalis.
Capsula interna
Pyramidebanen ligger i crus. Post.
Hoved: Ventral
Arme: Næstbagerst
Ben: Bagerst
Medulla spinalis:
TCS medialis ligger medialt i ventralhornet
TCS lateralis ligger laterals i sidestrengen:
Hoved: Hjernestammen
Arme: Lateralt
Ben: Medialt
Redegør for de nerveforbindelser i det centrale nervesystem, der kontrollerer viljestyrede bevægelser af ansigtets mimiske muskulatur.
Til start: Samme forløb som TCS:
MI, PMA, SMA, SI
Capsula interna crus post.
Igennem Mesencephalon til Pons
Nucl. Facialis VII i pons
Via 2 perifer nerver til ansigts mimik muskulatur
I venstre side af ansigtet innerveres af to øvre fibretråde (fra højre og venstre cerebrum), men højre cerebrum innerverer nedre venstre side af ansigtet.
Den øvre modtager fra begge sider.
Den nedre modtager fra modsatte side.
En patient har en læsion af medulla spinalis, der har destrueret højre halvdel af det femte cervicale segment (C5).
Indtegn og navngiv de motoriske nervebaner der er berørt af læsionen.
Angiv de motoriske symptomer der kan opstå efter en sådan læsion.
Tractus cortispinalis lateralis et anterior
Tractus rubrospinalis (TRuS)
Tractus reticulospinais (TReS),
Tractus tectospinalis (TTS)
Tractus vestibulospinalis (TVS)
Udfald af distal og finmotorisk muskulatur på højre side svarende til under C5 (dvs. fra plexus brachialis og nedefter) med symptomerne spastisk lammelse, hyperrefleksi og øget muskeltonus (Babinskis tegn). Desuden udfald af aksial og grovmotorisk muskulatur på venstre side under C5, da tractus cortispinalis anterior krydser på segmentalt niveau, og af samme årsag ses evt. et udfald på højre side af aksial og grovmotorik af muskulatur innerveret specifikt fra C5.
Dog kan tractus reticulospinalis beliggende i venstre halvdel af rygmarven med tiden overtage pyramidebanens grovmovmotorik på venstre side.
For capsula interna:
a) Angiv hvilke strukturer der ligger lateralt og medialt herfor.
b) Angiv dens makroskopiske opdeling.
c) Angiv dens funktion.
d) Angiv de motoriske udfald der kan ses efter en skade af capsula interna på venstre side.
a)
medialt: caput nucleus caudatus, thalamus
lateralt: nucleus lentiformis (med globus pallicis interna (GPi), globus pallidis externa (GPe) og putamen)
b)
vifteformet med crus posterior, genu og crus anterior
c)
beliggenhed af centrale descenderende baner, fx tractus pyramidalis og ascenderende baner, fx tractus spinothalamicus og lemniscus medialis.
d)
Udfald af motorik i hele kroppens højre side da fibrene fra tractus pyramidalis (TP) krydser midtlinjen i decussatio pyramidum (90% af fibrene) eller på segmentært niveau (10%), desuden udfald i nedre del af højre side af ansigtet, da øvre del innerveres bilateralt fra cortex, og den nedre del innerveres kontralateralt af corticonucleære fibre, der krydser under capsula interna.
Symptomer: hyperrefleksi, da refleksbuen normalt reguleres af TP, spastisk lammelse, pga mistet evne til viljekontrollerede bevægelser og desuden ses øget muskeltonus pga hyperrefleksi.
Babinskis tegn: føtal refleks, der “gendannes” pga ødelagt regulation. ved strygning under foden strækkes tæerne.
Navngiv og beskriv kort beliggenheden af 4 områder i det centrale nervesystem hvorfra der udgår axoner med motorisk virkning til medulla spinalis.
Primær motorisk cortex: gyrus precentralis
Nucleus Ruber: centralt i mesencephalon, umiddelbart anteriormedialt for beliggenheden af ascenderende fibre tilhørende lemniscus medialis.
Nuclei Vestibularis: posteriort i pons
Formatio Reticularis: centralt i pons og medulla oblongata
Beskriv et thorakalt, spinalt segment svarende til T3 med tilhørende nerverødder, og angiv herunder opdelingen af den grå og den hvide substans
Grå substans danner en H-formet struktur og inddeles i cornu anterior, hvor de perifere somatomotoriske fibres nerverødder findes, cornu posterior, hvor nerverødder tilhørende ascenderende somatosensoriske fibre, TST med information om smerte/temp ligger forrest, og cornu laterale, som dog kun er til stede svarende til segmenterne T1-L2 og S2-S4, her findes altså på niveau T3 nerverødder tilhørende præganglionære sympatiske fibre. Midt igennem grå substans løber canalis centralis med cerebrospinalvæske.
Hvis substans inddeles i funikulus anterior, lateralis og posterior. Funikulus posterior kan desuden efter bagstrensbanernes placering inddeles i funikulus gracilis mest medialt og funiculus cuneatus mest lateralt.
Angiv oprindelse af de perifert efferente somato- og viceromotoriske nervetråde fra T3, og angiv på hvilke celletyper de synapser.
Sympatiske præganglionære visceromotorisk nervefibre har deres oprindelse i cornu laterale.
De somatomotoriske nervefibre har deres oprindelse i primær somatomotorisk cortex (desuden supplementærmotorisk, præmotorisk og primær somatosensorisk cortex), da dette er 1. trofiske centrum for tractus cortispinalis, der synapser med motorneuroner i rygmarven.
Desuden andre descenderende motorisk baner, der innerverer perifere somatomotoriske motorneuroner, med oprindelse i:
nucleus ruber i mesencephalon: tr. rubrospinalis
tectum/i og under colliculus superior i mesencephalon: tr. tectospinalis
substantia reticularis i pons/medulla oblongata: tr. reticulospinalis
nuclei vestibulares i medulla oblongata: tr. vestibulospinalis
Beskriv kort beliggenhed, overkrydsningsforhold og den somatotopiske organisation af tractus corticospinalis svarende til capsula interna, mesencephalon, medulla oblongata og medulla spinalis.
Tractus corticospinalis ligger i crus posterior capsula interna, med fibre til ben mest posteriort, dernæst fibre til arm og fibre til ansigt mest anteriort. Fibrene descenderer gennem hjernestammen og lægger sig centralt i crus cerebri mesencephalon, spredte fortil i pons, lægger sig fortil i pyramis i medulla oblongata, hvorefter 90 % af fibrene krydser midtlinjen i decussatio pyramidum på højde med foramen magnum og fortsætter som tractus corticospinalis lateralis (TCL), som lægger sig i funikulus lateralis i medulla spinalis, hvorefter de synapser med perifere motorneuroner lateralt i cornu anterier, som innerverer distal og finmotorisk muskulatur. Resterende 10 % af fibrene fortsætter samsidigt som tractus cortispinalis anterior (TCA), og krydser midtlinjen på segmentalt niveau og synapser motorneuroner medialt i cornu anterior, som innerverer aksial og grovmotorisk muskulatur.
Fibrene lægger somatopisk ordnet med fibrene til ben mest lateralt og fibre til arm mest medialt svarende til mesencephalon, medulla oblongata og medulla spinalis.
