Høre, Ligevægt Flashcards
a) Angiv de afferente forbindelser til nuclei vestibulares.
- Ligevægtsapparatet
- Nucl. fastigii i cerebellum
- Formatio reticularis
- Somatomotoriske nerveceller i MS
- Somatosensorisk cortex
- Vestibulocerebellum
b) Angiv for Tractus VestibuloSpinalis:
- Udspring
- Beliggenhed
- Overkrydsningsforhold
- Målområde
Udspring:
- nucl. Vestibulares
Beliggenhed:
- I funiculus ant. i MS (medialt for TST)
Sammen med:
- tractus Corticospinalis ant.
- tracus Retriculospinalis
- tracus Vestibulospinalis
Overkrydsningsforhold:
- krydser IKKE midtlinjen
Målområde:
- Mediale motorneuroner i cornu ant. MS –> Axiale muskulatur (grovmotorisk)
a) Beskriv kort opbygningen af det Cortiske organ.
Ligger i bunden af scala media (fyldt med endolymfe) ind mod midten af cochlea.
Består af hårceller hvis hår stikker op og berører membrana tectoria (gelatinøs membran)
b) Angiv funktionen af henholdsvis de indre og ydre hårceller.
Indre 95% sanselyden– Afferente:
Modtager fibre fra n. cochlearis
Ydre – Efferente:
Modtager fibre fra nucl. Olivaris sup → sætter cellerne i bevægelse i områder af cochlea, som registrerer lyde på den frekvens man gerne vil fokusere på = cochtail effekten (cellerne registrerer den lyd der koncentreres om)
c) Beskriv de sensoriske forbindelser fra de indre hårceller, herunder placeringen af fibrenes trofiske centrum og deres målområde i hjernestammen.
Indre hårceller
Sensoriske forbindelser:
- Indre hårceller bevæges ved endolymfen
- Lemniscus Lateralis
Trofisk centrum:
- Ggl. Cochleare
- Nucl. Cochlearis
- Nucl. Olivaris sup.
- Colliculus inf.
- Corpus geniculatum medialis
Krydsområde:
- Decussatio Trapezoideum
Målområde:
- Radiata acustica
- Primære auditoriske cortex i temporallappen
a) Beskriv innervationen af Cortis organ.
Inn.: n. Cochlearis (der sammen med n. vestibularis danner n. vestibulocochlearis)
n. Vestibulocochlearis = n. cochlearis og n. vestibularis
Afferente tråde → i gl. Spirale (lamina spiralis ossea) → n. Cochlearis → Cochlearis kernerne.
Cochlearis kernerne ligger dorsolateralt på overgangen mellem pons og MO. (de innerveres af indre hårceller)
Efferente tråde kommer fra nucl. olivearis sup. i MO og går primært til ydre hårceller
b) Beskriv kort forløbet af hørebanerne fra Cortis organ til den primære auditive cortex.
Os stapes fremkalder perilymfesvingninger) → forskyder membrana basilaris og vestibularis → indre hårcellers membranpotentiale ændres → afferente fibre (inn.: indre hårceller) → Gl. Cochleare → meatus acusticus internus → n. Cochlearis → nucl. Cochlearis → KRYDSER 2 steder → nucl. Olivaris sup. → fortsætter i Lemniscus lateralis → Colliculus inferior → Radiatio acustica → Primær auditorisk cortex (Gyri temporalis transversi)!
Også Mark Irriterer Gamle Mænd. Nørderne Nyder Kvindernes Nødder. Lad Colin Røre Patterne!
- Os stapes
- Membrana BV
- Indre hårceller → afferente fibre
- Gl. Cochleare
- Meatus acusticus interna
- N. Cochlearis
- Nucl. Cochlearis
- KRYDSER 2 steder
- Nucl. Olivaris sup.
- Lemniscus lateralis
- Colliculus inferior
- Radiatio acustica
- Primær auditorisk cortex (Gyri Temporalis Transversi)
c) Angiv beliggenheden af den primære auditive cortex.
Den primære auditive cortex ligger i temporallappens gyri temporalis transversi.
a) Beskriv, gerne ved hjælp af tegning, en vestibulær macula.
I Vestibulære labyrint findes to udposninger/sække:
- Utriculus
- Sacculus
I sækkene findes en hhv. horisontal og vertisal ansamling af sanseepithel:
- Macula utriculi
- Macula sacculi
Macula – Hårceller, hvis stereocilier går op i en gelatinøs masse (statokoniemembranen).
(I statokoniemembranen er der øverst indlejret små krystaller kaldet statokonier.
Hårcellerne kontaktes basalt af tråde fra n. vestibularis.)
Man har altså macula utriculi og macula sacculus. De registrerer vertikal og horizontal acceleration vha. Otolitter der påvirkes ved bevægelse
b) Angiv hvor i CNS de primære afferente axoner fra de vestibulære maculae ender.
- Nucl. Vestibularis (dorsolateralt mellem Pons og MO) – både sup., med., lat., og inf. ?
- Vestibulocerebellum (lobus flocculonodularis i cerebellum)
c) Benævn de forbindelser, der gør, at stimuli fra de vestibulære maculae kan påvirke motorneuroner i rygmarven.
- Tractus vestibulospinalis (vestibulære kerne)
- Tratus reticulospinalis (forbindelse fra vestibulære kerner til retikulærsubstansen)
Transmission af lyd gennem mellemøret dæmpes reflektorisk ved kraftige lydindtryk.
Angiv i rækkefølge det afferente forløb fra det indre øre til de motoriske hjernenervekerner der er involveret i denne refleks.
Indre hårceller → n. Cochlearis → Nucl. cochlearis → Formatio Reticularis → Nucl. n. VII (m. stapedius) og nucl. motorius n V (m. Tensor tympani)
Beskriv kort den anatomiske opbygning af det olfaktoriske system.
N. olfactorius udgøres af en masse små nervetrådsbundter, fila olfactoria, der er dannet af udløberne fra de olfaktoriske celler i næsens slimhinde.
Fila olfactoria udspringer fra bulbus olfactoria og løber i gennem lamina cribosa os ethmoidale.
Lygte indtryk sendes via tractus olfactorius til undersiden af temporal og frontal lappen (= den primære lugtebark).
a) Beskriv den principielle opbygning af det vestibulære apparats sanseepitel.
Ampullae – registrerer rotations/positionsændringer af hovedet
Utriculus og Sacculus – Registrerer lineær acceleration og deacceleration. Stimuleres selvom hovedet holdes i samme position (fx ved bilkørsel)
Theresa:
Det vestibulære sanseepithel er opbygget på følgende måde:
Hårceller der sidder i fast hhv. buegangenes ampulla membranacea, og i utriculus og sacculus.
Hårcellernes stereocilier stikker op i gelatinøse masser (hedder cupula ampullaris i buegangene, og membrana statoconiorum i utriculuc og sacculus).
I membrana statoconiorum ligger olitter (= små kalkknokrementer).
Sansepithelet og de gelatinøse masser ligger i endolymfe
b) Angiv, hvorledes sanseepitelet stimuleres.
Statokonierne – Høj densitet end omkringliggende
Sættes i bevægelse ved bevægelse af hovedet ifht. Tyngdekraften.
Membranpotentiale ændres
Impulsledning af n. Vestibularis
Statokonierne har en højere densitet end den geltainøse masse og omgivende endolymfe
De sættes i bevægelse pga. densiteten når vi bevæger vores hoved (eller når tyngdekraften bevæges, hvis vores hoved holdes stille)
Ved bevægelse afbøjes stereocilierne på toppen af hårcellerne = ændring af cellens membranpotentiale → impulsledning i n. Vestibularis
Theresa:
I buegangene stimuleres sansepithelet ved bevægelse af hovedet → bevægelse af endolymfen → bevægelse af cupula ampullaris → bøjning af stereocilier → polarisering i cellerne → nervepotentiale.
I utriculus og sacculus stimuleres sameepithelet af acceleration/deceleration → bevægelse af otolitterne → bevægelse af membrana statoconiorum → bøjning af stereocilier → polarisering i cellerne → nervepotentiale.
