Modul 1 Fordøjelsen

Question 1

Fordøjelsen er et af

Answer 1

organsystemerne i kroppen. Den nedbryder maden til mindre enheder, der kan optages. Nedbrydningen sker, så kroppen kan udnytte madens næringsstoffer.

Question 2

Store komplekse molekyler, som fx

Answer 2

stivelse, kan nemlig ikke optages direkte. De skal først nedbrydes til glukosemolekyler. Disse glukosemolekyler skal derefter optages og transporteres via blodet ud til de enkelte celler.

Question 3

Forklar fedt fordøjelse

Answer 3

Tyggning nedbrydes sore stykker til små stykker
galdesalte emulgerer fedtet- fedtmolekyler-fedtmolekylerne nedbrydes ved hjælp af lipase til glycerol og fedtsyre-
ender med
glycerol og fedtsyre

Question 4

Forklar protein fordøjelsen

Answer 4

Tyggning nedbrydes sore stykker til små stykker
fødepartikler opløses eller opslæmmes i vand- proteinmolekyler-pesin nedbryder protein til polypeptider-polypeptidermolekyler- peptidaser nedbryder plypeptider til aminosyre-aminosyrer

Question 5

Forklar kulhydrater fordøjelse

Answer 5

Kulhydrater- fødepartikler opløses eller opslæmmes i vand- stivelsemolekyle- amylase nedbryder stivelse til maltose- maltosemolekyler-maltase nedbryder maltose til glukose- glukosemolekyler

Question 6

Fra munden bevæger maden sig gennem spiserøret ved hjælp af

Answer 6

peristaltiske bevægelser, som er muskelsammentrækninger af den glatte muskulatur i spiserøret.

Question 7

Muskelsammentrækninger ælter maden og blander den med

Answer 7

mavesaft, som indeholder saltsyre (HCl) og enzymet pepsin

Question 8

Saltsyren sænker pH til omkring

Answer 8

2-3 og dræber evt. mikroorganismer, der er kommet ind sammen med maden

Question 9

Den gennemæltede mad fortsætter nu til tolvfingertarmen, som er den øverste del af tyndtarmen. Her er det vigtigt, at maden neutraliseres, fordi de enzymer, der tilsættes her, har et pH optimum

Answer 9

omkring 7-8. Desuden kan tarmvæggene ikke holde til det sure miljø. Maden neutraliseres vha. basen hydrogencarbonat (\ce{HCO3^{-}}), som udskilles til tolvfingertarmen af exokrine celler i bugspytkirtlen.

Question 10

Tolvfingertarmen får også tilført

Answer 10

galdesalte, som produceres i leveren og tilføres via galdeblæren.

Question 11

Fedtstofferne i maden findes i form af

Answer 11

store fedtperler, da de ikke kan opløses i vand

Question 12

Galdesaltene har en

Answer 12

polær og en upolær ende og kan derfor emulgere fedtstofferne. Dvs., at galdesaltene sørger for at fedtstofferne og vandet ikke adskilles i to lag.

Question 13

I stedet findeles fedtstofferne i

Answer 13

mikroskopiske dråber, da galdesaltene danner en tynd hinde udenom fedtdråberne. På den måde skabes en større overflade i forhold til rumfanget af fedtperlerne, hvilket giver de fedtspaltende enzymer større og lettere adgang.

Question 14

Bugspytkirtlen udskiller en række fordøjelsesenzymer, som

Answer 14

fx trypsin og amylase.

Question 15

Tyndtarmsvæggen producerer også

Answer 15

laktase og sukrase, som spalter henholdsvis laktose og sukrose.

Question 16

Nu er maden nedbrudt til de enkelte bestanddele;

Answer 16

kulhydraterne er spaltet til glukosemolekyler, fedtstofferne er spaltet til fedtsyrer og glycerol, og proteinerne er spaltet til aminosyrer.

Question 17

Optagelsen af næringsstofferne starter i

Answer 17

tolvfingertarmen, men det er hovedsagligt tyndtarmen, som varetager optagelsen.

Question 18

Tyndtarmen er ca.

Answer 18

5-6 meter lang hos et voksent menneske

Question 19

ndersiden er nemlig stærkt foldet, og hver enkelt fold har yderligere massevis af folder, kaldet

Answer 19

Villi

Question 20

Overfladecellerne på villi har små strukturer, der ligner fingre, som kaldes

Answer 20

mikrovilli

Question 21

Transporten af næringsstoffer over tarmcellernes membran sker vha.

Answer 21

aktiv transport eller diffusion, afhængigt af næringsstoffernes størrelse og kemiske opbygning.

Question 22

Monosakkarider, fedtsyrer, glycerol og aminosyrer transporteres

Answer 22

gennem tarmvæggen til blodbanen og herfra ud til cellerne.

Question 23

I villi findes både

Answer 23

kapillærer og lymfekar hvilket gør transporten af næringsstoffer til blodet eller lymfen meget lettere.

Question 24

Den sidste del af fordøjelsessystemet er tyktarmen. Her optages

Answer 24

salte vha. aktiv transport, som derefter via osmose trækker vand med over cellemembranen

Question 25

yktarmens største rolle er at reabsorbere

Answer 25

vand – hele 90-95 % af tarmens vandindhold reabsorberes.

Question 26

Optagelsen af vand og salte er meget vigtig, for

Answer 26

at kroppen ikke mister store mængder vand og ioner. Fungerer reabsorptionen ikke, opstår diarré, hvilket resulterer i dehydrering, som kan være meget farligt.

Question 27

I tyktarmen lever en stor mængde bakterier. Antallet er ca.

Answer 27

10 gange større end antallet af celler i menneskekroppen

Question 28

Ved hjælp af gæringsprocesser nedbryder bakterierne bindingerne i

Answer 28

cellulose og producerer derved gavnlige stoffer som fx K-vitamin, der kan optages af tarmvæggen.

Question 29

Afføringen består af

Answer 29

ufordøjelige dele af maden, døde celler, bakterier og forskellige salte.

Question 30

Udover at producere hydrogencarbonat og fordøjelsesenzymer, danner bugspytkirtlen også hormoner.

Answer 30

De udskilles fra de såkaldte langerhanske øer i bugspytkirtlen

Question 31

De langerhanske øer er tæt forbundet med

Answer 31

kapillærer, så hormonerne kan udskilles til blodbanen.

Question 32

De langerhanske øer udgør ca. 2 % af hele bugspytkirtlen og består af to typer celler

Answer 32

α-celler, der producerer hormonet glukagon, og β-celler, der producerer hormonet insulin (se fig. 3.3.4). De to hormoner er peptider og dermed opbygget af aminosyrer.

Question 33

Blodsukkerkoncentrationen i blodet angiver, hvor meget

Answer 33

glukose der er i blodet og angives i mmol/L

Question 34

Glukosen i blodet skal transporteres rundt til

Answer 34

kroppens celler, og derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt glukose i blodet

Question 35

Hvis koncentrationen kommer under

Answer 35

2 mmol/L, mister man bevidstheden

Question 36

fordi

Answer 36

hjernecellerne ikke kan få energi nok vha. respirationsprocessen uden glukose.

Question 37

Det kan også give problemer, hvis koncentrationen er for høj. Glukose er nemlig

Answer 37

osmotisk aktiv

Question 38

Det betyder, at høj blodsukkerkoncentration vil

Answer 38

suge vandet ud af de omkringliggende celler, hvor koncentrationen af glukose er mindre.

Question 39

Cellerne skrumper og bliver løse, og

Answer 39

ved længerevarende påvirkning fungerer de dårligere.

Question 40

Det er også derfor, at kroppen bruger

Answer 40

glykogen som oplagringsmolekyle i stedet for glukose

Question 41

Glykogen er i modsætning til glukose et

Answer 41

meget stort molekyle. Det mindsker den osmotiske effekt

Question 42

på den måde kan der i form af glykogen oplagres flere

Answer 42

glukosemolekyler uden, at påvirke vandbalancen.

Question 43

Heldigvis regulerer både insulin og glukagon blodsukkerniveauet og sørger for,

Answer 43

at der opretholdes ligevægt på omkring 4-6 mmol/L

Question 44

Insulins funktion er at

Answer 44

fjerne overskydende glukose i blodet, ved at gøre transporten af glukose over cellemembranen mulig

Question 45

Ved høje blodsukkerkoncentrationer udskiller de

Answer 45

insulinproducerende β-celler derfor insulin

Question 46

Insulinmolekylerne binder sig til

Answer 46

insulinreceptorer på overfladen af forskellige celler.

Question 47

Receptorerne findes især på

Answer 47

muskel-, lever- og fedtceller

Question 48

Glukosemolekyler er for store til at kunne

Answer 48

diffundere direkte over cellemembranerne, og derfor skal de transporteres over membranen vha. transportproteiner

Question 49

Når insulin bindes til insulinreceptorerne, vil der

Answer 49

dannes flere transportproteiner til membranen, og dermed stiger optagelsen af glukose

Question 50

Glukagons funktion er den

Answer 50

modsatte af insulin

Question 51

Glukagon sørger for, at

Answer 51

blodsukkerkoncentrationen stiger

Question 52

Sker der et fald i blodsukkerkoncentrationen, fx efter

Answer 52

en sprint, vil α-cellerne frigive glukagon til blodbanen

Question 53

Glukagonreceptorer findes på

Answer 53

muskel-, lever- og fedtceller

Question 54

og når glukagon sætter sig på

Answer 54

receptorerne, stimuleres glykogennedbrydningen i muskel- og leverceller og fedtnedbrydningen i fedtcellerne.

Question 55

På den måde får cellerne et overskud af

Answer 55

glukose og fedtsyrer, som de udskiller til blodbanen, og blodsukkerkoncentrationen stiger.

Question 56

Diabetes er flere forskellige sygdomme

Answer 56

som har det tilfælles, at blodsukkerkoncentrationen er for høj

Question 57

Det kan skyldes, at der produceres

Answer 57

for lidt eller intet insulin, eller at cellerne er blevet insulinintolerante, hvilket vil sige, at insulinreceptorerne er slidte og derfor ikke kan udføre deres funktion.

Question 58

Der findes også type

Answer 58

1½ og MODY

Question 59

Glukose fra blodet kan derfor ikke

Answer 59

transporteres over cellemembranerne

Question 60

fordi der ikke dannes

Answer 60

transportproteiner

Question 61

Det resulterer i, at

Answer 61

blodsukkerkoncentrationen bliver problematisk høj

Question 62

samtidig med at cellerne ikke

Answer 62

har adgang til glukose.

Question 63

Derfor kan

Answer 63

respirationsprocessen ikke forløbe

Question 64

Type 2 diabetes er karakteriseret ved, at cellerne

Answer 64

bliver insulinresistente Cellerne reagerer derfor mindre end normalt på insulin, og derfor skal der mere insulin til, for at få samme mængde glukose fra blodet og ind i cellerne

Question 65

Type 2 diabetes kan både skyldes

Answer 65

miljø og gener

Question 66

Sygdommen er en såkaldt

Answer 66

livsstilssygdom og kan opstå pga. usund livsstil.

Question 67

Ca. 80 % af type 2 diabetikerne er overvægtige. Indtagelse af

Answer 67

fed, energirig mad og mangel på motion er hovedårsager til, at insulinreceptorerne bliver slidte.

Question 68

Ubehandlet diabetes kan have

Answer 68

konsekvenser, såsom nyresvigt, amputationer og blindhed