Mødet mellem læge og patient Flashcards
Hvorfor er journalskrivning en væsentlig opgave?
En af de vigtigste opgaver er at formidle patientens oplevelse af sin tilstand og forventninger til sit sygdomsforløb. Denne fortælling er sygehistorien eller anamnesen.
Hvad er anamnesens funktion?
Anamnesen er patientens formulering af problemstillingen og fortæller dig, hvad du skal lede efter og hvor.
Anamnesen hjælper dig til en tentativ (forløbig) diagnose, som du derefter søger at be- eller afkræfte ved diverse undersøgelser.
Hvilke faktorer kan øge patienttilfredsheden?
En stor amerikans undersøgelse af videooptagede konsultationer viste, at læger, der aldrig havde haft klagesager, adskilte sig signifikant fra læger med klagesager ved, at:
- de oftere brugte humor og latter
- de brugte ca. 20% længere tid til deres konsultationer
- de oftere kom med udsagn, der orienterede patienterne om forløber af konsultationen (fx “Først skal jeg undersøge dig, derefter skal du have tager blødprøver”)
- de oftere kom med udsagn, der lettede patientens fortælling af sygehistorien (fx “Ja…”, “Fortæl mig om…”, “Hvad tror du, det er?”
Angiv nogle gode tips til mødet med patienten
- Skitser forløbet af jeres møde (“Først skal jeg stille nogle spørgsmål, derefter undersøge dig…”)
- Sæt dig i niveau med patienten, gem dig ikke bag sengehest eller bord
- Hold øjenkontakt med patienten, når I taler, snak ikke ned i journalen
- Hent assistance, når du har brug for det
- Gå altid tilbage til patienten, og stil det vigtige spørgsmål, du glemte
Hvorfor skal man passe på med at “presse” en historie frem?
Pas på, at du ikke “presser” en historie frem, fordi du har en forhndsopfattelse af problemet eller diagnosen. Du risikerer, at der går vigtige elementer tabt.
Patienten kan føle det lettere at give lægen ret end at fortælle om et intimt problem, så hvis du fra starten tror, at diagnosen er blærebetændelse, kan du måske godt få patienten til at levere de symptomer, der passer, selvom det problem, hun kom med, var et andet!
Hvad er udvidende og afgrænsende gensvar?
Ved udvidende gensvar (hvor du bruge åbne spørgsmål) opfordrer du patienten til at gå videre uden at angive, i hvilken retning du ønsker, at hun skal fortsætte, fx:
- Patienten: Jeg har så ondt i maven…
- Lægen: Ja…?
- Der kan herefter være flere svarmuligheder, som patienten selv vælger prioriteten af, fx “ Det sidder her i højre side”, “Det føles som knive, der jages ind” eller “Det begyndte mandag, da jeg startede på mit nye arbejde”.
Ved afgrænsende gensvar (hvor du bruger lukkede spørgsmål) vælger du, hvilke oplysninger der skal frem, fx:
- Patienten: Jeg har så ondt i maven…
- Lægen: Hvor i maven gør det ondt?
- Her ved du præcis, inden for hvilket område du vil have informationen.
Hvornår er åbne og lukkede spørgsmål gode?
De lukkede spørgsmål er gode, hvor du skal have en hurtig anamnese eller have afklaret nogle konkrete punkter i sygehistorien.
Når du spørger konkret, får du konkrete svar, men vær opmærksom på de “blinde pletter” - informationer, der ikke kommer frem, fordi du ikke spørger til dem.
Ofte vil du bruge en kombination af de åbne og lukkede spørgsmål. Du starter med at spørge åbent for så senere at stille mere konkrete spørgsmål, når du har fået en idé om problemet.
Beskriv teknikken resumér og gentag
Går patienten i stå, kan du hjælpe hende i gang ved at gentage de sidste 4-5 ord i hendes udsagt eller andre centrale ord i den sidste sætning.
Hvis samtalen kører af sporet, kan du samle tråden op eller vende tilbage til et emne, du ønsker uddybet, ved at lave korte resuméer af patientens fortælling.
Hvordan runder man godt af?
Spørg til sidst, om der er noget, I mangler at tale om. Sig fx “Synes du, der er noget vigtigt, jeg har glemt at spørge om?”
- Det primære problem bliver måske udtrykt som blærebetændelse, men hen imod slutningen kommer den egentlige grund til henvendelsen, ofte som en lidt henkastet bemærkning: “Jeg har også blødt fra endetarmen…” eller “Kan jeg få taget en HIV-test her?”
Til sidst resumerer du sygehistorien for patienten, så han har mulighed for at korrigere, hvis du har misforstået. Samtidig viser du patienten, at du har taget hans problemer alvorligt.
