Fordøjelsessystemet Flashcards
Hvad er de vigtigste symptomer fra fordøjelsessystemet?
De vigtigste symptomer fra fordøjelsessystemet er kvalme, opkastninger, synkebesvær, mavesmerter, ændret afføringsmønster og blødning.
Manglende appetit, anoreksi og vægttab er hyppige ledsagesymptomer til alvorlige mave-tarm-lidelser, men er almene symptomer, der også ses ved andre lidelser.
Hvad er kvalme (nausea)?
Kvalme er fornemmelsen af, at man skal kaste op, men behøver ikke at være ledsaget af opakastninger.
Hvad er opkastning (emesis)?
Opkastning er en voldsom sammentrækning og udtømmelse af mavesækken.
Hvornår ses kvalme og opkastninger?
Kvalme og opkastninger ses hyppigt ved mave-tarm-lidelser, men andre årsager er graviditet, medicin (fx morfin), stofskiftsygdomme (fx diabetisk ketoacidose), CNS-sygdomme (fx migræne) og postoperativ kvalme.
Hvad er alimentære opkastninger?
Alimentære opkastninger er opkastninger der indeholder føderester.
Hvad er hæmatemese?
Hæmatemese er blodigt opkast, og det kan være frisk rødt eller med sorte hæmatinkorn, der ligner kaffegrums.
Hvad er fækulent opkast?
Fækulent opkast er et brunt, ildelugtende opkast, der typisk ses ved ileus-tilstande (tarmslyng).
Hvad er synkebesvær (dysfagi)?
Ved synkebesvær sidder maden fast i oesophagus, og årsagen kan være mekanisk (fx fremmedlegeme) eller funktionel (fx ved neurologisk sygdom med dårlig synkerefleks).
Globulusfornem,else er en “klump i halsen” uden synkebesvær, dvs. at mpltiderne indtages uden problemer.
- Ofte findes ingen organisk årsag.
Hvad er halsbrand (pyrosis)?
Halsbrand er sviende og brændende smerte bag sternum og tyder på irritation af slimhidnen i oesophagus.
- Den hyppigste årsag er tilbageløb (refluks) fra ventriklen.
- Halsbrand udløses eller forværres ofte ved foroverbøjning eller sengeleje.
- Ofte ledsages halsvrand af bøvseri (ructus) og sure opstød (regurgitation), dvs. fornemmelsen af mavesyre i munden.
Tænk altid på iskæmisk hjertesygdom ved retrosternale smerter!
Hvad er vigtigt angående mavesmerter (abdominalia)?
Forsøg at få en præcis karakteristik af smerterne, inklusiv forværrende og lindrende faktorer.
- Lindring efter flatus og afføring er typisk for colonlidelser.
- Forværring ved fødeindtagelse er typisk for refluksøsofagitis, pancreatitis og mesenterial iskæmi.
- De klassiske mavesårssmerter beskrives med forværring ved sult (hungersmerter) og lindring ved indtagelse af antacida eller føde (fødelindring).
Angiv klassiske viscerale smerter med udstråling i forbindelse med fordøjelsessystemet
- Smerter fra ventriklen og duodenum stråler til epigastriet.
- Smerter fra tyndtarmen og colon ascendens med caecum stråler til området omkring navlen.
- Smerter fra colon descendens og colon sigmoideum sætter sig over symfysen.
- Irritation af diaphragma, fx ved betændelse af galdeblæren, strler til spidsen af højre skulderblad.
- Pancreslidelser giver rygsmerter.
- Smerter fra urinvejene stråler ud i lyske og genitlia.
Hvilke ændringer i afføringsmønster kan forekomme?
Ændring i afføringsmønster kan være tegn på organisk sygdom, men ses også ved fx kostomlægning.
Forstoppelse (obstipation):
- Forstoppelse er besværlig og anstrengende afgang af hårde og knoldede afføringer med lange mellemrum.
- Spørg, om forstoppelsen er nyopstået eller vanlig for patienten, og find oplagte forklaringer p eventuelle ændringer, fx medicin.
- Smerter ved anus, fx analfissurer, kan være både årsag og virkning ved obstipation.
- Megen forstoppelse skyldes livsstilsfaktorer (stillesiddende arbejde, fiberfattig kost osv.), men det er vigtigt ikke at overse en coloncancer som årsag.
Diaré:
- Diaré er hyppige, tynde afføringer med en øget samlet fæcesmængde.
- Hovedformålet med de yddybende spørgsmål er at skelne den akutte, selvlimiterende (ofte infektiøse) diaré fra den kroniske diaré, der kræver yderligere undersøgelser.
- Hos mange patienter, der kalger over tynd mave, vil man ved indsamling af fæces under indlæggelse finde, at denne har normal mængde og konsistens.
- Diaré mere end 14 dage med ledsagesymptomer som vægttab, feber, blod og slim i afføringen elelr natlig forekomst er ofte tegn på alvorligere organisk lidelse, fx inflammatorisk tarmsygdom.
Hvad kan blod, slim eller pus i afføringen indikere?
Blod i afføringen kan ses som en frisk rød misfarvning af fæces (hæmatokeksi) ved distale blødningskilder eller som en sort og tjæreagtig afføring (melaena) ved mere proksimale blødninger, fx mavesår.
- Indtagelse af jern giver en sortfarvning af fæces, der ikke bør forvekslet med melaena (som er fælt ildelugtende).
Ved betændelsestilstande i tarmen kan der være slim eller pus i afføringen som regel ledsaget af ændringer i konsistensen.
Ved malabsorptionslidelser, fx ved galdestase, kan afføringen være affarvet (kitfarvet) og fedtet. Grønfarvet afføringen kan ses fx ved infektiøs gastroenterit.
Hvad er gulsot (icterus)?
Gulsot er gulfarvning af hud og øjne (sclerae).
- Hyperbilirubinæmi er det tilsvarende parakliniske fund.
Anamnesen sigter på at skelne mellem parenkymatøse (hepatitis, cirrose), obstruktive (galdesten, tumorer) og hæmatologiske (hæmolyse) årsager.
Det er vigtigt at få afdækket, om patienten tilhører en af risikogrupperne for smitsom hepatitis: indvandrere fra endemiske områder, intravenøse stofmibrugere osv.
Beskriv den objektive undersøgelse af mund og svælg (cavum oris et pharynx)
Inspektion:
- Læber og mundvige undersøges for sår (ulcerationer), vesikler (fx herpes labialis), og fissurer.
- Traumepatienten undersøges for tandskader.
- Tandabscesser kan være forklaringen hos en patient med feber af ukendt årsag.
- Blege mundslimhinder typer på anæmi.
- Tørre slimhinder ses ved dehydrereing.
- Højrøde slimhinder ses ved inflammation, fx candida.
- Ved mangelanæmier (jern- og B12-mangel) kan ses en atrofisk glat tungeoverflade med papilatrofi.
- Ved inspektion af svælget undersøges for rødme, hævelse og belægning af ganebuer og tonsiller, som det ses ved halsbetændelse (tonsilitis), mononukleose og virusinfektioner.
Eksploration:
- Ved ansigtstraumer er det vigtigt at gennempalpere alle tænder for løshed og at undersøge mandiblen for frakturømhed og strepitus.
- Et forkert sammenbid (malokklusion) efter kæbefraktur afsløres ofte bedst ved at spørge patienten.
Beskriv den objektive undersøgelse af abdomen
Abdomen afgrænses opadtil af ribbenkurvaturen og processus xiphoideus, nedadtil af lyskerne og symfysen. Abdomen undersøges bedst med patienten fladt i sengen med let flekterede hofter.
Inspektion:
- Det normale abdomen bevæger sig synkront med respirationen (udspiles ved inspiration).
- Hos slanke patienter kan du se en “meddelt pulsation” fra aorta.
- Hos kroniske dårlige lungepatienter kan ses indtrækning af abdomen ved inpiration pga. slap diaphragma.
- Et rigidt, indtrukekt abdomen uden respirationsbevægelighed ses ved irritation af bughinden (peritonitis), fx perforeret appendicitis eller ulcus (mavesår).
- Et asymmetrisk abdomen ses ved forstørrede organer, og abdomen kan beskrives som toppet over symfysen (fx urinretention), i venstre fossa (obstipation) eller under højre kurvatur (fedtlever).
- Synlig tarmperistaltik kaldes tarmrejsning og ses ved obstruktiv ileus (tarmslyng).
- Lokaliserede udbulinger af selve bugvæggen vil næsten altid være hernier (brok).
- Et diffust udspilet abdomen kan ses ved ascites (væske i bughulen), ileus (tarmslyng), ovarietumorer mv.
- En øget venetegning radierende fra umbilicus ses ved portal hypertention.
- Gamle operationsar (cikatricer) kan beskrives.
- Friske operationssår undersøges for tegn på infektion (varme, ømhed, rødme, hævelse, pus).
Auskultation:
- Ved auskultation af abdomen placeres stetoskopets membranside ved umbilicus.
- Den normale tarmperistaltik giver normalt nogle boblende elelr gurglende lyde med intervaller på op til 10 sek.
- Manglende tarmlyde (tyst abdomen) hos en patient med udspilet abdomen og udbredt tympanitisk perkussionlyd er karakteristisk for paralytisk ileus.
- Ved obstruktiv ileus er tarmlydende sparsomme og metallisk klingende og ofte høres disse lyse, samtidig med at patienten angiver kolikagtige smerter.
Palpation:
- Palpér systematisk kvadrant for kvadrant.
- Start med en let palpation: En flad og rolig hånd, der begynder længst væk fra det sted, hvor patienten angiver smerte. Bed patienten angive ømhed, men betragt samtidig ansigtet for at fange den diskrete smerte. Formåelt med den lette palaption er at afsløre tegn på peritoneal irritation. Spørg patienten om kendt smerte reproduceres ved undersøgelsen: “Er det den samme smerte, du fortalte mig om?”.
- Fortsæt med dyb palpation, hvor fingerspidserne bores så dybt i abdomen, som patienten tillader. Fromålet er at finde forstørrede organer og udfyldninger og at finde en dybere ømdhed, der kan repræsentere udspilede eller inflammerede organer. Eftersøg organerne ud fra normalanatomine, men regn ikke med, at kunne mærke organerne, medmindre de er væsentligt forstørrede.
Perkussion:
- Det normale perkussionsfund i abdomen er en lyd, som når man slår på et slapt trommskind (tympanisme).
- Ved perkussionen forsøges at afgøre, om en diffus udspiling skyldes luft (fx ileus), der giver tympanisme, eller væske (fx ascites) og forstørrede organer (fx hepatomegali), der giver dæmpning.
- Den kliniske vurdering af et udspilet abdomet er dog upræcis og suppleres derfor ofte med billeddiagnostiske undersøgelser.
- Ved perkussion bevæges gradvist fra et område med tympanisme til et område med dæmpning.
Hvilke former for ømhed kan beskrives ved abdominale smerter?
Direkte trykømhed: Over det syge organ.
Indirekte trykømhed: Smerte udløses et andet sted end der, hvor der trykkes.
Perkussionsømhed: Ømhed ved perkussion.
Slimømhed: Efter langsomt tryk i dybden, hvor smerten forværres, når der pludselig slippes.
Défense: Reflektorisk spænding af bugvægmuskulaturen udløst af stærk smerte fra peritoneum.
Ømhed kan være lokaliseret eller diffus. Ofte ses lokaliseret direkte trykømhed som tidligt tegn ved lokaliseret vævsirritation, mens diffus défense ses sent i forløbet som udtryk for diffus peritonitis.
Beskriv den objektive undersøgelse af lyskerne (regiones inguinales)
De væsentligste objektive fund i lyskerne er lymfadenopati, pulsforhold og hernier (brok).
- Et synligt hernie skal altud undersøges for ømhed; det skal stetoskoperes for tarmlyde, og det skal forsøges at reponibeliseres, dvs. om det kan stoppes tilbage i abdominalhulen.
- Med en eller flere fingerspidser forsøger ud forsigtigt at massere herniet ind igennem brokporterne; der skal ikke bruges voldsomme kræfter, og det skal ikke gøre ondt på patienten.
Hos mænd med lyskebrok skal scrotum palperes: Er der brokindhold i scrotum? Er begge testes i scrotum, eller er der manglende descensus?
Et hernie kan afklemmes og give voldsomme smerter og eventuelt symptomer på obstruktiv ileus. Lyskeundersøgelse er derfor obligatorisk hos alle patienter med akut abdomen.
Beskriv den objektive undersøgelse af rectum
Rektalundersøgelse foretages på vid indikation (fx mistanke om occult cancer) og er obligatorisk hos alle med gastrointestinale symptomer, akut opståede lændesmerter med udstråling og hos mænd med urinvejssymptomer.
Rektalundersøgelsen gennemføres bedst med patienten i venstre sideleje, med sædet skudt ud til kanten af undersøgelsesbriksen og benene trukket op (maksimalt flekteret i hofter og knæ).
Inspektion:
- Nates (ballerne) spredes, så analåbningen blottes. Lokaliseringen af forandringer i analomgivelserne beskrives ud fra en imaginær urskive.
- Hyppigt ses et perianalt eksem, som eventuelt kan give patienten kløe (pruritus ani).
- En analfissur ses typisk kl. 6 med en lille hudlap for enden af den smertefulde fissur.
- Marisker er små hudlapper i analkanten, der repræsenterer en sammenfalden ekstern hæmoride.
- Tromboserede eksterne hæmorider findes som små, ømme, blåviolette og spændte “bær” i analkanten.
Eksploration:
- Brug pegefingeren ved rektaleksploration, og husk eksplorationscreme.
- Gå langsomt frem - en overrumplende rektaleksploration kan være en ubehagelig oplevelse.
- Før din finger i retning kranielt-bagud med fingerpulpa mod os sacrums forflade.
- Bed patienten om at knibe kraftigt om fingeren imens: Herved slapper patienten ofte bedre af, og samtidig testes sphincterfunktionen.
- Selve eksplorationen indledes med en vifteformet palpation af rectums bagvæg mod os sacrum, mens der bemærkes eventuelle udfyldninger.
- Interne hæmorider kan ikke mærkes ved eksplorationen - de skal ses ved anoskopi.
- Ved obstipation kan der ved eksplorationen mærkes hårde fæcesknolde i rectum.
- Ved at føre fingeren lateralt til begge sider findes ømhed ved fx appendicitis, salpingitis elelr ekstrauterin graviditet.
- Herefter drejes fingeren 180 grader, og rectums forvæg undersøges med vifteformede bevægelser under tilbagetrækning af fingeren.
- Hos mænd bemærkes prostatas størrelse, form og konsistens.
- Hos kvinder palperes efter portio som en rund, fast udfyldning i rectums forvæg.
- Når rektaleksplorationen er færdig, skal der kigges efter, om der er normalt udseende fæces på hansken, eller fx melaena, frisk blod eller slim.
