Miles et al., Qualitative Data Analysis

Question 1

Eksempler på første cyklus coding:

Answer 1

Process Coding: denne kodningsmetode bruger gerunds (“-ing”-ord, fx “Spreading rumors”, “taking charge”) udelukkende til at konnotere observerbar og konceptuel handling i dataene.
Indebærer også handlinger sammenflettet med tidens dynamik, såsom ting, der dukker op, ændrer sig, forekommer i bestemte sekvenser eller bliver strategisk implementeret.

Emotion Coding: Denne metode mærker de følelser, som deltageren husker og/eller oplever, eller som forskeren udleder om deltageren. Følelseskodning er særligt velegnet til undersøgelser, der udforsker intrapersonlige og interpersonelle deltager oplevelser og handlinger. Giver indsigt i deltagernes perspektiver, verdenssyn og livsvilkår.

Holistic Coding: Denne metode anvender en enkelt kode til en stor enhed af data i korpuset, snarere end linje-for-linje-kodning, for at fange en fornemmelse af det overordnede indhold og de mulige kategorier, der kan udvikle sig.
Holistisk handling er ofte en forberedende tilgang til en dataenhed før en mere detaljeret kodnings- eller kategoriseringsproces gennem første eller anden cyklus metoder.
Er mest anvendelig, når forskerne har en generel idé om, hvad der skal undersøges i dataene

Question 2

Revising codes:

Answer 2

Koder ændrer sig konstant og udvikler sig ligeledes. Derfor skal være obs på ens kodninger, og konstant være klar til at revise dem.

Question 3

Coding advice

Answer 3

Man kan kode sin undersøgelse, så den gennemgår samme cyklusser, og derved gøre undersøgelse mere ensartet og mere troværdig.

Question 4

Coding cycles

Answer 4

First cycle coding er en metode til at opsummere segmenter af data.
Pattern coding, som en second cycle metode, er en metode til at gruppere disse opsummeringer i mindre kategorier, temaer etc.

Question 5

Fordele og ulemper med pattern coding

Answer 5

Ligger grundarbejdet for cross-case analyse ved at grundlægge hyppige temaer og processer.
Man kan binde sig til nogle bestemte pattern codes, og på den måde misforstå data.

Question 6

Analytisk memo

Answer 6

• Et analytisk memo er en kort eller forlænget fortælling som dokumenterer “forskerens” refleksionsproces omkring dataen.
• Det er ikke kun beskrivende, men i større grad analyserende.
• Det omhandler undersøgelsens/studiets fænomener, og anses som basis for en mere udvidet og afsluttende rapport.
• Memoer er en hurtig måde at optage ens tanker omkring ens data og dataindsamling.
Memoer kan senere hen anvendes til en større uddybning i takt med at mere data er blevet indsamlet.

Question 7

Assertions and propositions:

Answer 7

Memoer opfanger de tanker og refleksioner som sker i momentet. Men som studiet skrider fremad vil der være behov for en mere formaliseret og systematiseret tankegang, som skal være med til at være mere forklarende. En måde at gøre dette er gennem påstande (Assertion) og forslag (proposition), som giver en refleksion omkring resultaterne samt konklusionen på studiet.

Question 8

Within-Case and Cross-Case analysis

Answer 8

• Primære formål med within-case analysis: Beskrive, forstå og forklare hvad der sker i en given begrænset kontekst
• Fordel ved cross-case analysis er at ens fund kan siges at repræsentere en generel tendens, frem for at være enkeltstående tilfælde/hændelser.

Question 9

Purposes of cross-case analysis

Answer 9

• Formål med cross-case analysis:
  o Forbedre og etablere generaliseringer som gælder i andre kontekster, end de givne cases man kigger på
  o Øge forståelse og give forklaring på tendenser/fænomener og finde kausale sammenhænge, som går igen i flere kontekster/cases

Question 10

Strategies for Cross-Case analysis

Answer 10

• Case oriented strategies: én case studeres i dybden og efterfølgende holdes andre cases op imod denne første case for at vurdere sammenhænge/mønster

Her behandles casen som en samlet ”enhed”. Årsag/effekter. Fund er ofte meget specifikke, konkrete og baserer sig på observationer fra nogle få cases. Derfor kan man ikke generalisere for hele populationen ud fra fundene/observationerne.

• Variable-oriented approach: Forskere leder efter ”temaer” som går på tværs af mange cases. Udgangspunktet er teoretisk. Den enkelte cases detajler/specifikke ting er ikke i fokus, det er derimod de mønstre man kan se bredt gå igen i alle cases. Fund er ofte meget generaliserende og overordnede.
  fx er der bestemte temaer som går igen når man kigger på 25 medarbejdersamtaler, fx løn, transport, ond chef…