Flyvbjerg, Five Misunderstanding About Case-Study Research Flashcards
Denne artikel undersøger fem almindelige misforståelser om case-studie forskning:
Teoretisk viden er mere værdifuld end praktisk viden
Man kan ikke generalisere ud fra et enkelt tilfælde, derfor kan enkelt-casestudiet ikke bidrage til den videnskabelige udvikling
Casestudiet er mest nyttigt til at generere hypoteser, hvorimod andre metoder er mere egnede til hypotesetestning og teoriopbygning
Casestudiet indeholder en bias mod verifikation
Det er ofte vanskeligt at opsummere konkrete casestudier.
Casestudier hjælper til læring.
Det er kun på grund af erfaringer med cases, at man overhovedet kan gå fra at være nybegynder til at være ekspert. Hvis folk udelukkende blev trænet i kontekstuafhængig viden og regler, det vil sige den slags viden, der danner grundlag for lærebøger og computere, ville de forblive på begynderniveau i læringsprocessen.
Misforståelse 2
Galileo modbeviste Aristoteles teori om tyngdekraft, ikke på tværs af mange studier og observationer. Han falsificerede teorien pba. af kun to forsøg.
Falsifikation er en af de mest strenge tests, som en videnskabelig påstand kan udsættes for: Hvis blot én observation ikke passer med påstanden, anses den for generelt at være ugyldig og skal derfor enten revideres eller forkastes.
Også andre teoretikere blev kendte pba. få eksperimenter, cases og oplevelser: Newton, Einstein, Darwin, Marx.
Formel generalisering er overvurderet som en kilde til videnskabelig udvikling, hvorimod “eksemplets kraft” er undervurderet.
Misforståelse 4: Den fjerde af de fem misforståelser om case-studie forskning er, at metoden fastholder en bias mod verifikation
Campbell, Geertz m.fl. har fortalt om, at deres forudindtagede holdninger ofte blev modbevidst af casestudiet og fik dem overbevidst om nye holdninger.
Det er falsifikation, ikke verifikation, der karakteriserer casestudiet.
Desuden gælder spørgsmålet om bias mod verifikation for alle metoder, ikke kun for casestudiet og andre kvalitative metoder.
“in fact forced to reflect over own preconceived notions as you are open to investigate new things.”
Casestudiet: Black swans
Popper: “All swans are white.”
Man kan udsætte påstanden for falsificering ved at finde én sort svane.
Her er casestudiet et rigtig effektivt værktøj pga. dets dybdegående analyse.
Som Flyvbjerg siger: Det som fremstår hvid, er ofte sort, hvis man kigger godt efter.
God samfundsvidenskab
God samfundsvidenskab er problemdrevet og ikke metode drevet i den forstand, at den anvender de metoder, der for en given problematik bedst hjælper med at besvare de foreliggende forskningsspørgsmål.
Oftere end ikke vil en kombination af kvalitative og kvantitative metoder klare opgaven bedst.
Skævhed
Når det er sagt, skal det alligevel tilføjes, at balancen mellem casestudier og store stikprøver i øjeblikket er skæv til fordel for sidstnævnte inden for samfundsvidenskab, så skæv, at det stiller casestudier dårligere inden for de fleste discipliner. I den forbindelse er det værd at gentage indsigten fra Kuhn (1987): at en disciplin uden et stort antal gennemarbejdede casestudier er en disciplin uden systematisk fremstilling af eksemplarer, og at en disciplin uden eksemplarer er en ineffektiv. Inden for samfundsvidenskab kunne et større antal gode casestudier hjælpe med at afhjælpe denne situation.
