Makronæringsstoffer Flashcards

1
Q

Hvad er de 4 makronæringsstoffer?

A

protein, fedt, kulhydrat og alkohol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er karakteristisk for makronæringsstofferne?

A

De er energigivende

(Modsat mikronæringsstofferne, der ikke er energigivende)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kalder man det stof, som energien kommer i form af?

A

ATP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor megen energi (målt i KJ) får man af hhv. 1 g protein og 1 g kulhydrat?

A

17 KJ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor megen energi (målt i KJ) får man af 1g fedt?

A

37 KJ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor megen energi (målt i KJ) får man af 1g alkohol?

A

29 KJ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke 3 molekyler består alle kulhydrater af, blot sat sammen på forskellig måde?

A

Karbon (C)

Hydrogen (H)

Ilt (O)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor har kroppen brug for kulhydrat?

A

Kulhydrat bruges næsten udelukkende til energiproduktion i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvis man ikke får nok kulhydrat, hvad sker der så?

A

Så falder kroppens produktion af energi og blodsukker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kemisk inddeles kulhydrater i 4 hovedgrupper, afhængig af hvor enkle/komplekse de er.

Hvad kaldes disse 4 typer af kulhydrater?

A

Monosakkarider

Disakkarider

Oligosakkarider

Polysakkarider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad hedder de mest almindelige monosakkarider - 3 stk?

A

Glykose

Fruktose

Galaktose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad hedder de 3 mest almindelige disakkarider?

A

Sukrose

Laktose

Maltose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sukrose består af glykose og fruktose.

Hvad er også sukrose i daglig tale?

A

Alm. sukker fremstillet ud fra enten sukkerrør eller sukkerroer.

Alm. sukker er altså et dissakkarid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange monosakkarider indgår der i en oligosakkarid?

A

mellem 3 og 9

(Oligosakkarider er alså mellemlange kæder af monosakkarider)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor mange monosakkarider skal der være sat sammen for at man kan tale om en polysakkarid?

A

Mere end 10

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilen type polysakkarid er den mest velkendte?

A

Stivelse

(Stivelse udgør langt størstedelen af kostens kulhydrater).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Når vi indtager kulhydrater gør vi det i form af polysakkarider, og kroppen skal nu nedbryde disse først til oligo-, og siden til disakkarider, der til slut skal nedbrydes til monosakkarider, som kan optages af blodet.

Hvor og hvordan nedbrydes polysakkariderne til oligosakkarider?

A

I munden med spyt - spytamylase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

I maven bliver oligosakkariderne nedbrudt til disakkarider med hjælp af et enzym fra bugspytkirtlen.

Hvad kaldes dette enzym?

A

bugspytamylase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Den endelige nedbryd af disakkarider til monosakkarider sker i hvilket organ?

A

Tyndtarmen

(her nedbrydes laktose med enzymet laktase, sukrose med enzymet sukrase mv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Når kulhydraterne endeligt er nedbrudt til monosakkariderne glykose, fruktose og galaktose bliver de sendt videre til hvilket organ? … Og som endeligt nedbryder også fruktose og galaktose til glykose?

A

Leveren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvis kroppen har et overskud af glykose nedbrydes dette til glykogen af hvilket hormon?

A

Insulin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Overskud af glykogen i leveren kan omdannes til glykose af hvilket hormon?

A

glykagon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Overskud af glykogen i musklerne kan omdannes til glykose af hvilket hormon?

A

adrenalin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Stivelse indeholder 2 typer stivelsesmolekyler: Amylose og amylopektin.

Hvor mange af hver slags indeholder et stivelesmolekyle typisk?

A

ca. 15-30% amylose

resten amylopektin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

De 3 makronæringsstoffer - fedt, kulhydrat og protein - lagres forskelligt i kroppen.

Hvor meget vil en mand på 70 kg. typisk have lagret af hver del?

A

ca. 15 kg. fedt
ca. 6 kg. protein
ca. 400 g. kulhydrat (lagres som glykogen i leveren og muskelceller)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Kostfibre er ikke-stivelsesholdige polysakkarider og kan opdeles i hhv. opløselige og ikke-opløselige kostfibre.

Hvilken funktion har de opløselige fibre?

A

De opløselige fibre nedsætter mavetømningshastigheden, så ventriklen tømmes langsommere og tilgængeligheden af glukose i tarmen vil derfor strække sig over længere tid.

De opløselige fibre stabilserer blodsukkeret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilken funktion har de ikke-opløselige fibre?

A

De skaber en større fæcesmasse

De bidrager til at fæces transporteres hurtigere gennem tarmen og man dermed undgår at for meget vand fra føden når at blive absorberet fra fæces - altså undgår obstpation.

28
Q

Fuldkornsprodukter er produkter hvor hele kernen er taget med - dvs. skaldele, frøhvide og kim.

Det er i skaldele og kim, at de fleste vitaminer, mineraler og kostfibre sidder.

Hvad indeholder frøhviden mest?

A

stivelse

29
Q

Når kulhydrater nedbrydes:

Nedbrydningen af kulhydrater starter i munden, hvor spytamylase (enzymer) nedbryder stivelse og glykogen (polysakkarider) til oligosakkarider. I maven nedbrydes oligosakkariderne til disakkarider.

Men hvor sker nedbrydningen til monosakkarider?

A

I tyndtarmen

30
Q

Hvordan kommer monosakkariderne derefter ud i blodet.

A

Fra tyndtarmen bliver monosakkariderne ført til leveren, som sender næringsstofferne videre med blodet.

31
Q

Hvor kulhydraterne indeholde Karbon (C), Hydrogen (H) og Ilt (O) i forskellige kombinationer, indeholder proteiner ét yderligere stof.

Hvilket?

A

Nitrogen (N)

32
Q

Proteiners byggesten hedder?

A

Aminosyrer

33
Q

Aminosyrerne er bundet sammen i lange kæder, også kaldet?

A

Peptider

to aminosyrer = dipeptid

tre aminosyrer = tripepsid

tre eller flere = oligopeptid

mere end 10 = polypeptider

34
Q

Aminosyrer klassificeres som enten essentielle eller ikke-essentielle.

Hvad karakteriserer de essentielle?

A

De essentielle kan kroppen IKKE selv danne, men må indtages via kosten.

35
Q

Hvor mange forskellige typer af aminosyrer indgår i kroppens proteiner?

A

20

36
Q

Når proteiner synkes og når ned i mavesækken, aktiverer mavesækkens saltsyre (HCL) enzymforstadiet pepsinogen til hvilket enzym?

A

Pepsin

37
Q

Pepsin spalter madens proteiner til polypeptider og peptider.

Hvor i kroppen sker den endelige nedbrydning af peptider til aminosyrer?

A

I tyndtarmen

38
Q

Hvordan optages aminosyrerne i tyndtarmen til blodet?

A

Gennem tarmvæggen

39
Q

Mange aminosyrer passerer et bestemt organ, der, som en postcentral, sørger for at kroppens celler bliver tilbudt de aminosyrer, som de skal bruge?

Hvilket organ er der tale om?

A

Leveren

40
Q

Hvor meget protein nedbrydes og dannes i kroppen pr. dag?

A

ca. 250 g.

41
Q

Mængden af protein, der omsættes i kroppen, er mange gange højere end den mængde vi får tilført gennem kosten.

Det betyder, at kroppen er i stand til at genbruge nedbrudte proteiner.

Hvad skal vi som mennesker gøre, for at styrke kroppens evne til at genanvende nedbrudte proteiner?

A

Træne og motionere

42
Q

Hvad er de væsentligste årsager til at det er vigtigt at vi får proteiner?

A

Muskler er primært opbygget af protein

Langt de fleste enzymer er proteiner, og enzymer regulerer alle stofskifteprocesser

Hormoner (bl.a. insulin og kønshormoner) er lavet af proteiner

43
Q

Hvor mange gram protein pr. kg. kropsvægt anbefaler sundhedsstyrelsen at man indtager pr. dag?

A

0,83 g. (Hvilket svarer til ca. 58 gram for en person på 70 kg.)

(I ernæringsbogen skrives der 1,1 - 1,3 g pr. kg. kropsvægt - altså lidt mere).

44
Q

Dannelsen af nye proteiner i kroppen fra enkelte aminosyrer til nye peptider sker via en særlig proces, som også kaldes?

A

Proteinsyntesen

45
Q

Gennemsnittet for det daglige indtag af protein målt i procent ud af vores samlede energiindtag anbefales i de nordiske lande at være?

A

10-20 E%

(for ældre 15%-20%)

46
Q

Fedt er et andet makronæringsstof der ligeledes bidrager til kroppens metabolisme?

Hvad betyder metabolisme?

A

Metabolisme er betegnelsen for de kemiske processer i kroppen, der omsætter vand, mad og andre materialer til stoffer, som kroppen har brug for, for at kunne fungere.

47
Q

Hvad bruger kroppen fedtet til?

A

Energiforbrænding

Opbygning af cellemembraner

Isolation af huden

Opløsning af de fedt-opløselige vitaminer

48
Q

Hvor megen energi i KJ får man ud af 1 g. fedt?

A

38 KJ

(Altså dobbelt så meget som kulhydrater og proteiner, som “kun” giver 17 KJ pr. gram.)

49
Q

Fedt består overordnet af Karbon (C), Ilt (O) og hydrogen (H) og kan inddeles i 4 typer.

Triglycerider

Fedtsyrer

Fosfolipider

Steroider

Hvilken type udgør langt den største del og er den primære form for fedt i kosten?

A

Triglycerider

50
Q

Hvad består et triglyceridmolekyle af?

A

Et glycerolmolekyle og 3 fedtsyrer

51
Q

Hvad består et diglycerid molekyle af?

A

Et glycerolmolekyle og 2 fedtsyrer

52
Q

Fosfolipderne er diglycerider og er nedbrudt fra triglycerider.

Hvad bruges fosfolipiderne især til i kroppen?

A

Opbygning af cellemembraner

53
Q

Da fedt (og triglycerider) ikke er vandopløselige, bliver de pakket ind i en kappe af protein, for at kunne sendes rundt med blodet.

Hvad kaldes disse små proteinpakker med fedt i?

A

Lipoproteiner

54
Q

Når fedtet nedbrydes i forsøgelsessystemet emulgerer særlige salte først fedtet til mindre enheder.

Hvad kaldes disse salte?

A

Galdesalte

55
Q

Hvor dannes galtesaltene?

A

I leveren

56
Q

Sterorider er en særlig type fedtstof, der er opbygget anderledes end fedtsyrer.

Hvad er det væsentligste steroid vi har i kroppen?

A

Kolesterol

57
Q

Hvad bidrager kolesterol med?

A

Kolesterol er udgangspunkt for dannelse af galdesyrer i leveren, hormoner i binyrebarken og D3- vitamin i huden.

58
Q

Danner kroppen også selv kolesterol?

A

ja

59
Q

Hvad er det daglige anbefalede indtag af kolesterol i kosten?

A

250-350 mg/dag.

60
Q

Det er antallet af dobbeltbindinger mellem fedtsyrerne, der afgør om vi benævner fedtet som mættet, monoumættet eller polyumættet.

Fedtsyrer uden bindinger er hvilken type?

A

Mættet fedt.

61
Q

Hvilken type fedt (mættet eller umættet) er det sundeste?

A

umættet fedt

62
Q

Hvor kommer de umættede fedtstoffer fra? - animalske eller vegetabilske produkter?

A

vegetabilske produkter

63
Q

Hvilken type fedt er hårdest i sin form - mættet eller umættet?

A

mættet fedt

(smør er hårdt, olivenolie blødt)

64
Q

Hvilken type fedt er olivenolie? monoumættet eller polyumættet?

A

Monoumættet

65
Q

Hvilken type fedt er vindruekerneolie og majsolie? - monoumættet eller polyumættet?

A

Polyumættet

66
Q

Næst efter fedt, hvilket makronæringsstof, giver da mest energi - og hvor meget?

A

Alkohol, 29 kj/gram