Magt & Omsorg Flashcards
Beskriv det “ædle forræderi” og det “egoistiske forræderi”.
Beskrives af James Krantz: Leadership, betrayal and adaption.
Krantz hovedpointe er, at man som leder nogle gange kan blive nødt til at svigte sin medarbejder. Medarbejderen vil opleve dette som et forræderi.
1) det ædle forræderi.
—> dette kan eksempelvis være, hvis forræderiet udøves “af gode grunde”; en medarbejder har måske gjort noget i strid med loven.
2) det egoistiske forræderi.
—> dette er modsætningen til det ædle forræderi. Her udøves forræderiet for “at fremhæve sig selv”. Man er måske blevet sur på nogle i organisationen, og går derfor ud og taler dårligt om organisationen i pressen.
Hvilken central pointe kan udledes om temaet magt og omsorg fra Sløk: Magt og omsorg i det eksistentielle lederskab.
Livet er et drama; både i privatlivet og i arbejdslivet. Dramaet udspiller sig mellem lederen og medarbejderen imellem det private, personlige og professionelle.
Hvilke tre ledertyper er der i forhold til magt og omsorg?
Sartre, Kierkegaard og Luther udgør de tre forskellige ledertyper og har hver deres filosofi om hvad menneskelighed er (tre forskellige menneskesyn); altså hvordan man skal forholde sig til andre mennesker.
Sartre = frihed. Den ledelsesfigur, der omfatter at vi er frie; vi bestemmer over vores eget liv. Denne ledertype vil mene, at medarbejderne sagtens kan løse deres private problemer uden hjælp fra arbejdspladsen.
—> den totale frihed.
Kierkegaard = udspændt mellem frihed og bundethed/nødvendighed. Denne ledertyper forsøger at indgå i dialog med medarbejderen om, hvordan disse private problemer - der tages med på arbejdspladsen - kan løses. Her forsøger man at “guide”.
Luther = bundethed/nødvendighed. Den type leder der går ind og udøver et fuldstændigt overtag; ledertypen “beslutter og definerer”. Medarbejderen har derved ikke selv et ansvar for, hvordan arbejdet på arbejdspladsen afvikles.
Skyld og ansvar diskuteres også af Erasmus og Luther. Erasmus siger til Luther, at mennesket er frit til selv at tage ansvar for eget liv. Luther svarer, at menneskets ansvar og skyld på samme tid er uendelig og meget begrænset; Mennesket kan bestemme over nogle ting, men ikke alle ting; i en Luthersk optik er ingen uskyldige, alle vil komme til at såre nogen. Derfor må magthaverne tage sig af dette for at regulere det onde mellem mennesker.
Hvilket dilemma står lederen i?
Lederen er spændt ud imellem forventninger til at bruge sin magt over for forventninger til at vise omsorg. Fra Sløk: Magt og omsorg i det eksistentielle.
Hvad er den helt overordnede undervisningspointe i relation til magt og omsorg?
Medarbejderne forventer omsorg fra lederen i forlængelse af deres arbejdsindsats.
Men hvornår skal ledere bruge sin magt og sætte foden ned i forhold til forventningerne?
Og vil lederen så give køb på egne forventninger til medarbejderen?