Lungemedicin Flashcards
Beskriv KOL, kronisk bronkitis og emfysem.
KOL:
- Kronisk obstruktiv sygdom –> langsomt
respirationsinsufficiens. Fører til kronisk bronkit
og emfysem.
- Disp.: rygning (+30 pakkeår).
- Debutalder: +50 år.
- Opdeling:
*FEV1 > 80% –> mild
*FEV1 50%-80% –> moderat
*FEV1 30%-50% –> svær
- Diag.:
Spirometri så FEV1/FVC < 70%
Uden fuld reversibilitet af FEV1 ved inhal.
- Behandl.:
*Rygeophør!!
*Lavrisiko (FEV1 > 50%, få EXA):
Få symp.: SABA eller SAMA.
Mange symp.: LABA eller LAMA.
*Højrisiko: (FEV1<50%, mange EXA):
Få symp.: IH-gluko + LABA/LAMA.
Mange symp.: IH-steroider + LABA/LAMA.
*Lungefys.
*Ilt på sygehus: ved akut forværring af KOL, og SAT
vil falde under 90%
*Ilt i hjemmet:
Ved kronisk hypoxi (SAT < 90%)
Ved tegn på Cor Pulmonale
Mål = SAT > 90%
*Cefuroxim: ved feber, infiltrat på Rtg-T, øget purulent
opspyt, forværring af åndenød (2 MIE x 3 dagligt).
*EXA: akut forværring i den kroniske tilstand, der
kræver ændring i fast behandling.
-Mild: øg daglig medicindosis.
-Moderat: AP giver AB eller prednisolon-kur.
-Svær: indlæggelseskrævende.
*EXA+resp.insuf.: ilt, bronchodil., assisteret
ventilation (NIV pH 7,35, intuber ved 7,25 eller
respirationsstop).
KRONISK BRONKITIS:
- Hører ind under KOL.
- Hoste og slimproduktion de fleste dage i mindst tre
måneder i mindst to på hinanden følgende år.
- Passiv rygning øger risiko.
EMFYSEM:
- Hører indunder KOL (ses her ved svære tilfælde).
- Ses ikke ved astma.
- Destruktion af alveoleseptae og af de elastiske fibre,
som holder de små luftveje åbne under eksspir.
- Kronisk åndenød på grund af ødelæggelse af
alveolerne og sekundær obstruktion af de mindste
luftveje.
- Hvis pt. er yngre end 50 år og har udtalt emfysem:
tænk a1-AT-mangel.
- Para.: HRCT og diffusionskapacitetsmåling (øget RV).
Beskriv astma.
Kronisk inflammation af luftveje, hvor mastceller, eosinofile granulocytter og T-lymfocytter primært er involvert. Det fører til bronchial hyperreaktivitet.
- Anstrengelsesudløst astma er udtryk for bronkial
hyperreaktivitet.
- Virusinfektioner er ofte udløsende årsag til akut
forværring af astma, især hos børn, men også
hos voksne.
- ASA, NSAID, nonselektive b-blokkere kan
provokere et anfald.
- Alder: under 50 år.
- Natlige anfald med hoste. Normal vejrtrækning i
perioderne imellem anfald.
- Disp.: familiær astma, allergier.
Obstruktionen ved astma skyldes først og fremmest:
- Sammentrækning af den glatte muskulatur i
bronkierne
- Slimhindeødem
- Sekretophobning
*Velkontrolleret astma - alle følgende kriterier skal være opfyldt:
- Astmasymptomer i dagtiden højst 2 gange om ugen
- Ingen natlige symptomer
- Ingen begrænsninger i den fysiske aktivitet
- Behov for anfaldsmedicin maksimalt 2 gange om
ugen
- Normal lungefunktion
*Delvis kontrolleret astma - ét til 2 kriterier opfyldt
indenfor samme uge:
- Astmasymptomer i dagtiden hyppigere end 2 gange
per uge
- Natlige symptomer
- Begrænsning i den fysiske aktivitet på grund af astma
- Behov for anfaldsmedicin mere end 2 gange per uge
- Peak Flow eller FEV1 < 80 % af forventet værdi
*Ukontrolleret/akut astma, 3 eller flere af kriterierne for
delvis kontrolleret astma er opfyldt.
- Symp.: dyspnø, pibende vejrtrækning, hoste og
fornemmelse af stramning i brystet. Ved let astma kan
hoste være det eneste symptom.
Hyppige luftvejsinfektioner med langvarig tør hoste
kan også give mistanke om astma. - Diagn.: lungefunktionsmålinger, reversibilitetstest og
evt. provokationstest og måling af exhaleret NO i
udåndingsluften, peak-flow måling (30-50% af max
værdi tyder på akut anfald). - Behandl.: at gøre pt. symptomfri.
* B-agonist: salbutamnol/terbutalin.
Virker i løbet af minutter, fuld effekt efter 30min.
* Glukokortikoider: budesonid/fluticason.
(hvis B-agonist bruges mere end 2-3 pr. uge eller
pt. har natlig åndenød)
Virker i løbet af timer/dage, fuld effekt efter uger.
* Gluko + langtidsvirkende B-agonist (salmeterol/
montelukast/teophyllin) ved manglende respons
på moderate doser af gluko.
*Gluko. i.v. kortvarigt ved astma-forværring eller ved
langtidsbehandling af svær astma. Giv også
inhalation ipra+SABA på forstøver.
Ved astma-exa og endt behandling herfor lader du
pt. overnatte for at tjekke, at de ikke relapser efter
endt steroid-behandling.
Send til ITA hvis pt. har det fucker skidt trods
behandl. –> respirator.
Beskriv lungefibrose og restriktiv lungesygdom.
Forårsages af interstitielle lungesygdomme, hvor sygdomsprocessen hovedsaglig er lokaliseret til alveolerne. Mange akutte lungeskader imf. inflammation, som så hober sig op.
• Idiopatisk interstitiel pneumonitis: ILF!!!
- Den hyppigste årsag til LF.
- Alder: ofte over 50 år, hvis under så familiær.
- Disp.: rygning.
• Erhvervet/miljø: allergisk alveolitis, asbestose.
• Behandling: strålefibrose, medicin-provokeret.
• Rheumatisk sygdom.
• Interstitiel lungesygdom med eosinofili.
• Sarkoidose.
- Hamman-Richts-syndrom: fulminant forløb, som kun
strækker sig et par mdr. til et år.
- Symp.: snigende funktionsdyspnø og
trommestiksfingrer (ILF), symptomvarighed over 3 mdr.,
tør hoste. De andre typer interstitiel pneu. optræder
mere akut og udv. sig hurtigere over mdr. - Para.:
•Rtg-T med nodulære forandr. (ILF).
•HRCT med bikubetegning bibasalt (UIP).
•Restriktiv nedsættelse af lungefkt.: normal eller
øget FEV1/FVC %, samtidig med at både FEV1 og
FVC er nedsatte, måling af TLC (udviddet LFU).
•St.p. med bilat. krep. basalt ved inspiration.
•BAL og lungebiopsi ved usual interstitial
pneumonitis (UIP) med fravær af vaskulitis og
granulomatose. - Behandl.: symptomlindrende. Længervarende
steroidkur er oftest påkrævet - recidiv ved stop.
•ILF: pirfenidon (mindsker årligt FVC fald) og
nintedanib )forlænger tid til næste akutte EXA).
Lungetransplant. ved pt.er under 65 år og uden
svære komorbiditeter.
Højdosis iv. steroid ved EXA.
Prog.: 50% i live efter 2-3 år.
Ved EXA: 90% dør.
•Andet:
Rygestop mod DIP.
PO prednisolon mod COOP/BOOP, eosinofil- og
lymfocytær pneumonitis. - Kompl.: c.pulmonale, cor pulmonale resp.insuf., LE.
Beskriv lungeabsces.
Et hulrum i lungevævet indeholdende pus eller nekrotisk væv. Leder til kavitetsdannelse, bronkopulmonale fistler og luftspejl.
- Årsag: aspiration, pneumocyst-pneumoni, vaskulit,
nekrotiserende penumoni, LE, septisk emboli,
nekrotiserende tumor. - Risikofak.: alder, tandinf., alkoholisme, GERD, sepsis,
manglende hostekraft. - Placering: apikalt underlapper (ofte højre), ellers
lateralt på højre overlap. - Symp.: akut sepsis-lignenede eller kronisk med
clubbing af fingre. Hæmoptyse hvis absces
kommunikerer med bronkier (produktiv hoste). - Para.: blp.+a-gas, blod ekspektorat urin til D+R,
ved rejseanamnese undersøge for amøbeinf.,
HRCT med kontrast, BAL. - Behandl.: i.v. AB i 2-4 uger afhængigt af klinisk respons.
Helst ikke drænere!
• Benzylpenicillin 5 MIE x 3 i.v.
• Metronidazol 500 mg x 3 p.o.
Penicillin-allergi:
• Cefuroxim 1500 mg x 3 iv.
• Metronidazol 500 mg x 3 p.o.
Paraklinisk bedring 3-4d efter start.
Klinisk bedring 4-7d efter start.
Radiologisk bedring 2mdr efter start.
Kontrol-CT 4-6 uger senere
• Bronkoskopisk drænage: ved svigt i behandl.
• Kirurgi: evt. i det akutte forløb og ved
behandlingssvigt. - Prog.: dårlig hvis følgende:
• Absces > 6 cm.
• Multiple absceser.
• Persisterende sepsis trods behandl.
• Immunsuppression.
• Høj alder.
• Inf. med aerobe bakterier. - Kompl.: sepsis, fistler, empyem (septae ses, skal
dræneres), pyopneumothorax.
Beskriv lungeTB.
Påvisning af tuberkulosebakterier ved direkte mikroskopi af ekspektorat —> denne form udgør en smitterisiko!!
Skal mistænkes hos indvandrer med Crohns symptomer.
- Tidlige sygdomsformer:
* Optræder almindeligvis inden det første år efter
smitte
* Hilusadenitis, pleuritis, erytema nodosum, miliær
tuberkulose og meningitis. - Senere sygdomsformer:
* Lungetuberkulose.
* Ekstrapulmonal tuberkulose.
* Lymfekirtler, skelet (ofte rygsøjlen), urinveje, led.
* CNS involvering (tuberkuløs meningtitis) er den
alvorligste kliniske manifestation. - Symp.:
*Primær: Ofte ingen specifikke symptomer. Nogle
gange mild sygdomsfølelse med erytema nodosum.
Hoste, som gradvis tiltager over uger eller måneder.
Muskelsmerter og kulderystelser kan forekomme.
Hilusglandelforstørrelse kan give stenosemislyd.
*PostPrimær: Uspecifikke symptomer. Gradvis
tiltagende almene symptomer over uger/måneder.
Kan give træthed, vægttab, anoreksi, nattesved og
tør hoste, senere produktiv hoste
Feber. Hæmoptyse, åndenød og brystsmerter kan
forekomme. Lymfeknudesvulst. - Diag.: BAL hvis pt. ikke ekspektorerer.
*Mikroskopi.
*Mantoux-test.
*Rtg-T
*IGRA.
*PCR ekspektorat.
*Histologi. - Behandl.: 2 mdr med rifampicin, isoniazid, pyrazinamid
og ethambutol.
Dernæst 4 mdr med rif og iso.
Beskriv sarkoidose.
Rammer oftest lunger og lymfeknuder.
Hyppigst i 20-30 års alderen.
Genetisk og miljømæssig påvirkning.
Rtg-T: hilusadenit.
- Symp.:
Synsfrostyrrelser (CNS-affektion).
Pericarditis, AV-blok, arrytmier, ventrikelaneurisme
(cardielle affektioner).
*Akut/subakut: yngre, feber, vægttab, tør hoste, let
funktionsdyspnø.
Løfgrens: bilat. hilusadenit, eythema nodosum,
artrit.
Heerfordts: gl.parotis hævelse, n. facialis perifer
parese.
*Kronisk: tør hoste, tiltagende åndenød, kronisk
nedsat lungefkt. evt. andre organer. - Para.: hilusadenit på rtg-T, øget interstitiel lungetegning,
nedsat lungefkt. ved lungefibrose, granulomer ved
biopsi, evt. nyresten grundet hyperCa.
*Kan forveksles med TB eller lymfom. - Diag.: stilles ved rtg, biopsi+histo og klinik.
- Behandl.:
*Kortikosteroider: faldende lungefkt., hyperCa,
iridocyclitis.
20-40 mg. dgl. med gradvis aftrap.
*Kortiko.+cytostatikum (azathio. eller infliximab) til
langvarig behandl.
*NSAID: artrit. - Prog.: Løfgren har total rem. i løbet af 1-2 år.
Pt.er over 40 år har langsom progression.
Beskriv pneumoni og pleural effusion.
Kan forudgås af en ØL-infektion.
- Inddeling:
• Bronkopneumoni.
• Pleuropneumoni: giver pleural effusion.
• Lobær pneumoni.
• Interstitiel pneumoni.
- Hvor de stammer fra:
• På sygehus: s. pneumoniae, m. pneumoniae,
c. pneumoniae, H. influenzae, legionella
*Intensiv: alle disse + staph.aureus.
• Uden for sygehus: S. pneumoniae, m. pneumoniae,
H. influenzae, C. pneumoniae, resp. virus.
- Disp.: højt alkoholforbrug, hjertesygdom, KOL, høj
alder, CF, svækket hosterefleks.
- De alvorligste:
• Pneumokokker (hyppigste!!).
• Legionella.
• H. Influenza, Moraxella catarrhalis (ofte KOL-pt.er).
• Svær influenza.
- De mindre alvorlige:
• Mycoplasma pneumoniae.
• Chlamydia pneumoniae.
• Virus-pneumonier.
- Symp.: hoste, opspyt, feber, dyspnø, påvirket AT, tegn
på septisk shock ved svær pneumoni,
BV-påvirkning (især hos ældre), ekspektorat der bliver
blodigt (tænk bakteriel pneumoni). - Para.: blp. (CRP > 50 + kort sygehistorik –> pneumoni.
CRP 20-40 + over 1u sygehistorik –> atypisk pneumoni).
st.p., Rtg-T med nytilkommet infiltrat, st.p. med nedsat
luftskifte og krep. og evt. gnidningslyde,
PaO2<92% kræver indlæggelse,
CURB65 (2 eller over = indlæg), D+R ekspektorat og blod. - Behandl.:
• Tazosin 4g x 3 i.v. (især til KOL-pt.er).
• Cefuroxim 1,5g x 3 (i.v. stofmisbruger, hospitals-
erhvervet pneumoni).
• Ceftazidim 1g x 3 i.v. + cipro/genta (pseudomonas).
• Cefuroxim 1,5g x 3 + metro 0,5g x 3 p.o. (aspir.).
Pleural effusion:
• Pleuracentese.
• Talkum-behandling: ved recidiv.
• Permanent pleuradræn: især ved malign effusion.
Hvis pt. ikke responderer på behandling –> fornyet
billeddiagnostik. - Kompl.: lungeabsces, lungeinsuf., sepsis.
- Profyl.: pneumokok- og influenzavaccine.
Beskriv bronchieectasier.
- Kronisk udvidelse af bronkier med hyppige EXA’er.
- Symp.: store mængder purulent opspyt, hæmoptyse,
nedsat LF med pibende/rallende vejrtrækning. - Årsag: hyppige lungeinf. med ødelæggelse af
bronkievæggen.
25-50% er idiopatiske. - Disp.:
•Medfødte: CF, kronisk inflam. sygdom (fx RA,
inflammatorisk tarmsygdom), a1-AT-mangel, kongenit
immunsvæk., cilie dyskinesi.
•Erhvervet: TB, lungeinf., kighoste, mæslinger,
fremmedlegemer, aspiration, allergi, lungeskade,
cancer. - St.p.: grov krepitation/rallen.
- Para.: ved Rtg-T eller HRCT! ses dil. bronkier med
fortykket væg (evt. væskespejl). - Behandl:
•Akut: EXA-behandl. med AB (amox. tbl. x 3) i 10-14
dage.
Ved mistanke om pseudomonas: 2-stofs behandl.
(tazo.+cipro. i 2 uger).
Bronkodilatatorer har effekt ved samtidig
luftvejsobstruktion.
•Profyl.: AB (azithromycin) til udvalgte pt.er for at
undgå inf. og EXA.
(makrolider har god antiinflam. effekt).
Lungefys: stillingsdrænage og PEEP-fløjte.
Vaccination. - Kompl.: kronisk resp.insuf., pHT, evt. cor pulmonale.
Beskriv høfeber og allergier.
ALLERGIER:
- IgE-medieret (øjeblikkelig, type 1)
•Arv er vigtig for de IgE-medierede.
•IgE-medieret: rhinoconjunctivitis, astma, urticaria.
•Specifik IgE-medieret allergi overfor fødevarer
er uspecifik med mindre det er fiske- eller
skaldyrsallergi.
•Penicillin-allergi: test for IgE efter den formodede
allergiske reaktion.
- Ikke-IgE-medieret (uspecifik, type 4)
•Specifikke IgG antistoffer ved allergisk alveolitis og
serumsyge
Man kan beskræfte en allergisk reaktion ved at måle sreum-tryptase.
- Tages indenfor 15 min ved indlæggelse og op til 3
timer efter debut - da serumniveauet er højest her.
Skal tages 24 timer efter for at bekræfte
behandlingsrespons
Pt. skal udskrives med epiipen, evt. bare antihistamin hvis mild tilfælde. Skal ringe 112 ved anfald og ikke afvente effekt af epipen inden. Skal henvises til allergoloisk udredning inden udskrivelse. Tabelt prednisolon 37 mg i 3 dage efter-
- Symp.: afhænger af det ramte organsystem.
- Para.: grundig anamnese for at finde udløsende
faktorer.
Prik-test, måling af IgE (RAST) og evt. histamin-
frigørelse (HR- og BAT-test),
provokationsundersøgelser (primært til fødevarer- og
lægemiddelallergi).
Patienten med negativ allergitest skal ikke henvises til
’udvidet allergiundersøgelse’.
Positiv RAST (IgE-test) viser kun om pt. er sensibiliseret
men ikke om det er af klinisk betydning (kan være
ikke-symptomgivende allergi). - Behandl.: eliminer udløsende årsager.
•Medicinsk: ikke-sederende antihistaminer, B2-
anta., gluko, leukotrin-anta. til symptomlindring.
Allergen-specifik immunterapi til behandling af
allergi-årsag.
•Svær rhinitis: prednisolon tbl. 5-10 mg x 1 dgl i
nogle uger.
HØFEBER/allergisk rhinitis:
- Debuterer ofte i barnealderen.
- IgE-medieret.
- Anfaldsvis eller kronisk ØL infektion, som kan
forekomme samtidig med astma eller eksem.
- Sæsonbetinget (her primært IgE-medieret) vs kronisk.
•Ikke-allergisk rhinitis debuterer hos voksne.
•Helårsrhinitis er en risikofaktor for udv. af astma.
- Symp.: træthed, slaphed, hovedpine, næse- og
øjengener (sinuitis, conjunctivitis).
- Para.: priktest, RAST blp.
- Diag.: stilles klinisk.
FØDEVARERALLERGI:
- Mistænk IgE-medieret fødevareallergi ved samtidig
forekomst af gentagne kliniske symptomer fra mindst
2 allergirelevante organsystemer (f.eks. hud, øvre eller
nedre luftveje udover gastrointestinalkanalen) – samt
kort tidsmæssigt interval mellem symptomer og
indtagelsen af specifikke fødevarer
AKUT ORALT SYNDROM:
- Udtryk for en pollenassocieret kryds-allergi og
- Diag.: påvisning af den tilgrundliggende pollenallergi
på samme måde som allergisk rhinitis.
- Symp.: fra mundhule, tunge, svælg og evt. mellemøre
efter indtagelse af nødder, frugter eller grøntsager.
ANAFYLAKSI:
- Klinisk syndrom efter indtag af noget, som forårsager
en hypersensitivitetsreaktion.
- Anafylaktisk shock: anafylaksi med cardiovaskulært
kollaps (BV-tab, ARDS, hjertestop).
- Symp.: flushing, nysen, hæshed, stridor, kvalme,
opkast, hovedpine, svimmelhed, m.fl.
- Behandl.:
AKUT:
•ABCDE.
•TOKS løbende.
•Lejring: læg pt. flad med løftede ben hvis luftveje
er frie.
•10-15 L/min O2.
•Adrenalin 1 mg/ml (0,1 %) IM midt på forsiden af lår -
massér injektionsstedet.
(0.01 mg/kg IM).
•Ringer laktat/isoton NaCl hurtig infusion: vurder
effekt ud fra BT.
POST-AKUT:
•Antihistamin (clemastin 1 mg/ml).
•Steroid (hydrocortisonsuccinat 200mg IM)
•Vedvarende luftvejsobs.: overvej terbutalin
inhalation eller 0,25 mg i.v.
•Kramper: diazepam 5mg i.v.
