Cardiologi Flashcards
Beskriv akut koronar sygdom.
AKS:
Ustabil angina pectoris.
Non-STEMI.
STEMI.
- EKG: ST-ændringer, Q-tak.
- EKKO: nedsat ventrikulær kontraktilitet.
- Symp.: ved ustabil angina lindres symp. lidt med NO og
varer under 20 min mens NO ikke har nogen virkning
ved AMI og symptomvarigheden er over 20 min.
*Bradykardi ses ofte ved inferiore infarkter.
*Statsekrep. ved hjertesvigt. - Para.: CK-MB, troponin, leukocytose, CRP.
- Behandl.:
*Præhospitalt: NO, EKG, ilt, morfin i.v. 5-10 mg,
COBAS < 40 er godt.
*STEMI-pt.er skal til hospital til PCI-intervention eller
trombolyse.
Ve.grenblok nyopstået > 130 ms skal behandles
cardiac resynchronizing therapy/biventrikulær
pacing - kombineres ofte med ICD.
Symptomer i mere end 12t.
*Non-STEMI og ustabil angina skal til KAG < 72t.
Farmakologisk:
Ticagrelor 180 mg (i 12 mdr.)
ASA 300 mg (75 mg/dgl. livslangt)
Fondaparinux
Kan også gives:
Heparin i.v. 10.000 IE
Clopidogrel 600 mg
Metoprolol 50 mg (–>100-200 mg)
eller carvediol 6,25 mg
ACE-I
Warfarin+LMH ved EKKO-påvist muraltrombe
Statin
Beskriv angina pectoris (stabil, variant angina).
STABIL:
- Brystsmerter under/efter fysisk anstrengelse.
- Reversibel myocardieiskæmi grundet stenose(r), grad
af stenose er ofte > 70%.
- Svinder efter 2-10 min. Hurtigere på NO og ved hvile.
- EKG: tegn på grenblok eller tidligere AMI.
- Profyl.:
Livsstilsændringer.
ASA 75 mg/døgn eller clopidogrel ved allergi.
Statin.
B-blokker, Ca-anta, imdur.
- Behandl.: PCI og CABG (ve.hovedstammestenose
eller 3-kars sygdom).
- Mort.: 1% om året.
VARIANT/HVILE:
- Hvileangina og evt. ST-elevation i flere afledninger
som viser transmural iskæmi ved anfald.
- Yngre, især rygere og kokain-misbrugere.
- Tidspunkt: sidst på natten, tidlig morgen. Korte anfald.
- Profyl.: verapamil/diltiazem eller imdur.
- Behandl.:
Indlæggelse og telemetri.
NO ved anfald, effekten er aftagende.
Trombocythæmmere og LMH.
KAG post-medicinsk behandling for at vurdere om
der skal revaskulariseres med PCI eller CABG.
- CABG giver bedre langtidsprognose end PCI, fordi PCI
kun intervenerer overfor aktuelle stenoser, mens by-
pass kirurgi medfører bedre total revaskularisering.
*Operationsmort.: 1-3%.
*LIMA/RIMA er bedre ift. langtidsoverlevelsen end
venegrafts.
*Mere end 90 % af anastomoserne mellem a.
mammaria interna sin. og LAD er åbne 15 år eller
mere efter operationen. Okklusion af venøse
grafter optræder med en hyppighed af 10-20 % det
første år efter operation og med en årlig incidens
på ca. 2 % de følgende 5 år og 5 % de
efterfølgende år, således at 50 % af venøse grafter
er okkluderede efter 10 år. - PCI: restenoser kan forekomme, men frekvensen er
faldet betydelig efter introduktion af medicinafgivende
stents. Til gengæld kan manglende endothelialisering af
stenten medføre en meget lille risiko for stenttrombose
ved ophør af clopidogrel behandlingen efter 1 år.
PerOperativ mort. < 0,5% pr. år.
Beskriv cardiomyopatier.
Dilateret-, hypertrofisk-, restriktiv-, arytmogen højre ventrikel cardiomyopati.
•DCM er den hyppigste i DK (30-100 tilfælde/år).
•HCM og ARVC: familiær forekomst.
- Symp.: hjerteinsuf., arytmier (AFLI), vent.extrasystoler,
svimmelhed, synkope.
•HCM: funktionsdyspnø og angina.
•DCM: emboli.
•ARVC: pludselig død hos unge, nær-synkoper,
palpitationer. - Para.: ekg, EKKO, KAG, myocardiebiopsi, MR-cor,
familiær/genetisk udredning. - Behandl.: symptomatisk af insuf. og arytmi (cordarone).
Synkope og VT: tag stilling til ICD.
DCM: AK ved svær insuf.
ARVC: ICD.
HCM: ved symptomer OP eller alkohol-abla. - Prog.: DCM og AVRC har dårlig prognose, HCM er
generelt god.
OBS: man kan få cardiomyopatier efter fx:
•Myocarditis: sinustak., negativ T-tak.
Subklinisk forløb.
•Borreliose-myocarditis: episoder af 2-3 AV-blok.
Behandles med AB.
•Alkohol: ligner DCM.
•Hyperthyroidisme: hjerteinsuf.
Beskriv grenblok.
GRENBLOK:
*Højresidig grenblok: et hyppigt fund hos ældre raske.
*Ses ved c.pulmonale, medfødte hjertefejl og
Adam-Stokes syndrom.
*Inkomplet: ses ved persisterende foramen ovale og
hos pt.er med AFLI.
*Udredning kun ved klinisk mistanke om
hjertesygdom.
*Venstresidig grenblok: altid relateret til hjertesygdom.
Ses ved hypertension, aortaklapfejl, cardiomyo.
- Begge forekommer som kompl. til AMI,
iskæmisk hjertesyg. og cardiomyopati.
- Behandl.: kræver ikke behandling hvis asymptomatisk,
men er vigtig diagnostisk og prognostisk.
Beskriv lungeemboli.
- Symp.: cardiogent shock eller hypotension ved svært
tilfælde. Ellers synkope og dyspnø. Brystsmerter, øget
RF, halsv.stase og taky ved massiv lungeemboli. - Para.: trikuspidalinsuf. mislyd, galoprytme
*EKKO.
*EKG: negativ T-tak, ST-depression, hø.si. grenblok,
P-pulmonale. Ændringerne er forbigående.
*Høj D-dimer.
*PaO2 og PaCO2 er nedsat.
*Spiral-CT-angio, pulmonal angion hvis kir. ønskes. - Behandl.:
*Højrisiko pt. (shock/hypot.): trombolyse og UFH.
*Mellemrisiko pt. (kredsløbsstabil): UFH hvis der er
p.hyptert., hø.vent.dysfkt. eller udslip af cardielle
biomarkører. Hvis det ikke er til stede, så LMH.
Der er ikke indikation for rutinemæssig
trombolysebehandling hos LE patienter uden shock
eller hypotension.
*Lavrisiko pt.: LMH eller fondaparinux (NOAK).
*Kirurgi: hvis CT-verificeret central LE med samtidig
kontraind. for trombolyse og ved persis. ustabil pt.
trods trombolysebehandling.
Trombolyse-kontraind.:
- Nylig kirurgi
- ADis
- Tumor intraspinal/intrakraniel
- Hovedtraume
- Aktiv blødning (ikke mens.)
- Apoplexi
- Nylig GI-blødning
*Stasesymp.: diuretika og digoxin.
*Shock: dopamin eller dobutamin.
AK-behandlingsvarighed:- Lungeemboli sekundært til en temporær
risikofaktor: 3 måneder. - Uprovokeret lungeemboli: > 6 måneder.
- Recidiv lungeemboli: > 12 måneder.
- Lungeemboli sekundært til en permanent
risikofaktor: evt. livslangt. - Lungeemboli sekundært til aktiv cancer:
varierer, men oftest > 6 måneder.
Prognose: afhænger af hø.vent.dysfunktion.
- Lungeemboli sekundært til en temporær
Beskriv pulmonal hypertension.
.2/3 er kvinder.
Rammer i 20-40 års alderen.
Idiopatisk, familiær og sygdomsrelateret form.
- Symp.: fktsdyspnø, træthed, svimmelhed/besvim.,
hø.sidigt hjerteinsuf. - Para.:
*St.c: høj 2. hjertelyd, uddrivningsmislyd over
pulmonalen evt. systolisk myslyd over mitralen.
*EKG.
*Rtg-T: cardiomegali og dil. centrale lungekar.
*EKKO: dil. hjerte hø.sidig. - Behandl.:
*Hjertekateterisation med vasodil.test med NO =>
hvis + så behandl med perorale Ca-anta.
(nif/amlodipin).
*Iltterapi, inf.profylakse, diuretika.
*NYHA 2-4: sildenafil eller inhal. iloprost (klasse3).
*NYHA 4 eller progression: iv. epoprostenol/iloprost.
*TE-PAH: marevan.
*Transplantation: ved klasse 3-4, behandlingssvigt. - Prognose: ingen kurativ behandling.
Beskriv akut hjerteinsufficiens.
Ses ved akut udvikling/ forværring af pulmonal hypertension, ved astma bronchialis, ved KOL eller ved lungeemboli.
Beskriv kronisk hjerteinsufficiens.
Medfører nedsat diastolisk fyldning og/eller nedsat systolisk uddrivelse –> kredsløbs- og neurohormonale ændringer.
Inddeling (kronisk):
1. Systolisk dysfkt. af ve.ventrikel (EF under 45%).
Ca. 50% af alle pt.er.
2. Bevaret systolisk fkt. af ve.ventrikel (EF +45%).
3. Hø.sidig hjerteinsuf.
Årsager:
- Kardielle: iskæmisk HS, a.Hyp., klapsyg.,
cardiomyopati, takyarytmi (AFLI), bradyarytmi,
coarctatio aortae, m.fl.
- Non-kardielle: anæi, inf., hyperthyroidisme, AVshunt,
tiamin-mangel, negativt inotrope lægemidler, ++Na.
- Symp.: dyspnø, træthed især ved anstrengelser,
væskeretention (LØ og PØ), astma cardiale,
halsvenestaser, dysernæring, hepatomegali ved
hø.sidig insuf., cyanose,
Cheyne-Stokes resp. under søvn, svag arteriepuls. - St.c.: påskyndet hjertefrekvens, diastolisk galoprytme.
- St.p.:stasekrep. basalt bilat., dæmpning basalt.
- Para.:
*Rtg-T: forstørret hjerte, skyet tegning basalt,
øget central kartegning, Kerley linjer, pleuraeff.
*EKKO: dil.ve.ventrikel, nedsat vægtyk., nedsat LVEF.
Ved bevaret sys.fkt: normal LVEF, lille vent. fortykket,
abnormt fyldningsmønster.
*Blp.: førhøjet P-BNP. - Behandl.:
*Angina pectoris: nitrater, amlodipin.
*Kronisk asym. insuf.: ACE-I.
*Kronisk insuf. med sys.bevarelse: ACE-I til at sænke
fyldningstrykket. Evt diuretika.
*NYHA-score og behandling:
1: ACE-I (ramipril/enalapril 10mg x 2 dgl.), B-blokker
ved puls over 80.
2: ACE-I (valsartan 160 mg x 2 dgl. hvis ACE-I ikke
tåles), B-blokker, ivrabradin (If-I)
3: ACE-I (evt. valsartan), B-blokker, ivrabradin,
spironolakton (35-50 mg x 1 dgl.)
4: ACE-I (evt. valsartan), B-blokker, ivrabradin,
spironolakton.
*Let/moderat LØ: thiazid 2,5 x 1-2 dgl.
*Svær LØ: furosemid 40-80 mg x 3 dgl.
Kombiner de to ved meget svære tilfælde!
K-tilskud/K-besparende diuretikum tilføjes.
Kontrol P-crea og P-Kalium (hyperK, nyresvigt).
AK-behandl. Gives også ved AFLI.
*Symptomatisk trods behand.: digoxin til hjerteinsuf.
og AFLI/AFLA regulering i hvile.
*Behandlingsrefraktær insuf.: LVAD.
Beskriv aortainsufficiens og stenose.
AORTAINSUF.:
- Årsag: infektiøs endocarditis på en bikuspid klap,
febris rheum., A-dis, RA, Marfan og Ehlers-Danlos
syndrom dilaterer roden.
- Symp.: angina, astma cardiale, LØ.
- Para.: højt BT, Rtg-T med større cor og dil.ve.vent.
- Behandl.:
•Medicinsk: insuf. og lungestase behandles med
diuretika, ACE-I ved nedsat EF.
•OP: fkt.dyspnø, dil.ve.vent. EF<45% eller øget
sys.vent.diameter.
OPmort.: 3-10%.
Nedsat EF: 5% 1-års mortalitet.
Nedsat EF+symptomatisk: 10-20% dør årligt.
AORTASTENOSE:
- Fibrose og forkalkning, bikuspid klap, febris rheum.
- Symp.: funktions-synkoper, angina, pludselig død,
astma cardiale, LØ, AFLI.
- Para.: lavt BT, ekg med ve.sidig hypertrofi,
ve.vent.hypertrofi ved EKKO.
Stenosen er betydende, hvis klapareal er
<1cm2 (normalt 3-4 cm2).
- Behandl.:
•Medicinsk: insuf. og lungestase behandles med
diuretika, ACE-I ved forsigtig dosering mod
nedsat EF (hvis pt. er inoperabel).
•OP: klapareal<1cm2, symptomatisk, AFLI,
EF<55%, svær ventrikelhypertrofi > 15 mm.
Klapsubst. er eneste kurative behandl.
TAVI hvis pt. er inoperabel.
Symptomgivende stenose uden behandling: 50% mort.
efter 1,5-3 år.
Sigt efter INR på 2-3.
Beskriv mitralstenose og mitralinsufficiens.
MITRALINSUF.:
- Årsag: mitralprolaps, chorda-ruptur, papil-ruptur,
febris rheum.
- Symp.: AFLI, embolier, astma cardiale, LØ.
- Para.: Rtg-T med større cor og dil.ve.vent., ve.atrium
større ved EKKO.
- Behandl.:
•Medicinsk: insuf. og lungestase behandles med
diuretika, ACE-I ved nedsat EF.
AFLI: digoxin.
•OP: fkt.dyspnø, dil.ve.vent., EF<60%.
MITRALSTENOSE:
- Årsag: febris rheum.
- Symp.: AFLI, embolier, hoste evt hæmoptyse, astma
cardiale, LØ.
- Para: ekg med P-mitrale eller P-pulmonale, AFLI,
ve.atrium større ved EKKO!
- Behandl.:
•Medicinsk: insuf. og lungestase behandles med
diuretika.
AFLI: digoxin.
•OP: EKKO-påvist stenose, fkt.dyspnø,
nyopstået AFLI, emboli.
Sigt efter INR på 2-3.
Beskriv den kirurgiske behandling af hjerteklapsygdom.
.PROTESEKLAPPER:
- ca. 1500 om året.
- Mekaniske klapper: giv AK-behandling (vitK-anta.).
- Biologiske klapper: kortere levetid end mekaniske
(udskift efter 8-10 år). Indsæt hos +65 (aorta) eller
+75 (mitral) og hos pt.er hvor man ikke kan styre AK-
behandl.
- Stentklap (TAVI): ældre med aortastenose, ved
kontraind. mod åben hjertekir.
- Mislyd over klap –> TEE.
Beskriv thorakalt aortaaneurisme og dissektion.
Aneurisme = 50% forøgelse af normal kardiameter.
- Årsag: arterosklerose, familiær (Marfan).
- Dissektion: bristning af intima med blødning i media.
- Symp.: ved dissektion eller ruptur stærke smerter,
ligner AKS eller perforeret ulcus, m.fl.. .
Ubehag hvis stor og komprimerer strukturer.
- Behandl.:
*Retroperitoneal ruptur: kan behandles med
protese endovaskulært.
*Asymp. aneurisme 5-6cm: tilbydes OP.
*Aterosklerose-profylakse.
Beskriv pericarditis og tamponade.
PERICARDITIS:
- Årsag: AMI eller viral inf. Eller TB, SLE, m.fl.
- Rammer ofte i 15-30 års alderen, mænd hyppigere.
- Symp.: retrosternale smerter, forværring ved inspir.,
lindres ved foroverbøjning, gnidningslyd ved st.c.
- Para.: CRP og leuko. forhøjet, let forhøjet stigning i
hjertemarkører, ekg med hængekøje-konfig. af ST-
stykket i flere afledninger og ingen Q-takker, evt
negative T-takker.
Rtg-T med forstørret cor.
EKKO med påviselig pericardieansamling.
- Behandl.:
•Brystsmerter og feber ved akut pericarditis:
ASA 1g x 3-4 dgl. evt Parac. 600mg x 3-4 dgl.
•Sværer symp.: ibuprofen 600mg x 3-4 dgl.
i 2u eller indtil symptomophør.
•Recidiv: colchicin 0,5mg x 2 dgl. i 6 mdr.
•Tamponade: pericardiocentese.
- Akut pericarditis symptomer bedres efter
uger/måneder. Recidiv inden for første år er normalt.
TAMPONADE:
- Obstruktion af ventriklens diastoliske fyldning.
- PostAMI myocardieruptur, ekssudativ pericarditis,
traume, malign sygdomsindvækst.
*Symp.: taky., takypnø, præshock/shock, hepatomega.,
Evt. pericardiel gnidningslyd eller svækkede
hjertelyde. Bradycardi.
*Para.: EKKO, Rtg-T, EKG med low voltage/ST- eller
T-taks forandringer (som ved pericarditis).
*Behandl.:
- CVK for trykmonitorering.
- Pericardiocentese evt. pericardiostomi.
- Risiko for forværring inden for få minutter.
Beskriv vasovagal synkope.
50-60% af synkoper.
Selvbegrænsende episode, der udløses af øget vagusaktivitet –> bradykardi, BT-fald og perifer vasodil,
–>cerebrale blodgennemstrømning reduceres –> synkope.
- Årsag: unormal eller overdreven autonom respons på
forskellige stimuli (ortostatisk BT-fald, emotionelle
reaktioner, hoste, miktion, defæk., angst, smerter). - Symp.: indledes med svimmelhed, sved, bleghed,
kvalme, hjertebanken og sortnen for øjnene. - Behandl.: pt. kan lære at krydse ben og spænde, når de
mærker et nyt synkope-tilfælde snige.
Plagsomme vasovagale synkoper som ikke
responderer på anden behandling, kan evt. behandles
med pacemaker.
Beskriv syg sinusknude og AV-knude sygdom.
SYG SINUSKNUDE:
- Klinisk syndrom med synkope/nærsynkope grundet
sinus-bradykardi, SA-blok, sinusarrest eller
AFLI-AFLA anfald. Oftest idiopatisk.
Sarkoidose, amyloidose og digoxin kan også være
årsager.
- Behandl.: fjern udløsende årsag.
Dobbeltkamret pacemaker ved symptomgivende
bradykardi.
Evt. antiarytmika: med være obs på pt.er med
brady-arytmi ved brug af digoxin, verapamil,
betablokkere og andre antiarytmika (negativ
kronotrop effekt).
INDIKATION FOR PERMANENT PACEMAKER: s. 242
I LOMMEBOGEN.
AV-BLOK:
Hvis hos yngre, så overvej borrelia-inf. Behandles som
hjertestop.
3.grads AV-blok med regelmæssige QRS –>
nodal eksapaderytme.
- Behandl.: som hjertestop.
Dobbeltkamret pacemaker profylaktisk.
Enkeltkamret pacemaker hvis pt. har sjældent
intermitterende AV-blok.
ADAM STOKES SYNDROM:
Klinisk syndrom med kardiel synkope.
AV-blok, som rammer ældre > 70 år.
- Diag.:
Distalt AV-blok (bred QRS) eller
Hø.grenblok ve.ant.fascikelblok.
- Behandl.: som ved hjertestop.
- Profyl.: pacemaker.
