Lever - Færdig Flashcards
Forklar, hvordan man inddeler leveren mikroskopisk funktionelt
Acinus, centrum = Gren af A.hepatica, galdegang og gren af Portalvenen (Glissons triade). Her er Zone 1 (Centroacinøst/Periportalt). Her er Zone 3 (Centrolobulært/Periacinøst). Imellem Zone 1 og 3 = Zone 2 (Midzonalt).
Nævn de to primære funktioner, som Kupfferceller har i leveren, samt hvor de findes i leveren
- Fagocytose (eks. af carbonpartikler)
- Clearance af immunkomplekser
Er placeret langs kanten af sinusoiderne.
Forklar funktionen af Stellate celler, hvad deres rolle er i leveren under patologiske tilstande, samt hvor de findes i leveren
Normalfunktion = opbevaring af Vitamin E. Ved patologiske tilstande kan de omdannes til fibroblaster –> fibrosering af levervævet.
Stellate celler findes i “Space of Disse” (det perisinusoidale rum - imellem sinusoiuder og hepatocytter)
Forklar effekten af de talrige arteriolære sphinctere, der findes i leverens cirkulation
Leder til veksling imellem hvilke dele af leveren, der får blod - cirkulationen varierer. Kan lede til, at dele af eks. en lobuli skades, hvis det lige er den, der får blod, når der kommer noget toksisk til leveren, imens resten af lobuli skånes.
Forklar hvorfor Zone 3 i acinus er mere udsat for skader, end Zone 1 og 2 er
Zone 3 er placeret længst væk fra A. Hepaticas og V. Portaes grene, så når det iltede blod når til Zone 3, er iltindholdet lavere, end det var i de andre zoner. Ved nedsat blodtilførsel til leveren, vil Zone 3 være det område, der først rammes af hypoxi. Desuden lavere næringstilførsel til Zone 3, og forskelle i denne zones enzymer, der gør den mere sårbar, og dårligere til at regenerere.
Forklar blodforsyningen til, inde i, og fra leverens mikrostrukturer
- A. Hepatica + V. Portae (begge via Glissons triade i Zone 1) udgør ca. 80% af blodforsyningen.
- V. Hepatica (Centralvenen) leder blodet bort ved Zone 3/centrolobulært
- Intrahepatisk cirkulation, kapillærers tilløb styres via sphinctermuskler, så at cirkulationen varierer
Nævn de mest normale leverfunktioner
- Metabolisme af kulhydrater, proteiner, lipider mm
- Detoxifikation (xenobiotic metabolisme)
- Ekskretion af galde, galdepigment, bilirubin mm.
- Akkumulation stoffer: Glykogen, jern, vitaminer
- Syntese: Plasmaprotein, koagulationsfaktorer, akutfaseproteiner, fibrinogen, div. immunfaktorer
- “Filtrerer” og ophober blod i fra kredsløbet
Nævn de 3 akutte sublethale skade, som vi kan se i hepatocytterne
- Hydropisk degeneration: Ophobning af vand, grundet ionubalance (ved hypoxi eller lignende)
- Steatose (ophobning af triglycerider i celler)
- Glukogenakkumulation
Forklar de mulige årsager, der kan lede til en steatose (6)
- Øget fedtholdigt foder
- Øget mobilisering fra depoter (v. energiunderskud)
- Nedsat kulhydratmetabolisme (ketose)
- Toksiner, anoxi –> Nedsat produktion/inhibition af apoprotein (transportprotein for triglycerider)
- Fede dyr, der pludselig går fra foderet
- Endokrine forstyrrelser
Forklar hvad der ligger til grunde for hydropisk degeneration, samt mikroskopisk udseende
Svulmen af celle grundet forstyrrelser i membranens ionbalance - eks. ved iltmangel –> ikke nok energi til at opretholde normal iontransport over membran –> vand trænger ind i cellen. Reversibelt/sublethalt.
Forklar, hvordan en tensionssteatose opstår
Når der er træk fra ligamenter, som leveren hænger i –> nedsat blodtilførsel i hepatocytterne i området med “træk” –> hypoxi. Cellerne mangler ilt, kan ikke oxidere triglyceriderne eller transportere dem ud –> ophobes
Forklar de forskellige former for nekrose, der kan forekomme i leveren (overordnet - 4)
- Enkeltcellenekrose uden inflammation (apoptose)
- Fokal/tilfældig nekrose (hæmatogen)
- Zoneudbredt nekrose (følger acinus’ opdeling)
- Massiv nekrose (hele lobulus rammes)
Beskriv de 4 forskellige former for zoneudbredt nekrose/degeneration, der kan forekomme i leveren
- Centrolobulær: Helt inde omkring centralvenen (Zone 3)
- Paracentralt: Kileformet, danner “trekant” i lobuli, med spids i Centralvenen
- Midtzonalt: Området ca. midt i lobuli, ikke helt ved centralvenen, men heller ikke perifert (Zone 2)
- Periportalt: I kanten af lobuli (Zone 1)
Beskriv de 4 mulige former for atrofi, som kan påvirke leveren
1, Generel atrofi i hele kroppen (underernæring)
- Trykatrofi (især hest, tryk fra caecum, ved ventrikeloverfyldning)
- Kronisk staselever
- Amyloidose
Beskriv de 2 mulige former for hypertrofi af hepatocytter, som kan forekomme i forbindelse med leveren
- Hyperplasi grundet stimulering, hepatocytter øger mængde af ER –> større celler. Eks. ved nogle lægemidler
- Megalocytose ved forgiftninger –> polyploide celler: Hepatocytter danner ekstra DNA, gør sig klar til deling, men kan ikke (cellen går i M-fase). Leder til polyploid kæmpecelle
Nævn de 6 forskelige mulige pigmenteringer, som kan forekomme i leveren
- Galdepigment ved cholestase
- Hæmosiderin
- Lipofuscin
- Melanin
Ved leverikteinfektion: 5. Jern og 6. porfyrin
Hvad betyder begrebet “Cholangitis”?
Cholangitis = Inflammation lokaliseret til galdegangene
Nævn de 5 hyppigste parasitter, som kan give patologiske forandringer i leveren, samt hvilke dyrearter de hver især inficerer (produktionsdyr)
- Fasciola Hepatica (kvæg, får)
- Dicoecolium Dendriticum (lille leverikte, kvæg, får)
- Ascaris Suum (Svinets spoleorm)
- Cysticercus Tenuicollis (bændelorm, svin og drøvtyggere)
- Echinococcus Ganulosus (bændelorm, bredt spektrum)
Forklar ætiologien bag sygdomsdiagnosen “Distomatose”
Sygdomsdiagnose, bruges især om infektion med F. hepatica (den store leverikte), evt. lille leverikte. Vandrer fra duodenum –> peritonealhule –> leverkapsel –> vandring i lever –> galdegange.
Forklar hvilke læsioner, der opstår ved 1. og 2. infektion med Ascaris Suum hos grise, samt årsagen til dette
- infektion: Ingen eller lette forandringer
- infektion: Kronisk interstitiel hepatitis. Bindevævsnydannelser, der følger interstitiet
Reaktionen 2. gang er immunreaktion - derfor ikke betydelige forandringer ved 1. infektion, da immunsystemet ikke kender til parasitten. 2. gang ses immunrespons.
Forklar det makroskopiske udseende af en hestelever, der har været udsat for larvemigrans, samt hvad den mulige ætiologi kan være (1)
Leveren vil fremstå med “grynet” udseende, dystrofisk mineralisering, gul/grønt udseende (eosinofile granulocytter)
Mulig ætiologi: Strongylus (Edentatus, Equinus eller Vulgaris).
Forklar de patologiske forandringer, som Cysticercus Tenuicollis leder til hos dens naturlige mellemværter (bl.a. drøvtygger, slutværter ræv/hund)
Cystedannelser i hele leveren, cyster er bløde, findes aldrig i dybden af levervæv (adskiller den fra ekinokokblærer). Leder til kronisk (evt. peritoneal) perihepatisk cysticercose.
Nævn de 6 mulige indgangsporte for agens til leveren
- Via fremmedlegeme
- Via V. Umbilicalis
- Via galdegangen (ascenderende)
- Parasitære infektioner (med bakterier)
- Via A. Hepatica
- Via V. Portae (Hyppigst)
Nævn den mest hyppige årsag + 2 hyppige agens til leverabcesser + nekroser hos kvæg, og en mulig sequelae, der ses hyppigt
Spredning fra V. portae til leveren
AGENS: Arcanobacterium Pyogenes, evt. Fusobacterium Necrophorum.
Sequelae: Indbrud af abcess til V. Cava Caud. –> spredning til hjerte, evt. til lunger.