LEKTION 6-7: Konkurrenceret Flashcards
TEUF Art. 101
TEUF Art. 101 forbyder aftaler mellem virksomheder, der har til formål eller virkning at begrænse konkurrencen inden for EU. Det gælder fx karteller, prisaftaler eller markedsopdeling, som kan skade forbrugerne og det indre marked.
TEUF Art. 102
TEUF Art. 102 forbyder virksomheder i en dominerende markedsposition at misbruge denne position. Det kan fx være ved at fastsætte urimelige priser, begrænse produktion eller tvinge kunder til bestemte aftaler – alt sammen noget, der skader konkurrencen og forbrugerne.
TEUF art. 107
TEUF Art. 107 forbyder statsstøtte, som kan forvride konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemslande. Det betyder, at en stat ikke må give økonomiske fordele til visse virksomheder, medmindre det er godkendt af EU og opfylder særlige undtagelser (fx regional udvikling, miljøbeskyttelse eller forskning).
Bagatelreglen (EU og DK)
Bagatelreglen i både EU og dansk ret betyder, at visse aftaler mellem virksomheder er undtaget fra forbuddet i TEUF Art. 101, hvis de har en meget begrænset effekt på konkurrencen.
EU’s bagatelregel (De minimis-reglen): Hvis virksomhedernes markedsandele er lave (typisk under 10 % for horisontale aftaler og 15 % for vertikale aftaler), og aftalen ikke indeholder “hårde kernebegrænsninger” som prisaftaler eller markedsopdeling, anses den for ikke at have mærkbar effekt på konkurrencen.
Dansk bagatelregel (Konkurrenceloven § 7): Ligner EU-reglen, men med danske markedsforhold i fokus. Små virksomheder (typisk med under 8 mio. kr. i omsætning) kan i visse tilfælde indgå samarbejder uden at overtræde konkurrencereglerne, hvis konkurrencen ikke påvirkes mærkbart.
Dansk konkurrencelov (§6, §11 og §11 a-c)
Her er en kort og præcis forklaring på de centrale bestemmelser i den danske konkurrencelov, som minder meget om reglerne i EU’s TEUF:
§6 – Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler
Forbyder aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis, der begrænser konkurrencen. Det gælder fx prisaftaler, markedsdeling eller eksklusivaftaler mellem virksomheder.
→ Svarer til TEUF art. 101.
§11 – Forbud mod misbrug af dominerende stilling
Virksomheder må ikke misbruge en dominerende markedsposition. Misbrug kan fx være urimelige priser, diskrimination, eksklusivaftaler eller leveringsnægtelse.
→ Svarer til TEUF art. 102.
§11 a-c – Fusionskontrol
Disse paragraffer handler om kontrol med virksomhedssammenlægninger og opkøb. Hvis fusionen overskrider visse omsætningsgrænser, skal den anmeldes og vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
→ Reglerne sikrer, at fusioner ikke hæmmer konkurrencen i Danmark.
Fusionskontrol (EU og DK)
Fusionskontrol handler om at sikre, at fusioner og virksomhedsovertagelser ikke skader konkurrencen på markedet – hverken i EU eller i Danmark.
EU:
Reguleres af EU’s fusionsforordning.
En fusion skal anmeldes til EU-Kommissionen, hvis de involverede virksomheder har en vis samlet omsætning i EU.
Kommissionen vurderer, om fusionen kan føre til markedsdominans eller begrænse konkurrencen, og kan forbyde eller kræve ændringer i transaktionen.
Danmark:
Reguleres af konkurrenceloven (§§ 12-12 f).
Fusioner skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis omsætningsgrænserne er opfyldt.
Styrelsen kan gribe ind mod fusioner, der hæmmer effektiv konkurrence, fx ved at skabe en dominerende markedsposition.
→ Både i EU og DK anvendes fusionskontrol til at forebygge monopoler og beskytte forbrugernes interesser.
EUF-traktaten
EUF-traktaten danner det juridiske grundlag for, hvordan EU fungerer, og hvordan medlemslandene samarbejder. Den fastlægger regler for det indre marked – herunder fri bevægelighed og fri konkurrence.
Traktaten sikrer, at virksomheder konkurrerer på lige vilkår på tværs af EU’s medlemslande. Det sker bl.a. gennem:
Artikel 101 TEUF – forbyder konkurrencebegrænsende aftaler (karteller mv.)
Artikel 102 TEUF – forbyder misbrug af dominerende stilling
Artikel 107-109 TEUF – regulerer statsstøtte
vertikale aftaler
Vertikale aftaler er aftaler mellem virksomheder på forskellige omsætningsled, fx mellem en producent og en grossist, eller mellem en grossist og en detailhandler.
De typiske former for vertikale aftaler omfatter:
Prisbinding (Resale Price Maintenance): Producenten forsøger at diktere, hvilken pris forhandleren skal tage.
Eksklusivaftaler: Forhandleren må kun sælge bestemte produkter fra én producent.
Territorialbeskyttelse: Producenten begrænser, hvor forhandleren må sælge varerne.
horisontale aftaler
Horisontale aftaler er aftaler mellem virksomheder på samme omsætningsled, dvs. mellem konkurrenter – fx to producenter eller to forhandlere, der opererer på samme marked.
Eksempler på horisontale aftaler:
Priskoordinering (kartel): To konkurrenter aftaler priser → klart ulovligt.
Markedsopdeling: Konkurrenter aftaler at dele kunder eller geografiske områder.
Produktionsbegrænsning: Virksomheder aftaler at begrænse udbuddet for at holde priserne oppe.
