LEKTION 4-5: International ansættelsesret Flashcards
Hvad glæder når man skal ansætte en.
Det inkluderer regler for ansættelseskontrakter, udstationering, lovvalg, rettigheder, og klausuler.
Ansættelsesbevisloven
Ansættelsesbevisloven kræver, at arbejdsgiveren giver skriftlig information om vilkårene i ansættelsesforholdet senest 7 dage efter ansættelsens start. Loven beskytter arbejdstagerens ret til klarhed og gennemsigtighed om fx arbejdstid, løn, ferie og opsigelsesvarsler.
Lovvalg i ansættelser (Rom I-forordningen Art. 6)
Rom I-forordningens artikel 6 regulerer lovvalg i individuelle ansættelseskontrakter. Udgangspunktet er, at parterne frit kan vælge, hvilket lands lov der skal gælde – men denne frihed er begrænset af beskyttelsesprincippet: Medarbejderen må ikke miste den beskyttelse, de ville have haft under ufravigelige regler i det land, hvor arbejdet normalt udføres. Hvis intet lovvalg er aftalt, anvendes loven i det land, hvor arbejdet typisk udføres.
EU-direktivet (91/533/EØF)
EU-direktiv 91/533/EØF – også kendt som “ansættelsesbevisdirektivet” – forpligter arbejdsgivere i EU-lande til at give ansatte skriftlig information om de væsentligste vilkår i deres ansættelse. Det skal sikre gennemsigtighed og beskytte arbejdstagerens rettigheder, fx omkring arbejdstid, løn, arbejdssted og opsigelsesvarsel. Dette direktiv danner grundlaget for den danske ansættelsesbevislov.
Fastholdelsesklausuler
Fastholdelsesklausuler er aftaler, hvor en medarbejder forpligter sig til at blive i virksomheden i en bestemt periode, typisk mod en økonomisk kompensation eller bonus. De bruges ofte i forbindelse med nøglemedarbejdere, fx ved virksomhedsopkøb, internationale udstationeringer eller kritiske projekter. Klausulen skal være skriftlig, rimelig og overholde reglerne i funktionærloven og aftaleloven for at være gyldig.
Udstationeringsdirektivet
Udstationeringsdirektivet (96/71/EF) regulerer vilkårene for medarbejdere, som midlertidigt bliver sendt til et andet EU-land for at arbejde. Formålet er at sikre, at udstationerede arbejdstagere får visse minimumsrettigheder i værtslandet – fx mindsteløn, arbejdstid, ferie og arbejdsmiljø – uanset hvilket land deres arbejdsgiver kommer fra. Direktivet skal sikre fair konkurrence og beskytte arbejdstagerne mod social dumping.
