Lektion 11-12 Internationalt samarbejde Flashcards
Elisabeth Plums teori om kulturel intelligens
Elisabeth Plums teori om kulturel intelligens handler om evnen til at afkode og navigere i både eksplicitte og implicitte kulturelle koder i samarbejdet med mennesker fra andre kulturer. Det indebærer forståelse for normer, værdier, kommunikationsformer og kontekst – og at man kan tilpasse sin adfærd uden at miste sig selv. Kulturel intelligens er derfor en nøglekompetence i internationale projekter og samarbejder.
Hofstedes kulturdimensioner
Hofstedes kulturdimensioner er en teori, der beskriver, hvordan nationale kulturer varierer på tværs af seks centrale dimensioner. De bruges til at forstå forskelle i adfærd, ledelse og kommunikation på tværs af lande. De seks dimensioner er:
Magtdistance – I hvilken grad ulighed og autoritet accepteres.
Individualisme vs. kollektivisme – Om folk handler som individer eller i grupper.
Maskulinitet vs. femininitet – Om værdier som konkurrence (maskulin) eller omsorg (feminin) dominerer.
Usikkerhedsundvigelse – Hvor godt man håndterer usikkerhed og forandring.
Langtids- vs. korttidsperspektiv – Fokus på fremtidige mål vs. tradition og nutid.
Nydelse vs. tilbageholdenhed – Om samfundet fremmer livsnydelse eller selvkontrol.
Hall & Hall – Kommunikation, rum og tid
Hall & Hall’s teori fokuserer på, hvordan kommunikation, rum og tid varierer mellem kulturer, og hvordan det påvirker samarbejde og forretningsrelationer på tværs af lande. Modellen indeholder tre centrale elementer:
Brannen (2009) – Negotiated Culture
Brannen (2009) – Negotiated Culture handler om, hvordan kulturer ikke blot mødes og kolliderer i internationale samarbejder – men hvordan de forhandles og gensidigt formes over tid. Teorien bryder med ideen om, at kulturer er faste og uforanderlige.
Når to virksomheder, afdelinger eller personer fra forskellige lande arbejder sammen, skabes en ny, fælles kultur gennem daglig interaktion. Denne nye kultur opstår ikke automatisk – den skal forhandles, tilpasses og balanceres.
Kort sagt: I stedet for at vælge én kultur over den anden, skabes en tredje – en negotiated culture – som alle kan arbejde i.
Plum (2007) – Implicit/eksplicit kodeforståelse
Plum (2007) – Implicit og eksplicit kodeforståelse handler om, hvordan mennesker i forskellige kulturer kommunikerer og forstår hinanden ud fra enten implicitte eller eksplicitte koder.
Eksplicit kodeforståelse betyder, at man udtrykker sig direkte og siger tingene, som de er
Implicit kodeforståelse betyder, at man kommunikerer indirekte og forventer, at modtageren forstår budskabet ud fra konteksten.
Propositioner om kultur
Propositioner om kultur er grundlæggende udsagn, der bruges til at forstå, hvordan kultur påvirker menneskelig adfærd – især i internationalt samarbejde og ledelse. De stammer bl.a. fra teorier som Hofstede, Plum og Brannen og opsummerer centrale indsigter om kulturens rolle i arbejdsliv og kommunikation.
Magtdistance
Magtdistance er én af Hofstedes seks kulturdimensioner og beskriver, hvordan forskellige kulturer håndterer ulighed i magt og autoritet – altså hvor acceptabelt det er, at magt er ulige fordelt i samfundet eller på arbejdspladsen.
Lav magtdistance (fx Danmark, Sverige):
Hierarkier er flade og uformelle.
Ledere og medarbejdere ses som mere ligeværdige.
Medarbejdere forventes at tage ansvar og deltage i beslutninger.
Man taler åbent og kritisk til autoriteter.
Høj magtdistance (fx Kina, Rusland):
Hierarkier er tydelige og accepterede.
Ledere har stor autoritet og træffer beslutninger alene.
Underordnede adlyder uden at stille spørgsmål.
Kommunikation foregår mere formelt og top-down.
Individualisme vs. kollektivisme
Individualisme vs. kollektivisme er en af Hofstedes kulturdimensioner og handler om, hvordan individer i en kultur forholder sig til fællesskabet – altså om fokus er på individets rettigheder og selvstændighed, eller på gruppens sammenhold og loyalitet.
Individualistiske kulturer (fx USA, Danmark, Storbritannien):
Mennesker ser sig selv som uafhængige og ansvarlige for egen succes.
Individets frihed, præstation og personlige mål vægtes højt.
Karrierer, belønninger og ansvar er ofte personlige.
Kommunikation er direkte og ærlig.
Kollektivistiske kulturer (fx Kina, Japan, Mexico):
Mennesker identificerer sig som en del af en gruppe (familie, firma, nation).
Loyalitet, harmoni og gruppens interesser prioriteres over individets ønsker.
Beslutninger tages ofte i fællesskab, og man undgår konflikt.
Kommunikation er ofte indirekte og kontekstafhængig.
Maskulinitet vs. femininitet
Maskulinitet vs. femininitet er en af Hofstedes seks kulturdimensioner og handler om, hvilke værdier og idealer der dominerer i samfundet – og hvordan samfundet forholder sig til rollefordeling, succes, omsorg og livskvalitet.
Maskuline kulturer (fx Japan, Tyskland, USA):
Værdsætter konkurrence, præstation, status og resultater.
Kønnenes roller er ofte mere klart adskilte.
Karriere og økonomisk succes er vigtige livsmål.
Konflikter ses som nødvendige for udvikling.
Feminine kulturer (fx Sverige, Danmark, Norge):
Lægger vægt på omsorg, samarbejde, livskvalitet og balance.
Kønnenes roller overlapper i højere grad.
Fokus på sociale relationer og harmoni frem for konkurrence.
Konflikter søges løst med dialog og konsensus.
Usikkerhedsundvigelse
Usikkerhedsundvigelse er endnu en af Hofstedes kulturdimensioner, og den beskriver, hvordan mennesker i et samfund forholder sig til usikkerhed, uforudsigelighed og tvetydighed – altså, hvor trygge eller utrygge de er ved det ukendte og risici.
Høj usikkerhedsundvigelse (fx Grækenland, Portugal, Japan):
Strukturer og regler er vigtige – folk ønsker klare retningslinjer.
Man foretrækker stabilitet, tryghed og forudsigelighed.
Forandringer og nye ideer mødes ofte med skepsis.
Bureaukrati og kontrolsystemer ses som nødvendige.
Lav usikkerhedsundvigelse (fx Danmark, Sverige, Singapore):
Folk er mere komfortable med usikkerhed og fleksibilitet.
Innovation, eksperimenter og risikovillighed værdsættes.
Man har tillid til, at tingene nok skal gå.
Få regler – det forventes, at folk selv finder løsninger.
Langtids- vs. korttidsperspektiv
Langtids- vs. korttidsperspektiv er en af Hofstedes seks kulturdimensioner og beskriver, hvordan forskellige kulturer forholder sig til tid, traditioner og fremtiden.
Langtidsperspektiv (long-term orientation)
Fokus på fremtiden, langsigtede mål og vedholdenhed.
Man investerer i uddannelse, relationer og udvikling.
Værdier som flid, sparsommelighed og tilpasning prioriteres.
Eksempler: Kina, Japan, Sydkorea.
Korttidsperspektiv (short-term orientation)
Fokus på nutiden og fortiden, her-og-nu-løsninger.
Traditioner, normer og sociale forpligtelser har stor betydning.
Værdier som respekt for tradition, hurtige resultater og status er vigtige.
Eksempler: USA, Danmark, Nigeria.
Nydelse vs. tilbageholdenhed
Nydelse vs. tilbageholdenhed (Indulgence vs. Restraint) er den sjette dimension i Hofstedes kulturdimensioner, og den beskriver, hvordan kulturer håndterer behov, ønsker og impulser – altså graden af frihed mennesker har til at nyde livet og tilfredsstille personlige behov.
Nydelse (Indulgence)
Kulturer med høj nydelse tillader mennesker at udtrykke sig frit og tilfredsstille deres behov for sjov, fritid og nydelse.
Der er ofte en positiv livsopfattelse, og sociale normer er mere afslappede.
Typisk i fx: Danmark, Mexico, USA.
Tilbageholdenhed (Restraint)
Kulturer med høj tilbageholdenhed lægger vægt på social kontrol, traditioner og regler, som begrænser tilfredsstillelse af behov.
Der er ofte en mere pessimistisk livsopfattelse, og det forventes, at man kontrollerer impulser og handler pligtopfyldende.
Typisk i fx: Rusland, Kina, Pakistan.
Høj- vs. lavkontekst-kommunikation
Høj- vs. lavkontekst-kommunikation er et begreb fra Hall & Hall (1990), som beskriver, hvordan information formidles i forskellige kulturer – altså hvor meget der siges direkte, og hvor meget der afhænger af kontekst, kropssprog og relationer.
Højkontekst-kommunikation
Budskabet ligger mellem linjerne og afhænger meget af konteksten, relationer og kropssprog.
Der kommunikeres indirekte – man forventes at “forstå uden ord”.
Typisk i asiatiske, mellemøstlige og sydeuropæiske kulturer.
Fx: Japan, Kina, Arabiske lande.
Relationer og harmoni er vigtigere end direkte præcision.
Lavkontekst-kommunikation
Budskabet er meget direkte og eksplicit – “hvad man siger, er hvad man mener”.
Det kræver ikke forudgående kendskab til relationen for at forstå beskeden.
Typisk i nordeuropæiske og engelsktalende kulturer.
Fx: Danmark, Tyskland, USA, Holland.
Effektivitet og klarhed prioriteres over diplomati.
Brug af rum (proksemik)
Proksemik beskriver, hvordan folk i forskellige kulturer bruger og forstår fysisk afstand. I nogle kulturer (fx Latinamerika, Sydeuropa) står man tæt, mens man i andre (fx Skandinavien, Nordeuropa) foretrækker større personlig afstand. Det kan skabe ubehag eller misforståelser i tværkulturelt samarbejde, hvis man ikke tilpasser sig. Placering i rummet signalerer også hierarki og relationstype – fx chef bag skrivebordet vs. rundbordssamtaler.
Tidsopfattelse (monokron vs. polykron)
I monokrone kulturer (fx Danmark, Tyskland, USA) ses tid som lineær – man fokuserer på én opgave ad gangen, overholder deadlines og møder præcist. I polykronkulturer (fx Mellemøsten, Sydamerika) håndterer man flere opgaver parallelt, er mere fleksibel med tid og prioriterer relationer over stramme tidsplaner. Forskellen kan skabe frustrationer i internationale projekter, hvis man ikke er kulturelt opmærksom.
Eksplicit kodeforståelse
Eksplicit kodeforståelse betyder, at man udtrykker sig direkte og siger tingene, som de er. Der er fokus på klare instruktioner, tydelige regler og præcise budskaber. Eksempel: Mange skandinaviske og tyske kulturer.
Implicit kodeforståelse
Implicit kodeforståelse betyder, at man kommunikerer indirekte og forventer, at modtageren forstår budskabet ud fra konteksten. Her spiller kropssprog, tonefald og sociale normer en stor rolle. Eksempel: Mange asiatiske eller mellemøstlige kulturer.
