Lektion 10: Interest gropus

Question 1

What is the name of the theoretical perspectives within interest group interaction

Answer 1

1. Unitarism
2. Pluralism
3. (Neo-)Corporatism

Question 2

Why neo-corporatism?

Answer 2

! Historical legacy
! Party systems
! Geography and economy

Question 3

Difference between public and private interest groups?

Answer 3

• public: søger interesse for en større del af samfundet, greenpeace foreksempel. (genrelle miljø)
• Private: Til en mindre befolkningsgruppe, fx DA

Question 4

Hvorfor er det svært og definere interesseorganisationer

Answer 4

Fordi det kan være svært at adskille dem fra at ligne sociale bevægelser og politiske partier (stiller ikke op til valg) . Man definerer dem bedst ud fra interessen

Question 5

Hvad er lobbyisme?

Answer 5

Lobbyisme er en interesseorganisations (i det pluralistiske model) forsøg på at overbevise politikere i den politiske arena om at gøre noget bestemt, der hører i deres interesse. Det kan ske ved normal overbevisning, eller via. mere eller mindre ulovlige tiltag og betalinger.

Question 6

Hvordan kan interesseorganisationer influere det politiske rum?

Answer 6

1. direkte lobbyisme - indflydelse ved personlig indgang til beslutningstagere- viden/økonomisk støtte, legitimt.
   
   2. politisk udveksling - finde kompromisser ved at give noget for noget.
   3. Contentious politics - konflikt , strejke.
      PRIVATE interest government - uddelegering af beslutninger til interesseorganisationerne. Den danske model.

Question 7

When does political exhange as a strategy work?

Answer 7

• Two necesarry condition:
  
  1. Regeringen skal være afhængig af unionen
  2. Unionerne skal være villige til at samarbejde (organisatorisk)
     - Changing the economic context matters
     Succesful track record helps

Question 8

Faktorer der indikerer at unionerne er ved at mist deres magt?

Answer 8

• Change in economic paradigm: i 70’erne troede økonomer på Keynanisme. Regereningen skulle bruge flere penge for at holde systemet i gang. Men dette gik ikke helt, da det blev meget dyrt. Sådan er det derfor ikke mere –> i dag har vi neo-liberalismen, hvor staten skal withdraw økonomi.
  
  • Ability to mobilise: der er blevet problematisk at moblisere, det er svært at få folk til at deltage i demonstrationer osv.
  • Sectoral change: At økonomien er inddelt i forskellige sektorer. I mange lande er unionerne ikke særlig stærke i service sector
  • Weaker links to parties
    
    • Globalasation

Question 9

Why is it hard to define interest organisations?

Answer 9

Fordi det kan være svært at adskille dem fra at ligne sociale bevægelser og politiske partier (stiller ikke op til valg) . Man definerer dem bedst ud fra interessen

Question 10

What is the definition of Interest organisation

Answer 10

vOLUNTARY ORGANIZATIONS that appeal to government but do not participate in elections.

Question 11

Mulige årsager til faldende medlemskab i foreningerne?

Answer 11

Folket betaler for at være med i andre lande, men får ikke noget igen på samme måde. Dette gælder dog ikke i DK, hvor folk f.eks. får udbetalt dagpenge gennem deres fagforening hvis de skulle miste deres job.
SEKTORSKIFTE - økonomisk udvikling som ændrer på strukturen.
Øget individualisering - i og med at det industriarbejde på mange måder har kunne spejle sig selv og se x hvor servicesektoren er mere striks med hvad folk arbejder med. Nye arbejdsforhold. Udviskning af sociale klasser.

Question 12

Hvilke konsekvenser har faldende medlemskab i foreningerne?

Answer 12

Fagforeningerne bliver ikke relevante for politikerne at inddrage i den politiske proces. Det kan medføre dårlig repræsentation og dermed illuminerer demokratiet.
svagt forhold for fagforeningerne som ikke kan få noget policy indført.
deres legitimitet formindskes. De kommer til at repræsentere et langt mindre ustabilt folk, men også et problem ift. de forhandlinger de indgår i. De presses på andre parametre af staten.
Svækker korporatismen

Logic(s) of collective action