Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

6HF > lab > Flashcards

lab Flashcards

1
Q

hvad sker der hvis urinprøven opbevares ved stuetemp. for længe

A
  • krystaldannelse → hvis mineralerne er der
  • bakterievækst
  • øget pH
  • degeneration af celler
  • erytrocyt og leukocyt nedbrydning (hæmolyse)
  • nedbrydning af urincylindre (casts)
  • nedsat glukoseindhold → glukosen spises af bakterierne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad skal undersøges med det sammen ved en urinprøve

A

VF og krystaller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

forklar urin lugten
Aromatisk =
Kødsuppe/hvidløg =
Skarp =
Ammoniaklugt =
Frugtagtig (kloroform) =
Acetone (neglelakfjerner) =

A

Aromatisk = planteæder
Kødsuppe/hvidløg = hunde
Skarp = katte
Ammoniaklugt = tilbagelseholdelse i blæren + henstand
Frugtagtig (kloroform) = DM
Acetone (neglelakfjerner) = Ketose (nedbrydning af fedt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvad hedder VF metoden

A

Refraktometri = måling af lysets brydning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

døgndiuresen for hund og kat

A

hund = 0,25-2 liter
kat = 25-200 ml

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvordan vil urea/crea og VF være hvis der var et prærenalt problem

A

urea/crea = øget
VF = tilstrækkelig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvordan vil urea/crea og VF være hvis der var et renalt problem

A

urea/crea = øget
VF = utilstrækkeligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvordan vil urea/crea og VF være hvis der var et postrenalt problem

A

urea/crea = øget
VF = varierende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvordan “ser” tallene for den normale nyrepatient ud?

A

urea + crea + SDMA = øget
VF = utilstrækkeligt = 1008-1012
urinprøven = proteinuri + nyreepithel + evt cast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvornår kan nyrerne ikke koncentrere urinen godt nok

A

66% af det funktionelle nyrevæv er sat ud af funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvornår ses øget urea og crea –> altså øget affaldsstoffer i blodet

A

75% ødelagt nyrevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvordan kan SDMA konstatere nedsat nyrefunktion

A

ved 25%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvornår vil man kunne se Hæmoglobin/myoglobin på en sticks

A
  • langtids blødning i blæren (fx ubehandlet blærebetændelse) → da det er en nedbrydning af erytrocytter
  • udbredt ødelæggelse af muskulatur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvornår vil man se bilirubin i urin

A

kan ses ved leverlidelse, galdegangsstase, hæmolyse i blodbanen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvornår vil det være normalt at se bilirubin i urin

A

let øgning vil være normalt fund ved han hunde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvornår vil pH’en være mere sur

A

ved feber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvornår vil pH’en være mere basisk

A

tilbageholdelse i blæren + urinvejsinfektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvad er normal pH for hund og kat

A

5.5-7

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

hvornår ser vi ketonstof på urin sticks

A

ved diabetes mellitus –> altid alvorligt fund, da det kan være tegn på acidose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

hvor mange ml urin skal du bruge + hvor lang tid centrifugering + omdrejninger

A

5-10 ml + 10 min + 1600 (1000-2000)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hvad betyder ipf og hpf

A

ipf = objektiv 10
hpf = objektiv 40

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

ved hvilken pH ser vi ofte struvit

A

basisk ↑

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

ved hvilken pH ser vi ofte oxalat

A

sur pH ↓

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvilken farve har Amorfe urater som krystal + i sediment

A

grøn som krystal + brunlig som sediment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hvilken farve har Amorfe fosfater som krystal + i sediment

A

brunlig som krystal + hvid som sediment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

hvilken pH ser vi cystin + ofte hvilke racer

A

sur pH ↓
især hos gravhunde, bulldog og newfoundlænder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

hvordan ser nyre-epithelceller ud

A

lidt større end leu. (kan forveksles) + stor kerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

hvor kommer overgangs-epithelceller fra

A

den proximale del af urinrøret (nyrebækkenet, urinlederne, blæren)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

hvor kommer plade-epithelceller fra

A

den distale del af urethra (vagina, vulva eller forhud)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

hvad er cast et tegn på

A

at der har siddet noget fast ved tubuli og/eller samlerør → Høj urinkoncentration og surt pH kan medfører udfældning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

hvad hedder urinparasitten

A

capillaria plica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

hvilke kliniske kemiske parametre kan bruges til at vurdere leverfunktionen (8)

A
  • ALAT
  • ASAT
  • Galdesyre
  • Bilirubin
  • BSP
  • Albumin
  • Cholesterol
  • Ammoniak / NH3
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

hvad er ALAT og ASAT

A

ALAT = levercelle nedbrydelse → stiger kun nu og her
ASAT = markør for generel vævsbeskadigelse → er ikke lever specifik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

hvad er BASP

A

BASP = knyttet til galdegangen → høj referenceværdi mistænkes cholestase (ophobning af galde (i leveren) pga blokering af de udførende galdeveje)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

hvorfor er der nedsat leverfunktion hvis vi finder galdesyre i blodet

A

fordi leveren vil normalt genbruge det galdesyre der kommer tilbage fra tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

hvorfor kan bilirubin bruges til at vurdere leverfunktionen + 3 årsager til øget bilirubin

A

fordi hvis ikke leveren optager bilirubinen, så bliver det i blodet
1) hæmolytisk anæmi = forøget nedbrydning af erytrocytter
2) leverlidelser = bilirubin optages ikke fra blodet og udskilles ikke til galden
3) cholestase = forhindring af galde til tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

hvad er BSP

A

det er et ekstern kemisk stof, man kan benytte sig af, for at tjekke må den udskilles via leveren –> det er altså ikke et naturligt stof vi har i kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

vil cholesterol falde eller stige ved nedsat leverfunktion

A

falde, da det dannes i leveren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

vil Ammoniak stige eller falde ved nedsat leverfunktion

A

det vil stige, fordi det (normalt) i leveren omdannes til urinstof. Er det øget i blodet, er det derfor et tegn på, at leveren ikke kan omdanne ammoniaken til urinstof

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

hvornår dannes crea

A

ved muskelstofskifte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

hvad kan urea påvirkes af

A

foder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

hvad er azotæmi og uræmi

A

azotæmi = forhøjet kvælstof i blodet
uræmi = forhøjet urinstof i blodet
- en patient med uræmi har således også azotæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

hvad er UPC

A

urin protein - creatinin ratio = måler hvor meget protein der tabes via nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

hvornår ses øget totalprotein i blod

A

dehydrering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

hvornår ses nedsat totalprotein i blod

A
  • nyreproblemer (udskiller protein)
  • leverlidelser (producerer ikke protein)
  • blodtab
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

nævn 4 plasmaproteiner

A
  • albumin (35-50%)
  • alfa-globulin
  • beta-globin
  • gamma-globulin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

hvad nedbryder trypsin, amylase, lipase

A

amylase = kulhydrat
lipase = fedt
trypsin = protein

48
Q

hvad er Creatin Kinase (CK)

A

= muskel specifikt enzym → markør for akut muskelskade

49
Q

hvad har vi af granulære leukocytter

A
  • eosinofile granulocytter → rød granula
    - stiger ved allergi + parasitter
    basofile granulocytter → (meget sjælden)
    neutrofile granulocytter → 70%
50
Q

hvad har vi af agranulære leukocytter

A
  • lymfocytter → stor kerne → 20%
    - små lymfocytter = stor kerne, fylder
    næsten det hele
    - store lymfocytter = stor kerne med
    hak
    monocytter → største → kernen er excentristisk, bred og halvmåne → 5%
51
Q

Diapedese =
Cirkulationspulje =
Venstreforskydning =

A

Diapedese = neutrofile “går” ud i vævene ved infektion/inflammation og hengår → vender ikke tilbage til blodbanen

Cirkulationspulje = antal af neutrofile

Venstreforskydning = øget antal af båndformet neutrofile

52
Q

hvad er QBC V-analyse

A

QBC V-analyse = bestemmelse af antal trombocytter

53
Q

Må ASAT og ALAT være normalt i blodet

A

ja men ikke overstige referenceintervallet

54
Q

Hvad forstås ved cholestase?

A

ophobning af galde (i leveren) pga blokering af de udførende galdeveje

55
Q

Hvordan vil galdesyren i blodet se ud hhv ved en rask og leversyg patient

A

rask patient = stige hurtigt og falde igen

nedsat leverfunktion = stige hurtigt og falde langsomt

56
Q

I hvilket organ vil du forvente der er noget galt hvis blodets urea i blodet er hhv for højt og for lavt?

A

For højt = nyrerne → udskiller ikke urinstof godt nok
For lavt = leveren → leveren danner ikke nok urinstof

57
Q

Hvorfor kan høj protein fodring give forøget indhold af urinstof i blodet?

A

Protein omdannes til ammoniak i lever = mere urinstof

58
Q

Kan man være sikker på, at blodets indhold af urinstof/CREA/SDMA stiger ved beskadigelse af nyrevæv?

A

nej, nyrerne har en stor reservekapacitet → det skal først over et væsentligt punkt af ødelæggelse

59
Q

Hvilke fejlkilder kan der være ved måling af blodets glucoseindhold?

A
  • henstand af urin/blodprøve → erytrocytterne - har “spist” glukosen
  • dyret har lige spist
  • stresset dyr
  • påvirkning af LM
60
Q

Hvor dannes Trombocytter

A

i knoglemarven

61
Q

Hvordan ser celle fordelingen ud i blodet

A

1) flest ery
2) næst trombocytter
3) sidst leu

62
Q

Beskriv, hvad det er, der sker når blodet koagulerer

A

Fibrin danner det her net, hvor så trombocytter hænger fast og danner den første “prop”

63
Q

hvad betyder Exfoliativ cytologi

A

undersøgelse af celler, der afstødes fra kroppen

64
Q

hvad skal vi undgå at få med ved cytologiske prøver?

A

blod, da der kan komme leukocytter med, som vil kontaminere prøveresultater

65
Q

hvilke cytologiske prøver kan vi foretage

A
  • svaber
  • skrab
  • aftryk
  • FNASP
  • vævsbiopsi
  • centesis
66
Q

hvornår vil vi tage en svaber?

A

fra fugtige læsioner fx vagina eller øre

67
Q

kan vi lave et skrab på organer også

A

ja

68
Q

fordele og ulemper ved skrab

A

fordele = får mange celler med + ikke lige så stort indgreb som biopsi
ulemper = får kun overflade celler + forurening fra ydre overflade, som kan give et forkert billede

69
Q

hvor mange grader skal skalpellen holdes ved skrab og hvordan skal der skrabes

A

i 90 grader og der skrabes flere gange ind mod dig selv

70
Q

får du flere eller færre celler ved aftryk end skrab

A

færre ved aftryk

71
Q

kan man tage en FNASP ved fast væv og væske prøver

A

ja

72
Q

ved blødt væv og FNASP, vil du så bruge en mindre eller større kanyle + sprøjte? Og hvilken sprøjte kan du altid bruge, hvis du er i tvivl

A

jo blødere, jo mindre og man kan altid bruge en 12ml sprøjte

73
Q

er FNASP en helhedsundersøgelse eller en stikprøve

A

stikprøve

74
Q

hvilke 2 måder kan du lave en FNASP på

A

1) Aspiration teknik
2) Non-aspirations teknik (stab-teknik)

75
Q

forklar aspirations teknik

A

1) Kanylen indføres
2) Stemplet trækkes tilbage for at give undertryk (3/4 af sprøjtevolumen)
3) Kanylen flyttes flere gange frem og tilbage i et viftemønster uden at forlade vævet
4) Undertrykket holdes kun 2-3 sek. på hvert sted, for at undgå blodkontamination fra sprængte blodkar
5) Fjern sprøjten fra kanylen
6) Fyld sprøjten med luft
7) Sæt kanylen fast igen
8) Pres prøven fra kanylen ud på midten af et rent objektglas
9) lav kompressionspræparat

væv skal ikke op i sprøjten blot i kanylen

76
Q

forklar non-aspirations teknik (stab-teknik)

A

1) Kanylen indføres
2) Flyt kanylen flere gange (4-6) med hurtige, korte bevægelser uden at forlade vævet
3) Fjern kanylen fra vævet (sæt en finger på studsen)
4) Fyld en sprøjte med luft. Sæt kanylen fast
5) Pres med et moderat og hurtigt tryk prøven fra kanylen ud på midten af objektglasset
6) lav kompressionspræparat

77
Q

hvad er non-aspirations teknik (stab-teknik) i forhold til aspirations teknik?

A

god til blodige væv og væv med blød konsistens

78
Q

forklar non-aspirations teknik (stab-teknik)

A

1) Kanylen indføres
2) Flyt kanylen flere gange (4-6) med hurtige, korte bevægelser uden at forlade vævet
3) Fjern kanylen fra vævet (sæt en finger på studsen)
4) Fyld en sprøjte med luft. Sæt kanylen fast
5) Pres med et moderat og hurtigt tryk prøven fra kanylen ud på midten af objektglasset

79
Q

fejlkilder ved FNASP

A
  • forkerte celler → ramt ved siden af
  • får for få celler på objektglasset
  • ødelægger cellerne ved for kraftigt tryk
  • blodkontamiantion
80
Q

forskellige teknikker til vævsbiopsi

A

skalpelblad (wedge biopsi), nåleaspiration, punch biopsi, excision og endoskop-guidet biopsi

81
Q

skal man rengøre området inden man tager en hudbiopsi

A

nej

82
Q

ved en biopsi, hvornår indtræder forandringer i prøven

A

forandringer indtræder i prøven allerede fra 1 minut efter udtagning

83
Q

hvor mange biopsier er optimalt at udtage

A

2-3 stykker

84
Q

hvordan opbevarer du biopsier

A

i formalin

85
Q

hvor stor på biopsien være

A

max 1cm i diameter, ellers kan formalinen ikke trænge helt ind i prøven –> hvis biposien er for stor, kan man klippe snit ind i prøven

86
Q

hvor lang tid tager fiksering med formalin

A

24t

87
Q

hvor meget formalin skal man bruge

A

10 gange så meget formalin end prøve

88
Q

hvad er centesis

A

= væskeprøver opsamlet fra kropshuler (forbehold dyrlæger)

89
Q

hvad skal vi straks noterer ved en centese prøve

A

Volumen, farve, turbiditet (klar/uklar), lugt

90
Q

hvor mange udstrygningspræparater skal der laves pr. udtagning

A

minimum 2

91
Q

metoder til udstrygning

A

Fast væv
Kompressionsteknik “squash”
Modificeret kompressionsteknik

Væske
Line smear
Starfish

92
Q

hvordan kvalitetsvurderer vi en udstrygning

A

Cellelulariet
→ er der celler? Antal?
→ er cellerne intakte? Forekomst af
ødelagte celler?
Er farvningen god nok?
Er der blodkontamination?
Er der artefakter? (udfældninger, kontamination fra farvevæske, fingeraftryk)
Er der monolag?

93
Q

ved tegn på inflammation, hvad vil vi se i udstrygningen

A

neutrofile + makrofager

94
Q

Hvilke blodprøve glas skal vi bruge til:
Plasma =
Serum =
Celler =
blodsukker / mælkesyre =
Koagulationsparametre =

A

Plasma = Heparin
Serum = Koagulering / plain
Celler = EDTA
blodsukker / mælkesyre = Fluorid
Koagulationsparametre (størkningsevne i blodet) = Citrat

95
Q

de 7 enhedsbestemmelse / SI-systemet

A

meter = m
kilogram = kg
sekund = s
ampere = A
kelvin = K
mol = mol
candela = cd

96
Q

normal hæmatokritværdi hund og kat

A

hund = 39-59%
kat = 24-42%

97
Q

årsager til øget hæmatokrit
(Polycytæmi = for mange celler i blodet)

A
  • Dehydrering → nedsat plasmavolumen
  • Stress
  • øget produktion af EPO
98
Q

årsager til nedsat hæmatokrit (anæmi)

A
  • nedsat ery dannelse i knoglemarven
  • jernmangel
99
Q

udregning af hæmatokrit

A

ery søjle / fuldblod søjle x 100

100
Q

hvad er Retikulocyter

A

= umodne erytrocyter med kernerester –> har en ringe iltbindingsevne

101
Q

Hvad forstås ved regenerativ anæmi?

A

der er anæmi, men kroppen skal nok selv fikse det (= den regenererer blodmanglen) = øget erytrocyt produktion

102
Q

Hvilke årsager kan der være til regenerativ anæmi?

A
  • blødning
  • øget destruktion af ery –> immunmedierede lidelse
103
Q

Hvad forstås ved nonregenerativ
anæmi?

A

nedsat erytrocyt dannelse

104
Q

Hvilke årsager kan der være til nonregenerativ anæmi?

A

nedsat erytrocyt dannelse og nedsat hæmaglobin dannelse

105
Q

Hvordan kan man i laboratoriet skelne mellem regenerativ og nonregenerativ anæmi?

A

en regenerativ anæmi vil i mikroskopet vise:
- anisocytose = forskellig str. på ery
- polykromasi = forskellig farve på ery
- normoblaster / erytroblaster = umoden ery (med kerne)

106
Q

hvorfor ser man ikke cyanose ved en anæmi patient

A

en større del af blodets samlede hæmoglobinmængde skal være reduceret form før der opstår cyanose

107
Q

hvad betyder relativ polycytæmi

A

ery er ikke øget, men plasmamængden er nedsat (fx dehydrering)

108
Q

hvad betyder polycytæmi

A

for mange celler i blodet

109
Q

hvad betyder polycytæmi

A

for mange celler i blodet

110
Q

hvad betyder absolut polyctæmi

A

Reelt øget erytrocytantal

111
Q

kan et anæmisk dyr have en normal hæmatokrit værdi? hvorfor/hvorfor ikke

A

ja, hvis den er dehydreret. Derfor skal hæmatokritværdien altså vurderes sammen med dehyderingsgraden

112
Q

har voksne og hvalpe/killinger samme hæmatokritværdi?

A

nej. Normal hos voksne er højere end hos hvalpe/killinger

113
Q

Hvad er:
MCV =
MCH =
MCHC =

A

MCV = ery størrelse
MCH = gennemsnit hæmoglobin i ery
MCHC = Gennemsnitlig koncentration af hæmoglobin i et givent volumen af erythrocyter

114
Q

hvor dannes trombocytter

A

den røde knoglemarv

115
Q

hvad betyder trombocytose og relativ trombocytose og hvornår sker de 2

A

Trombocytose = øget antal trombocytter –> sker ved øget fysisk aktivitet
Relativ trombocytose = øget makrofag aktivitet –> inflammation mm

116
Q

Trombpcytopeni

A

= nedsat antal trombocytter

6HF (7 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions