anæstesi Flashcards
Respirationsraten RR i min.
lille hund, stor hund og kat
lille hund: 15-20
stor hund: 20-30
kat: 20-30
puls hund og kat
hund: 55-120
kat : 80-140
ETCO2 normal værdi
35-55 mmHg
sys/sap
90-120
dia/dap
40-70
map
60-90
SPO2
minimum 95%
temp. hund og kat
hund: 37.5 - 39
kat: 38 - 39.5
pose str.
vægt x 60
Respirationsvolumen / Tidalvolumen / RT (mængde luft pr. respiration)
ca. 10ml/kg
Respirationsminutvolumen / RM
(mængde luft ind i luftvejene pr. minut)
RM = RT x minutfrekvens
Generelt = 200 RM
lille hund = 150-250
stor hund 200-300
kat = 180-380
forklar analgesi, anæstesi, sedation og neuroleptanalgesi
Analgesi = smertestillende (rettet mod smerteopfattelsen)
Anæstesi = rettet mod bevidstheden (kontrolleret depression af nervesystemet)
Sedation = beroligende
Neuroleptanalgesi = smertestillende + stærk muskelafslappende (er ikke anæstesi)
ønskede virkning til præmedicinering
sedativ, synergistisk, stabilisere nervesystemet, postanæstetiske effekt + analgetisk
ASA-score og hvornår skal vi være OBS
1) den raske patient
2) mild systemisk lidelse → lokal infektion / hjertelidelse uden symptomer
3) alvorlig systemisk lidelse → ubehandlet diabetes mellitus / brachycephale racer
4) livstruende → sepsis / organsvigt / svært dehydreret
5) moribund patienter → overlever ikke 24t uden OP → shock
Over ASA-score 3 skal vi være OBS på præ mm.
forklar præemptiv, multimodal og synergistisk virkning
Præemptiv = smertestillenden inden smerte
Multimodal = smertestillende inden, under og efter
Synergistisk virkning = mellem præ og anæstesi → 2+2=5
hvornår er plasmakoncentrationen stabil ved TIVA
via kontinuerlig infusion –> CRI pumpe
de 4 anæstesi stadier, og hvilke skal vi undgå
- analgesi stadie
- eksidations stadie –> undgå
- kirurgisk stadie
- kopals –> undgå
hvad betyder generel stigning i monitoreringen under anæstesi
smerte
hvad betyder generel fald i monitoreringen under anæstesi
kredsløbsproblemer
FI / F1
CO2 i inspirationen –> tjek iltflow + absorberkalk
kapnograf kan måles på 2 forskellige måder
mainstream = dut man tager på = forlænger deadspace
sitestream = den vi har
faldende kapnograf
på vej mod hjertestop
årsager til stigning i ETCO2
→ generelt vejrtrækningsproblemer
- hypoventilation
- høj temp. → øger stofskifte og dermed iltforbrug
årsager til fald i ETCO2
→ generelt kredsløbsproblemer
kredsløbsfald (EtCO2 ligger ude i cellerne og venter på at blive hentet)
- lav temp. → dårligere blodomløb
hvad styres fald/stigning i ETCO2en af
styres af metabolismen (↑↓ temp = ↑↓ metabolisme = ↑↓ EtCO2), kredsløb (transport af CO2) og respiration (udskillelse af CO2)
3 slags sug
passivt = leder væk
aktivt = suger
indirekte aktivt = suger atmosfærisk luft ind også
respirationsposen skal heller være
for stor end for lille
2 forskellige fordampere og deres forskelle
præcisionsfordamper
- afhængig af ilt flow
- leder kulde væk
- sidder uden for cirklen
insidefordamper → kun Komesaroff
- styres af patientens vejrtrækning
- sidder inde i cirklen
dead-space
hvor ilten står stille
3 forskellige slanger
Y, F og co-axial
halvåbne og ikke-genåndings systemer
bain og T-rør
forskel på bain og T-rør
T-rør har ingen ventiler og mindst modstand
hvad er rubensventil
sidder på ambu-bag og er ikke velegnet til små patienter
hvad er babybain
blanding mellem bain og T-rør
nævn de forskellige Halvlukket / cirkelsystem / genånding og hvad de har af forskelle
Dameca → berner ventil + indirekte aktivt sug
Matrix → undertryksventil
Narkovet → CO2 i posen
Moduflex → indbygget bain
Komesaroff → inside-fordamper
hvornår bliver et system lukket
når man lukker overstryksventilen
V-gel tubus bruges til
katte + gnavere
cuff i tubus kan være
- high-volume / low-pressure
- low-volume / high-pressure
hvad betyder triage
en process hvor man prioriterer hvilke af ens patienter der skal tilses først
Punkter der kommer højt på triage listen
- respiration
- cirkulationen (kredsløb)
- neurologisk (slænger, kramper)
(temp.)
–> traume skal altid ses på, som noget af det første
hvilken fase i anæstesien er farligst
opvågningen
hvad skal map være på før blodgennemstrømningen til organer er tilstrækkelig
≥ 60
hvad viser overvågningen ved hypotension
Svag perifer puls
Blege slimhinder
Kap.fyldningstid stiger
Tachycardi
Lavt blodtryk ved måling
Nedsat urinproduktion
Nedsat blødning ved operationssår
hvorfor sker hypotension
blødning, dehydrering, vasodilation (medicin), for lavt cardialt output (medicin)
mild og alvorlig map
mild: 45-60 –> periodisk ved raske dyr
alvorlig: < 45 –> kræver aggresiv behandling!
behandling af hypotension
- tjek overtryksventil
- evt lette anæstesidybden
- væske
- evt medicin –> atropin
- kontrollere blødning
årsager til tachycardi
- For let anæstesi
- Smerte
- Hypoxi
- Hypotension
- Hypertermi
- Medicin
behandling af tachycardi
- tjek for frie luftveje + absorber kalk + pose + ilt
- giv smertelindring
- nedkøl
- evt op for gas –> hvis for let anæstesi
årsager til bradycardi
- Overdosering af anæstesi
- Vagal refleks
- Hypotermi
behandling til bradycardi
- medicin –> atropin
- ilt og væske
- opvarm
hvad viser overvågning ved hypoventilation
- Lav respirationsfrekvens
- Høj ETCO2
årsager til hypoventilation
- Ikke tilstrækkelig ventilation
- Positionering (nogle lejringer
fremmer ikke vejrtrækning) - Medicin (propofol, fentanyl m fl. Er
resp depressiv) - For dyb anæstesi
behandling af hypoventilation
- Skab frie luftveje
- Ændre lejring –> hæv bagende i max 15 min, for at få blod til hjertet
- Vurder om der bør skrues ned for
anæstesien - Ventiler
hvornår sker tachypnø (hurtig vejrtrækning)
- for let anæstesi
- respons på OP ved fx øjne og ovarier (hvor det gør ondt)
- hypertermi
- sekundær til hypercapni (vil af med CO2’en)
hvornår sker hypercapni (øget CO2)
- absorberkalk skal skiftes
- utilstrækkelig iltflow
- defekt i anæstesiapparat
- hypoxæmi
EtCO2 falder = vær OBS ??
EtCO2 stiger = vær OBS ??
EtCO2 falder = vær OBS på kredsløb
EtCO2 stiger = vær OBS respiration
EtCO2en styres af 3 ting
1) metabolisme
↑ temp = ↑ metabolisme = ↑ EtCO2
↓ temp. = ↓ metabolisme = ↓ EtCO2
2) kredsløbet (transport af CO2) → ↓ kredsløb = ↓EtCO2
EtCO2 ligger ude i cellerne og venter på at blive hentet
3) respiration (udskillelse af CO2) = ↓ hypoventilation = EtCO2 ↑
shock cirklen + symptomer
1) blodtryksfald
- hurtig svag puls
2) nedsat perifer cirkulation
- øget kappilærfyldningstid
- nedsat hudtemp. på ekstremiteter
- blege slimhinder
3) perifer iltmangel
- blålige slimhinder
- øget respirationsfrekvens
- ændret bevidsthed → hjernen mangler ilt
4) dilatation af perifer kar
- giv adrenalin → trækker karrene sammen
hvad betyder Latrogene komplikationer
de komplikationer vi kan have tilført
forklar A, B, C, D, E, F
Airway (frie luftveje): åbne mund, træk tunge ud, tjek efter fremmedlegeme
Breathing (ilt): giv ilt - mund til snude
Cirkulation (kredsløb): hjertemassage
Diagnose (årsag): diagnosen + drugs (dyrlægen)
EKG + eksamination: kan spotte om den får hjertestop igen + kl.us
Fluid: væske
Hvis fremmedlegeme?
= Heimlich → husk altid at tryk ind og op med begge arme, 5 stød og tjek efter fremmedlegemet i munden efter
hvor mange kunstige ventilationer i min og sek
10-12 ventilatorer i minuttet = 1 pr. 5 sek
mund-til-snude
træk tungen ud
stræk halsen (hovedet i linje med nakken)
luk læberne sammen
pust –> drej hovedet og få frisk luft –> pust igen
forklar hjertemassage hos alm. hund
(stop større blødning inden hjertemassage)
1) læg i sideleje –> læg på h. side
2) lokaliser hjerte –> albuen tilbage
3) hånd over hånd og strækte arme
4) 100-120 tryk i min = ca 2 i sek
5) 30 tryk + 2 ventilationer
6) kollega mærk puls på a. femoralis om hjertemassagen er hård nok
7) tillad thorax at komme tilbage –> kom helt op igen
8) evaluer efter ca. 3 gange hjertemassage, om hjertet selv er på vej i gang
Husk hårdt underlag
hjertemassage ved kat eller lille hund
hånd rundt om thorax og tryk med tommelfinger
i hvilken lejring vil hjertemassage til dybbrystede hunde være bedst i?
i rygleje
hvad skal iltflow stå på i cirkelsystemer
minimum 500ml –> ellers 20ml/kg
iltflow ved bain
1-2 gange så meget som cirkelsystemer
