Krig Flashcards
Hvilken rolle og indhold har en teori om retfærdig krig (Just War) ifølge Lazar (p. 1)?
Realister afviser, at der kan være tale om moralitet i krig, mens pacifister finder, at ingen teori vil kunne retfærdigøre/godkende den usædvanlige frygt for krig.
–> Lazar mener så, at JW teori har til formål at finde en middelvej mellem disse to: at kunne være i stand til at retfærdiggøre krige, men også at begrænse dem.
Lazar drager nogle centrale sondringer inden for retfærdig krig litteraturen. Hvad ligger der i disse? Sammenlign gerne med positioner og tilgange vi har set i andre dele af forløbet.
Traditionalister vs. Revisionister
Institutionalister vs. Interaktionsorienterede
Realistiske cases vs. hypotetiske cases
Reduktivisme vs. non-reduktivisme
Lazar: Traditionalister vs. Revisionister
T:
- ser særligt på krigscases.Krig er noget unik og specielt, som skal adresseres på bestemte måde.
Revisionistisk: Drab i krig er ikke værre end i alle andre sammenhænge
Lazar: Institutionalister vs. Interaktionsorienterede
- Institutionalistiske tilgang har et mål om at etablere hvilke institutioner vedr. krig som, der bør være.
- Vi skal tilskrive moralsk retfærdiggjorte love for krigsførelse - og at individer og grupper skal følge disse love
- Favoriseret af indirekte konsekventlister og kontraktlister.
- Indirekte konsekventlister: Institutioner er retfærdiggjort i tilfælde af, at de vil have bedre længere varende resultater end anden gennemførbar alternativ institution
Kontraktlister: Tror på, at disse institutioner grunder eller reflektere en an aktuel eller en hypotetisk kontrakt mellem stater og/eller deres borgere, som specificerer betingelser for deres interaktion i krig.
Interaktion:
- Fokus er først på moralske grunde, som applicerer direkte til individers og gruppe-handlinger, uden den medierende faktor: institutioner: Individer og grupper skal handle som deres moralske grunde dikterer.
- Foretrækkes af non-kontraktlist deontologister og direkte eller handling-konsekventlister.
- Centrale spørgsmål: Hvilke moralske grunde bærer den direkte af at tilladelse at dræbe i krig?
- Heuristisk tilgang. Vi tænker at drab er den mest forkerte handling og at retfærdiggøre drab er tilbøjelig til at retfærdiggøre flere om end mindre forkerte handlinger.
- Hvis ikke vi kan retfærdiggøre drab i krig, så “vinder” pacifismen.
Lazar: Realistiske cases vs. hypotetiske cases
Realistiske cases er når, der tages udgangspunkt i rigtig krige/krigshandlinger, som har fundet sted.
- Det medfører ofte nogle mere komplekse cases end hypotetiske –> Traditionalister bruger disse jf. Walzer
Hypotetiske cases er når der tages udgangspunkt i ikke-faktiske cases, men cases som formuleres som eksempler.
- Formålet at skabe en ‘kontrolleret trial’-tilgang, hvor man isolerer det, som man er interesseret i
- Deraf ofte mere simple end virkeligheden.
Reduktivister bruger disse.
Lazar: Reduktivisme vs. non-reduktivisme
Reduktivister finder at drab i krig skal retfærdiggøres på samme måde som var det uden for krig
Non-reduktivister (exceptionalister) mener, at der gælder andre regler i retfærdiggørelse af drab i krig ende udenfor krig - det er moralsk forskelligt
Hvad ligger der i den centrale sondringen inden for retfærdig krig mellem jus ad bello og jus in bellum? Hvad ligger der i de centrale betingelser for retfærdig krig, herunder “nødvendighed” og “proportionalitet” og “diskrimination”?
Jus ad bello: Inden krig: evaluere krigens tilladelse som helhed
Jus in Bellum: i krigen: angiver tilladelsen af handlinger, der udgør krigen,(undtagen krigen som helhed)
Nødvendighed:
- Jus ad bello: Relaterer sig til ‘sidste udvej’: Der er ikke mindre skadesfulde måder at opnå den retfærdige årsag på.
- Jus in bellum: De mindst skadelige midler skal bruges. + Vi skal undersøge alle muligheder ift.
Proportionalitet:
- Jus in bellum: Forudsete, men uintenderet skade skal være proportionel til de militære fordele opnået
- Jus ad bello: Det moralsk vægtede gode opnået af krig overvejer moralsk vægtede dårlige, som det vil forårsage
Forskel mellem proportionalitet og nødvendighed:
- Proportionalitet handler om at sammenligne ens handling med et kontrafaktisk scenarier (hvis vi ikke handler til at afværge truslen)
- Nødvendighed involverer at sammenligne alle mulige løsninger, der har nogle udsigter til at forhindre eller mindske truslen.
Diskrimination: Skelnen mellem civile og kombattanter! Vi må kun angribe dem som har gjort sig farlige = kombattanterne
Hvad tæller som ‘just causes’ for krig og hvorledes begrunder Walzer staters ret til suverænitet og territorial sikkerhed (Lazar sec. 3.1)?
Just causes: Der er kun de her nationale selvforsvarsgrunde til krig: selvforsvar (for mig og mine allierede, dog også humanitære interventioner.
Staters suverænitet og territorielle integritet er grundet i menneskerettigheder:
- Individuel sikkerhed indenfor grænsen er der sikkerhed
- Comom life: borgere har i århundreder via interaktion skabt et fælles liv
- Politisk forsamling: vi giver noget frihed for at vi fælles kan få større frihed.
Hvad er Walzers argumenter for “diskrimination” og “kombattanters moralsk lighed” (to første sider af sec. 4.1)?
Moralsk lighed: Alle har ret til livet - når man er i krig, så kan det kun være tilladeligt at miste det, hvis man har mistet denne ret. Ved at de tager dette våben op, og derved udgør en trussel mod andre, så mister vi denne ret.
–> diskrimination og kombattant lighed er sammenvævet: Vi må kun angribe dem, som har gjort sig farlige. Civile har ikke gjort sig til en ‘farlig mand’.
Overvej kritikken af Walzers argument, der fokuserer på hans liability-kriterium (p. 12)
McMahan kritiserer Walzer for sit liability-kriterium: at man gør sig farlig.
MM: Der er en signifikant forskel mellem retfærdige og uretfærdige kombattanter ift liability. Liabililty: moralsk ansvar for en uretfærdig trussel = Det er kun de uretfærdige kombattanter, vi må angribe. Eksempel m. politi/morder
Udlæg det ansvarsdilemma, som kritikken ifølge Lazar giver anledning til (fokuser på hans sondring mellem high and low threshold; det er den, der genererer dilemmaet). (se nedenfor)
Lazar: Problemet med MM og hans forståelse af liability: moralsk ansvar: Det har en negativ konsekvens: Vi skal sætte en tærskel på, hvornår man er ansvarlig, og hvordan man ikke er det. –> hvornår har man bidraget til en uretfærdig trussel (=ansvar), og hvornår har man ikke (ikke ansvar) –> der skal være en tærskel, for hvornår man kan sige, at man har eller ikke har.
Første horn:Vi smider diskriminationsprincippet under bussen, hvis vi sætter tærsklen lavt (så har man nemt ved at blive tildelt ansvar). Herved vil mange uskyldige rammes, hvis de f.eks. Arbejder et sted, som bidrager til krigen.
Andet horn: Hvis vi sætter tærsklen højt (der skal meget til for at man er ansvarlig), så er der mange kombattanter som på den uretfærdige side som ikke kan angribes. Ekstremt er dette pacifisme.
Dilemmaet: Vi kommer i problemer uanset om vi sætter tærsklen højst eller lavt.
Udlæg og diskuter Lazars bud på en løsning (herunder princippet om Moral Distiction)
Vi holder en høj tærskel, og hvis vi siger at der er mange uretfærdige kombatanter som ikke er liable. Vi følger altså dilemmaets anden horn. Det gør vi pga. ‘moral distinktion’: Det er værre at slå uansvarlige civile ihjel end at slå uansvarlige kombattanter ihjel.
Walzer. Hvad ligger der i det realistiske argument (pp. 3-8)? Se fx ‘in time of war the law is silent’, ‘necessity and duress’ (p. 4), ‘what is feasible and what is necessary’ (p. 5), ‘yield or be destroyed’ (p. 5), ‘”the principle of force forms a realm of its own, with laws of its own,” distinct and separate from the laws of moral life’ (p. 7)
Irrelevant at tale om fair og unfair, da krig presser os ud i nødvendighed, og der er i krig et fravær af moral.
- “I krig og kærlighed gælder ingen regler”
Hobbes: alle mod alle. Meget markant på realismen. Evig usikkerhed, evig oprustning - en form for naturtilstand mellem lande. Alle midler er tilladte. En totalitet i krig: vi kan gøre hvad der passer os (strong do what they can, the weak suffer what they most)
Retfærdig krig ift. dette: JW står på, at krig kan retfærdiggøres, og der netop er nogle regler (i helvede).
Hvad består Walzers gensvar (eller et af hans gensvar) i (pp. 8-10)? Nærmere bestemt: hvorledes modgår han den ide om nødvendighed, der er i det realistiske argument?
Walzer forholder sig kritik om, der rent faktisk var nødvendighed i Athen. Vi fokuserer meget på generalerne og slaget, men der var også et politisk beslutningsniveau, hvor der kunne være truffet andre beslutninger og dermed en form for frihed. Moralsk diskurs: sætter nogle muligheder, et handlerum.
Selv når folk agerer i modsætning til menneskerettigheder, så bruger de alligevel moralske argumenter - Men vi har altså et moralsk sprog for forskellige forekomster, så vi kan bruge dette materiale til at forstå handlinger i krig osv. Det er dette som skaber et handerum til at forstå krig.
Walzer argumenterer videre imod realismens påstand om at moral er ‘tom snak’ og at vi ikke har noget fælles moralsk sprog etc. Det gør han ved hjælp af intuitive eksempler. Se fx ‘innocence’ (p. 11), ‘moral decision making’ (p. 19). Udlæg Walzers argument og overvej hans metodologi.
Walzer mener ikke, at moral er tom snak, men at vi har et fælles moralsk sprog.
Begrebet innocence, f.eks. At det er forkert at dræbe børn som helt grundlæggende forkerte. Der indgår en form for medfølelse og ordforråd som vi kan bruge.
Moralsk beslutningstagning: En måde at tale om krig på som giver mening. –> Vi har altså et fælles moralsk sprog omend vi ikke er enige om visse beslutninger er rigtige eller forkerte.
Walzer tager ikke udgangspunkt i universelle principper - f.eks. Samtykke - men derimod konkret “krig”, hvilket helt klart er en kontekstualistisk tilgang.
Walzer er kontekstualist, og tager dermed udgangspunkt i reelle krigskontekster, men mener alligevel at vi kan finde nogle fælles standarder/principper.
Ambition om at komme frem til nogle standarder om krig. Kontekstualismen er altså her mere metoden til at komme frem til disse ambitioner. Walzer mener, at vi kan finde en masse moralsk argumentation og principper: vi kan afkode nogle normer og spilleregler.
Kap. 2: Hvorfor er det ifølge Walzer en krimimel handling at starte en krig (se især p. 22, 30, 32 og bemærk at Walzer ikke deler Clausewitzs syspunkt på spørgsmålet)?
Hvorfor er krig et helvede:
Clausewitz har bud på det og Walzer har andre bud:
- C: givet at det er eskalerende handlinger. Svært at påpege en skyldig side pga. eskalering.
- W: krig er menneskelige valg, og derfor vil vi godt kunne finde skyld (jf. der er et valg).
Det problematiske ved krig:
Kombattanterne er uskyldige/tvungne, så der er en form for ufrihed/tvang - koblet med de omstændigheder, at man kan udsættes for skade. Der er ikke gentleman’s krige. Krigens væsen er tyrannisk pga. den tvinger dig til at kæmpe for dit lands rettigheder, og det er uretfærdig (også: Vælge mellem dit liv eller rettigheder)
Kap. 2: Er der, ifølge Walzer, også regler for krigsførelse, når krigen først er startet? Inddrag gerne Sherman-casen
Der er nogle standarder i krig. Selvom folk er tvungen i krig, så er der en berettiget og uberettiget måde at kæmpe på. Der er et handlerum i krig: Handler om at du kan vælge midler ud fra nødvendighed og proportionalitet. Disse standarder binder altså ens handlinger i krig.
Sherman: ingen bindinger - hvis min sag er retfærdig kan jeg ikke blive dømt for min ødelæggelse.