Krig

Question 1

Hvilken rolle og indhold har en teori om retfærdig krig (Just War) ifølge Lazar (p. 1)?

Answer 1

Realister afviser, at der kan være tale om moralitet i krig, mens pacifister finder, at ingen teori vil kunne retfærdigøre/godkende den usædvanlige frygt for krig.
–> Lazar mener så, at JW teori har til formål at finde en middelvej mellem disse to: at kunne være i stand til at retfærdiggøre krige, men også at begrænse dem.

Question 2

Lazar drager nogle centrale sondringer inden for retfærdig krig litteraturen. Hvad ligger der i disse? Sammenlign gerne med positioner og tilgange vi har set i andre dele af forløbet.

Answer 2

Traditionalister vs. Revisionister

Institutionalister vs. Interaktionsorienterede

Realistiske cases vs. hypotetiske cases

Reduktivisme vs. non-reduktivisme

Question 3

Lazar: Traditionalister vs. Revisionister

Answer 3

T:
- ser særligt på krigscases.Krig er noget unik og specielt, som skal adresseres på bestemte måde.

Revisionistisk: Drab i krig er ikke værre end i alle andre sammenhænge

Question 4

Lazar: Institutionalister vs. Interaktionsorienterede

Answer 4

• Institutionalistiske tilgang har et mål om at etablere hvilke institutioner vedr. krig som, der bør være.
• Vi skal tilskrive moralsk retfærdiggjorte love for krigsførelse - og at individer og grupper skal følge disse love
  
  • Favoriseret af indirekte konsekventlister og kontraktlister.
  • Indirekte konsekventlister: Institutioner er retfærdiggjort i tilfælde af, at de vil have bedre længere varende resultater end anden gennemførbar alternativ institution
    Kontraktlister: Tror på, at disse institutioner grunder eller reflektere en an aktuel eller en hypotetisk kontrakt mellem stater og/eller deres borgere, som specificerer betingelser for deres interaktion i krig.

Interaktion:

• Fokus er først på moralske grunde, som applicerer direkte til individers og gruppe-handlinger, uden den medierende faktor: institutioner: Individer og grupper skal handle som deres moralske grunde dikterer.
• Foretrækkes af non-kontraktlist deontologister og direkte eller handling-konsekventlister.
• Centrale spørgsmål: Hvilke moralske grunde bærer den direkte af at tilladelse at dræbe i krig?
  
  • Heuristisk tilgang. Vi tænker at drab er den mest forkerte handling og at retfærdiggøre drab er tilbøjelig til at retfærdiggøre flere om end mindre forkerte handlinger.
  • Hvis ikke vi kan retfærdiggøre drab i krig, så “vinder” pacifismen.

Question 5

Lazar: Realistiske cases vs. hypotetiske cases

Answer 5

Realistiske cases er når, der tages udgangspunkt i rigtig krige/krigshandlinger, som har fundet sted.
- Det medfører ofte nogle mere komplekse cases end hypotetiske –> Traditionalister bruger disse jf. Walzer

Hypotetiske cases er når der tages udgangspunkt i ikke-faktiske cases, men cases som formuleres som eksempler.
- Formålet at skabe en ‘kontrolleret trial’-tilgang, hvor man isolerer det, som man er interesseret i
- Deraf ofte mere simple end virkeligheden.
Reduktivister bruger disse.

Question 6

Lazar: Reduktivisme vs. non-reduktivisme

Answer 6

Reduktivister finder at drab i krig skal retfærdiggøres på samme måde som var det uden for krig

Non-reduktivister (exceptionalister) mener, at der gælder andre regler i retfærdiggørelse af drab i krig ende udenfor krig - det er moralsk forskelligt

Question 7

Hvad ligger der i den centrale sondringen inden for retfærdig krig mellem jus ad bello og jus in bellum? Hvad ligger der i de centrale betingelser for retfærdig krig, herunder “nødvendighed” og “proportionalitet” og “diskrimination”?

Answer 7

Jus ad bello: Inden krig: evaluere krigens tilladelse som helhed
Jus in Bellum: i krigen: angiver tilladelsen af handlinger, der udgør krigen,(undtagen krigen som helhed)

Nødvendighed:

• Jus ad bello: Relaterer sig til ‘sidste udvej’: Der er ikke mindre skadesfulde måder at opnå den retfærdige årsag på.
• Jus in bellum: De mindst skadelige midler skal bruges. + Vi skal undersøge alle muligheder ift.

Proportionalitet:

• Jus in bellum: Forudsete, men uintenderet skade skal være proportionel til de militære fordele opnået
• Jus ad bello: Det moralsk vægtede gode opnået af krig overvejer moralsk vægtede dårlige, som det vil forårsage

Forskel mellem proportionalitet og nødvendighed:

• Proportionalitet handler om at sammenligne ens handling med et kontrafaktisk scenarier (hvis vi ikke handler til at afværge truslen)
• Nødvendighed involverer at sammenligne alle mulige løsninger, der har nogle udsigter til at forhindre eller mindske truslen.

Diskrimination: Skelnen mellem civile og kombattanter! Vi må kun angribe dem som har gjort sig farlige = kombattanterne

Question 8

Hvad tæller som ‘just causes’ for krig og hvorledes begrunder Walzer staters ret til suverænitet og territorial sikkerhed (Lazar sec. 3.1)?

Answer 8

Just causes: Der er kun de her nationale selvforsvarsgrunde til krig: selvforsvar (for mig og mine allierede, dog også humanitære interventioner.

Staters suverænitet og territorielle integritet er grundet i menneskerettigheder:

• Individuel sikkerhed indenfor grænsen er der sikkerhed
• Comom life: borgere har i århundreder via interaktion skabt et fælles liv
• Politisk forsamling: vi giver noget frihed for at vi fælles kan få større frihed.

Question 9

Hvad er Walzers argumenter for “diskrimination” og “kombattanters moralsk lighed” (to første sider af sec. 4.1)?

Answer 9

Moralsk lighed: Alle har ret til livet - når man er i krig, så kan det kun være tilladeligt at miste det, hvis man har mistet denne ret. Ved at de tager dette våben op, og derved udgør en trussel mod andre, så mister vi denne ret.

–> diskrimination og kombattant lighed er sammenvævet: Vi må kun angribe dem, som har gjort sig farlige. Civile har ikke gjort sig til en ‘farlig mand’.

Question 10

Overvej kritikken af Walzers argument, der fokuserer på hans liability-kriterium (p. 12)

Answer 10

McMahan kritiserer Walzer for sit liability-kriterium: at man gør sig farlig.

MM: Der er en signifikant forskel mellem retfærdige og uretfærdige kombattanter ift liability. Liabililty: moralsk ansvar for en uretfærdig trussel = Det er kun de uretfærdige kombattanter, vi må angribe. Eksempel m. politi/morder

Question 11

Udlæg det ansvarsdilemma, som kritikken ifølge Lazar giver anledning til (fokuser på hans sondring mellem high and low threshold; det er den, der genererer dilemmaet). (se nedenfor)

Answer 11

Lazar: Problemet med MM og hans forståelse af liability: moralsk ansvar: Det har en negativ konsekvens: Vi skal sætte en tærskel på, hvornår man er ansvarlig, og hvordan man ikke er det. –> hvornår har man bidraget til en uretfærdig trussel (=ansvar), og hvornår har man ikke (ikke ansvar) –> der skal være en tærskel, for hvornår man kan sige, at man har eller ikke har.

Første horn:Vi smider diskriminationsprincippet under bussen, hvis vi sætter tærsklen lavt (så har man nemt ved at blive tildelt ansvar). Herved vil mange uskyldige rammes, hvis de f.eks. Arbejder et sted, som bidrager til krigen.

Andet horn: Hvis vi sætter tærsklen højt (der skal meget til for at man er ansvarlig), så er der mange kombattanter som på den uretfærdige side som ikke kan angribes. Ekstremt er dette pacifisme.

Dilemmaet: Vi kommer i problemer uanset om vi sætter tærsklen højst eller lavt.

Question 12

Udlæg og diskuter Lazars bud på en løsning (herunder princippet om Moral Distiction)

Answer 12

Vi holder en høj tærskel, og hvis vi siger at der er mange uretfærdige kombatanter som ikke er liable. Vi følger altså dilemmaets anden horn. Det gør vi pga. ‘moral distinktion’: Det er værre at slå uansvarlige civile ihjel end at slå uansvarlige kombattanter ihjel.

Question 13

Walzer. Hvad ligger der i det realistiske argument (pp. 3-8)? Se fx ‘in time of war the law is silent’, ‘necessity and duress’ (p. 4), ‘what is feasible and what is necessary’ (p. 5), ‘yield or be destroyed’ (p. 5), ‘”the principle of force forms a realm of its own, with laws of its own,” distinct and separate from the laws of moral life’ (p. 7)

Answer 13

Irrelevant at tale om fair og unfair, da krig presser os ud i nødvendighed, og der er i krig et fravær af moral.
- “I krig og kærlighed gælder ingen regler”

Hobbes: alle mod alle. Meget markant på realismen. Evig usikkerhed, evig oprustning - en form for naturtilstand mellem lande. Alle midler er tilladte. En totalitet i krig: vi kan gøre hvad der passer os (strong do what they can, the weak suffer what they most)

Retfærdig krig ift. dette: JW står på, at krig kan retfærdiggøres, og der netop er nogle regler (i helvede).

Question 14

Hvad består Walzers gensvar (eller et af hans gensvar) i (pp. 8-10)? Nærmere bestemt: hvorledes modgår han den ide om nødvendighed, der er i det realistiske argument?

Answer 14

Walzer forholder sig kritik om, der rent faktisk var nødvendighed i Athen. Vi fokuserer meget på generalerne og slaget, men der var også et politisk beslutningsniveau, hvor der kunne være truffet andre beslutninger og dermed en form for frihed. Moralsk diskurs: sætter nogle muligheder, et handlerum.

Selv når folk agerer i modsætning til menneskerettigheder, så bruger de alligevel moralske argumenter - Men vi har altså et moralsk sprog for forskellige forekomster, så vi kan bruge dette materiale til at forstå handlinger i krig osv. Det er dette som skaber et handerum til at forstå krig.

Question 15

Walzer argumenterer videre imod realismens påstand om at moral er ‘tom snak’ og at vi ikke har noget fælles moralsk sprog etc. Det gør han ved hjælp af intuitive eksempler. Se fx ‘innocence’ (p. 11), ‘moral decision making’ (p. 19). Udlæg Walzers argument og overvej hans metodologi.

Answer 15

Walzer mener ikke, at moral er tom snak, men at vi har et fælles moralsk sprog.

Begrebet innocence, f.eks. At det er forkert at dræbe børn som helt grundlæggende forkerte. Der indgår en form for medfølelse og ordforråd som vi kan bruge.

Moralsk beslutningstagning: En måde at tale om krig på som giver mening. –> Vi har altså et fælles moralsk sprog omend vi ikke er enige om visse beslutninger er rigtige eller forkerte.

Walzer tager ikke udgangspunkt i universelle principper - f.eks. Samtykke - men derimod konkret “krig”, hvilket helt klart er en kontekstualistisk tilgang.

Walzer er kontekstualist, og tager dermed udgangspunkt i reelle krigskontekster, men mener alligevel at vi kan finde nogle fælles standarder/principper.

Ambition om at komme frem til nogle standarder om krig. Kontekstualismen er altså her mere metoden til at komme frem til disse ambitioner. Walzer mener, at vi kan finde en masse moralsk argumentation og principper: vi kan afkode nogle normer og spilleregler.

Question 16

Kap. 2: Hvorfor er det ifølge Walzer en krimimel handling at starte en krig (se især p. 22, 30, 32 og bemærk at Walzer ikke deler Clausewitzs syspunkt på spørgsmålet)?

Answer 16

Hvorfor er krig et helvede:
Clausewitz har bud på det og Walzer har andre bud:
- C: givet at det er eskalerende handlinger. Svært at påpege en skyldig side pga. eskalering.
- W: krig er menneskelige valg, og derfor vil vi godt kunne finde skyld (jf. der er et valg).

Det problematiske ved krig:
Kombattanterne er uskyldige/tvungne, så der er en form for ufrihed/tvang - koblet med de omstændigheder, at man kan udsættes for skade. Der er ikke gentleman’s krige. Krigens væsen er tyrannisk pga. den tvinger dig til at kæmpe for dit lands rettigheder, og det er uretfærdig (også: Vælge mellem dit liv eller rettigheder)

Question 17

Kap. 2: Er der, ifølge Walzer, også regler for krigsførelse, når krigen først er startet? Inddrag gerne Sherman-casen

Answer 17

Der er nogle standarder i krig. Selvom folk er tvungen i krig, så er der en berettiget og uberettiget måde at kæmpe på. Der er et handlerum i krig: Handler om at du kan vælge midler ud fra nødvendighed og proportionalitet. Disse standarder binder altså ens handlinger i krig.

Sherman: ingen bindinger - hvis min sag er retfærdig kan jeg ikke blive dømt for min ødelæggelse.

Question 18

Kap. 3: Hvad beror den moderne doktrin om kombattanters moralsk lighed på, ifølge Walzer og hvilke standarder eller regler for kamp implicerer den (se især pp. 35-6, 40. Og pp. 36-7)?

Answer 18

Lighed mellem kombattanter: de er ligeværdige, så vidt de er kombattant, så der de hjemfaldne til angreb - man er ikke immun.

Denne doktrin begrundes:
- Den anden soldat er ligeså ansvarsløs for at krigen er startet som han selv er (“stakler ligesom os”). Anerkendelse af, at folk ikke standard er koldblodige mordere, men værnepligtige. Han er en fjende, men han er ikke specifik min fjende.

• De tror, at de fører en retfærdig krig/er i en retfærdig kamp (propaganda på begge sider). Dette taler MM også om: de er subjektive. De har deres grunde til at mene, at de kæmper en retfærdig krig - selvom det objektivt måske ikke er det.
• Liability: Man gør sig til en farlig mand/trussel. De gør sig til farlige personer, og når man udgør sådan en trussel må andre angribe en. Her er ingen betingelser om retfærdig/uretfærdig.

Question 19

Kap. 4, Walzer: Hvad kendetegner aggression?

Answer 19

Krænkelse af territorial integritet

Walzer mener, at det er meget lidt der skal tit: eks. Flyver ind i luftrum osv. Dvs. der skal ikke ret meget til.

Aggressionen udløser/giver anledning til: ret til ‘måske’ pligt til selvforsvar.

Forsvarer: de kollektive goder: fælles historie, sprog osv.

Question 20

Kap. 4 Walzer: Hvad ligger der i den nationale analogi (domestic analogy) og det legalistiske paradigme?

Answer 20

Den nationale analogi: Handler om, at vi som individer har nogle opfattelser, holdninger. Eksempelvis: Det gode liv er ens eget anliggende, men må ikke indebærer at man skader andre.

Samme tankegang kan vi se på internationalt: selvbestemmelse/suverænitet så længe, at andre ikke skades.

Det legalistiske paradigme: Vi se på stater imellem (relationer mellem lande): Stater kan altså ses som kollektive agenter, hvor der er foretaget kontrakter i mellem, således vi har legitime stater som har ret til ikke-intervention.

Pointen: Man skal ikke blande sig i andre staters affærer, hvis ikke det går udover andre (hvis ikke de er ‘aggressive’)

Question 21

Ifølge det legalistiske paradigme er modstand mod aggression retfærdiggjort (og prisværdigt selv under omstændigheder hvor modstanden synes håbløs).

Kan dette vigtige aspekt af doktrinen forsvares eller kan der til tider være grund til eftergivenhed over for en aggressor (og hvis ja hvornår)? Overvej nogle af de cases Walzer nævner og inddrag eventuel også Tysklands besættelse af Danmark under den anden verdenskrig

Answer 21

Hvis en stater udsættes for aggression, har den ret til at forsvare sig! Uanset konsekvenserne, mener Walzer (prisværdigt at forsvare “reglerne”)

Hvad som småstat/”underdog”: DK og Tyskland: Det kunne have medført værre vilkår for Danmark, hvis DK havde gjort modstand.

Question 22

Kap. 6, Walzer: Hvad er grundintuitionen i John Stuart Mills argument imod militære interventioner? Er der undtagelser til forbuddet

Answer 22

Mill mener: Man skal behandle stater som selvbestemmelse samfund også selvom der interne forhold ikke er frie (ikke liberale, ufrie institutioner) –> Sikre selvbestemmelse.

Selvbestemmelse er separat fra frihed. Frihed skal vindes ved egen kamp. Det er en modsigelse, at man kan hjælpe nogle til at være frie: et folk har deraf mere eller mindre den regering, som de fortjener.

Undtagelser (Walzer):

• National frigørelse: To eller flere politiske samfund, der kæmper for selvbestemmelse
• Mod-intervention: hvis en anden magt har brudt grænsen.
• Når krænkelse af menneskerettigheder er så grusom, at selvbestemmelse ikke synes relevant pga. der er tale om massakre.

Question 23

Kap. 6, Walzer: Hvorfor levede Vietnamkrigen ifølge Walzer ikke op til betingelserne for en modintervention (pp. 97-101)?

Answer 23

Når der er tale om modintervention er det en balanceringhandling ift. at balancerer den tidligere intervention, så lokale styrker så derefter kan vinde eller tabe. USA forsøgte i højere grad at vinde = balancerede ikke, men gjorde mere.

Man skal støtte til selvhjælp. Det gør USA ikke: de støtter regeringen i Syd, og bryder sig på neutraliteten. De forsøgte at etablere en regering i syd, men der manglede legitimitet. = ikke selvhjælp, nærmere USA der presser deres holdning ind.

Question 24

Kap. 6, Walzer: Hvad kan ifølge Walzer begrunde humanitær intervention? Hvorledes kan Walzers position her ses som værende i tråd med hans praksisorienterede metodologi? Kan der være/er der andre motiver I forbindelse med humanitær intervention?

Answer 24

Selvbestemmelse er det underliggende princip. Det er hårdt at sige ‘i har den regering i har fortjent’, hvis den regering er i gang med et folkemord. Her vil selvbestemmelse kunne opretholdes/fremmes ved intervention.

Hans metodologi: Vi skal se på konteksten! Er intervention mulig her? Walzer har IKKE et aboslut princip om ikke må gribe ind. Der er situationer, hvor vi må afvige fra ikke-intervention.
Der må ikke være andre motiver end at hjælpe med selvbestemmelse, mener W (selvom der ofte er det)

Question 25

Kap. 6, Walzer: Diskuter Walzer/Mill positionen på humanitær intervention

Answer 25

Walzer: Vi kan godt tale om humanitær intervention

Mill: Vi kan ikke tale om humanitær intervention

Grundlæggende intuition er at hjælpe i stater, hvor befolkningens rettigheder groft undertrykkes og krænkes..

Question 26

Kap. 8, Walzer: Hvad siger Sidgwicks regel for krigsadfærd? Hvad er begrænsninger i denne ifølge Walzer (pp. 129-135)?

Answer 26

Sigdwick:
- Utilitaristisk princip: “Den skadelige handling man udøver skal bidrage til krigsmålet. Og det skal også have en vis signifikant virkning, før man må udføre en skadelige handling.”

(Walzer udlægger proportionalitet og nødvendighed ud fra dette, men det centrale er:)

Walzer peger her på nogle ekstra bindinger - altså strengere bindinger: Han siger at der er krav til at opnå stabil/langvarig fred som hensyn. Der er nogle deontologiske/pligter bindinger - fordi der kunne jo godt være typer af adfærd (giftgas, voldtægt mv.), som kunne tilfredsstille den utilitaristiske kalkyle, f.eks. Fordi det sluttede krigen. (Constraints er bindinger som er bindinger som aldrig må overtrædes uanset hvad deres opnås ved det).

Question 27

Kap. 9, Walzer: Redegør for Walzers fine analyse af ‘liability’/hvornår man mister retten til ikke at blive dræbt, ikke krænkes ved at blive udsat for millitært angreb, og dermed ikke kan klage over dette (pp. 138-42)

Answer 27

Walzer kommer med et eksempel, hvor en soldat taget et bad, og en sniper kan vælge at skyde ham. Soldaten, der tager et bad er liable. Men sniperen vælger ikke at skyde ham. Men han vil være i sin gode ret til det, og ham som tager badet vil ikke være krænket. Men stiller spg. om hvornår er man liable? i øjeblikket, hvor man står på slagmarken eller også når man tager et bad (= er et menneske). Handler om, at i mange situationer vil soldater ikke skyde pga. de ikke udgør en direkte trussel mod dem.

Question 28

Kap. 9, Walzer: Walzer argumenterer for en sondring inden for gruppe af civile eller ikke-kombattanter (pp. 145-6). Hvad består denne sondring i og hvilken betydning for gruppernes status i krig har den (pp. 147-51)? Diskuter sondringen

Answer 28

Handler om madkøkken/ammunitions-eksemplet!

Forskel på at ‘bidrage til liv hva. mad’ vs. bidrage til at slå nogle ihjel’

De skal ikke angribes, hvis vi kan stoppe deres produktion på anden vis.

Question 29

Kap. 9, Walzer: Hvad siger doktrinen om den dobbelte effekt og hvorledes mener Walzer den bør revideres (pp. 151-159)?

Answer 29

Dobbelte effekt: Man forudsiger, at ens handling vil have nogle civile ofre, men det er ikke en del af ens intentioner - dobbelt effekt: Der er en forudsigelig effekt og der er en intentionseffekt.

Trolley-cases: bruge person som middel for at undgå 5 dør. Skifte spor: sideeffekt at tog kører over 1 person (men redder 5).

Walzer siger, så at det er vigtigt at man forsøger at minimere de negative konsekvenser, som ens handling forudsiger.

Question 30

Kap. 12, Walzer: Hvad er det centrale træk ved terrorisme ifølge Walzer (pp. 197-8)?

Answer 30

Det er noget særligt ved terrorisme: Spørgsmål om at skabe frygt og det er tilfældelige og ikke udvalgte personer som bliver ramt. De bliver et tilfældigt middel i den kamp?

Question 31

Kap. 12, Walzer: Hvad adskiller voldelige handlinger, der respekterer den revolutionære æreskode, fra terrorhandlinger (pp. 198-203)?

Answer 31

Nogle typer af det som kan have slægtskab med terrorisme (men ikke terrorisme), men hvor man yder diskrimination. Man går ikke efter børn eller uskyldige, men f.eks. Officielle repræsentanter i et givet regime. Parallelt m. diskrimination: at man kun må gør efter kombattanter.

Walzer reserverer terrorbegrebet til når det er tilfældigt, og der ikke udøves diskrimination.

Question 32

MM1: Hvad ligger der i doktrinen om soldaters moralske lighed, og hvad er en hovedbegrundelse for den (herunder: hvad skal der ifølge den traditionelle retfærdig krig tradition til for at man ikke krænkes ved et militært angreb og ikke retfærdigvis kan klage over et sådant) (pp. 4, 7-12. Cf. Lazar sec. 4.1.)?

Answer 32

Liability kriterie: Man udgør en trussel uanset hvilket ophav truslen har. At man udgør en trussel er nok jf. Thomson: rettighedsbaseret ‘selvforsvar’: Truslen i sig selv giver ret til selvforsvar.

- At soldater er ligestillede (moralske lighed): Lige ret til angreb/forsvar. Lige ret til at slå ihjel. --> uanset begrundelsen for krigen. 
- Ikke krænkes og ikke kan klage: Hvis man er soldat, så nej. 

Hvem er med til at udgøre den trussel:

- For både MM og W: folk som er med til at producere krigsmateriale og give våben er liable i forskellige variationer. 
- Walzer: der er forskel på dem som giver kombattanter mad, og dem, der giver med våben - og der er forskel! Ok at angribe våbenfabrik, ikke madproduktion.
- MM: mere bred ift. hvem som kan udgøre en trussel. Embedsmænd osv. Kan godt udgøre "trusler". 

Ift. grænsedragning: kræver mere undersøgelse og diskussion, som kan findes i litteraturen.

Question 33

MM1: Hvad er grundintuitionen i McMahans kritik af soldaters moralske lighed-doktrinen (pp. 14-16)? Overvej her især casen med politibetjenten (p. 14). Hvorledes viser McMahans kritik at soldater, der kæmper i en uretfærdig krig, ikke kan tilfredsstille diskriminationsprincippet (p. 16)?Er McMahans kritik plausibel? Kan der umiddelbart siges noget til forsvar for den traditionelle retfærdig krig doktrin?

Answer 33

MM: Vi vil aldrig acceptere det som den traditionelle doktrin siger i andre kontekster end krig.

Plausibel?
- Risiko for at flere har ret til at forsvare sig selv (det at forsvare sig kan udgøre en trussel mod andre jf. oprustning) MM vil altid sige at en er uretfærdig: hvem er aggressoren = den uretfærdige.
- Objektiv sandhed: ja der er nogle grundlæggende værdier - men pluralistisk verden = forskellige syn. Eksempel m. at flere har ret til landområder. Der kan være mange uklarheder.
- Praksis: Hvad skal man bruge teorien til, når den ikke fungerer konkret på slagmarken.
MEN: Søren: Kan være problematisk at have denne indstilling: kan man sige det samme m. eks. Ligestilling. Her kunne mændene i situationen også sige, at den var de ikke med på, og så kunne vi tænke, at vi nok ikke nåede videre. Måske skal vi tænke a la Simmons: bevæge os mod idealet.

Question 34

MM1: Hvorfor kan der hævdes at være problemer for uretfærdige kombattanter i at tilfredsstille proportionalitetsprincippet også (og dermed videre problemer for doktrinen om soldaters moralske lighed (pp. 18-27. Cf. Lazar sec. 4.1)?

Answer 34

Pointe: Det er ikke et gode at spare uskyldiges lidelser. + Fordi de R har ret til at være der og det har de UR ikke, så vil der ikke fremmes noget gode af en uretfærdig krig. Hvis man yder modstand mod en R hær, så vil man forlænge konflikten.

Når UR angriber vil der derfor aldrig være proportionelt med det gode, der kommer ud af det - pga. der kommer ikke noget godt ud af det.

Question 35

MM2: Hvad er det, ifølge McMahan, der skal til for at man ikke krænkes ved et militært angreb (og ikke kan klage over et sådant), og hvad betyder det for doktrinen om soldaters moralske lighed (pp. 34-5, 42-5)?

Answer 35

1. Der skal være tale om en uretfærdig trussel - der tilføjes altså en modifikation, så det ikke blot er en trussel men en uretfærdig trussel.
2. Der kan være retfærdig krig, men anvendt uretfærdige midler (eks. R smider bombe over en storby, hvorved de civile tab er omfattende).

Radikalt argument fra MM: civile må ikke forsvare sig selv mod R kombattanter. Når de gør det, så kan det resulterer i at flere komme til skade (pga. disse civile er blevet medregnet som collateral damage for et større formål).

Question 36

MM3: Hvad ligger der i samtykkeargumentet eller boksekampsmodellen (pp. 51 og Lazar sec. 4.2.)? Er det plausibelt? Diskuter i denne sammenhæng, hvorvidt krig kan ses som analogt med Feinbergs ‘spring rite’. (J. Feinberg, ‘Voluntary Euthanasia …’, Philosophy & Public Affairs, 7, 2 (1978), kun p. 117).

Answer 36

Argumenter for doktrinen om soldaters moralsk lighed og grunde til skepsis over for disse:

Feinbergs spring rite: a la hungergames - waived the protection of that right i en time, hvor man bliver udstyret med våben: dræb så mange som muligt og overlev selv.

Samtykkeargumentet som argument for kombattanters moralske lighed: Man har frasagt sig sin ret til ikke at blive slået ihjel. Når man har to samtykkende parter - hvor er ofret så? (blev diskuteres i England, da de havde love mod homoseksualitet)

Spring rite til krig: springrite: mere forudsigeligt: man ved i højere grad hvad man går ind til (klar “kontrakt”). Dette er der ikke på samme måde i krig (eksempel m. Vietnam: forventede hurtig krig, men endte med tab).

- Forskel mellem samtykke til at blive dræbt vs. Samtykke til risiko for at det kan ske! (en af MM's hovedpointer)
- Samtykkeargumentet går ikke i særlige mange tilfælde: der er ikke særlige mange lande i dag, som er lige i krigen. 

MM stiller spg. til om der overhovedet kan siges at være samtykke. - og at hvis der er, så giver det ikke rettigheder til at slå den anden ihjel.

Question 37

MM3: Hvad ligger der i gladiatorkampsmodellen (pp. 58ff.). Er det plausibelt?

Answer 37

Argumenter for doktrinen om soldaters moralsk lighed og grunde til skepsis over for disse:

Gladiatorkamp analog til krig iflg. Walzer.

Gladiator: begge parter er tvungen ind i kampen. Det er et lesser evil argument.
MM: I gladiatorkamp vil de ikke være better off ved ikke at kæmpe - I den virkelige verden, vil alle være bedre off ved ikke at kæmpe.

MM finder ikke gladiator-kamp plausibel, da han ikke mener, at den er analog til krig.

Question 38

MM3: Hvad ligger der i det epistemiske argument (pp. 60ff.). Er det plausibelt?

Answer 38

Argumenter for doktrinen om soldaters moralsk lighed og grunde til skepsis over for disse:

Der kan være stærke kraft/grunde i et land for at vi deltager i en retfærdig krig.
- Er soldater ligeværdige fordi de på begge sider ser det som en retfærdig kamp? Ofte det som vi ser i dag. Udfordring: En land hjernevaskes af en diktator, og derfor føler de 100% at det er en retfærdig krig de fører. Er disse moralsk forskellige fra de andre kombattanter?

MM mener, at der er forskel: nødvendigt at man kritisk reflektere over det at man nu tager i krig, og skal dræbe andre mennesker - selvom man er subjektiv retfærdiggjort, så er der en moralsk forskel mellem de to kombattanter.

Modargument: Når de er er hjernevasket, så er det svær at kræve af dem, at “det skal de ikke være - de skal være kritiske”…
+ Igen ideen om at vi vil kunne nå en objektiv retfærdiggørelse kan være problematisk mellem en amerikansk kombattant på den ene side og en IS kombattant på den anden.

Question 39

MM3: Hvad ligger der i argumentet for en objektiv retfærdiggørelse (på baggrund af de epistemiske bindinger) for at kæmpe i en uretfærdigkrig (pp. 66ff.)?

Answer 39

MM mener ikke, at objektiv retfærdiggørelse ved at følge sin regerings anvisninger (selv demokratisk) er rigtig!

Han kommer bl.a. med USA som eksempel: velfungerende institutioner, liberal deliberation osv. - og går ofte i krig. Sikrer ikke, at det er retfærdige krige.

Hans modargumenter (mod Estlund som taler for argumentet): Demokratisk deliberation og retssager – sikrer ikke det rigtige resultat - om en krig er UR eller R.

Der er ikke et system, som sikrer det rigtige resultat!

Question 40

MM4: McMahan sporer udbredelsen af doktrinen om kombattanters moralske lighed til, blandt andet, sammenblandingen af moral og lov. Han anfører også at krigens love overordnet har et konsekventialistisk fundament og at en moralsk baseret revision af den lov delvist bør bero på deontologiske intuitioner (sec. 3.1). Udlæg og diskuter McMahans argument

Answer 40

Sammenblandingen af lov og moral:
Antagelse om at lov stemmer overens med moral. I hvert fald på det nationale plan, i særligt velfungerende demokratier, er loven udviklet i et demokratisk fundament som bygger på moral inspiration.

Ved krig er det ‘juraens herredømme’ = et juridisk synspunkt frem for et moralsk
Derfor siger MM, at vi ved kombattanters moralske lighed har set dette som moralsk. Selvom det iflg. MM jo ikke er moralsk.

Hvad skal vi bruge det til?

• tænke moralen (revisionistisk)
• Kombattanter kan se indad, og vurdere retfærdighed

Question 41

MM4: McMahan mener videre, at forsvarere af doktrinen om kombattanters moralske lighed har forvekslet det, at der er en gyldig undskyldning for nogen agenters adfærd (uretfærdige kombattanter i dette tilfælde) med at deres adfærd er retfærdiggjort.

Deres argumenter viser med andre ord ikke at der er en relevant moralsk lighed mellem retfærdige og uretfærdige kombattanter. De viser i bedste fald, at uretfærdige kombattanters adfærd er undskyldelig (sec. 3.1.2). Forklar denne distinktion under anvendelse af casen p. 113.

Answer 41

MM: skelner mellem at adfærd er undskyldelig og retfærdiggjort!

Case: Jeg får en pistol for panden, og trues til at dræbe en uskyldig tredjepart, ellers vil jeg dø.

Det er forkert at dræbe den anden for min egen selvopholdelsesdrift (værre aktivt at skade nogen Jeg er iflg. MM undskyldt pga. det massive pres, men det gør ikke min handling retfærdig!

Question 42

MM4: Hvad er relevante undskyldende omstændigheder, og hvorledes og i hvilken grad gør de sig gældende i forhold til uretfærdige kombattanter? (faktorerne generelt oprulles på pp. 115-122. De diskuteres i forhold til uretfærdige kombattanter på pp. 131ff.). Fokuser eventuelt på spørgsmålet om duress, hvor McMahans argument synes mest distinkt og interessant (se pp. 132-135).

Answer 42

Der er 3 kategorier af undskyldninger:

Duress:
- Pres/Tvang, samfundsmæssig, psykologisk pres osv.

Epistemisk begrænsning:

• Man har ikke fuld information/viden/overblik eller misinformation som gør, at selv hvis man forsøger at komme frem til en korrekt slutning, så vil man komme frem til en forkert slutning.
• På et grundlag, hvor man har gjort hvad man kunne, men komme frem til en forkert slutning.

Formindskende ansvar:
- Uansvarlig. Kan være at man er inkompetent til at tænke over konsekvenser (eksempel m. frontal cortex)

Question 43

MM5: I kapitel 4 vender McMahan tilbage til spørgsmålet om hvad der ud fra hans synspunkt gør at man ikke krænkes ved at blive angrebet militært og således ikke rimeligvis kan klage over et sådant. Hvad ligger der nærmere bestemt i dette kriterium (se fx p. 157 og sml. pp. 35,42)?

Answer 43

Iflg. MM kan man ikke krænkes, hvis man er ansvarlige for en uretfærdig trussel (man behøves ikke selv udgøre truslen, men blot kausalt bidraget til den).

Question 44

MM5: McMahan illustrerer sit kriterium med henvisning til en række cases (se pp. 164ff.). Forklar hvorfor personerne i casene (1)-(4), ud fra det relevante kriterium, ikke krænkes, hvis de udsættes for et angreb.

Answer 44

Case 1: Tvillingebror
- Epistemisk begrænsning –> Han handler objektivt forkert, men han er subjektiv retfærdiggjort (han er en moralsk grund til at skyde ham). Derfor er han en ’Uskyldig trussel’.

Case 2: Flystyrt

• Epistemisk omstændighed: Flylederen gør det i god tro.
• Han handler objektivt forkert. Han er subjektiv retfærdiggjort i at ændre ruten –> en uskyldig trussel.

Case 3: Bilejer

• Hun handler objektivt utilladeligt: Det er utilladeligt at køre, når hun vil miste kontrol over bilen (om hun ved det eller ej) + Hun er ignorant (kan ikke vide dette) = Undskyldt trussel
• Hun handler subjektivt tilladeligt, da hun ingen moralsk grund har til at køre bilen, og hun er ignorant = Uskyldig trussel

Case 4: Ambulancekører kører en uskyldig over:
- Forskel fra 3: Subjektiv retfærdiggjort pga. moralsk grund til at køre.

Case 5: Telefon

• Han handler subjektivt tilladeligt, hvis han trykker på knappen = Uskyldig trussel
• Han er også en undskyldt trussel pga. Han er ikke ansvarlig for sin trussel – de kan de andre siges at være på den ene eller anden måde. –> Han bliver brugt som et objekt! Han er derfor den eneste som ikke er liable (han er objektiv retfærdiggjort)