Immigration Flashcards
Carens (liberal egalitarist)
Statsborgerskab: feudal rettighed
Anvender tre teoretiske tilgange til at argumentere for åbne grænser: libertarianisme, socialliberalisme og utilitarisme.
1) Libertarianisme (Nozick): Minimal statsindblanding, individuel frihed, bevægelsesfrihed.
2) Socialliberalisme (Rawls): Uvidenhedens slør (udligne arbitrære forskelle)
3) Utilitarismen: Total nyttemaksimering. Åbne grænser/fri bevægelighed skaber mest mulig nytte, da immigranter får større økonomisk gevinst.
Her en indvending: Brain drain
Walzer (Retten til at bestemme medlemskab)
Spørgsmål om medlemskab er vigtigt, fordi det ligger forud for andre fordelingsmæssige goder, som vi fordeler.
Lukkede grænser: fordi der er noget værdifuldt i distinkte enheder.
Adgang og eksklusion som kernen i fællesskab uafhængighed. Uden disse ville der ikke være historiske stabile fællesskaber.
Analogier:
Naboskab: verdens sammenlignes med naboskab. Men W afviser nabolagsanalogien som en god analogi pga. ingen institionelle bindinger og ingen indflydelse på, hvem som flytter ind = vi kan ikke bruge naboskab som global analogi.
Klub (selektionskriterier): Hvilket samfund vil staterne have = hvem skal de inkludere = hvilke kriterier skal de sætte
Familie: Borgere føler sig ofte moralsk forpligtede til at åbne grænserne til nogle særlige, etniske relativer. –> Stater som familier. Kinship principle: særlige behandling til slægtninge af eks. Amerikanske statsborgere. - Relaterer sig til USA er skabt vha. immigration
Samaritanske princip: Man har pligt til at hjælpe folk i nød, fx flygtninge.
White australia: Meget land, overflod vs. hjælpe folk
Gæstearbejdere: udnyttede pga. manglende politiske rettigheder
Wellmans argument for at nægte selv flygtninge adgang?
Stater har ret til at ekskludere immigranter som følge af foreningsfriheden (selv flygtninge).
Foreningsfrihed = danne fællesskaber og friheden til at ekskluder.
Wellman finder, at politiske stater har ret til autonomi (såvel som individer), og ret til forsamling (eller ikke forsamling, hvis det er det de ønsker).
○ Eksempler med NAFTA/EU og USA/Canada
Ægteskab, mere intimt(White) - Ingen intimitet mellem borgere - Wellmans modsvar:
○ Han tilkendegiver, at det er rigtigt, at det er vigtigere i en ægteskabskontekst
○ Det handler mere om princippet i, at stater og individer har ret til at ordne deres ting som de har lyst til - ligger i det autonome.
○ Det handler ikke om, at medlemmerne ikke behøves at være venner med de nye: Landets kurs bestemmes/påvirkes af nye medlemmer, og derfor vil de gå op i, hvilken policy som er gældende (hvem der lukkes ind)
Wellman og relationel egalitarisme (og held egalitarisme)
Han kritiserer Carens heldegalitarisme (feudal privillege), da han mener, at relationel egalitarisme er en mere plausibel opfattelse: Vi skal bekymre os om ulighed ift. forhold/relationer ud fra tanken om: Hvad er pointen med lighed?
Lighed kræver ikke, at vi skal udligne alle lighedsforskelle, som er et resultat af held, men lighed kræver at vi adresserer uligheder som stiller folk i et undertrykkende forhold til hinanden (ideen om den ’delte verden’).
Selv hvis held-egalitarismen var den bedste teori om lighed, så ville den ikke kræve åbne grænser, da en rig stats fordelingsmæssige ansvar så vil blive udvandet.
· Uligheder skal udlignes med overførsel af ressourcer til fattige lande.
Dog vigtig indvending: tidligere kolonisering og globalisering - vi er alle forbundne= relationel kan måske ikke helt bruges? Måske er det mere en samartariansk ide om at vi skal hjælpe, når nogle er i nød (ikke pba. ulighed er dårligt jf. spørg hvad pointe med lighed er)
White og the choice principle
White diskuterer Hirsts The Choice Principle: Det er kun legitimt at ekskludere pba. af noget, som individet ikke selv har valgt, fx religion, men ikke pba. af noget, som individet ikke selv har valgt, fx køn og race.
W finder følgende fordele og ulemper:
Fordele: Hensynet til det frie valg (liberalt) - sikre frihed og muligheder
Ulemper: Problem med kategoriske eksklusionsregler:
- Noget CP siger er moralsk problematisk, er det nødvendigvis ikke. Eksempel. ‘Womens fitness club’
- Regler kan være under dække af religion (som man selv vælger). Eksempel: buddhisme, hinduisme etc men det så handler om hudfarve
- Det er sager, hvor vi er usikre på om CP giver os det rigtige moralske svar pba. de rigtige grunde. Eksempel med at den katolske kirke må udelukke buddhister: Det er ikke om valget, men mere om de konfliktende interesser - Handler mere om at beskytte forsamlingens primære formål.
White er på linje med Wellman i, at det at forene sig med nogen både kan være et ægteskab, golf mv. og et vigtigt aspekt er, at man udelukker andre for at være sammen med nogen om et bestemt projekt.
o Det rejser spørgsmålet om, hvad er grænsen for eksklusion? Kan det være kun hvide mænd? En fitnessklub kun for kvinder? Eller udelukkelse for bestemte etniciteter. —> Herved ser han så på Hirst choice principle
White og basic interest approach
Kommer i stedet med ”basic interest approach”, hvor der er okay at ekskludere hvis:
a) formålsbeskyttende: Foreninger samles ofte pba. et grundlæggende formål. Det er derfor legitimt at ekskludere folk, hvis de korruptere eller underminere forfølgelsen af dette mål.
b) ikke er mulighedsfratagende: Handler om hvilke foreningsformål som er legitime. Dette begrænses af, hvorvidt de krænker særlige basale individuelle mulighedsinteresser, som individer har.
Individer har særlige rettigheder mod kategorisk eksklusion, som beskytter deres mulighedsinteresser.
–> Adgang til mulighed for velstand (job, udd.) osv.
c) er integritetsbeskyttende: Handler om, at en forenings formål kan være vigtig for individets evne til at udøve sine friheder - Herved er eksklusionsregler vigtige ift. at beskytte dette formål (også selvom det kan forårsage mulighedsfratagelse)
Eksempel: Kvindesvømning. Her er der et formål (holde sig sund), og der er andre værdifulde muligheder for at mænd kan svømme på et andet tidspunkt.
Miller
Staten har ret til at bestemme grænsen for antal af immigranter: Vi må godt have restriktioner.
· Åbne grænser truer statens velfærd og kulturel homogenitet (Det store spg: og heraf velfærdssamfund)
· Når de først er kommet ind i landet, så skal der ikke være flere krav til immigranter.
○ Syn på nationalstaten som et kulturel selvbestemmende politisk fællesskab
Der er en distinkt kultur i en stat, og globaliseringen har medført øget påvirkning af andre kulturer = at beskytte sin kultur er noget særligt nu, hvilket giver staten et større ansvar.
Quasi-kontrakt forhold: rettigheder og obligationer begge veje: Staten skal/kan stille krav og de tilkomne skal acceptere disse krav
Det centrale spørgsmål i immigrationslitteraturen er:
”hvorvidt stater har en moralsk ret til at ekskludere potentielle immigranter” (Wellman 2015 egen oversættelse).
Det egalitære (heldegalitaristiske) argument (åbne grænser)
Relaterer sig til Carens: feudale privilegier.
- Heldigt, at jeg er født i Danmark, og en anden er født i Syren, og det skaber nogle helt andre forudsætninger - Der er ulighed mellem os. En heldagelitarisk forsøger at udligne de uligheder som skyldes held. Arbitrær: fravær af kontrol. - --> nogle er dårligere stillet end andre, af grunde som de ikke selv kan kontrollere - Dette er uretfærdigt ud fra et heldegalitaristisk synspunkt.
Carens bruger Rawls til at kunne sige noget om hvor vi havner globalt:
- Standard Rawls er national: Der hvor vi havner ressourcemæssigt. Forskelle her er uretfærdige, hvis de kommer af tilfældigheder.
Det libertære argument (åbne grænser)
Hovedpointen er her, at beskyttelse af individuelle rettigheder er centralt - og ikke statens rettigheder.
Herunder transanktionsfriheden til at indgå aftaler med folk uden for landets grænser.
Minimalstaten som Nozic taler for, er begrænset til at håndhæve individuelle rettigheder af statsborgerne. Altså beskyttelse inden for rammerne af et territorium.
Staten kan ikke bestemme indvandringspolitik.
Argumenter for åbne grænser
Det heldegalitaristiske argument: heldigt jeg er født i Danmark
Det libertære argument: Handler om, at minimalstaten er begrænset til at håndhæve individulle rettigheder indenfor dens territorie for statsborgere såvel som for fremmede
- Ingen ret til at omfordele ejendom, bestemme fælles indvandringspolitik mm.
Det utilitaristiske argument:
Det demokratiske argument:
Det utilitaristiske argument (åbne grænser)
Utilitarisme hører under konsekventialismen:
En konsekvenstialist ville sige, at systemet blev berøvet af talentmasse da man laverede stater med grænser. Begrænsninger og handelsrestriktioner, er alt andet lige imod den samlede nytte.
Aftagende nyttegevinst: immigranter har alt andet lige størrer nytte af hjælp.
Konsekventialismes argument er meget empirisk ladet: utilitarisme er i sig selv meget normativt, men når vi skal udlede politikker fra det normative princip, er det et grundlæggende empirisk spørgsmål: hvilke institutioner fremmer den samlede nytte mest muligt?
Der kan jo være sammenbrud af den offentlige orden ved åbne grænser, som gør åbne grænser til en dårlig politik.
Utilitarisme: Generer mest nytte med åbne grænser
Det demokratiske argument (åbne grænser) Abizadeh
Staten underlægger os tvang, og ved immigrantpolitikker underlægger den også dem udenfor staten tvang ift. begrænsning af ikke at måtte komme ind i landet. Derfor har dem udenfor også krav på at retfærdiggørelse på politikken.
Argumenter for lukkede grænser
Wellmans argument for foreningsfrihed (Wellman):
P1: Legitime stater har ret til selvbestemmelse
P2: Foreningsfrihed er en integreret del af politisk selvbestemmelse
P3: Foreningsfrihed berettiger en til ikke at associere sig med andre
Konklusion: legitime stater er berettigede til ikke at associere sig med fremmede som de ikke finder passende
Kulturelle argument (Walzer og Miller): Adgang og eksklusion er kernen i et fællesskabs uafhængighed. Uden disse ville der ikke være karakterfællesskaber, historisk stabile, igangværende sammenslutning af mænd og kvinder, som har en speciel tillknytning til hinanden og opfattelse af det fælles liv (Walzer) Miller: Vigtigheden af bestemt offentlig kultur (intrintisk og instrumentelt)
Fines kritik af Wellman
Problem med konceptet ‘selvbestemmelse’: at man bestemmer over sine egne affærer, og det også indebærer forsamlingsfrihed.
○ Han tager ikke hensyn til, at det man selv vælger at gøre kan skade andre ift. immigration (at pba. af min handling bliver de værre stillet end de ville være, hvis ikke man har gjort det).
○ Side 347: vigtig del af gruppen selvbestemmelse, er at have kontrol med hvad selvet er, da dette handler om at bestemme, hvem som skal inkluderes/ekskluderes - Denne handling kan skade dem som udelukkes.
Pointen: Andres interesser kan hæmmes i kraft af en given udøvelse af forsamlingsfriheden
