Introduktion

Question 1

John Rawls: kontraktteori

Answer 1

• Tanken bag: Vi skal alle kunne blive enige om, hvad der er mest retfærdigt.
• Hvis vi stilles os bag et slør af uvidenhed (dvs. vi ved ikke om vi er mand/kvinde, handicappet osv), så vil vi nå frem til de samme retfærdighedsprincipper om, at man stilles lige. Sociale lotteri: Vi skal se bort fra faktorer, som folk ikke selv er skyld i.
• Intuitive argument: Eksisterende uligheder er et produkt af naturlige uligheder (det naturlige og sociale lotteri). Disse uligheder skal neutraliseres, da vi ikke selv er ansvarlige for dem.
• Kontraktargumentet: Under uvidne omstændigheder, hvor man ikke ved, om man vil ende på samfundets bund, vil man altså vælge det, der tilgodeser en selv, i tilfælde af at man skulle ende på samfundets bund.

Question 2

John Rawls’ principper

Answer 2

3 leksikalt rangordnede principper skal være tilstede, for at vi kan tale om retfærdighed:

1. Grundlæggende frihedsprincip: Højeste grad af frihed, forenet med at alle har lige så meget frihed.
2. Fair mulighedslighed: Hvis to personer er lige talentfulde, og har samme ønske om at udfolde deres talent, skal der ikke være sociale forskelle, der hæmmer den ene i at udfolde sig.
3. Differensprincippet: Stille de dårligst stillede bedst muligt (dette kommer man frem til under uvidenheds slør) - Ulighed kan være retfærdigt.

Question 3

Dworkins

Answer 3

Man skal kompenseres for uligheder som flg. af det sociale og naturlige lotteri, men ikke ulighed som flg. af egne valg:
Option luck: Når man vælger at gamble med sine ressourcer og taber dem
Brute luck: Naturlig og sociale lotteri

Når vi er blevet kompenseres, så har vi alle sammen samme købekraft i samfundet (vi er på samme niveau). Hvad vi så vælger at bruge vores penge på er op til vores frihed og ønsker - At jeg vælger at købe en billig og dårligere forsikring, end andre er min egen skyld.

Andet:
Dworkins arbejder med en større personlig frihed end, hvad Rawls siger.

Question 4

Robert Nozick

Answer 4

Han argumenterer for, at fordeling er goder retfærdige, bare fordelingen er et resultat af frivillig vareudveksling mellem frie mennesker. Eks. Man kan ikke tvinge folk til at betale skat (hvis de gerne vil det, så skal de dog have lov til det) - Handler om ‘frihed fra’

N henviser til Kant, som siger: Det enkelte menneske altid skal opfattes som et mål i sig selv, og ikke blot som et middel til at opnå andre mål f.eks.
er tvungen omfordeling af goder uretfærdig, fordi så er mennesker blevet kilden til gode, og mennesket et middel til at opnå andre mål.

N lægger vægt på, at mennesket er et individ, som er frit. Det eneste staten skal gøre/sikre, er at du ikke kommer til skade(undgå anarki - det vil skade vores frihed) og, at du har din private ejendomsret (vægter frihed højere end lighed)

N kritiserer Rawls for, at ulighed skal kompenseres.

Question 5

Thomas Hobbes

Answer 5

Udviklet teorien om ‘Naturtilstanden’. I denne tilstand er mennesket fri, men fordi mennesket natur er egoistisk og styret af følelser(stolthed, hævn osv), hvilket fører til en kamp om overlevelse.
I Naturtilstanden er der et fravær af suveræn magt. Vi indordner os i samfund og giver slip på vores frihed (mennesket er også rationelt - fornuftens love) for at kunne leve trygt.

Iflg. Hobbes er selv det værst tænkelige samfund bedre end Naturtilstanden.
Men alle mennesker har en ret til absolut frihed (ligesom a la Nozick): Det står folk frit for, om de vil indgå i en stat og give noget af deres frihed, eller ikke.

Samtykke-teori:
• Folk skal se, at vi kan forbedre situationen, skal den enkelte borger indvillige i dette ved at indgå i en kontrakt.
• Hypotetisk samtykke er rigeligt (Dworkins: dette er ikke godt nok, da mennesket kan vælge irrationelle handlemåder)

Question 6

Karl Popper

Answer 6

Kendt for sin ‘falsifikationsteori’ (modsat logiske positivister)

Han afviser tanken om at enkelte observationer eller tanker er ufejlbarlige jf. vi opstiller nogle hypoteser nu, men disse er midlertidige pga. disse udsættes for kritisk afprøvning.

Question 7

Dryzek (et al)

Answer 7

• Pluralistisk disciplin, som indoptager andre discipliner
• Politisk teori har et normativt element (forsøger ikke at afspejle faktisk forhold)
• Er blevet mere kontekstafhængigt (tidligere meget abstrakt)
• Handler om at kunne vægte argumenter, for ikke alle argumenter er lige gode
• Globale vending: Før var politisk teori meget indadskuende (nationalstat), men i dag er PT langt mere udadskuende (global) → Den globale vending er at verden ikke kun er vesten og at vesten ikke nødvendigvis ligner resten af verden - derfor kan man ikke bruge de samme tanker til nu, at skulle beskæftige sig at undersøger moralsk universalisme kulturel og religiøse forskelligheder.
• D skriver om Rawls: forsøge at komme væk fra subjektivisme (finde ud af de ‘rigtige’ normer. Ønske om en vis grad af universalisme (senere kritik af dette: eksempel m. Kina og Vesten).
• Utopisme: afstand mellem fakta(virkelige) og ideal(abstrakt) verden. PT er blevet kritiseret for at være utopisk dvs. ikke realistisk.

Question 8

Bauböck

Answer 8

Pointe: PT’s bidrag er ikke at løse uenigheder, men at klargøre argumenter og at fremhæve værdierne involveret i politiske valg (jf. Habermas: fremme deliberation (B er selv tysk, så nok påvirket af H))

Question 9

Albæk (policyanalyse og politisk teori)

Answer 9

I DK har vi kun ‘politik’, modsat engelsk: Policy, Politics og Polity.
Policyanalyse = en normativ vurdering af politikkens indhold
• Fordele ved normativ i policyanalyse: Undgå normative spg. bliver forsømt (eks. abort) + risiko for legitimere knyttede værdisæt (eks. m. alkohol/heroin/hash: misbrug/forbrug?)
• Ulemper ved normativ i policyanalyse: Analysen tager ikke normativ stilling. Modsvar til dette: er, at det skal den ikke - den skal være fødselshjælper (skabe betingelser, og derved hjælpe folk med at stille spg.)

Krav: Eksplicit normativ vejledning til policyaktører pba. værdiafvejning.

OBS: Policyanalyse er i praksis tilbageholdende ift. at anvende en mere eksplicit normativ tilgang – derfor bliver kravet ofte forsømt.

Han stiller 3 krav – problemorienteret, tværvidenskabeligt og eksplicit normativ. som Anderson prøver at besvare.
Problemorienteret: Policy-analysens værdi afhænger af, om den bidrager til forståelsen af konkrete problemer i deres politiske sammenhænge.
Tværvidenskabelig:
Som en supradisciplin: integrer viden skal forskellige vidensgrene og fungere som en ‘metateori’
Som middel til at koordinere forskellige samfundsdiscipliner i forsøg på at frembringe policyrelevant forskning, hvor hver enkelt disciplin må opretholde sin ‘identitet’
Eksplicit normativ: Kritik af mainstrem policyforskning: Ikke normativ eksplicit

Question 10

Anderson (policyanalyse og politisk teori)

Answer 10

Anderson giver et forsøg på at udvikle en eksplicit normativ policyanalyse sit eget bud herpå: Pointen er, at der er forskellige “sprog” inden for forskellige discipliner, deraf vi vil komme til forskellige konklusioner alt efter, hvilke værdier vi tager til os.

Tre standarder som skal inddrages i policyanalyse: autoritet/legitimitet, retfærdighed og effektivitet (Når policy opfylder krav om autoritet og retfærdighed, så skal vi se om policyen er effektiv (eks. Ghetto-pakke ift. at ligestille folk socialt) (yderligere om de 3 standarder se notedokument)

Question 11

Wolff (PT’s bidrag til problematikker i velfærdsstaten)

Answer 11

PT’s bidrag er at belyse underbelyste værdier
· Lighed/solidaritet er underbelyst ift. velfærdsstaten (i UK eksempel)
· PT kan være et bidrag til den offentlige debat ved at belyse nogle værdier, som er kommet i baggrund.

Eks.: Nedskæringer i UK pga. økonomisk krise og liberale partier fik fremgang = mangel på værdier som solidaritet, og dette fik konsekvenser for den fattige del af befolkningen (som øgede kriminalitet for at få råd)

Question 12

Stears (principper og kendsgerninger)

Answer 12

Handler om forholdet mellem normativ politisk teori og empiri.

Stears taler om Mill og Cohen, som sondrer mellem hvad der er efterstræbelsesværdigt og hvad der er muligt (ml. principper og kendsgerninger):
• Principper: Frihed, Lighed og Retfærdighed
• Kendsgerninger: Er empirien som vi ser i virkeligheden og det er det der er forskellen på de 2 teoretikere.

Mill: farligt at bruge empiri (kendsgerninger) pga. risiko for konservatisme (eks. racelove), men vi kan heller ikke se bort fra det ift. at realisere idealet.
Cohen: ønsker ikke at bruge kendsgerninger, men ender i sin udledning af normativ politik med at gøre det alligevel.

Stears er inspireret af Mills kontekstualistiske tilgang til, hvordan vi opnår viden om vigtige politiske principper (principper og kendsgerninger skal holdes sammen).
· Desuden siger Stears at den politiske teoretiker har en overset rolle i at bidrage til offentligheden ved at vende den i en mere hensigtsmæssig retning.

Question 13

Midtgaard og Hansen kap. 1 (Indledning)

Answer 13

Politisk teori dækker over normative spørgsmål inden for politik. Spørgsmål om, hvad vi bør gøre.
· Uenighed om mål, midler og metoder inden for politisk teori

Question 14

Hansen kap. 2 (Metode i normativ politisk teori) Reflekteret ligevægt

Answer 14

Reflekteret ligevægtsmodel som den overordnede metode i politisk teori:
Udgangspunkt i velovervejede domme/intuitioner. Herefter foreskriver metoden at vi ”justerer” dommene om konkrete cases ift. dommene om mere generelle principper. Hvis et princip vi accepterer er uforenelig med nogle af de domme vi fælder om konkrete cases, kræver metoden at vi bevæger os frem og tilbage og ændrer enten på principperne eller de konkrete domme med henblik på at etablere et sammenhængende sæt af domme = teori. Den teori som både leverer den bedste overensstemmelse med vore oprindelige domme og som har overlevet afprøvning i lyset af nye cases, siges af være i reflekteret ligevægt.

Question 15

Hansen kap. 2 (Metode i normativ politisk teori) Fasemodellen

Answer 15

• Vi inddeler undersøgelsen i 5 faser (ikke lineær forståelse af disse faser!)
  1) Problemafklaringsfasen: Find en problemstilling, og hvilke grunde vi har til at foretrække forskellige løsninger på problemet.
  2) Principformuleringsfasen: Formulere principper, der bedst forklarer overnævnte grunde.
  3) Dataindsamlingsfasen: find cases, der er relevante ift. problemet
  4) Teoretiseringsfasen: Opstiller teorier, der forklarer relationen mellem og vægtning af principper. Undersøger, hvilken teori er stemmer mest overens.
  Anvendelsesfasen: løsning findes

Question 16

Midtgaard kap. 4 (Lighedsteorier og metode)

Answer 16

Cohen: Siger at lighedsteorier skal evalueres som lighedsteorier. Det betyder, at man skal fokusere på, om de er gode teorier om ligheder, fx på om de kan implementeres og i hvilken grad de strider mod andre værdier, fx frihed. Man kan godt have relevante indvendinger, men det er ikke noget, som diskrediterer lighedsteorien som en god lighedsteori.

Rawls og Dworkin: Har et mere holistisk syn à andre værdier som også spiller ind.

Question 17

Petersen kap. 6 (Reflekteret ligevægt og den offentlige debat)

Answer 17

PT’ere skal deltage i den offentlige debat

Fire minimumskrav for god rådgivning eller forskning som VP skal give:

1) Begrundelseskrav
2) Begrebsafklaring
3) Empirisk saglighed
4) Konsistens

Question 18

Ryberg kap. 11 (Eksperimentel filosofi)

Answer 18

Eksperimentel filosofi har problematiseret intuitionernes status (kun din egen eller også andres intuition?)

Det er en udfordring at vi har et metodisk redskab, som bygger på så tilfældige intuitioner.

Forskelligheder på tværs af kulturer, køn osv., som medfører at vi har forskellige intuitioner.

Question 19

Kappel kap. 12

Answer 19

Kappel siger, at det er svært at give en overbevisende begrundelse for at vi skal insistere på systematicitet og intuitiv appel i vores teoriudvikling i normativ politisk teori (der er et tradeoff)
· Derfor fejler metoden reflekteret ligevægt ift. at udvikle en etisk teori.
· Problematiserer reflekteret ligevægt, bl.a. en udfordring, at slutproduktet synes at afhænge meget stærk af, hvilke moralske intuitioner man starter med.

Question 20

Lægaard (Hvad er kontekstualisme), kap. 3 også ift. faserne i ligevægtsmodellen

Answer 20

Kontekstualisme er synspunkter som er

a) skeptiske over for abstrakte principper og
b) mener, at præmisserne for besvarelse af normative spørgsmål skal findes via fortolkning af konteksten.

Ift. faser i ligevægtsmodellen: Man går direkte fra problemafklaringsfasen til anvendelsesfasen (ikke teste på hypotetiske cases) → Vi kan gå denne genvej, fordi konkrete situationer, institutioner og praksisser antages at være unikke. Derfor vil en generel teori være blind for disse forhold. Tanken er deraf, at teorien vil gå glip af relevante forhold vedr. enkeltsager, dels at svar på normative spg. Ud fra generelle teorier meget vel kan være forkerte.

· Kontekstualisme skal forstås som en ”nedefra op” tilgang (starter i konteksten)

Fortolkning i kontekstualisme: De relevante normative præmisser for at besvare normative spg skal findes i fortolkningen af de konkrete praksisser eller institutioner, som problemer omhandler.

Eksempel m. multikulturalisme: Pointen er, at der er nationale forskelle i fortolkningen af liberalt demokrati

Question 21

Sangiovanni og praksisafhængighedstesen

Answer 21

Sangiovanni er kontekstualist og har en lidt anden tilgang end Lægaard: Vi kan godt have nogle universelle principper, men vores fortolkning gør, at betydningen af universelle principper varierer.

Praksisafhængighedstesen: Praksisser/kendsgerninger spiller en afgørende rolle i begrundelse af normative principper, fordi principper udspringer af praksis.
· Cohen: Siger, at ultimative/fundamentale principper skal være uafhængig af praksis. Ultimative principper er fakta-uafhængige (utopisk).
· Adskiller ’grounding’ og ’justification’, hvor grounding er oppefra ned (ala Cohen), og justification er nedefra op.

Question 22

Sangiovannis tre faser

Answer 22

Sangiovanni fortolkninger er delt i 3 faser:
1) Man skal Identificer rationale eller formålet med en given institution eller praksis
2) Hvilke grunde kan deltagere have for at deltage i denne praksis
De to første faser skal fortolkningen lade sig lede af bamhjertighedsprincippet som skal forstås som at folk og institutioners adfærds er et sammenhængende system med et formål som forklare deltagernes accept.

3) Lægaard siger så at overgangen fra deskriptiv fortolkning til kritisk er her hvor retfærdighed bliver vigtig, fordi den adfærd institutionerne eller praksisser former relationer mellem, er med til at præge personer i det. så betydningen af retfærdighed reproduceres af i institutionerne og den politiske kontekst.
Der mangler lidt et svar på hvordan man kommer fra den deskriptive til den kritiske fortolkning.

Question 23

Valentini

Answer 23

Hun diskuterer om demokrati er et krav for retfærdighed eller et instrument for at realisere retfærdighed. Hun mener, at dette afhænger af de bagvedliggende omstændigheder hvorpå demokrati forsvares:
Skelner mellem tyk og tynd uenighed om retfærdighed.
tyk: uenig om sande forhold og substans
tynd: uenig om substans

Valentinis substantielle argument, herunder det intrinsiske argument for demokrati under ’tyk rimelig uenighed’: Konfliktende påstande om hvad retfærdighed er + konflikt om sandhedsbetingelser for påstandene. Vi kommer frem til forskellige konklusioner (intrinsisk værdi). Derfor er demokrati via deliberation best til at fremme retfærdighed.

Under tynd uenighed: Kræver ekspertise til at løse. Nogle spørgsmål er så svære at løse, at det ikke altid er demokrati, som er bedst (instrumentel værdi).

Question 24

Hvad er aktivistisk teori? (Axelsen)

Answer 24

Aktivistisk teoris kritik af PT: Fokuserer for meget på alle tænkelige implikationer af deres principper. Fokus er på hypotetiske situationer, der skal illusterer, hvad retfærdighed indebærer.

“Løsning”: vi bør fokusere på faktiske situationer, så vi ikke drager tanke og handling væk fra verdens egentlige problemer og uretfærdigheder.
Kritik: Når de ikke fokuserer på faktiske uretfærdigheder, genbrugder de koncepter fra den politiske diskurs, hvor uretfærdigheder kan være indlejret = de kan utilsigtet medvirke til at opretholde dem

A’s pointe: Det er vigtigt, at man blander sig i den politiske debat, og man har en forpligtigelse til at udbrede sin viden. Politisk teori skal være mere anvendelsesorienteret og praksisorienteret (rykke dagsordenen).

Question 25

Hvad er aktivistisk teoris anbefalinger til hvordan normativ politisk teori bør bedrives? (Axelsen)

Answer 25

1) PT’ere bør tage udgangspunkt i faktiske, oplevede uretfærdigheder, og det teoretiske udgangspunkt bør være sådan, at de undertrykte, dem der ikke har mok og verdens fattigste.
○ Betyder ikke at hypotetiske eksempler ikke kan spille en rolle, men at disse skal have relevans for aktuelle politiske problemstillinger.

2) Normative idealer behøves ikke en præcision, der gør, at princippernes implikationer er valide i alle tænkelige situationer. Dette kan fjernes fokus fra uretfærdigheder.
- Begreber, som principper drejer sig om: lighed, retfærdighed osv. Disse bør tænkes og udformes med deres muligheder for at informere faktiske politiske argumenter in mente. Dvs. når vi beskæftiger os med retfærdighed, skal det reserveres til ‘issues’ som faktisk udgør et problem nu her (og ikke “måske” i fremtiden, eller i en anden hypotetisk verden).
i. Skal IKKE forstå på samme måde som i kontekstualismen, hvor selve betydningen af begreberne defineres af konteksten!
ii. Ideen er, at aktivister søger at udfordre, kritisere og derigennem bidrage til den moralske forbedring af sådanne kontekster.
- Idealer bør søge at informere argumenter på økumenisk facon = bred politisk appel.
3) Politiske filosoffer er politiske aktører og skal tage denne rolle seriøs.

Question 26

Pogge (Aktivistisk politisk teori)

Answer 26

Han siger, at vores nuværende løsning på fattigdom ikke er holdbar ift. at folk “flygter” til de rige lande. Så derfor skal vi omfordele fra rige til fattige.

Dårlige vilkår for verdens fattigste lande skyldes noget institutionelt/kontekstsafhængigt. Gennem internationale institutioner er vi med til at opretholde et system, der både skaber og fastholder mennesker i fattige lande i fattigdom.

Det aktivistiske: Vil gerne overbevise om, at det er de riges landes skyld.

Question 27

Hvad er fordele og ulemper ved at PT søger at overbevise og vinde en bred apell? (Axelsen)

Answer 27

Ulemper:

- Den bliver meget vag, hvis alle skal kunne være enige = vil det overhovedet kunne 'rykke noget'/ bidrage
- Føre til status quo, fordi teorien nærmest ikke siger noget? (kan også føre til status quo, hvis folk er uenige) 
- Urealistisk, at alle skal kunne være enige især ved spg. Om fattigdom

Fordele:
- Skabe samling frem for uenighed = at der kan gøres noget (om end det måske ikke er meget)
Gør PT relevant, at vi fokuserer på aktuelle problemer = vi kan igen bidrage med noget.

Question 28

Kukathas (kritik af kontekstualisme og aktivisme)

Answer 28

Kritiserer både kontekstualisme og aktivisme – fordi politisk teori er en teoretisk disciplin (ikke praktisk).

Tilfældigheder, Magttrip, egoisme osv. bidrager til at politiske aftaler foretages osv. så det er problematisk at tage udgangspunkt i dette. AKtivister og kontekstualister kan komme med kritik, men ikke handlingsplan pga. vi kan ikke kan stole på individer. Søren er ikke enig: PT har på længere sigt en indflydelse på hvordan vi reproducere lighed osv.

Ikke til ingen verdens nytte: skabe en forståelse af hinanden og det er en værdi i sig selv.

Question 29

Simmons (feasibility)

Answer 29

Han diskuterer Rawls skelnen mellem ideal og non-ideal teori:
Ideal: objektet/målet
Non-ideal: vejen hen til det objekt/mål
Der er nogle hårde bindinger: “At tage mennesker som de er”/menneskets natur.
Disse mener Simmons ikke, at skal tages ud af idealteorien, da det aldrig kan ændres. Men Rawls holder det ude af idealteorien, da han gerne vil holde den helt neutral. Simmons vil have de hårde bindinger op i idealteorien, da de betyder noget for at udlede retfærdighed. Diskussionen om retfærdighed skal vi have i idealteorien, og her betyder de hårde bindinger noget for udfaldet af om vi når frem til retfærdige principper.

Rawls har det i sin non-idealteori

Question 30

Murphy

Answer 30

Taler om godgørenhed under non-ideal omstændigheder: Når ikke alle adlyder skal dem som adlyder, så gøre mere?

Det simple princip: Den enkelte har til ansvar at gøre mest muligt for at opfylde det endegyldige mål/det gode- også gerne meget mere ift. de skal yde mere, hvis de andre ikke yder.
Indvendingen: Murphy mener, at der er en grænse for, hvor meget vi egentlig kan forvente af mennesker som yder. –> Pligter er sensitive overfor andres non-compliance: Hvis andre ikke udleder bliver den enkelte ydende aktør påvirkes. Og det er et problem.

M’s Compliance Condition: handler om, hvorvidt alle følger reglerne, og hvis ikke - skal dem som så gør påduttes at yde mere. M mener: Den enkeltes ansvar vokser ikke - Man skal gøre den del, som ville være optimal, hvis andre også gør det.

Question 31

Fælles og forskelligt for konstruktivisme og aktivisme:

Answer 31

Fælles:
○ At man tager fat i konkrete problemstillinger og ikke lader sig søge helt hen i det abstrakte
○ Arbejder nede fra og op
○ Vi behøves ikke fokuserer på urealististiske cases og skabe universelle sandheder
○ Hvilke principper tilslutter vi os allerede.

Forskel:
○ Aktivister tager skridtet videre og ser sig om politiske agenter - og ønsker at andre også skal være det.
○ Spg. Om hvor store problemerne er? Hvad er nok til, hvornår man tager det op - first world problems.
○ Konservatisme vs. Progressivitet.

Question 32

Gennemførbarhed: PT vs. politisk

Answer 32

Noget kan godt være politisk umuligt at gennemføre nu (økonomiske, tekniske osv. begrænsninger), men derfor kan man godt tale om det i PT forstand (eks. demokrati).

Tidligere var der emner som var moralsk uacceptable at tillade i politisk forstand (eks. m. homoseksualitet), men derfor beskæftigede man sig stadig med det i PT forstand.

Question 33

Gennemførbarhed vs. ønskværdig

Answer 33

Standarddistinktion i PT: er en institution eller handling ønskelig? - uagtet at vi på nuværende har svært ved at komme frem til situationen. F.eks. Et ønske om at flere var villige til at omfordele i højere grad - det kan være ønskeligt selvom det ikke er muligt.

Diskussion om hårde bindinger: gør disse det umuligt? (Rawls mener, at der skal tages højde for disse. det mener Cohen ikke der skal).

Eksempel fra den teoretiske litteratur: evaluering af lighedsteorier fra Cohen - Cohen mener vi skal fokuser på desirablety fremfor gennemførbarhed. Det startede med Sen (Hvis vi mener at lighed er vigtigt, må vi definer hvor de skal være lige). Cohens bud på lighedsstandarden er, at som normativt spørgsmål, må vi fokuser skarpere på hvad der ønskværdigt ift. lighed - Cohens intuitive stærke bud er, at det ikke blot er vores instrumenter men derimod velfærd som lighed.

Question 34

Bauböck og vendingerne

Answer 34

Institutionalistisk vending:
• Gammel: Rawls proklamerede, at retfærdighed er den første dyd i sociale institutioner, dette ændre sigtet væk fra den morale filosofi som så retfærdighed som den primærer dyd hos individuel menneskelig aktivitet. Men Rawls’ sigte var dog bygget af et deduktivt sigte og forblev en meget generelt beskrivelse af politiske institutioner.
• Ny: I den nye institutionalistiske tilgang bruger man tid på at undersøge faktiske intentionelle arrangementer i liberale demokratier og dette gøres på en induktiv måde hvor de generalisere normer ud fra disse institutioners respons til nye udfordringer.

Kontekstualistisk vending (Den nye institutionalistiske fører til en mere kontekstualistisk sigte): Det eneste Kontekstuelle der var før i tiden var at teorier om retfærdighed og demokrati var blevet medieret af økonomisk udvikling. I dag er fokus meget mere på historisk traditioner og kultur specifikke normer og andre verdenssyn.  
•	Induktion der begynder undersøgelsen i empirien og deduktion der begynder undersøgelsen i teorien.