Klima Flashcards
H1 Miller: Why does Miller think it is important to find principles that ‘pick out’ agents with special remedial responsibility?
Til trods for alle er enige om det forkerte og udfordringerne i klimaforandringerne, så vil der aldrig ske forandringerne uden at placerer at ansvar.
Udvælgelse er en nødvendig betingelse for at handle på klimaforandringerne - dog ikke tilstrækkelig betingelse.
Vi er ikke lige rige. Lige rig = lige kapaciteter, havde vi et lige ansvar, hvorfor Miller argumenter for at vi skal finde et andet princip end kapacitetsprincippet.
Styrken ved denne teori: Ved at bruge flere kriterier, vil der altid være en som kan holdes til ansvar.
Kompleks teori = kompleks verden
H1 Miller: What is the difference between causal and moral responsibility? (Det moralske ansvarsprincip vs. det kausale ansvarsprincip)
Kausalt ansvar: Er der en kausalforbindelse mellem A og P, hvor A skader P.
Moralsk ansvar: Bygger mere på ift. om det er med vilje, at A skader P.
Eksempel: Hvis jeg falder og rammer en anden, så har jeg en kausal skyld, men ikke en moralsk skyld, fordi det var ikke min mening at skade den anden.
H1 Miller: Difference between the effectiveness and the cost grounding of the capacity principle? (Kapacitetsprincippet)
Effektivitet: Hvor effektivt kan agenten hjælpe
Omkostning: Hvor store omkostninger er der forbundet med at hjælpe
Eksempel: Den bange svømmer er samtidig den mest effektive/bedste svømmer. Men pga. han er bange, så er han nok ikke den man vil vælge..
H1 Miller: What is the community principle and why does this principle fail to provide a full solution to the problem of remedial responsibility? (Kommunitære princip)
Det kommunitære princip handler om, at nogle har nogle særlige forpligtelser til at hjælpe end andre pga. der er en særlig forbindelse mellem A og P.
Princippet giver ikke en fuld løsning pga. hvis der ingen er som har en særlig forbindelse, må et andet princip træde til? - Der er et ansvar om at hjælpe, selvom folk ikke har særlige bånd!
H1 Miller: Why does Miller think that we need the principle of causal responsibility in the ‘connection theory’? Kom med et eksempel
Miller beholder kausalprincippet, fordi vi skal kunne tildele ansvar.
Eksempel: Vi går ned af gaden og ved en fejl vælter en person. Ift. moralsk og kommunitær har den som vælter personen ikke et ansvar for at hjælpe personen op - det kunne lige såvel være en anden. Men fordi jeg har væltet personen har jeg den stærkeste forbindelse til at hjælpe den person (forbindelsen er, at jeg har væltet personen, og det er den kausale forbindelse).
De tre dominerende principper
Polluter Pays Principle(PPP):
The Ability to Pay Principle (APP):
The Beneficiary Pays principle (BPP):
Polluter Pays Principle(PPP) + styrker og ulemper
Den som udleder betaler
For PPP:
- “Man skal rydde sit eget rod op”
- Skabe initiativer
Mod PPP:
- Økonomisk: Det er ikke nødvendigvis dem som har udledt mest, som så også har råd til at betale.
- Historisk: Hvornår kendte vi til klimaforandringer - skal man betale, da man ikke vidste konsekvenserne. Modsvar: 1990 kan man ikke siges at være uvidende.
+ Er jeg ansvar for 1800-tallets Danmark (hvor der ikke engang var et demokratisk politisk system)? Der er ingen konsensus i litteraturen
The Ability to Pay Principle (APP): Fordele og ulemper
Dem som har mulighed/evne for at betale bør betale
For APP:
- Fordelen er, at man kigger på omkostningerne - dem som har relativt færre omkostninger skal betale = pragmatisk tilgang
- Utilitaristisk: Fair at de rige betaler mere - det giver mere, da her maksimere vi nytte //andre vil sige: vi minimere fattigdom.
Mod APP:
- Urimeligt, at vi som rene lande skal betale for andres byrder (uretfærdigt).
- Det har intet med ansvar at gøre (man ignorere den historiske baggrund).
- Hvad hvis man er blevet rig på en ansvarlige måde
- Man skaber ikke en initiativ til at stoppe med forurene (hvis man er et fattigt land, fordi man alligevel ikke skal betale). –> a la mod PPP. De fattige lande vil blive ved med at forurene..
Dilemma: Hvornår sætter man grænsen for, hvornår er land har råd til at betale?
The Beneficiary Pays principle (BPP): fordele og ulemper
Dem som har nydt godt af udledning af drivhusgasser bør betale
For BPP:
- Ikke samme historiske problemer = vi er her ligeglade med, at om du vidste at du udledte - Du har nødt godt af det.
- Her er der et retfærdighedselement som der ikke er i APP, hvor vi ikke ser på skyld. Her tager vi hensyn til skyld. –>
Argumentet: Det er ikke fordi du er rig, det er fordi du er rig pba. klimaforandring. Der er en stærkere forbindelse mellem at man skal kompensere, fordi man har skadet.
- Vi skal ikke tale som om BPP er sekundær til PPP - BPP er sit eget princip
Imod BPP:
- Problem med tidligere generationer: Vi har ingen kontrol over de fordele man har fået ved at blive født. Autonomi
- Dårligere fordele?
Man kan køre den længere ud: Når rige mennesker giver bistand til fattige lande, så er denne bistand skabt pba. uren energi..
H1 Caney: How does Caney deal with the objection that excusably ignorant emitters should not pay?
Kommer med 6 forskellige svar.
Undskyldte ignorante udledere: Dem som ikke vidste, at det var forkert.
Han mener, at vi bør antage en kombination af BPP og PPP (et striks ansvarsprincip). De uvidende skal betale, hvis de har tjent på aktiviteterne- dvs. dem som tjente på udledning i 1970’erne bør betale. Ellers skal PPP gælde for de vidende.
H1 Caney: What does Caney mean by ‘the Remainder’?
‘Reminder’ er dem som ikke er omfattet af PPP.
Det er:
- Ansvarlige lande/personer findes ikke mere.
- Når udledning ikke er forårsaget af mennesker.
- Vi tror, at den rige betaler, men det er faktisk den fattige (som ikke kan betale).
Her skal vi derfor bruge History-sensitive ability to pay principle: Dem som har opnået rigdom pba. uretfærdige midler skal først og fremmest betale. Dernæst dem som har opnået rigdom retfærdigt.
H1 Caney: How does Caney respond to the objection that it is unfair to be asked to pay for something that isn’t one’s fault?
Han går frem med 3 mulighed:
- De fattige skal betale
- Ingen skal betale
- De rige skal betale.
Det virke rimeligt, at det er de rige som skal betale.
Ja, det er en bekymring, at nogle skal betale for noget, der måske ikke er deres skyld. Men vi vil altid krænke denne norm, men vi må så krænke den på den mindst uretfærdige måde: de rige skal betale.
H1 Caney: Consider Caney’s arguments for the Ability to Pay Principle. Do these arguments support that the justly wealthy should pay?
Nej, ikke rigtig. Hvis man læser hans argument: hvis vi kan få nok penge ud af de uretfærdige rige, så er der ingen grund til, at kræver at de retfærdige rige skal betale.
De uretfærdige rige skal tildeles en større byrde end de retfærdige rige.
Han giver ingen grund til, hvorfor de retfærdige rige skal betale (men det kan henledes til den diskussion om ‘fattige, ingen, rige’ skal betale –> det er lidt det samme, så på den måde er det derfor de retfærdige rige stadig skal betale.
H1 Page: According to Page, what’s the difference between ‘absolute’ and ‘effective’ wealth versions of APP?
Aboslut: Større rigdom = større byrde skal bæres: At være rig tildeler en stat byrden at spille en ledende rolle i klima bekæmpelse og tilpasning –> Absolut velstand-tilgangen
Effektiv: Handler om omkostninger: Det er ‘Opportunity cos’ t af handlingen ift. at finansiere eller implementere klimapolitik, der skal afgøre byrdefordelingen. –> Effektiv velstand-tilgangen. Dvs. hvis en stat har lettere ved (økonomisk billigere) at bære en større byrde, så skal den det.
H1 Page: Page argues that APP is unfair. Why?
Grøn udvikler indvendingen! Hvis et land blive rig pba. udvikling af grøn energi. APP er tilbageskuende (som PPP), men APP ser ikke på skyld, så derfor vil det gå udover “uskyldige”
H1: Page: What is the difference between priority ordering, weighting without ordering and conjunctive accounts?
Vægtning: Vi balancerer værdierne med hinanden uden, at de forud er prioriteret.
Prioritering: Applicere et princip, og hvis der noget som mangler at blive løst, tilføjes et andet princip (The Reminder, Caney)
Konjungerende: Her har principperne hver deres “funktion” = de rangordnes ikke eller afvejes, men er selvstændige principper, der kommer med hver sin værdi. > Det er hendes tilgang.
Pages principper (APP, PPP og BPP) er alle på samme niveau, hvor de besvarer forskellige spg. Så det er det som gør det conjunctive (vi bruger den på samme tid) - Eksempel med afstraffelse i retsvæsenet: staffer vi fordi det reducerer kriminalitet eller fordi de kriminelle skal straffes? Vi gør det pga. af begge ting.
H1: Page: How does Page’s account differ from Caney’s hybrid model?
Caney og Page er ikke sååå forskellige (substantielt), men Page tillægger BPP mere værdi.
Fordi Page bruger mere BPP: Fordi BPP ikke er et sekundær princip her
H1: Carney: Hvilke to principper kommer han frem til og hvorfor?
På baggrund af indvendinger kommer han frem til to principper:
The Poverty-Sensitive Polluter Pays Principle). PSPPP: Betaler for sin udledning, hvis IKKE det medfører man kommer uden en vis levestandard.
The History-Sensitive Ability to Pay Principle. HSATP: Pligten til at bære ‘the reminder-byrden’ skal være tillagt de rige. MEn vi skal skelne mellem to grupper! Dem som fik deres rigdom på en uretfærdig måde vs. retfærdig måde. –> De uretfærdige skal betale mere!
H2: Bell: Do you agree that strict liability for excusably ignorant emissions would be unfair to the emitters?
At være undskyldt ignorant-indsigelsen: Jeg bør ikke holdes ansvarlig, da jeg ikke vidste, at hvad jeg gjorde var skadeligt.
Strict liability: I skal betale, selvom i ikke vidste noget.
Klimaforandring vil distribuere omkostninger uanset hvad.
- Iflg. Bell-tekst: Med strict liability: vi kan ikke holde rige og fattige adskilte
G: Strict liability er et skørt princip. Eksempel: jeg tænder min computer, og den eksploderer. - iflg. Strict liability, vil jeg være skyldig i dette og skulle betale omkostningerne - og det er skørt.
H2: Bell: Do you agree that Bell’s Limited Liability Principle is fair to excusably ignorant emitters? Can you think of an objection to Bell’s Limited Liability Principle?
Limited Liability Principle:
Undskyldte ignorante udledere skal holdes ansvarlige for de omkostninger deres forkerte udledning generer, så længe disse omkostninger ikke overstiger fordelene som de har draget herfra.
Må ikke overstige fordele/gevinster fordi:
- Fra tidsrelativ: Athenerne vidste ikke, at slaveri var forkert
- Fra tidsneutral: Athenerne handlede forkert (dvs. her kan vi ikke bedømme at handle rigtigt eller forkert)
Pointen er: Det må ikke overstige gevinsterne ved historisk udledning, fordi så får man ansvar overfor ting man reelt ikke kan fortryde.
G: I 70’erne fløj jeg rundt og brændte brændstof af.
- Når vi ser, at dette ikke var okay, må vi som moralske agenter fortryde vores handlinger.
At udlede CO2 er i sig selv ikke forkert (ligesom slaveri er) - det er forkert, når vi bruger for stor andel af det, og vi nu kan se, at det var forkert.
Forkert i et aspekt vs. alt andet lige: Co2 brugt til at opbygge velfærdsstaten, men alt andet lige har det udviklet os til f.eks. at udvikle vindmøller osv.
Udfordring: Industrialieringens gode ting: moderne samfund, velfærd mm.
H2 Blomfield: Hvad er ‘The Historical Emission debt view’? HED
B angriber det historiske udledningsgælds synspunkt (HED). HED siger:
1) Tidligere overforbrug af atmosfæren har skabt en gæld.
2) Skyldnere: Dem som ‘skylder’ er dem som har udledt eller har tjent på udledningen
3) Kreditorerne: er aktører, som møder omkostninger pga. klimaforandring.
HED: siger, altså at skyldnere har en gæld som skal betales, da de har overforbrugt.
Det er problematisk at afgøre, hvilken andel man så har som man må forbruge.
H2 Blomfield: Consider Blomfield’s criticism mod HED. Do you agree that this criticism shows it is problematic to talk about a ‘fair share of the atmosphere’s sink capacity’.
Hun kritiserer ideen om ‘fair andel af GHG’.
‘Fair andel af atmosfærens sink kapacitet’: Man har hver en fair andel man må udlede. Men for at finde ud af, hvad en fair andel er, må vi finde et princip om retfærdighed i naturressourcer. Men det er problematisk at tale om en ‘fair andel’ pga. hvordan kunne man vide, hvad en fair andel var? Der er svært. Derfor kommer hun med en alternativ forklaring på, hvorfor det er uretfærdigt.
HED tager ikke hensyn til, at der er ulighed i adgang til ressourcer:
To samfund: G(co2-neutral energi) og F (kun adgang til kul).
- F er fattig(men stadig råd til mere end basale behov), og væsentlig fattigere end G. Købt fossile fra G.
- G blev rig pga. adgang til co2 neutral energi og f.eks. Fossile brændstoffer, som de solgte.
F havde ineffektiv teknologi, der skabte en høj udledning og medførte mindre gevinster.
–> Det er ikke klart, at F skylder en større gæld, da de har brugt en større andel af GHG (bad luck for nuværende borgere, at tidligere generation kun havde adgang til kul).
Dvs. hun mener ikke vi skal kigge på ‘en fair andel’. Men hendes argument er præget af isolation, når hun siger at lande har ulige adgang til naturressourcer.
Görans svar: Ikke klart, hvorfor fair andele er problemet. Vi behøves ved ikke kigge på andel af GHG i isolation. Vi kan tage andre ting med - og så herefter udregne ‘andel af GHG’ man må forbruge.
