Kredsløb Flashcards

1
Q

Hvad er hæmostasen?

A

Processen hvor kroppen stopper blødning ved at danne en blodprop gennem blodkarrets sammentrækning, blodpladeaktivering og blodkoagulationsprocessen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er blodkoagulationsprocessen?

A

En serie af biokemiske reaktioner, der fører til dannelsen af en blodprop for at stoppe blødning og reparere skadede blodkar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er fibrinolysen?

A

Processen hvor en dannet blodprop nedbrydes af enzymet plasmin for at genoprette normal blodgennemstrømning og forhindre overdreven dannelse af blodpropper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan er hjertet opbygget?

A

Af fire kamre - to forkamre (artier) og to hovedkamre (ventriker) + hjerteklapper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er hjertets funktion?

A

At pumpe blod gennem kredsløbssystemet, levere ilt og næringsstoffer til kroppens celler og fjerne affaldsprodukter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke forskellige typer af blodkar er der?

A

Arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken anatomi består arterier af?

A

Tykke vægge med tre lag (intima, media, adventitia), elastisk og muskuløs struktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken anatomi består arterioler af?

A

Mindre og tyndere end arterier, består hovedsagelig af glat muskulatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken anatomi består kapillærer af?

A

Meget tynde vægge, kun ét cellelag tykt (endotelceller), meget små og talrige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken anatomi består venoler af?

A

Små blodkar, der samler blod fra kapillærerne, vægge er tyndere end arteriolernes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken anatomi består vener af?

A

Tykkere vægge end venoler, men tyndere end arterier, har klapper der forhindrer tilbagestrømning af blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken fysiologi er relevant ved arterier?

A

Transporterer iltrigt blod fra hjertet til kroppens væv, modstår højt tryk fra hjertets pumpning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken fysiologi er relevant ved arterioler?

A

Regulerer blodstrømmen til kapillærerne gennem vasokonstriktion og vasodilation, påvirker blodtryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilken fysiologi er relevant ved kapillærer?

A

Muliggør udveksling af ilt, næringsstoffer, affaldsstoffer og andre stoffer mellem blodet og kroppens celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken fysiologi er relevant ved venoler?

A

Begynder transporten af iltfattigt blod tilbage mod hjertet, sammenkobler kapillærer og vener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken fysiologi er relevant ved vener?

A

Transporterer iltfattigt blod tilbage til hjertet, lavere tryk end arterier, klapperne sikrer ensrettet blodstrøm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan fungerer hjertets elektriske ledningssystem?

A

Det koordinerer hjerteslagene gennem en række specialiserede væv, der starter fra sinusknuden, går gennem atrierne, via atrioventrikulærknuden, His-bundtet og ender i Purkinje-fibrene, som spreder sig ud i ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad hedder de tre faser der er i et hjerteslag?

A

Atriesystole, ventrikelsystole og fælles diastole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad sker der under atriesystole?

A

Både højre og venstre atrium kontraheres, blodet presses mod ventriklerne, hvor der er lavere tryk og de sikrer at ventriklerne er fyldt op inden de går i systole (tilfører de sidste ca. 30% blod)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor lang varighed har atriesystole?

A

0,1 sek

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor lang varighed har ventrikelsystole?

A

0,3 sek, starter når atriesystolen er overstået

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad sker der under ventrikelsystole?

A

Både højre og venstre ventrikel kontraheres, blodet presses mod arterier (truncus pulmonalis og aorta) - kan ikke løbe mod atrier, da klapper er lukket (tri- og bikuspidalklap) og det udgør første hjertelyd, da tri- og bikuspidalklap lukker i samtidig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvor lang varighed har fælles diastole?

A

0,5 sek (i hvile)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad sker der under fælles diastole?

A

Bøde højre og venstre hjertehalvdel er afslappet. Lavere tryk i ventrikler end i arterierne, med da pulmonær- og aortaklap er lukket kan blodet ikke løbe tilbage i hjertet. Starten udgør 2. hjertelyd, da pulmonær- og aortaklap lukker i samtidig. Ny blod ankommer fra venerne, og løber ind i atrier og ventrikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er formålet med kredsløbet?

A

At transportere ilt, næringsstoffer og hormoner til kroppens celler og fjerne affaldsstoffer som kuldioxid og andre biprodukter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad skal reguleres for at formålet for kredsløbet kan opfyldes?

A

Blodtrykket, blodvolumen, hjertefrekvens og blodkarrenes diameter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan reguleres kredsløbet? Er det hormonelt og/eller nervøst?

A

Reguleres både hormonelt og nervøst gennem signaler fra hormoner som adrenalin og fra det autonome nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke hormoner udskilles i kredsløbet?

A

Adrenalin og noradrenalin, aldosteron, ADH og ANP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvornår udskilles adrenalin og noradrenalin?

A

Under stress eller fysisk aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvornår udskilles aldosteron?

A

Når blodvolumen eller blodtryk er lavt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvornår udskilles ADH?

A

Ved høj osmolaritet i blodet eller lav blodvolumen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvornår udskilles ANP?

A

Når atrierne strækkes på grund af høj blodvolumen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilken endokrin kirtel udskilles adrenalin og noradrenalin fra?

A

Binyremarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilken endokrin kirtel udskilles aldosteron fra?

A

Binyrebarken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilken endokrin kirtel udskilles ADH fra?

A

Hypofysens baglap

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilken endokrin kirtel udskilles ANP fra?

A

Hjertets atrier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvordan styres udskillelsen af adrenalin og noradrenalin?

A

Sympatisk nervesystem aktiverer binyremarven

38
Q

Hvordan styres udskillelsen af aldosteron?

A

Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) aktiveres

39
Q

Hvordan styres udskillelsen af ADH?

A

Hypothalamus registrerer ændringer i osmolaritet?

40
Q

Hvordan styres udskillelsen af ANP?

A

Mekanoreceptorer i atrierne detekterer strækning

41
Q

Hvad sanses der i kredsløbet?

A

Blodtyrk og blodets kemiske sammensætning

42
Q

Hvor sanses der noget i kredsløbet?

A

Baroreceptorer i carotisarterierne og aortabuen registrerer blodtryk. Kemoreceptorer i carotisarterierne og aortabuen registrerer niveauer af CO2, O2 og pH

43
Q

Hvor sendes informationer om sanseindtryk i kredsløbet hen? Hvad/hvor er centret?

A

Til hjernestammen (medulla oblongata), hvor det kardiovaskulære center er placeret og regulerer hjerteaktivitet og blodkarrenes diameter

44
Q

Hvilke målceller i kredsløbet kan påvirkes?

A

Hjertemuskelceller, der påvirker hjertefrekvens og kontraktilitet og glatte muskelceller i blodkar, der påvirker blodkarrenes diameter (vasokonstriktion eller vasodilation)

45
Q

Hvilke nerver leder impulserne til centret?

A

Afferente signaler fra baroreceptorer og kemoreceptorer sendes via n. glossopharyngeus (kranienerve 9) og n. vagus (kraniernerve 10)

46
Q

Hvilke nerver leder impulserne fra centret?

A

Sympatiske nerver (fx. n. cardiacus) og parasympatiske nerver (n. vagus)

47
Q

Hvad betyder begrebet puls?

A

Antallet af hjerteslag per minut, er en vigtig indikator for hjertefrekvensen

48
Q

Hvad betyder begrebet slagvolumen?

A

Mængden af blod, der pumpes ud af en ventrikel ved hvert hjerteslag

49
Q

Hvad betyder begrebet perifer modstand?

A

Den modstand, blodet møder, når det strømmer gennem kroppens blodkar, især i de mindre arterier og arterioler

50
Q

Hvad betyder begrebet minutvolumen (hjerteminutvolumen)?

A

Mængden af blod, der pumpes af hjertet på et minut, beregnet som slagvolumen ganget med pulsen

51
Q

Hvad er sinusknuden?

A

En gruppe celler i højre atrium, fungerer som hjertets naturlige pacemaker ved at generere elektriske impulser

52
Q

Hvad betyder begrebet blodtryk?

A

Den kraft, som blodet udøver mod væggene i blodkarrene. Måles som systolisk tryk (under hjertets sammentrækning) over diastolisk tryk (under hjertets afslapning)

53
Q

Hvad er normalt blodtryk afgørende for?

A

At sikre tilstrækkelig blodgennemstrømning til kroppens organer

54
Q

Hvad betyder begrebet hjertefrekvens?

A

Antallet af hjerteslag pr. minut og angiver, hvor hurtigt hjertet slår

55
Q

Hvad betyder begrebet vasomotorisk center?

A

En del af hjernestammen, der regulerer diameteren af blodkarrene gennem kontrol af glatte muskler i arterier og arterioler –> påvirker perifer modstand og dermed blodtrykket

56
Q

Hvad betyder begrebet baroreceptorer?

A

Sensoriske receptorer, der registrerer ændringer i blodtrykket og sender denne information til det kardiovaskulære center i hjernen for at regulere blodtrykket ved at justere hjertefrekvensen, slagvolumen og perifer modstand

57
Q

Hvilke fysiologiske forandringer sker der i kredsløbet i forbindelse med et fald i blodtrykket?

A

Hjertefrekvensen og kontraktiliteten øges for at øge minutvolumen samt ved at indsnævre perifere blodkar for at øge perifer modstand og dermed opretolde blodtrykket

58
Q

Hvilke fysiologiske forandringer sker der i kredsløbet i forbindelse med en stigning i blodtrykket?

A

Hjertefrekvensen og kontraktiliteten sænkes for at mindske minutvolumen samt ved at udvide perifere blodkar for at reducere perifer modstand og dermed normalisere blodtrykket

59
Q

Hvilke fysiologiske forandringer sker der i kredsløbet i forbindelse med et fald i iltmætningen?

A

Hjertefrekvensen og respirationsfrekvensen øges for at øge ilttilførslen til væv og organer samt ved at udvide blodkar for at forbedre blodgennemstrømningen og dermed øge iltlevering til væv

60
Q

Hvad indeholder det parakapillære kredsløbs opbygning?

A

Arterioler, prækapillære spchinctere, kapillærer, postkapillære venoler, venoler, interstitiel væske

61
Q

Hvad er arterioler?

A

Små arterier, der regulerer blodtilførsel til kapillærnetværket ved hjælp af glatte muskler i deres vægge

62
Q

Hvad er prækapillære sphinctere?

A

Ringe af glat muskulatur, der sidder ved indgangen til kapillærer og regulerer blodgennemstrømningen ind i kapillærerne

63
Q

Hvad er kapillærer?

A

Mikroskopiske blodkar, hvor udvekslingen af ilt, næringsstoffer, affaldsstoffer og andre stoffer mellem blodet og vævene foregår

64
Q

Hvad er postkapillære venoler?

A

Små vener, der opsamler blod fra kapillærerne og begynder transporten tilbage mod hjertet

65
Q

Hvad er venoler?

A

Små vener, der samler blod fra postkapillære venoler og leder det videre til større vener

66
Q

Hvad er interstitiel væske?

A

Væsken i vævsrummene, der omgiver cellerne, hvor udvekslingen mellem kapillærer og celler finder sted

67
Q

Hvad er det parakapillære kredsløbs funktion?

A

At muliggøre udveksling af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer mellem blodet og kroppens væv

68
Q

Hvad er de fire årsager, som kan føre til ødemdannelse?

A

Øget kapillærtryk, nedsat plasmaproteinkoncentration, øget kapilærpermeabilitet og nedsat lymfedrænage

69
Q

Hvad er øget kapillærtryk?

A

Forhøjet blodtryk i kapillærerne, som kan skyldes hjertesvigt eller venøs obstruktion, presser væske ud i vævene

70
Q

Hvad er nedsat plasmaproteinkoncentration?

A

Lavt niveau af albumin eller andre plasmaproteiner, som kan skyldes lever- eller nyresygdomme, reducerer det osmotiske tryk og fører til væskeophobning

71
Q

Hvad er øget kapillærpermeabilitet?

A

Skader på kapillærvægger som følge af inflammation, infektion eller allergiske reaktioner gør det lettere for væske at trænge ud i vævene

72
Q

Hvad er nedsat lymfedrænage?

A

Obstruktion eller skade på lymfesystemet, som kan være forårsaget af kirurgi, infektioner eller tumorer, hæmmer fjernelsen af de overskydende væske fra vævene

73
Q

Hvad er lymfesystemets funktioner?

A

At dræne overskydende interstitiel væske fra vævene, transportere fedtstoffer fra fordøjelsen til blodet, og beskytte mod infektioner ved at filtrere lymfen i lymfeknuderne

74
Q

Hvad er interstitiel væske?

A

Den væske, der befinder sig i de små rum mellem cellerne i væv og organer, og som fungerer som et medium for udveksling af næringsstoffer, affaldsstoffer og gasser mellem blod og celler

75
Q

Hvad er kroppens væskefaser?

A

Intracellulær væske og ekstracellulær væske

76
Q

Hvad er intracellulær væske?

A

Væsken inden i kroppens celler, som udgør omkring 60% af den totale kropsvæske

77
Q

Hvilke faser kan den ekstracellulære væske yderligere deles op i?

A

Interstitiel væske, plasma og transcellulær væske

78
Q

Hvad er plasma?

A

Den flydende del af blodet, der indeholder blodceller, næringsstoffer, hormoner og affaldsstoffer

79
Q

Hvad er transcellulær væske?

A

Specialiserede væsker , der findes i bestemte hulrum og strukturer i kroppen såsom cerebrospinalvæske, synovialvæske (i led), og væske i pleura- og peritonealhulrum

80
Q

Hvad er den menneskelige organismes indhold af væske?

A

Den menneskelige organismes samlede væskeindhold udgør ca. 60% af kropsvægten, fordelt mellem intracellulær og ekstracellulær væske

81
Q

Hvad menes der med væskeindgift = væskeudgift?

A

Mængden af væske, der indtages gennem drikkevarer og fødevarer, er lig med den mængde væske, der frigives fra kroppen gennem urin, sved, vejrtrækning og andre udskillelsesveje

82
Q

Hvad er fordeligen af natrium og kalium ioner i og udenfor cellen?

A

Normalt er koncentrationen af natriumioner (Na+) højere uden for cellen end indeni, mens koncentrationen af kaliumioner (K+) er højere indeni cellen end udenfor

83
Q

Hvilken transport (passiv og aktiv) af ionerne er der gennem cellemembranen?

A

Passiv transport sker spontant uden energiforbrug og inkluderer processer som diffusion og faciliteret diffusion. Aktiv transport kræver energi og involverer transportproteiner såsom ionpumper, der transporterer ioner mod deres koncentrationsgradient

84
Q

Hvad er de 6 væske- og elektrolytubalancer?

A

Væskebalance, natriumbalance, kaliumbalance, klorbalance, calciumbalance og magnesiumbalance

85
Q

Hvad er konsekvenserne ved dehydrering?

A

Tørst, tør hud og slimhinder, svimmelhed, træthed og svaghed, lav urinproduktion og mørkfarvet urin or koncentrationsbesvær

86
Q

Hvad er konsekvenserne ved overhydrering?

A

Hævelse af kroppen, især i lemmerne og ansigtet, åndenød og vejrtrækningsbesvær, forvirring, kramper og lavt natrium i blodet

87
Q

Hvad er konsekvenserne ved hyponatriæmi (lavt niveau af natriumioner i blodet)?

A

Kvalme, opkastning, hovedpine, forvirring, desorientering, muskelkramper og svaghed

88
Q

Hvad er konsekvenserne ved hypernatriæmi (højt niveau af natriumioner i blodet)?

A

Tør mund og tørst, svaghed, træthed, forvirring og ændret mental status

89
Q

Hvad er konsekvenserne ved hypokaliæmi (lavt niveau af kaliumioner i blodet)?

A

Muskel svaghed, kramper, hjerterytmeforstyrrelser, træthed, svaghed, forstoppelse og mavekramper

90
Q

Hvad er konsekvenserne ved hyperkaliæmi (højt niveau af kaliumioner i blodet)?

A

Muskelsvaghed, lammelse, uregelmæssig hjerterytme eller hjerteblok, kvalme og opkastning eller diarré