Knudsen 2012: Den Engelske Skole og den humanitære intervention i Libyen: Legitimitet, dilemmaer og stormagternes rolle. Flashcards
Hvad kan Den Engelske Skole bruges til?
Den Engelske Skoles teori om det internationale samfund kan bruges i analyser af internationale regler og institutioner, fundamentale internationale dilemmaer, verdensorden samt konkrete politiske problemstillinger, fx i forbindelse med international magtanvendelse.
Hvad er ”det internationale samfund”?
Internationalt samfund er ikke lig anarki. Internationalt system: Stater vurderer andres adfærd ifb. med deres egen. I det internationale samfund:
o Har stater fælles interesser og værdier, som de er bevidste om:
• Såsom fred, sikkerhed, respekt for staters suverænitet og internationale aftale, samhandel og økonomisk stabilitet.
o Føler stater sig bundet af fælles regler, som fremmer disse interesser og værdier.
• Den internationale ret, fx FN-pagten. Spænding i form af regler, der støtter værdien ”suverænitet” vs. værdien ”beskyttelse af befolkningsgrupper” → international orden vs. humanitær retfærdighed.
o Samarbejder stater om reglernes håndhævelse på basis af fælles institutioner.
• Fundamentale institutioner så som diplomatiet, magtbalancen, stormagters rolle, krig → ikke mekaniske og materille lovmæssigheder, men sociale fænomener præget af gensidige forventninger, normer og praksis. Formet hen mod realiseringen af et fælles mål over historisk tid.
Hvad er forskellen ml den pluralistiske model og den solidaristiske model?
Pluralistiske model: Orden. Bygger på staters forskellighed og forskellige opfattelser, hvad ”det gode liv” er. Derfor må international orden baseres på respekt for suverænitet.
Solidaristiske model: Retfærdighed. Bygger på understregning af internationale rettigheder og pligter både for stater og individer, fx menneskerettighederne, en forventning om kollektiv handling og styring (gennem FN), samt forventning om at internationale institutioner kan imødekomme internationale udfordringer.
Hvilke problemstillinger er der ved humanitær intervention?
1) Vesten vs. tredje verdens lande:
Vesten: Solidaritiske idéer meget dominerende.
Tredjeverdenslande: pluralistiske idéer meget dominerende pga. frygten for (vestlig) imperialisme.
Hvilke værdier skal lægge til grund for den internationale politik: Vestens eller den tredje verdens? En international værdikamp finder sted.
2) Balancen ml tvang og tilbageholdenhed:
Hvornår hører suverænitet op, og hvornår begynder det internationale samfunds ansvar for at beskytte befolkninger om nødvendigt med militær intervention?
o Dilemmaet minder om ”liberalism of imposition vs. restraint”.
3) Operationelt:
Spørgsmålet om de operationelle forhold: Hvordan undgår man svære militære tab, hvordan kommer man ud igen, og hvordan undgår man at gøre mere skade end gavn?
Hvilken betydning har internationale regler ifølge Den Engelske Skole?
Int. regler har væsentlig betydning for international legitimitet. Stater, der bryder med internationale regler, vil tabe legitimitet, troværdighed og anseelse. Fx USA med Irak i 2003. Stater vil stå stærkere, hvis de overholder fundamentale spilleregler.
Hvad er ifl. Den Engelske Skole forudsætningerne for en position som stormagt?
1) Man skal have de militære, økonomiske og politiske ressourcer til at gøre sig gældende på verdensplan, 2) man skal have viljen til at agere stormagt med det ansvar og de rettigheder, der følger med, 3) man skal have sin status som stormagt anerkendt af andre stormagter.
Hvordan positionerer gamle og nye stormagter sig ift. hinanden, hvis man kombinerer Den Engelske Skole med den realistiske tradition?
o Rivalisering: Oprustning, kamp om alliancer og ressourcer, militære konfrontationer på andre landes territorium.
o Balancering: Afbalancere hinanden ml hårdere tiltag som oprustning og blødere tiltag som politiske modspil og alliancer gennem internationale organisationer.
o Koncert: Situation, hvor stormagterne samarbejder om opretholdelsen af international orden (fx ved intervention), samt udviser tilbageholdenhed.
Hvilken rolle spiller regional variation?
Især i den såkaldte ”nye” Engelske Skole (Barry Buzan) spiller regional variation en stor rolle: De regionale internationale samfund har deres særlige historie, kulturelle træk og normsæt, som kan være bygget ovenpå globale internationale regler og institutioner. Derfor har regionale organisationer og stormagter et særligt ord at skulle have sagt i regionale anliggender. De har mindre at skulle have sagt under hegemoni. Meget under multipolaritet.
Hvordan kan man sige, at R2P er en reformulering af retten til humanitær intervention?
Retten til humanitær intervention havde brug for en reformulering efter NATO’s humanitære interventioner i 1990’erne, bl.a. Kosovo i 1999, hvor Kina og Ruslands vetoret blev tilsidesat.
I 2005 blev ”the responsibility to protect” (R2P) vedtaget i FN: Et bredt ansvar for at beskytte befolkningsgrupper, i tilfælde hvor staten har svigtet sit ansvar for selv at bringe overgrebene til ophør → humanitær intervention på basis af FN-mandat, men med understregning af regionalt ejerskab som forudsætning.
Hvorfor blev landene i FN enige om en humanitær intervention i Libyen og ikke i Syrien?
Libyen: 17. marts 2011. FN’s Sikkerhedsråd vedtog resolution 1973, som gav en kreds af lande ledet af Frankrig, USA og GB bemyndigelse til at gribe militært ind i Libyen. Kina og Rusland havde udvist modstand, men resolution 1973 lod de passere uden hverken at støtte eller standse det.
Hvorfor?
1) Regionalt ejerskab: Den Arabiske Liga anbefalede stærkt FN’s Sikkerhedsråd en intervention i Libyen → resolution 1973 var støttet af regionale organisationer (Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union, Den Islamiske Konferenceorganisation).
2) Syriens styre er støttet af Rusland og Irak.
3) I Libyen forekom en militær intervention som en politisk og operationel farbar løsning overfor en exceptionelt isoleret leder.
4) R2P gik for vidt med Libyen. De ikke-vestlige lande synes, at Vesten har misbrugt princippet: Der er i R2P kun lagt op til beskyttelse af civile, ikke til offensive angreb for at fremme et regimeskifte. Problematikken er, at gør befolkningsgrupper oprør mod et autoritært regime, så bliver en humanitær intervention til en intervention i en borgerkrig. Når man skal beskytte de civile, kommer først et angreb på regimet og dernæst et regimeskift derfor let på tale.
