Forelæsning ved Peter Viggo: Engelsk Skole Flashcards
Hvilke grundantagelser findes hos Den Engelske Skole?
- Det anarkiske samfund (IS) er ikke hobbesiansk men vil altid indeholde et samfundselement.
- IS har tre 3 elementer i konstant samspil: Konflikt (realisme/Hobbes), samarbejde (liberalisme/Grotius) og revolutionstænkning (marxisme/Kant).
- Stater har fælles interesser som afspejles i deres adfærd.
- Ideer, ideologier og moral spiller en central rolle i IS og dermed i IP.
- Stormagterne har et moralsk ansvar for at opretholde orden i international politik.
- Spændingen mellem orden og retfærdighed er fundamental.
- Udenrigspolitik som studiet af moralske dilemmaer – afvejning af orden vs retfærdighed; vil en intervention i Syrien gøre mere skade end gavn?
Hvad er det centrale spørgsmål i Den Engelske Skole?
Graden af samfunds/ordenselementet i statssystemet, dets grænser, og om det kan udvikle sig til et verdenssamfund. Husk at Engelsk Skole først og fremmest ønsker en stabil og retfærdig verdensorden → revolution/Kant/soldarisme er ikke et mål.
Hvad er Den Engelske Skoles analyseobjekt?
System: Karakteren af det internationale samfund/system;
o Man identificerer graden af samfundselement i international politik og vurderer dennes betydning for orden/retfærdighed (pluralisme/solidarisme).
Aktør: Statsmandens moralske dilemmaer i udenrigspolitiske handlinger;
o Forklarer aktørers beslutninger:
• Hvilke overvejelser har de haft (realistiske, rationalistiske og revolutionistiske)
• Hvilke overvejelser har haft størst vægt?
• Hvilke normative konsekvenser har det haft (orden/ retfærdighed)?
Hvilken metode anvender Den Engelske Skole?
1) Søger at etablere generelle udsagn om det globale politiske system/statssamfund → ikke positivistisk; formålet er ikke at udlede testbare hypoteser (derfor traditionalistisk tilgang).
2) Betoning af historisk forståelse og værdier, normer og ideers betydning.
3) Bruger elementer fra både rationalisme og reflektivisme.
4) Forståelse af virkelighed/historisk udvikling som socialt skabt og dermed foranderlig.
5) Normativt: Mål at forbedre statspraksis.
==> Som metode-anvisning kan det vel dårligt blive mere uklart.
==> Intet under at studerende og forskere ofte har svært ved at anvende denne tilgang i konkrete analyser!
Hvordan anvender Den Engelske Skole de tre paradigmer i en analyse?
1) IS integrerer de 3 paradigmer i én samlet analyse; man smider det hele i gryden og rører rundt.
2) De 3 paradigmer udgør tre elementer i det internationale samfund i konstant dialog.
3) IS fokuserer på blandingsforholdet mellem de tre på givet tidspunkt.
Hvad menes med ”statsmandens dilemma”?
Beslutningstagerens dilemma:
1) Ansvar for sin stat (realisme): Nationale interesse og hensyn til egne borgere.
2) Ansvar for det internationale samfund (rationalisme): Ansvar for at opretholde de primære institutioner (fx folkeret).
3) Ansvar for individets rettigheder (revolutionisme) (fx Responsibility to Protect R2P)
à Alle tre skal afvejes i forhold til humanitær intervention i Darfur, Syrien, Libyen osv. Afhængigt af hvad der prioriteres, læner vi os mod et internationalt samfund præget af pluralisme eller solidarisme. Dette skal studeres normativt – ikke videnskabeligt (kan kun analyseres kontekstuelt).
Graden af solidarisme i det internationale samfund – hvad peger for og imod?
Institutionalisering af menneskerettighederne langsom og ujævn
÷ Nat. sikkerhed > menneskerettigheder.
÷ Kollektiv håndhævelse af menneskerettigheder selektiv.
÷ Mange stater føler ikke pligt til at beskytte menneskerettighederne (Kina og Rusland); svage stater kan ikke.
+ Kraftig nat. og internat. modstand mod Bush Adm. brud på Genevekonventionerne og brug af tortur i krigen mod terror.
+ Obama forsøg på at lukke Guantanamo og forbud mod tortur.
+ 72% støttede EU menneskerettighedsindsats i FNs Generalforsamling i 1990erne.
Graden af samfundselement i det 21. århundrede:
Det 21. årh:
Realisme: Irakkrig, Afghanistan, Darfur, Congo (vægtede mest)
Rationalisme: delvist Afghanistan, Obama (lægger vægt på int. regler), EU-udvidelse, verden af mere end nogensinde præget af fællesregler?
Revolutionisme: delvis Irakkrigen
1990’erne:
Realisme: Rwanda,
Rationalisme: Irak krig, FN, WTO (vægtede højest)
Revolutionisme: Kosovo, Somalia
Den kolde krig:
Realisme: USA vs. Sovjet
Rationalisme: FN’s oprettelse, Gatt (vægtede højest?)
Revolutionisme: Apartheid (boykot). Vi ser meget få tendenser til at ændre ved systemet. (vægtede mindst)
WWI-WWII:
Realisme: Verdenskrigene (vægtede højest)
Rationalisme: Folkeforbundet
Revolutionisme: USSRs dannelse, Balfour-deklarationen
Hvordan ligner og adskiller Den Engelske Skole sig fra andre IP-teorier?
Konstruktivisme:
- Ideer og normer er vigtige i både konstruktivisme og Engelsk Skole.
- Nøglebegreber har kun værdi i og med at de er et produkt af sociale relationer. Magtbalance er ikke noget materielt, men en socialt konstrueret størrelse.
- Begge tilgange åbner op for ikke-statslige aktører. Bemærk: Wendt fortsat stater som primær aktør, ES især også statsmænd og diplomater.
Marxisme og kritisk teori:
Det normative spiller en stor rolle – ligesom hos Marxisterne.
- Mht. kritisk teori så er Engelsk Skole mere interesseret i at ”bygge op” end i at bryde ned. Skabe forståelse for dilemmaer frem for at bryde virkeligheden ned.
- Det Kosmopolitiske/kantianske system fjerner fokus fra stater til transnational solidaritet (Marx og globale klassesolidaritet).
- Meget holistisk (helhedsorienteret) tilgang.
- Historisk læsning.
Liberalisme:
- Engelsk Skole (solidaristerne) deler en tro på, at institutioner kan være med til at løse kollektive handlingsproblemer (ordentlige institutioner kan fjerne nogle af de ordensnedbrydende effekter af humanitær intervention).
- Liberalism of restraint vs. imposition er nogenlunde det samme som pluralisme vs. solidarisme.
- Det internationale system er ikke nødvendigvis konfliktfyldt.
Realisme:
- Fællestræk med klassisk: Sætter sig ind i statsmandens rolle.
- Engelsk Skole har det Hobbesianske system som en ofte forekommende tilstand.
Engelsk Skole:
- Ideen om et international samfund og påstanden om, at det faktisk er det vi har (Wendt medgiver, at realisterne har ret mht. anarkiet, men at det kunne være anderledes.
- Udtalt fokus på folkeretten.
