Dunne 2013: The English School. Flashcards
Hvad karakteriserer Den Engelske Skole?
En synteseteori: Syntese af forskellige teorier og koncepter. Kombinerer teori og historie, morale og magt. Skal huske navnene: Manning (ideen om det internationale samfund), Wight (ideen om de tre traditioner) og Bull.
Hvad karakteriserer feltet IP, og hvordan skal det undersøges, ifl. Den Engelske Skole (Bull)?
1) International politik er en menneskelig aktivitet og skal derfor forstås som influeret af placeringen i historien, normer, værdier og moralsk ansvar.
2) Fortolkende tilgang: Formålet er at forstå, ikke forklare
3) Fokus: Graden af international samfund i verdensordenen. Hvorfor stater vælger intervention i humanitære kriser eller ej, herunder beslutningstagers afvejning af orden vs. retfærdighed.
4) Historisk forståelse er vigtigt: Institutioner i det internationale samfund, fx international lov og magtbalance, skal forstås ud fra en historisk kontekst → kontekstuelt: Det ’rigtige’ er historisk betinget, der findes ingen universelle teorier (traditionalistisme: Historisk/sociologisk/juridisk læsning).
5) Man kan ikke være fuldstændig objektiv, men til gengæld skal man holde sig forholde sig kritisk til sine værdier.
6) IP er normativt: I verdenspolitik er problemet, hvordan man former et internationalt samfund, som både er retfærdigt og velordnet. Det væsentlige i en analyse er, hvilke (normative) ideer, som statsmanden tror på og forsøger at implementere. I politik er værdier således ofte uforenelige, og forfærdelige valg skal nogen gange træffes (statsmandens dilemma).
På hvilke punkter er Den Engelske Skole lig konstruktivismen?
Interstatslig orden er en social sfære, som konstituerer stater som agenter og socialiserer dem til at følge regler og konventioner (aftaler). Begge ser normer og institutioner som et udtryk for fælles viden og fælles værdier.
På hvilke punkter adskiller Den Engelske Skole sig fra konstruktivismen?
Konstruktivismen undersøger stater, mens Den Engelske Skole undersøger diplomater og statsledere, som tænker og agerer på vegne af deres stat eller deres institutioner. Beskæftiger sig med, hvordan statsledere retfærdiggør sig. En statsleder er begrænset af moralen i det internationale samfund, da en handling skal være legitim.
Hvad menes der med, at der er tre elementer i verdenspolitikken?
De tre elementer, det internationale system, det internationale samfund og verdenssamfund, findes ”derude” i verdenspolitikken, og kan undersøges ved et fortolkende forskningsdesign (Bull) → kan kaldes idealtyper: Fremhæver det vigtige ved hver enkelt. Den Engelske Skole lægger vægt på det internationale samfund, men de to andre er med til at gøre grænser og begrænsninger ved det int. samfund klart.
Hvad er det internationale samfund?
Et internationalt samfund er en gruppe stater, som er bevidste om fælles interesser og fælles værdier, og som derfor former et samfund, forstået på den måde at de forpligter sig selv på de fælles regler i deres relation til hinanden og arbejder indenfor fælles institutioner.
Heraf kan afledes, at: 1) Medlemmerne af det internationale samfund er suverænstater; anerkendelse af suverænitet er grundlæggende i deres relation, 2) stater har repræsentanter; staten ansætter officielle folk til at agere for sig, 3) der SKAL være fælles interesser ml staterne, så som handel → jo mere økonomisk interdependens, desto større sandsynlighed for at staterne udvikler institutioner til at realisere fælles interesser og formål.
Bull påstår, at der altid har eksisteret et vist samfundselement (se også Bull, 1977).
Hvad er ”det pluralistiske internationale samfund”?
Staters frihed og orden mellem dem. Regler koster ikke noget at følge, men giver et kæmpe afkast. Statspraksis domineres af ”regler for sameksistens”: En struktur for sameksistens, bygget på fælles anerkendelse af stater som uafhængige og juridisk lige medlemmer af samfundet. Intervention anses som en trussel mod den gensidige respekt og tolerance i det int. samfund.
Hvad er ”det solidaristiske internationale samfund”?
Den fælles håndhævelse af internationale regler og beskyttelsen af menneskerettigheder. Fælles værdier og institutioner, bundet sammen af juridiske love (som ved det pluralistiske samfund). Adskiller sig ved, at værdier og institutioner har en anden mening: Individer har grundlæggende rettigheder, og det er medlemmerne af det internationale samfund, som skal beskytte disse regler.
