Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Samfundsfag c > Kapitel 8 + 9 > Flashcards

Kapitel 8 + 9 Flashcards

Økonomi og velfærd

1
Q

Definer forbrugerssamfund

A

vi køber konstant for at få hverdagen til at hænge sammen. derudover skabes vores identitet gennem det, vi køber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Redegør for økonomi

A

Prioritering af behov og brug af knappe ressourcer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definer privatøkonomi

A

Penge, man selv tjener (indtægt) og bruger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv Abraham Maslows behovspyramide, herunder mangel- og vækstbehov

A

Mangelbehov: basale behov, danner grundlag for mennesket trives
1. fysisk: mad, vand, søvn
2. sikkerhed: personlig, økonomisk mod sygdom/ulykker
3. social: sociale relationer

Væsktbehov: forsvinder ikke, selvom opfyldt
1. påskønelse: forstærkelse af selvværd gennem anerkendelse og respekt
2. selvrealisering: behov for opnå mål og udvikle evner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Redegør for forbrugsmønster

A

Forbrugsmønster: tendens i befolknings forbrug

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer marked

A

sted, hvor købere og sælgere mødes og handler m. hensigt at opfylde behov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør for udbud, efterspørgsel og markedsligevægt

A

udbud: det, der er/tilbydes
efterspørgsel: det, der efterspørges og købes
markedsligevægt: udbud og efterspørgsel krydser hinanden - sælger og handler enig om pris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv markedsmekanismen

A

Udbud og efterspørgsel bestemmende for prisdannelsen

Kan påvirkes af: modetrends, kvalitet, konkurrence, status og reklamer

HØJ UDBUD: supermarkedet har købt for mange leverpostej tæt på udløbsdatoen. PRISEN FALDER: supermarkedet sænker prisen for at friste kunderne.

STOR EFTERSPØRGSEL: ønske om en bestemt vase, som trender på SOME og storkøbes. PRISEN STIGER: butikkerne vurderer, at borgerne er villige til at betale mere.

BALANCERET UDBUD OG EFTERSPØRGSEL: butik har 100 par sko, 1 par sælges pr. dag. PRINSEN UÆNDRET: begge parter er tilfredse - markedsligvægts punktet er nået.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad drejer samfundsøkonomi sig om?

A

Overordnede behov, der er i samfundet og hvorledes ressourcerne fordeles og anvendes mellem borgerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn de økonomisk aktører i det økonomiske kredsløb

A
  1. husholdninger (forbruger/husstande)
  2. virksomheder (producenter og forhandlere)
  3. offentlig sektor (stat, region og kommune)
  4. finansielle sektor (banker)
  5. udlandet (import/eksport mellem DK og andre lande)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv, hvorledes en ond cirkel kan opstå i det økonomiske kredsløb

A
  1. Udlandet køber ikke DK produkter
  2. DK produktion falder
  3. DK må fyre og arbejdsløsheden stiger
  4. Forbruget falder pga. fald i lønindkomst
  5. Virksomheder skærer igen ned og må fyre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Redegør for de 3 erhverv

A

Primær: udvinding af råvarer fx landbrug, fiskeri

Sekundær: forarbejdning af råvarer fx fiskefabrik

Tertiære (service): tjenester fx frisør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Redegør for den offentlige sektor samt rolle

A
  1. stat, region og kommuner
  2. kommune: skoler, plejehjem, børnehaver
  3. region: sundhedsvæsnet
  4. stat: fastlægger økonomiske ramme for kommuner og regioner, udbetaler løn til offenligt ansatte eller SU-modtagere. Finansiere også offentlige ydelser via. skatte og afgifter.
  5. give tilskud i kriser: hjælpepakker og løn under corona
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definer skat, afgifter og tilskud

A

SKAT: En afgift, som betales af husholdninger virksomheder i “indkomstskat”, hvor alle lønmodtagere skal betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag. Findes også:
1. personfradrag (lønmodtager under 18 ikke betale skat af 46.700 kr.)
2. bundskat: hvis man har over de 46.700 kr.
3. topskat: mere end 544.800.
Jo mere, man tjener, jo mere skal man betale i skat (progressiv beskatning vs. flad skat). Beløbet efter skat kaldes disponibel indkomst.

AFGIFT: fungerer som skat på en vare - 25% (moms) går som skat, mens resterende går til virksomheden (indirekte skat)

MOMS: afgift på alle varer. Findes desuden særlige afgifter på biler, cigaretter og alkohol m. ønske om at nedsætte forurening, få færre til at ryge og konsekvenser af alkoholmisbrug.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv den finansielle sektors rolle i det økonomiske kredsløb

A

At låne, kan både være positivt og negativt. Samme kan gælde for virksomheder fx landmand vil udvide m. en grisestald. Det koster dog, hvilket ikke alle kan.

Banker hjælper m. disse lån. Lånets pris afhænger af renten, som er det, banker tjener på. Banker tilbyder afdragsordninger, hvor lånte penge kan betales over en årrække. Derudover v. fx hus, er der indlagt en rentesats af det samlede beløb: både rente + lån.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv udlandets rolle i det økonomiske kredsløb

A

DK importere og eksportere m. udlandet. Handlen og landenes forhold er vigtige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de 6 økonomiske mål

A
  1. Økonomisk vækst (BNP)
  2. Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse
  3. Lav inflation
  4. Ligevægt på betalingsbalancen
  5. Balance i den offentlige sektors budget
  6. Bæredygtig udvikling og grøn vækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Redegør for økonomisk vækst som økonomisk mål

A

Økonomisk vækst: adgang til flere og mere avancerede goder og forventning til stigning i rigdom. Fx nye telefoner har flere funktioner end tidligere.

Økonomisk vækst måles i BNP, værdien af et lands samlede produktion i løbet af et år. BNP indikerer derved et lands rigdom og indbyggerens velstand. BNP kan dog også stige v. bandekonflikter, da hospitaler vil få flere opgaver og levere mere service.

Økonomisk vækst: når BNP stiger m. 1,5-2% pr. år. Skal desuden være højere end produktionen for at sikre vækst i velstand, eller falder beskæftigelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Redegør for lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse som økonomisk mål

A

Ved høj arbejdsløshed, må enkelte forbruge mindre og nedsætte levestandard. For samfundet, går ressource til spilde, når de ikke er i beskæftigelse. Derudover stiger udgifter til kontanthjælp, mens skatteindtægten falder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv de fire former for arbejdsløshed som økonomisk mål

A
  1. Konjunktur: skyldes lav vækst i samfundsøkonomien (nedgangskonjunktur). Vedrører bl.a. erhvervssektorer som bygge- og transportbrancher, som er følsomme for disse.
  2. Struktur: manglende match mellem udbud/efterspørgsel af arbejdskraft bl.a. pga. globalisering, hvor noget arbejde er rykket til udlandet - dermed ulighed i hhv. mangel og brugen for arbejdskraft.
  3. sæson: nogle jobs er sæson-bestemte fx julemand i Tivoli.
  4. Friktion: midlertidig arbejdsløshed. Perioden mellem det gamle og nye job, kortvarig arbejdsløshed.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Redegør for lav inflation som økonomisk mål

A

Inflation: Generelle prisstigninger i et samfund fx hvis efterspørgslen stiger eller udgifterne: lønudgifter og råvarers priser stiger.

Høj inflation: varer bliver dyre og svækker efterspørgslen. Påvirker udlandet som vil forsøge at købe varer billigere andre lande, hvor DK mister eksportindtægter.
1. Konkurrenceevnen svækkes: landets evne til at sælge varer i konkurrence m. andre lande og virksomheder.

Lav inflation: varer er interessante og konkurrencedygtige m. udlandet. Sikrer betingelser for, at DK virksomheder kan eksportere til udlandet og gastholde arbejdspladser.

Deflation: prisfald fx udskydes investeringer, da priser forventes at falde: hvorfor købe noget i dag, der er billigere i morgen?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Redegør for betalingsbalancen som økonomisk mål

A

Betalingsbalancen: DK’s samlede udgifter ift. indtægter for udlandet. Opgørelse af transaktioner m udlandet.

Underskud: når import overstiger eksport, hvor staten/banker må låne penge i udlandet, hvilket stiger udlandsgælden.

Midlertidlige lån er uproblematisk, så længe underskud er midlertidig. Er den permanent, vil have konsekvens: betale afdrag og renter af udlandsgæld.

Mål: holde betalingsbalancen på 0 eller overskud, så de ikke står i gæld.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Redegør for balance i det offentlige budget som økonomisk mål

A

Sorte tal på bundlinjen: når udgifter er trukket fra indtægter, stort overskud.

Røde tal: der er underskud.

Offentlige modtager indtægter, men har også mange udgifter fx løn, renter, investeringer.

Mål: budget skal være i balance eller i overskud.

Andre mener: underskud kan sætte gang i samfundsøkonomi fx corona, hvor offentlig sektor sikre løn, efterspørgsel og virksomheders indtægter og produktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Redegør for konkurrenceevne som økonomisk mål

A

Landets virksomheders evne til at sælge varer i konkurrence m. udlandets.

Faktor: lønniveau, produktivitet, valutakurser, varekvalitet, omkostninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Redegør for bæredygtig udvikling og grøn vækst som økonomisk mål

A

Naturlige råvarer og ressourcer til produktion (input) forarbejdes af virksomheder og sender affald og forurening tilbage (output). Natur har dog begrænset ressourcer.

Brundland-rapport: målsætning, at økonomisk vækst skal foregå, så fremtidige generationer har mulighed for samme velstandniveau.

26
Q

Beskriv konflikterne mellem de økonomiske mål

A

Grøn vækst og økonomisk vækst: tilføjer udgift til produktion af varer, hvorledes produktion faldende.

Lav arbejdsløshed : kan presse priserne op og medføre inflation grundet flere penge i husholdninger, som øger privat forbrug og større efterspørgsel. Denne vil virksomheder komme i møde og øger derfor produktion v. ansætte flere, hvorved omkostninger stiger. For at betale produktionsomkostninger, sættes varerpriser op.

27
Q

Redegør for konjunktursvingninger, herunder opgangs- og nedgangskonjunktur samt høj- og lavkonjunktur

A

Konjunktursvingninger: samfundøkonomiske situaiton og aktivitetsniveau fx oliekrisen: oliepriser stiger, øget produktionsomkostninger for virksomheder. stigende arbejdsløshed og fald i BNP.

  1. Opgangskonjunktur: stigende vækst i BNP og faldende arbejdsløshed
  2. Højkonjunktur: stabil opgangskonjunktur
  3. Nedgangskonjunktur: faldende BNP i stigende arbejdsløshed
  4. Lavkonjunktur: stabil nedgangskonjunktion
28
Q

Redegør for økonomisk recession

A

Økonomisk afmatning og nedgangskonjunktur, hvor BNP er faldende i to eller flere kvartaler i træk.

29
Q

Forklar kort om finanskrisen og coronakrisen

A

2000’erne krakkede amerikanske banker, da boligejere ikke kunne betale lån og husleje, hvor banker ikke kunne låne ud til nye investeringer. Efterspørgsel i huse faldt og lod det gå på tvangsauktion. Nedgangskonjunktur.

2019-2022: virksomheder lukkede, forbruger måtte ændre adfærd grundet nedlukning. Hospitaler særligt pressede pga. behandlingskrævende patienter samt arbejde i testcentre. Internetbutikker havde massiv væskt.

30
Q

Redegør for hvilke økonomiske instrumenter, den offentlige kan tage i brug (finanspolitik)

A
  1. sænke/hæve skatten
  2. øge/sænke offentlige forbrug
  3. øge/sænke offentlige investeringer

Alt efter om det hæves/sænkes kaldes for ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

31
Q

Redegør for hvilke økonomiske instrumenter, nationalbanken kan tage i brug (pengepolitik)

A

Sænke/hæve renten af lån enten via. ekspansiv eller kontraktiv pengepolitik.

32
Q

Redegør for finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv

A

Ekspansiv: ønsker øge økonomisk aktivitet og skabe vækst v. fx. lavkonjunktur:
1. sænke skat
2. øge offentlige forbrug
3. øge offentlige investeringer

Mål: igangsætte privatforbrug og produktion samt nedbringe arbejdsløshed.
Problem: offentlige sektors gæld stiger og resulterer i underskud på statens budget - dyre lån og inflation

Kontraktiv: dæmpe vækst fx v. overophedning af økonomien (højkonjunktur): kraftig øget vækst, men mangel på arbejdskraft, fare for inflation)
1. hæve skat
2. besparelse og sænke offentlige forbrug
3. udskyde eller sænke offentlige investeringer

Mål: dæmpe forbrug i husholdning og produktion i virksomheder fx skattestigning får efterspørgsel til at falde og sænke produktion, så lav inflation fortsætter.

Problem: føre til arbejdsløshed og konkurs.

33
Q

Redegør for pengepolitik, ekspansiv og kontraktiv

A

Ekspansiv: renten sættes ned og det bliver billigere at låne penge. Dette vil motivere virksomheder og boligkøbere til at låne. Sætter således gang i virksomheder og forhøje kvalitet samt skabe nye arbejdspladser.

Kontraktiv: renten hæves og dyrere at låne penge. Virksomheder bliver påpasselige m. at låne.
1. boligmarkedet særlig følsomt, da lånet fylder meget. Sættes renten op, falder den disponelle indkomst.

34
Q

Redegør for strukturpolitik

A

række tiltag fx arbejdsmarked, uddannelses og forskningspolitik.

Instrumenter: stramnings, opkvalificerings og uddannelsespolitik.

35
Q

Redegør for stamningsstrategien

A

Gør ledige mere aktive i jobsøgning samt skære ned på kontanthjælp for at øge motivation.

36
Q

Redegør for opkvalificeringsstrategien

A

Offentlige sektor opkvalificerer arbejdsløse gennem efteruddannelser og kurser - koster penge

37
Q

Redegør for de økonomiske systemer, herunder plan-, markeds- og blandingsøkonomi

A

Planøkonomi: økonomi planlægges på forhånd. Produktion af varer fastlægges uafhængig af efterspørgsel. Gælder også priser.

Markedsøkonomi: baserer sig på fri konkurrence, hvor pris og produktion fastlægges gennem markedsmekanismen om udbud og efterspørgsel

Blandingsøkonomi: blanding. Den offentlige fastlægger noget af produktionen, mens husholdning og virksomheder stadig kan handle frit via. markedsmekanismen.

38
Q

Definer velstand og velfærd

A

Velstand: material rigdom

Velfærd: livskvalitet, trygt og godt liv

39
Q

Beskriv Erik Allardts 3 velfærdsbehov

A

At have: dække over behov fx indkomst, hjem, uddannelse

At elske: sociale relationer

At være: anerkendelse og fællesskabsfølelse

40
Q

Redegør for velfærdstrekanten og dens 3 samfundsarenaer, Esping-Andersen

A

Viser forholdet mellem marked, civilsamfund og staten. Tilknyttet en ideologi også.

41
Q

Redegør for markedets rolle i velfærdstrekanten

A

Sted, hvor individ kan købe sig til tryghed fx forsikring via. transaktioner - kræver penge.

42
Q

Redegør for statens rolle i velfærdstrekanten

A

Skal sikre borgers mulighed for et godt liv og omfordeler som velfærdsstat velfærdsydelser v. opkræve skatter/afgifter.

Kaldes offentlig sektor: stat (uddannelse), regioner (sundhed) og kommuner (social service) m. hver deres område.

43
Q

Redegør for civilsamfundets rolle i velfærdstrekanten

A

Udgør familie og andre lokale fællesskaber og bygget op på frivillige menneskelige relationer. Løser problemer gennem social interaktion (medborgerskab) samt præget af uformelle normer.

44
Q

Redegør for den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel, Esping Andersen

A

Ideologi: socialdemokratisme og blandingsøkonomi

Alle borgere har samme rettigheder og skal betale skat og afgifter, som sikrer høj omfordeling. Forsøger at udligne økonomiske forskelle og skabe lige muligheder for alle

Stat: central rolle af tildeling af velfærdsydelser fx folkepension, gratis uddannelse, ældrehjælp, sundhed osv.

45
Q

Redegør for den residuale (liberalistiske) velfærdsmodel, Esping Andersen

A

Markedet er centralt for adgang til velfærdsydelser, hvor staten kun hjælper de svageste. Mindre skat og kvalitet ift. privat og dermed mindre omfordeling.

Ideologi: liberalisme. Borgerne skal sikre egen velfærd via. markedet fx køb af forsikringer - altså vurdere egne behov.

Marked skal fungere så fri som muligt (fri markedsøkonomi), staten skal være mini!

46
Q

Redegør for den korporative (konservative) velfærdsmodel, Esping Andersen

A

Virksomheder/stat indgår tæt samarbejde for at sikre velfærd. Civilsamfundet spiller stor opg. ift. velfærdsopgaver tilknyttet familien fx børnepasning.

Ideologi: konservatisme. Familie, kirken og andre lokale fællesskaber er centrale og familien.

Arbejdstilknytning er stor og skre velfærdsydelser fx indtægtstab ved fyring samt sygeforsikring for hele familien.

Staten kan give tilskud tl udsatte borgere: ingen arbejde/familie og spiller en mindre rolle.

47
Q

Nævn velfærdsstatens udfordringer, interne og eksterne

A

Interne: demogratisk udvikling, forventningspres, nye familiemønstre, stigende ulighed og marginalisering

Intern og ekstern: forandringer på arbejdsmarkedet

Ekstern: Global konkurrence, immigration

48
Q

Redegør for demografiske udfordring samt nye familiemønstre

A

Gruppen af ældre er større end gruppen af erhvervsaktive. Dermed skal en mindre gruppe forsørge en større gruppe, der foruden benytter mange af sundhedsydelserne (hjemmepleje, plejehjem).

Samtidigt ændrer familiemønstrene: ikke født mange børn generelt samt stigning i solo-familier, der søger hjælp fra offentlige.

49
Q

Redegør for forsøgerbyrden

A

Gruppe af mennesker, der er storforbruger er velfærdsydelserne fx arbejdsløse og ældre befolkning. Flere ikke-arbejdende skal forsøges af færre arbejdende.

50
Q

Redegør for borgernes forventninger og stigende ulighed

A

Forventning om kvalitet fra velfærdsstaten grundet beskatning og skaber pres mod politikerne. Mange begynder at søge private tilbud og skaber ulighed, hvilket modarbejder universelle model. Svækker desuden opbakning om at betale skat.

51
Q

Redegør for flexicurity-modellen

A

løn, pension, ferie og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter - dvs. fagforeninger samt arbejdsgivernes repræsentanter fx Dansk Industri.

Sørger for: lønmodtager lever fornuftigt m. gode arbejdsvilkår, mens arbejdgiver sikrer fleksibilitet i virksomhed samt tilpasning til skiftende økonomiske konjunkturer.

Dog grundet socialt sikkerhedsnet, har virksomheder nemmere ved at fyre og tilpasse produktion til efterspørgsel.

Udfordring: velfærdsstaten har mindre penge til rådighed til sikkerhedsnet

52
Q

Redegør for forandringerne på det danske arbejdsmarked

A

Stigning i udenlandske virksomheder, som ansætter på deltid og m. reducerede arbejdsvilkår fx Ryanair. De ønsker billig levering af tjenesteydelser og presser på løn og arbejdsvilkår.

Der frygtes: at virksomheder skaber lønpres og føre til lønnen og arbejdsvilkår svækkes. Efterhånden føre til, at staten mister indtægter og dermed svært at finansiere velfærdsmodel.

53
Q

Redegør for den økonomiske globalisering (konkurrenceevne/virksomhedsflugt)

A

M. større udenlandsk handel er landene blevet mere afhængige af hinanden.

Fordelen er, at der gives adgang til globalt marked, men øger konkurrencen. Derved til virksomheder flytte produktionen til udlandet til billigere omkostning (outsourcing).

Udfordring: danskere i ufaglærte jobs er udsatte, da de mister job. Dermed pres om en højere uddannelse.

54
Q

Redegør for arbejdstagere inden for EU

A

Som medlem af EU, kan vi rejse frit og handle med hinanden uden betale told på varer og tjenester. Vi kan også arbejde således. Mange søger job i DK.

Udfordring: udenlandske tager jobs til lavere timeløn end danskere. Dermed vil komme pres mod højere lønninger, hvis de ikke tegner overenskomster og medføre, at arbejderne må nedsænke lønnen eller miste jobbet til billigere arbejdskraft.

Social dumping: arbejds- og lønforhold forringes som konsekvens af udenlandsk arbejde i DK.

På længere sigt: miste indtjeningsmuligheder og arbejdspladser, som kan belaste velfærdsstaten, da skattegrundlaget vil falde.

55
Q

Definer globalisering som ekstern udfordring

A
56
Q

Definer immigration som ekstern udfordring

A

Udfordring: når immigranter ikke kan forsørge sig selv. skaber pres hos finansieringen af velfærdsmodellen.

Afhænger dog af:
1. antallet
2. hvorvidt det lykkedes for indvandrene at tilknytte sig arbejdsmarkedet, da de ville kunne udgøre positivt bidrag

57
Q

Redegør for nedskæringsstrategien

A

Går i retningen mod residuale:

  1. Nedskæring i serviceydelser ved at udlicitere (overlade til private virksomheder) og lade borgerne betale mere via. brugerbetaling.
  2. Nedskæring på offentlige tilskud fx ikke-livsnødvendig medicin, idrætsanlæg og kultur.
  3. Anvende indkomstbestemte sociale ydelser: dem der kan betale, må selv finansiere ift. børnepasning og pension.
  4. Styrke civilsamfund og lade dem overtage nogle opgaver: empowerment: sætte folk til at handle selv
58
Q

Redegør for udvidelsesstrategien

A

Udvide arbejdsstyrken!!!

  1. forhøje pensionsalderen
  2. tage imod indvandring - især inden for plejesektoren
  3. kortere uddannelsesforløb
59
Q

Redegør for omprioriteringsstrategien

A

Grundige eftersyn af velfærdsområder og prioritere bedst muligt m. særligt fokus på de svageste fx udgifterne på sundhedsområderne er steget, men ikke gjort stor tilfredshed. Derfor diskutere forventninger til offentlige sundhed er i stand til og ikke fx flytte nogle sundhedsopgaver til det lokale og reducere hospitalsindlæggelser og behandlinger.

SU: kan blive et lån og ikke tildelt beløb?

60
Q

Redegør for DK’s bevægelse fra velfærdsstat til konkurrencestat

A

Velfærdsstat: alle har værdi, og skal opleve det gode liv.

Konkurrencestat:
1. Ønsker at befolkning/virksomheder deltager i global konkurrence i stedet for, at blive kompenseret mod konjunktur i global økonomi.
2. Forsøge at gøre enkelte ansvarlige for sit liv og ser fællesskab som knyttet til arbejde og frihed ift. at realisere egne behov.
3. frmemer dynamik i frem for stabilitet

Samfundsfag c (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions