Kapitel 4

Question 1

Redegør for livsformer og nævn de 3 livsformer, Thomas Højrup

Answer 1

Betegner den enkeltes forhold mellem fritid og arbejde. Herunder forskellige holdninger til samfundet og livet.

1. den selvstændige
2. lønarbejder
3. karrierebundne

Question 2

Uddyb den selvstændige livsform

Answer 2

Arbejdets indhold: selvstændigt arbejde - dvs. egen chef og succes afhængig af en selv. Målet er ikke rigdom men selv at kunne skabe og bestemme.

Holdning til fritid: underordet - ikke adskilt fra arbejde. Man arbejder hårdt og længe, dermed mindre fritid.

Bud på perfekt liv: Arbejdsliv og fritid flyder i et fx familievirksomhed, hvor alle medlemmer samarbejder - altså landmand.

Question 3

Uddyb lønarbejderlivsformen

Answer 3

Arbejdets indhold: Arbejdet ikke et mål, men middel til at opnå mål: fritid. Arbejdet må gerne være interessant men godt betalt.

Holdning til fritid: klar skillelinje mellem arbejde og fritid. Lønarbejdet finansierer den “gode fritid”

Bud på perfekt liv: mulighed for at forbruge og gøre det, man lyster - herunder et arbejde m. god løn.

Question 4

Uddyb den karrierebundne livsform

Answer 4

Arbejdets indhold: lever for arbejde. Stort ansvar og loyalitet - altså tilrådig for virksomhed. Høj løn.

Holdning til fritid: grænsen er flydende - bruges til udvikle karriere fx møde relevante personer.

Bud på perfekt liv: et karrierebundent liv m. høj løn, stort forbrug og status fx direktør/politiker. Derudover vigtigt m. en støttende ægtefælle.

Question 5

Definer livsstile

Answer 5

Handler om, at man gennem en kortlægning er befolkningens forbrugsmønstre kan påpege ligheder og forskelle mellem bestemte sociale grupper.

Question 6

Forklar Minervamodellens segmenter

Answer 6

1. Blå (moderne + materialistisk): høj uddannelse, prestige og indkomst. Knyttet til private erhvervsliv samt resultatorienterende.
2. Grøn (moderne + idealistisk): høj uddannelse og prestige, middel indkomst. Knyttet til offentlige og uddannelsessystemet. Indre værdier.
3. Violet (materialistisk + traditionel): lav uddannelse, middel prestige, høj indkomst. Knyttet til primære erhverv og håndværk. Praktisk arbejde.
4. rosa (idealistisk + traditionel): lav uddannelse, prestige og indkomst. Knyttet til familie og lokalområde. Omsorg, indre værdier.
5. grå: påvirkes af alle segmenter

Question 7

Redegør for, menneskets opfattelse som hhv. subjekt og objekt (struktur-aktør-forholdet)

Answer 7

objekt: vi er skabt i et samfund og påvirkes af omgivelser.

subjekt: vi er selv aktører, der påvirker sig selv samt omgivelser.

Question 8

Redegør for Pierre Bourdieus habitus begreb

Answer 8

Indlærte koder (oplevelser og erfaringer), som gemmes i vores bevidsthed og ligger bag for, hvorledes vi agerer i bestemte situationer.

Question 9

Redegør for Pierre Bourdieus kapital begreb

Answer 9

Individets ressourcer, som vi er i besiddelse af

1. økonomisk: penge
2. kulturel: viden og uddannelse
3. social: sociale relationer
4. symbolsk: prestige og ry

Disse indgår i ens habitus

Question 10

Hvilken betydning har mængden af kapital for individet?

Answer 10

Mængderne af kapital kan influere individets tankegang, handling samt magtposition inden for et felt.

Høj: grundet høj kapital bedre fornemmelse for, hvordan man skal agere inden for et bestemt felt.

Lav: ikke tilstrækkelig i stand til at vide, hvorledes man skal agere og føre til, at man klarer sig mindre godt i et felt.

Fx en gymnasieelev med mindre kulturel kapital ift. en elev med større kulturel kapital.

Question 11

Redegør for Pierre Bourdieus felt begreb

Answer 11

Et afgrænset område, en social arena, i samfundet.

Question 12

Definer levevilkår

Answer 12

Dækker over enkeltes indkomst, uddannelse, erhverv og position i samfundet (tilknytning til arbejdsmarkedet) - en anden måde at skildre forskellen i den danske befolkning.

Question 13

Redegør for social mobilitet, herunder generations- og karrieremobilitet

Answer 13

Muligheden for at ændre på nuværende sociale position og bevæge sig op ad den sociale rangstige

Generation: børn bevæger sig til anden socialgruppe end forældre v. samme alder

Karriere: bevægelser i en persons levetid - skift mellem socialgrupper igennem livet

Question 14

Redegør for social arv, herunder negativ arv

Answer 14

Social arv: videreførsel af forældres normer/værdier, social status og ressourcer.

Negativ social arv: barn af misbrugere, der risikere at videreføre denne sociale adfærd.

Question 15

Giv bud på, hvorledes negativ social arv kan bekæmpes

Answer 15

Velfærdsydelser fx gratis uddannelse, børnepenge og SU

Question 16

Beskriv den sociale arv i DK gennem årene

Answer 16

1. Meget udbredt under det traditionelle samfund m. lav mobilitet.
2. 40-70’erne: Faldende efter skolepligt
3. Igen stigende: Rockwool Fonden forklarer: skyldes at uddannelsesløftet vedrører andelen, der fuldfører videregående uddannelser - børn fra ressourcestærke hjem.

Question 17

Beskriv hvilke faktorer ens levevilkår påvirkes af

Answer 17

1. Hvor og m. hvem man opvokser hos
2. Ressourcer (kapital)
3. Hvorledes man vokser op (normer/værdier)

Question 18

Nævn former for ulighed

Answer 18

Økonomisk, kulturel og social (kapital)

Question 19

Definer en mønsterbryder

Answer 19

En, der formår at bryde den negative sociale arv fx børn af udsatte forældre.

Question 20

Definer relativ fattigdom

Answer 20

Vurdere fattigdom ift. omgivende samfund og varierer alt efter, hvor i verden man befinder sig. Her kigges på handlemuligheder og afsavn, som må lides.

Question 21

Definer absolut fattigdom

Answer 21

Mangel på basale fornødenheder so mad, tøj og bolig, at sundheden og livet er truet. Angives i en fast beløbsgrænse.

Question 22

Redegør for DK’s indikatorer for fattigdom (relativ fattigdom)

Answer 22

Lavindkomst: har under 50% af medianindkomsten i disponibelt beløb at leve for.

Relativ fattigdom: samme indkomstmål som lavindkomst samt har ikke en formue, som overstiger 50% af medianindkomsten.

Økonomisk sårbare: svært ved at få penge til at slå til samt bagud ift. betaling af regninger. Kan ikke betale forudset udgift på 10.000 uden at låne.

Question 23

Hvilken bekymring ses blandt mennesker m. betydelige økonomiske og sociale problemer?

Answer 23

Ekskludering fra det danske samfund pga.:

1. vanskeligt v. at deltage i sociale fællesskaber
2. ensomhed
3. livet føles som det samme
4. forsøger at opnå anerkendelse og bekræftelse blandt ligesindede.
5. bliver oftere syg, dårligere sundhedstilstand
6. devalueringsproces: omgivende samfund ser ned på gruppen

Question 24

Hvad siger Socialdemokratiet om fattigdom i DK?

Answer 24

Ønsker ikke for stor ulighed, til gengæld lige fordeling af væskt - dvs. ejer man mere, kan man betale mere.

Question 25

Hvad siger Venstre om fattigdom i DK?

Answer 25

Mener, at alle skal have lige muligheder til at blive noget (kulturel kapital)

Fattigdom: færre ressourcer

Skyldes: negativ social arv samt lav mobilitet

Liberalisme: tror på individs potentale

Ønsker ikke absolut lighed og respektere, at nogle har det sværere

Question 26

Hvad siger Enhedslisten om fattigdom i DK?

Answer 26

Skyldes: skattelettelser til rige og dermed taget penge fra fattigste

Syn: dem der har mest, kan bidrage mest til fælles velfærd. Ønsker at skabe mere lighed.

Fattigdom: fx ikke råd til fødselsdag eller fravalg af medicin

Løsning: Robin-Hood-princippet, afskaffe fattigdomsydelser fx kontanthjælpsydelser