Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Samfundsfag c > Kapitel 2 + 3 > Flashcards

Kapitel 2 + 3 Flashcards

Identitet

1
Q

Definer sociologi

A

Læren om det sociale: mennesker i samfundet - altså sociale liv og relationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer socialisering og nævn de tre former

A

Måden vi opdrages ind i samfundet og indlære tilhørende normer og værdier.

Socialisering findes af tre former:
1. Primær: i hjemmet
2. Sekundær: i skolen
3. dobbeltsocialisering: blanding

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Uddyb “primær socialisering”

A

Foregår i hjemmet m. familien, hvor individ første gang lærer om normer og værdier.

Barnet er uerstatteligt m. følelsesmæssige bånd til forældre. Barnet lærer at formulere egne behov, men bliver følsom for andres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Uddyb “sekundær socialisering”

A

Foregår uden for hjemmet, hvor indlæring af normer og værdier fortsætter.

Barnet er udskiftelig og relationer objekt for arbejde. Sociale kompetencer udvikles: lærer at agere i forskellige sociale arenaer, hvorved selvstændighed og fleksibilitet i relationer øges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Uddyb “dobbeltsocialisering”

A

En blanding af primær- og sekundærsocialisering. Efterhånden udbredt grundet ændringer i senmoderne samfund: sommerfuglemodel
1. Forandringer i kønsroller: flere på arbejdsmarkedet
2. Ændringer i familietyper: generations til kernefamilie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Fordele og ulemper af dobbeltsocialisering iflg. Lars Dencik

A

Fordel: barnet lærer tidligt at agere i forskellige sociale arenaer, hvorved selvstændighed og fleksibilitet i relationer øges.

Ulempe: barnets rykkes for hurtigt fra hjemmet og overlades til sig selv - altså øges individualiseringen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør for de 4 familietyper (fællesskab vs. individualitet)

A
  1. Teamfamilien: mange planer sammen, men også plads til dyrke egne interesser.
  2. Svingdørsfamilien: udvikler egne egenskaber og plejer sociale relationer på bekostning af familiefællesskabet.
  3. Patriarkalsk familie: mandeligt overhoved, som fastlægger normer/værdier.
  4. Socialt akvarium: til stede under samme tag, men foretager ikke noget sammen bevidst.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar multisocialiseringsmodellen

A

Udbyggelse af sommerfuglemodellen m. hensyn til:
1. teknologisk udvikling
2. nye familieopfattelser: regnbuefamilier el. single familier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør for normer, herunder formelle og uformelle

A

Norm: forventet adfærdsregel

  1. Formel: officielle regler fx lovgivning til regulering af opførsel
  2. Uformel: uskrevne adfærdsregler fx række hånden op
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar, hvad det siges, at en norm er internaliseret

A

En norm overholdes, selvom normsenderen ikke er til stede af frygt for modreaktion (sanktion).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Redegør for sanktioner, herunder positive og negative

A

Sanktion: modreaktion, når normer afviges.

  1. Negativ: straf fx bøde eller eksklusion fra fællesskab
  2. Positiv: belønning fx flittig elev
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Redegør for social rolle, herunder formel og uformel position

A

Social rolle: rolle/position, der påtages i social arena fx klassens mor. Hertil knytter forventninger og krav til bestemt adfærd

  1. Formel: person, valgt til bestem position fx lærer
  2. Uformel: titel, som klassens elever indtager
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Redegør for social struktur og rollekonflikt

A

Social struktur: Organisation af fællesskabets forskellige sociale roller, herunder normer/værdier og magtfordeling.

Rollekonflikt: når egne forventninger til rolle ikke er i overensstemmelse m. omgivelsernes. Derved må tilgangen til positionen ændres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Redegør for identitetsbegrebet

A

Forståelse af hvem vi er, hvordan vi vil/bliver opfattet som et menneske m. følelser, sanser, fornuft og en biografi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Uddyb identitetens 4 niveauer

A
  1. Jeg: menneskets kerneidentitet ift. biologisk arvemateriale samt erfaringer. Afgørende for at vi hver dag oplever os som os selv.
  2. Personlig (branding): bevidste valg for at fremstå bestemt.
  3. Social (image): måden man reelt opleves af omgivelser gennem sociale roller.
  4. Kollektiv: behov for tilhøre en gruppe fx etnicitet eller religion m. fælles identifikation og forestilling om, hvordan de adskiller sig fra andre.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Redegør for sociale gruppers virkning samt 3 kriterier (kendetegn)

A

Sociale grp. kan opfylde behov for accept og anerkendelse som individ.

  1. Interaktion
  2. Deler normer og værdier
  3. Social identitet: følelse af tryghed samt muligt at skelne mellem grp. og folk uden for.
17
Q

Redegør for George H. Meads teori om rolleovertagelse ift. identitetsdannelse

A

Imitation til generalisation: barn efterligner nære personer fx mor. Efter erfaring m. andre mødre generaliseret “mor-rollen”

Barnet lærer i sociale samspil at se sig selv gennem andre samt se, om de har tilpasset sig normer og værdier.

  1. I (jeg): spontane del som gør, at rolleovertagelsen er individuel/unik
  2. Me (mig): den del, der er socialt skabt - påvirket af forventninger til rollen
18
Q

Redegør for gruppetyperne

A
  1. primær: tæt knyttet m. medlemmer fx familie
  2. sekundær: større grp. uden følelsesmæssigt knyttet fx klasse
  3. formel: samme formål men ikke fælles-interesser fx gymnasium
  4. uformel: sammensat pga. fælles interesse fx venner
  5. reference: nogen man inspireres af - altså idoler
19
Q

Redegør for begrebet kultur

A

Helhed af skikke/værdier, som mennesker tilegner som medlem af samfund

20
Q

Redegør for løgmodellen (Geert Hofstede)

A

Formål: viser kulturs lag

  1. symboler: dannebrog, den lille havfrue
  2. helte: H.C. Andersen, sportsudøvere
  3. ritualer: juleaften, påske
  4. værdier: majoritetens opfattelse af “naturligheder” samt “unormalheder” ud fra værdier
21
Q

Definer national identitet (nationalisme)

A

National identitet: Bygget på forestilling om, at nationen udgøres af bestemt befolkning og deler sprog, historie, kultur og religion (kollektiv)

22
Q

Forklar Benedict Andersens tanker om nationalisme

A

Spiller positivt ind på sammenhængskraft mellem institutioner, normer og værdier i samfundet. I DK særlig synlig gennem velfærdsydelser som øger solidaritet.

Forestillet fælleskab: alle kender ikke hinanden, men opfatter sig som del af større fællesskab gennem fædrelandskærlighed

23
Q

Redegør for indvandrere/efterkommeres valg af identitet, Thomas H. Eriksen

A
  1. ren: tilknyttet en kulturgruppe. Giver fællesskabsfølelse dog skaber udfordringer ift. dannelse af fjendebilleder.
  2. bindestreg: balance mellem to kulturer, hvor familiens samt landets kulturelle værdisæt tilgodeses.
  3. kreolsk: en blanding, hvor nye normer/værdier accepteres til at skabe en identitet m. normer/værdier fra begge kulturer.
24
Q

Redegør for Axel Honneths 3 anerkendelsesbehov

A
  1. Kærlighed: familie- og vennerelationer som styrker selvtillid og selvværd
  2. Retslig: ligebehandling for alle som styrker selvrespekt
  3. Solidarisk: anderkendelse for personlige egenskaber og føler sig tilknyttet
25
Q

Redegør for Axel Honnets 3 måder at blive krænket på

A
  1. Kropslig: seksuelle krænkelser, fysisk eller psykisk vold
  2. Rettigheder: garanteres rettigheder på papir, men ikke i praksis
  3. Livsformer: oplever fordomme og udstødelse fra samfundet
26
Q

Redegør for typer af integration

A
  1. Assimilation: tilpasser sig ny kultur
  2. Segregation: adskillelse af befolkningsgrupper fx Apartheid i Sydafrika
  3. Pluralistisk integration: gensidig tilpasning mellem ene og anden kultur
27
Q

Redegør for konsekvenser af krænkelse

A

Søger mod parallelsamfund eller en del af subkultur for at opnå anerkendelse og bekræftelse, som ikke opleves fra omgivelser

28
Q

Redegør for Erving Goffmans teori

A

Kendetegn på individs identitetsdannelse: sociale møder som teaterforestilling

  1. face (billedsprog): social maske i mødet m. andre mennesker. Oftest sympatisk/positivt “face”
  2. setting (indstilling): den sociale arena
  3. frontstage: spiller en social rolle foran publikum og viser det face (identitet), som rollen kræver.
  4. backstage: trækker os tilbage for at finde ro og lade batterier op.
29
Q

Redegør for det traditionelle samfund (myren), David Riesman

A
  1. centrale værdier: gentagelser og erfaring (giver autoritet)
  2. evig cyklus styret af lokalsamfunds faste normer/værdier
  3. streng social kontrol: negative sanktioner
  4. patriarkalsk familie: generationsfamilie, slægt over individ
  5. lav mobilitet
30
Q

Redegør for det moderne samfund (sneglen), David Riesman

A
  1. centrale værdier: forandring, væskt, viden
  2. kamp for fri personlig udfoldelse + begyndende mobilitet
  3. centrale værdier: forandring, vækst, viden
  4. kernefamilie
  5. industralisering og urbanisering til byerne
31
Q

Redegør for Ferdinand Tönnies “Gemeinschaft” og “Gesellschaft” begreber

A

Gemeinschaft (traditionel): præget af nære følelsesmæssige bånd, hvor rutiner og traditioner legitimerede (lovliggjorde) den sociale orden (hierarki).

Gesellschaft (moderne): storbylivet m. overfladiske, kyniske og kolde følelser. Penge-mentalitet.

32
Q

Redegør for Anthony Giddens tanker ift. overgang til senmoderne samfund

A

Traditioner præger ikke verdensopfattelse samt m. globalisering højere informationsniveau. Ført til personlig frihed og individualisering, hvor individ i centrum for eget liv.

33
Q

Redegør for Anthony Giddens centrale kendetegn v. senmoderne samfund

A
  1. Adskillelse af tid og rum: grundet teknologisk udvikling ift. kommunikaiton og transportmidler behøver møder ikke foregå fysisk
  2. Udlejring af sociale relationer: social opdragelse rykkes fra primær til sekundære arenaer. Derved nødsaget til at have tillid til disse eksperter.
  3. Øget refleksivitet: identitetdannelse overladt til individet via. konstante overvejelser om vores valg. Konsekvens: usikkerhed i valg og får hjælp fra eksperters viden.
34
Q

Redegør for Thomas Ziehes tanker ift. overgangen til senmoderne samfund

A
  1. Kulturel frisættelse: ikke bestemt af traditioner - vi træffer egne valg.
  2. Formbarhed: grundet SOME (trends) og kropsidealer ses mønster i at gå i fitness for at nå bestemt mål.
35
Q

Redegør for Thomas Ziehes 3 reaktionsmønstre

A
  1. subjektivisering: behov for involvere andre i følelsesliv og få anerkendelse (SOME).
  2. ontologisering: med konstant forandrende verden, forsøges at finde meningen med livet i kirken eller andre sociale fællesskaber.
  3. potensering: brugen for intensitet for at føle sig levende.
36
Q

Redegør for Ulrich Becks kendetegn v. senmoderne samfund

A

Risikosamfund: de førhen naturskabte fænomener erstattet m. menneskeskabte trusler. Risici er uundgåeligt og blevet grundvilkår. Hypes op via. SOME.

Institutionaliseret individualisering: samfundet understøtter individualiseringstendenser via. krav om præstation (valgbiografi) samt begrunde specifikke til- og fravalg.

Samfundsfag c (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions