Kapitel 5 + 6

Question 1

Definer hvad en ideologi er

Answer 1

Tanker og holdninger til, hvorledes et samfund skal fungere og se ud.

Question 2

Redegør for liberalisme, John Locke

Answer 2

Menneskesyn: alle er født lige og mennesket er selvstændigt, stærkt og fornuftigt - altså kender bedst sine behov. Har ukrænkelige rettigheder og ret til frit liv.

Mekaniske samfundsopfattelse: oprettet af praktiske grunde (domstole, føre krig) og griber kun ind, når “billardkuglerne” støder ind i hinanden.

Statens rolle: minimalstat bestående af politi, militær og domstole m. opgave at sikre lov og orden, så borgernes frihed ikke krænkes. Staten er lille og mest er overladt til borgerne og det frie marked.

Question 3

Redegør for økonomisk liberalisme, Adam Smith

Answer 3

Menneskesyn: fornuftligt, kender bedst egne behov. Mennesket er sin egen lykkes smed.

Samfundsopfattelse: velstandsstigning sker, hvis individer/virksomheder er frie - frit marked.

Statens rolle: lille og overlade planlægning af produktion til frie markedskræfter.

Question 4

Redegør for kapitalisme som økonomisk system

Answer 4

Privat ejendomsret, menneskelig arbejdskraft kan købes/sælges , produktion planlægges af virksomhederne.

Question 5

Redegør for frit marked

Answer 5

Forbrugerne følger egne behov og virksomheder regulerer produktion efter efterspørgsel. Markedet er selvregulerende og styret af “den usynlige hånd”.

Question 6

Redegør for konservatisme, Edmond Burke

Answer 6

Menneskesyn: begrænset fornuft og fejlfuldt. Alle mennesker er udstyret med forskellige intellektuelle forudsætninger - altså en bestemt plads i samfundet (naturlig hierarki)

Organisk samfundsopfattelse: alle har en plads og bestemte opgaver. Vi skal lære fra tidligere generationers viden og erfaringer og bevare værdier/traditioner.

Statens rolle: afgrænset og balanceret. Skal ikke blande sig i familiens og kirkens opgaver, men stadig bevare kulturelle arv.

Question 7

Redegør for socialisme, Karl Marx

Answer 7

Menneskesyn: socialt og arbejdende væsen forbundet til fællesskab og formet af samfundets normer og værdier.

Organisk samfundsopfattelse: alle skal yde en indsats for samfundet og løse samfundsproblemerne sammen.

Statens rolle: større rolle m. fælleseje (eje på virksomheder pga. klassekamp) og sikre individs politiske og sociale rettigheder.

Question 8

Redegør for kommunisme

Answer 8

Menneskesyn: socialt og arbejdende væsken, afhængig af fællesskab. Alle tager hensyn til hinanden.

Organisk samfundsopfattelse: klasseløst samfund uden interessekonflikter og klassekamp.

Statens rolle: staten dør bort. Borgerne tager sig af samfundet.

Question 9

Redegør for populisme

Answer 9

Politisk strømning mod eliternes kulturelle, politiske sociale og økonomiske systemer, som begrænser folkets muligheder. Fx konflikt mellem land og by, hvor en elite i KBH ikke forstår befolkningen i mindre provinser.

Højreorienteret: mod mangfoldighed og tolerance for andre nationer, idet indvandring truer sammenhængskraften fx løse terrorisme v. deportere afviste migranter.

Venstreorienteret: mod økonomiske elite m. fokus på kritik af magthaverne, som fremmer elitens økonomiske interesser på bekostning af befolkningen. Ulighed er skabt af eliten, derfor nødvendigt at ændre samfundsstrukturen fx rigeste betale 100% skat af det, de tjener over 3 mio.

Question 10

Redegør for identitetspolitik

Answer 10

Politisk strømning m. fokus på om en gruppe krænkes/anerkendes. Tager udgangspunkt i religon, etnicitet, køn og ligende og vil desuden forsvare mangfoldighed.

Eks. på identitetspolitiske spg.:
1. blackfacing/whitewashing
2. racialisering: specifikke racer krænkes ift. komme ind på diskotek el. blive set ned på.
3. hetronomativitet: homoseksuelle krænkes af folkekirken
4. binær kønsforståelse: fremhæver flere køn end to, hvilket toiletter krænker

Løsninger: ændre sprog, normer og levemåder.

Modstandere: ofte priviligerede, der ikke ser eller forstår krænkelser, da det ikke går ud over dem.

Question 11

Redegør for et politisk parti, herunder klasse og catch all-partier

Answer 11

Politisk parti: organisation m. sammensætning af synspunkter og ideologi. Vil i Folketinget.

1. Klasse: tydelig appellere til en bestemt social klasse
2. Catch-all: forsøger at indfange vælgere på tværs af klasser.

Question 12

Redegør for forskellige slags partivælgere

Answer 12

1. Loyal (kerne): stemmer på samme parti
2. Marginal: usikre vælgere, der skifter
3. Issue-voter: vælger pga. enkeltsager fx til fordelings- eller værdipolitiske (klimavalget 2019)
4. Issue-ownership: vælger pga. stærkeste holdning til bestemt politisk sag/emne fx DF’s mærkesag om stram indvandrepolitik.

Question 13

Redegør for de politiske partier i DK

Answer 13

Socialdemokratiet: venstreorienteret. Tilhænger af universelle velfærdsstat, stram udlændigepolitik, balanceret holdning til EU.

Venstre: højreorienteret. Offentlige velfærdsstat skal suppleres af privat marked, skattestop, EU-optimisme.

Konservative folkeparti: højreorienteret. Hårdere straffe, lav skat, grøn væskt, offentlige suppleres af privat marked.

Socialistisk folkeparti: venstreorienteret. Universel velfærdsstat, offentlig støtte til grøn væskt, børn og unges trivsel.

Question 14

Redegør for fordelingspolitik, herunder den fordelingspolitiske venstre-højre-akse

Answer 14

Fordelingspolitik: holdning til økonomi samt velfærdsstatens rolle - fordeling af ressourcer.

1. Venstre: økonomisk lighed, stor velfærdsstat, ressourcer fordeles via. skatter - socialisme/socialdemokratisme.
2. Højre: økonomisk frihed, lave skatter, frie økonomiske valg og begrænset velfærdsstat - liberalisme.

Question 15

Redegør for værdipolitik, herunder den værdipolitiske akse

Answer 15

Værdipolitik: holdninger til værdimæssige spørgsmål fx indvandrere, kriminelle straffe, køn, identitet og seksualitet.

1. bund (højre): nationalkonservative og traditionelle holdninger. Bevarelse af kulturelle normer og værdier. Tilhænger af stram udlændingspolitik, hårdere straffe og modstander af fremmedkultur fx EU.
2. top (venstre): liberale og fremskridtsvenlige værdier. Tilhænger af multikulturelt samfund. Ser positivt på globalisering, EU og teknologisk udvikling.

Question 16

Hvad handler politik om?

Answer 16

Beslutninger bag, hvorledes værdier skal fordeles, hvor beslutningstræfferne har magt (autoritet).

Question 17

Definer styreform, redegør herunder for de 3 styreformer

Answer 17

Styreform: måden, landet styres på samt dets spilleregler.

1. Autokrati/diktatur: en eller enkelte har magten - folket ingen rettigheder
2. Demokrati: folkestyre - indflydelse på, hvem der skal have magten
3. Teokrati: politiske magt udspringer fra en religion.

Question 18

Redegør for demokratiets kendetegn

Answer 18

1. medbestemmelse: lige muligheder for indflydelse på beslutninger.
2. lighed i valg: valg er frie og åbne, alle stemmer vægter lige.
3. opnåelse af begrundet indsigt: kan indhente info fra forskelige kilder. Sikres via. ytrings-, presse- og trykkefrihed.
4. kontrol m. dagsorden: indflydelse på sager, der sættes på politiske dagsorden.
5. ingen udelukkelse af myndige: alle myndige statsborgere kan stemme.

Question 19

Redegør for direkte og repræsentativt demokrati

Answer 19

Direkte: folkeafstemning, hvor folket “direkte” tager stilling til problemstilling.

Repræsentativt: borger vælger politiske repræsentanter, som træffer beslutninger på befolknings vegne.

Question 20

Redegør for konkurrencedemokrati, Alf Ross

Answer 20

Politisk metode på at træffe effektive/hurtige beslutninger v., borgerne stemmer på eliter, der bedst repræsenterer sine interesser (deltagelsen er snæver)

Konkurrencedemokrater mener: politik bedst foregår mellem veluddannede politikere.

Question 21

Redegør for deltagelsesdemokrati, Hal Kock

Answer 21

Et ideal, hvor demokrati ses som en livsstil og borgerne deltager aktivt i politiske beslutninger (deltagelsen er stor)

Samtale og enighed: afstemninger ses som flertalsdiktatur, hvor det rigtige ville være samtaler, hvor alle parter høres og en beslutninger dernæst træffes.

Deltagelsesdemokrat mener: borgere skal være politisk aktive for at blive et klogere (opdragende funktion).

Question 22

Definer private og fælles anliggender

Answer 22

Privat: personlige spg., som man selv kan besvare og magt til at afgøre.

Fælles: politiske spg., som kræver fælles politiske beslutninger. Kan dreje sig om fordelings- og værdipolitik.

Question 23

Redegør for Eastons model af det politiske system

Answer 23

Borgere kan give feedback på love, som Folketinget beslutter og implementerer.

Eksempel:
1. SU er for lav samt bøder for at køre uden cykelhjelm, kan borgere stille krav.
2. SU passende samt cyklister selv skal vælge om påføring af cykelhjelm, kan borgere støtte v. stemme igen.

Question 24

Hvad er hhv. input, feedback og output ift. Eastons model?

Answer 24

Input: krav og støtte, som vi giver politikerne.

Feedback: konstruktiv kritik af de vedtagede love fra regeringen.

Output: lovene, som regeringerne vedtager og implementerer.

Question 25

Redegør for magtens tredeling, Charles Montesquieu

Answer 25

Eftersom enevælden førte til magtmisbrug, deles magten.

1. Lovgivende: Parlament fx Folketing
2. Udøvende: Regering fx ledet af statsminister eller præsident
3. Dømmende: Domstole

Question 26

Redegør for direkte og indirekte magt

Answer 26

Direkte (åbenlys): A får B til at gøre noget, som B ellers ikke ville fx pres.

Indirekte (indforstået): B indretter sig efter A af frygt for magten til at sanktionere.

Question 27

REDEGØR for parlamentarisk styresystem, herunder negativ og positiv parlamentarisme

Answer 27

Borgerne stemmer på et Folketing, som udpeger regeringen og statsministeren.

Negativ: regering nøjes m. ikke have flertal mod sig i Folketinget (DK)

Positiv: regering skal have flertal i Folketinget (USA)

Question 28

Redegør for præsidentielt styresystem

Answer 28

Borgerne stemmer direkte på en præsident, som derefter udpeger en regering fx USA.

Question 29

FORKLAR den parlamentariske styringskæde

Answer 29

1. Borgerne (vælger): stemmer og sammensætter partier i Folketing
2. Folketing (lovgiver): vedtager love samt kontrollerer regering
3. Regering (udøver): sammen med forvaltningen gennemføre love og regler, besluttet i Folketinget.
4. Forvaltning (administration): Embedsmænd i ministeriet, regioner og kommuner. Giver politisk råd og implementerer lovgivning

Question 30

Nævn aktører udefra, som påvirker den parlamentariske styrekæde

Answer 30

Forvaltning: medier og eksperter

Borgere: politiske partier

Folketing: EU, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser

Question 31

Definer regerings-, støtte og oppositionspartier

Answer 31

Regerings: partier i regering

Støtte: partier, som støtter regeringen for at få flertal med sig

Opposition: partier, som ikke er med i regeringen

Question 32

Redegør for flertals- og mindretalsregeringer

Answer 32

Flertal: regering støttet af flertal i Folketing

Mindretal: regering bestående af et eller få partier (mindretal). Er derfor afhængig af støtte fra andre partier.

Question 33

Uddyb borgernes rolle i den parlamentariske styringskæde

Answer 33

Deltager aktivt i demokratiske valg og sammensætter et Folketing. Myndig statsborger only.

Question 34

Redegør for forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse

Answer 34

Forholdstalsvalg: partiers pladser/mandater i Folketinget i overenstemmelse med antal stemmer. 10% stemmer = 10% pladser. Opstår ofte flerpartisystemer, hvor et parti har svært v. at danne selvstændig regering.

Flertalsvalg i enkeltmandskredse: parlamenters medlemmer er tilknytter en bestemt by/område. Landet deles op i lokale valgkredse, hvor vinderen får plads i parlamentet. Fører ofte til to-partisystemer, hvor enkelte partier har flertal og bliver væsentligt stærkt.

Question 35

Uddyb folketingets (parlament) rolle i den parlamentariske styringskæde

Answer 35

Folketing: regerings-, støtte- og oppositionspartier

Opgaver:
1. udpege en regering
2. kontrollere regeringen fra at krænke grundloven
3. vedtage lovgivning

Kontrolmidler:
Oppositionspartierne, vil prøve at bevirke regeringens lovforslag under debat fx forespørgselsdebatter. Her kan regeringen komme ud for, at flertal i Folketing erklærer mistillid, hvor regeringen må gå af.

Question 36

Uddyb regeringens rolle i den parlamentariske styringskæde

Answer 36

Regering: 20 ministre m. hvert sit ministerium. Kaldes tilsammen centraladministrationen, som derudover omfatter flere tusinde embedsmænd, der har vigtig ekspertise.

Opgaver:
1. lovgivnings forberedelses og beslutningsfase.
2. styre landet og andre offentlige myndigheder skal implementere lovene fra Folketinget.
3. repræsenterer desuden DK’s interesse for udlandet (EU, NATO og FN).

Kontrolmidler:
1. nærmest kun regerings forslag, der kommer igennem og bliver lov
2. regering råder over ressourcer i centraladministrationen og administrativ magt
3. true m. at opløse Folketing og udskrive valg

Question 37

Forklar samspillet mellem Folketinget og regeringen, herunder lovgivningsprocessen

Answer 37

Initiativ: fx interesseorganisationer, ministerium og regering. EU kan også vedtage direktiv: beslutning, som forpligter de 27 medlemslande til bestemt lovgivning.

Lovforberedelsesfasen: sættes grundigt ind i sagen m. embedsmænd, som sættes til at arbejde m. forslag (kigge på mulige konsekvenser)

Beslutningsfase: lovforslag fremlagt i Folketing og igennem 3 behandlinger for at blive lov:
1. partier udtaler sig om lovforslagets princip
2. partier kommer med ændringsforslag
3. stemmes om lovforslag (samt sendt til dronningen og offenliggjort)

Implementeringsfasen: loven føres ud i samfundet. Sørger relevante ministerier for sammen m. myndigheder: regioner, kommuner.

Question 38

Redegør for Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde

Answer 38

Forvaltning: ministerier og styrelse - altså centraladministrationen (embedsmænd)

Mål: implementere love, som vedtages og udøves.

Særlig vigtig (kompetance):
1. sikre smidig og faglig sagsbehandling
2. sikre videnstung rådgivning ift. udarbejdelse og vedtagelse af lovforslag
3. kontinuitet i politisk arbejde, så de kan fortsætte ved regeringsskift.

Embedsmændene er ansat i staten, regioner og kommuner til at varetage Forvaltningens hovedopgave: en saglig, ensartet og faglig opgaveløsning for regeringen.

Question 39

Redegør for udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser (EU og FN)

Answer 39

Suveræn stat: fuld selvbestemmelsesret, anerkendes af andre og har magt inden for sit territorium. Den højest rangerede institution og ansvar at styre samfundet. Har monopol på voldsudøvelse: kun staten, der gennem militær og politi må anvende vold til at gennemtvinge love.

EU: sammenslutning af 27 lande m. fælles besluttende organer, repræsenteret i 3 statsmagter (ligesom DK): EU-kommissionen (udøvende), EU-parlamentet og ministerrådet (lovgivende) og EU-domstolen (dømmende). EU har ret til at lave love, der gælder direkte i medlemslandende grundet suverænitet.

EU’s love kaldes “forordninger”. Kommer ofte i direktiver, som er bindende mål, medlemslandene må holde dog vælge den lovgivning, som er bedst egnet.

Tilhængere af EU: vi er m. til at træffe beslutninger, gældende for EU-landene.
Modstandere: svækker befolkningen og DK’s suveræne ret til at tage egne beslutninger.

FN: indflydelse ift. menneskerettighedsområder.
EU: lande mødes og diskuterer udfordringer, som kloden står for fx klimaudfordring, hvor 17 verdensmål er oprettet

Eftersom DK en del af både FN og EU, kan vi ikke gøre som lyster ift. klima og flygtningespørgsmål.

WTO: World trade organisation. Internationalt handelssamarbejde. Vi tror på, at åbne, fælles handelsregler vil bidrage til vækst.

Multinationale selskaber: spiller rolle ift. global økonomisk scene. DK regering interesseret i lovgivning, som tiltrækker disse af håb for at få investeringer og dermed skabe arbejdspladser.

Question 40

Redegør for staten, regionens og kommunernes opgaver

Answer 40

Stat: folketing, regering, ministerie, statlige institutioner
Opgave: forsvar, skatteopkrævning, finanspolitik, udenrigspolitik

Regioner: regionsråd, regionale forvaltninger og institutioner
Opgaver: sygehuse, opgaver på miljø og trafikområdet

Kommune: kommunalbestyrelse, forvaltning og institutioner
Opgave: passe og undervise børn, hjemmepleje, folkebiblioteker

Question 41

Redegør for borgernes rettigheder

Answer 41

Civil (personlig frihed): ytringsfrihed, privat ejendomsret og andre frihedsrettigheder - domstole

Politisk (politisk frihed): stemmeret som myndig statsborger - Folketing

Social (social velfærd): hjælp og støtte fra offentlige fx indkomstoverførsler.

Question 42

Redegør for pligt, herunder de forskellige

Answer 42

Tvungen handling (krav) for at undgå straf.

Værne, undervisning og skattepligt

Pligter vdr. bestemte borgere:
1. modtager af kontanthjælp: pligt til at søge antal jobs pr. måned
2. SU-modtager: skal være uddannelsesaktive

Question 43

Forklar hhv. liberalistens og socialdemokratiens syn på rettigheder og pligter

Answer 43

Liberalister: pligter ses som angreb på personlig frihed.

Socialister/socialdemokrater: ønsker tydeligt bånd mellem individ/samfund, hvor der ydes efter evne og nydes efter behov.

Question 44

Redegør for retssystemet (domstolene)

Answer 44

Domstolene er uafhængige og sikrer borgers retsstilling gennem rettigheder i loven. Fx skal en anholdt person stå foran en dommer inden for 24 timer. Dommeren beslutter, om der er grundlag for anholdelse samt straf, der skal idømmes.
Retssystemet er baseret på to-instansprincippet (det, at anke), så rettens afgørelser kan sendes til en højere instans for at blive bekræftet/ændret.

Bygget på 3 retsinstanser: byretten, landsretten og højesteret samt specialretsinstansen, Sø og Handelsretten.
1. Starter i byret m. mulighed for at appellere til landsretten. En sag startet i byretten, skal “Procesbevillingsnævnet” give tilladelse til at, at sagen kan prøves i Højesteretten.
2. Højesteret: skal dømme sager, hvor der ikke tidligere er afsagt. Her fastlægges gennem beslutning, retningslinjer for, hvordan byretter og landsretter skal behandle lignende.

Question 45

Redegør for forskellige retssager

Answer 45

Civile sager: nabostridigheder, ægteskab osv.

Straffesager: strafbart forhold, kriminalitet, drab osv.

Question 46

Redegør for statsborger

Answer 46

Juridisk borger: enten født som statsborger eller en person, som har erhvervet sig statsborgerskab (boet i 9. år uden kriminalitet og bestået indfødsretsprøven)

1. ret til opholdelse og rettigheder/pligter
2. stemmeret

Question 47

Redegør for medborger

Answer 47

borger m. sindelag (fællesforståelse for andre borger og spillereglerne) og bidrager positivt til samfundet fx hjælpe nogen over gaden.

Question 48

Redegør for modborger

Answer 48

borger uden sindelag, måske statsborger, som vender ryggen til love og værdier eller ser sig ikke som del af samfundet og begår kriminalitet.

Question 49

Redegør for politiske foreninger

Answer 49

Græsrodsbevægelser (udspring i civilsamfund/frivilligt): vil fremme enkelt politisk sag fx Red Barnet. Vil ikke i Folketinget.

Interesseorganisationer (tværs af civilsamfund, marked og stat): velorganiserede organisationer m. hierarkisk ledelsesstruktur. Beskæftiger sig kun m. medlemmers interesser. Vil ikke i Folketinget.

Question 50

Redegør for medborgere som politiske forbrugere, i debatter og virtuelle netværk

Answer 50

Forbruger: Bevidste over køb fx økologisk, fair trade

Debatter: deltager i debatter i kantinen, v. aftensbord og i familien

Virtuelle netværk:
1. Stedsbaserede fællesskaber: foreninger og politisk deltagelse før internettets udbredelse.
2. Globale politiske fællesskaber: #MeToo og BLM

Question 51

Redegør for de fire M’er ift. konkurrence- og deltagelsesdemokrati

Answer 51

Mobilisering: engagere borgere til at blive aktive i demokratiet.

Medbestemmelse:
1. deltagelse: ses som livsstil og konstant indflydelse - til valg og i hverdagen.
2. konkurrence: borgerne deltager gennem valghandlinger.

Mægtiggørelse: borgerne udvikler evne til at udtrykke holdninger samt forholde sig kritisk til ny info.
1. deltagelse: essentielt! ses som livsstil, konstant deltagende i politiske samtaler/debatter.
2. konkurrence: systems opgave at formidle politiske holdninger.

Myndiggørelse: borger udvikler evne til at påvirke politiske system og deres prioriteringer.
1. deltagelse: demokrati ses som ramme om aktivt medborgerskab - borger har formelt og reelt politisk indflydelse.
2. konkurrence: borgerne deltager i valghandlinger

Question 52

Redegør for formel og reel deltagelse

Answer 52

Formel: politisk deltagelse på papir: statsborgerskab m. rettigheder og pligter

Reel: borger har reelle muligheder for at bruge rettigheder samt udføre pligter

Question 53

Redegør for medborgere viser samfundssind socialt, økonomisk og politisk

Answer 53

Socialt: efterleve krav fra myndigheder fx spritte af, holde afstand.

Økonomisk: Handle mere lokalt, danske varer, så virksomheder tjener samt holde ferier i DK.

Politisk: bakke op om politiske beslutninger og acceptere lovene. Deltage i demokratiske processer, når muligt fx orientere sig om politiske udmeldinger. Deltage konstruktivt i samtaler m. hensigt på demokratisk og saglig debat (ikke nedgøre).

Question 54

Forklar hvorledes mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse og myndiggørelse kan foregå

Answer 54

Gennem valg, partimedlemskaber, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, forbrug, debatter, virtuelle netværk osv.