Kapitel 4: Patoanatomisk undersøgelse Flashcards

1
Q

Hvad betyder makroskopisk ift. patoanatomisk undersøgelse?

A

Undersøgelse foregår med det blotte øje og palpation. Dette er vigtigt, specielt ved større vævsprøver, hvor det ville tage alt for lang tid at undersøge hele prøven i mikroskop. Så udvælger læge og/eller bioanalytiker dele at prøven ved makroskopisk undersøgelse, som der skal kigges nærmere på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

På hvilke tre niveauer foregår en patoanatomisk vurdering af vævs- eller celleprøver?

A
  • Makroskopisk undersøgelse
  • Mikroskopisk undersøgelse
  • Molekylærbiologiske undersøgelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en patoanatomisk undersøgelse?

A

En undersøgelse af organer, væv og celler med henblik på at påvise morfologiske og molekylære forandringer i forbindelse med beskrivelse og udredning af sygdommens årsager, opståen, mekanisme og manifestationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke indikationer er der for prøvetagning?

A
  • Diagnostisk udredning
  • Kontrol af behandling
  • I forb. med behandlingsvejledning
  • Screening
  • Obduktion, eks. ved kvalitetskontrol af stillede diagnoser og behandling.
  • Forskning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad betyder mikroskopisk ift. patoanatomisk undersøgelse? Nævn nogle metoder.

A

Mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver kan ske digitalt. Nogle prøver kan gennemgås af en computer, som kan fravælge nogle normale væv. Dette sparer tid da lægen/bioanalytikeren ikke skal gennemgå så mange prøver prøver.
Mikroskopien kan foregå på flere måder:
- I et alm. mikroskop med farvninger så man kan adskille celler og ekstracellulære komponenter mm.
- Med elektronmikroskopi
- Flowcytometri (væskestrøm under en laserstråle)
- In situ-hybridisering
- FISH
- PCR
- Sekventering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad skal man være opmærksom på ift. screening og resultater?

A

Falsk negative og falsk positive resultater

Normalt vil man først køre en test hvor der er lav sandsynlighed for falsk negativ, og derefter en test med lav sandsynlighed for falsk positivt resultat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en finnålsaspiration?

A

Man bruger en meget tynd nål, man kan suge cellerne ud. Bruges ved en svulst i halsen eller knuder, det er i stedet for at lave en stor operation. Det her går ret hurtigt, man kan gøre det på få minutter. Man får ikke de histologiske baggrunde med, som man ville gøre ved en biopsi.
Man vejledes af Ct- eller ultralydsscanning for at få taget præcise prøver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en giemsafarvning?

A

Bruges til cytologiske materialer, f.eks. prøver fra finnålsaspirater og blod- og marvudstrygninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er en biopsi? Og hvilke forskellige typer biopsier findes der?

A

Udtagelse af små vævsstykker. Her får man den histologiske baggrund med. De kan variere meget i størrelse.
Grovnål
Tang → f.eks. vha. kikkert
Abrasion → udskrabning
Stansebiopsi → Lille skarp, rund kniv. Især til hud og knogle.
Knivsbiopsi → med skalpel/kniv

Der findes også operationspræparater → Større klump/masse/del udtages under operation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er en excitionsbiopsi og en incitionsbiopsi?

A

Ved excition fjernes hele det område, der ønskes undersøgt. Eks, en hel tumor eller malignt melanom.
Ved incitionsbiopsi fjernes et område, eks. hvis tumor er for stor til at tage det hele.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad betyder fiksering?

A

Man fikserer for at sørge for at vævet ikke går til grunde mens man undersøger det. Dette kan gøres med 4% formaldehyd formalin, nedfrysning (hurtigt) eller glutaraldehyd (til EM, ligemøg). Formalin er ret giftigt og cancerfremkaldende, så ikke helt optimal faktisk. Nogen gange er det dog vigtig at man sender ufikseret materiale, hvis man skal kigge på bestanddele som ville gå til grunde under fiksering.

Cytologiske prøver udstryges ofte bare.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er frysemikroskopi?

A

Når man fikserer ved nedfrysning, eks. i flydende kvælstof, kigger man efterfølgende på vævet ved frysemikroskopi. Dette bruges særligt hvis undersøgelsen og dermed fikseringen skal gå hurtigt, det tager ganske få minutter at fryse det, og så får man svar efter ca. en halv time. Det er meget ressourcekrævende, og giver som regel nogle dårlige billeder/morfologi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad bruges en paraffinblok til?

A

Disse kan man snitte meget tyndt og derefter farve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad en HE-farvning?

A

Hæmatoxylin (BLÅ: basisk farvestof, binder til negativt; DNA, RNA, glykosaminogglykaner) - eosin (LYSERØD: surt fravestof, binder til positivt; proteiner). Hæmatoxylin udvindes fra træ (logwood)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad bruges papanicolaou-farvning til?

A

Det farver pladeepitelceller forskelligt alt efter om de stammer basalt eller superficielt fra epitelet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad betyder poly- og monoklonale antistoffer?

A

Monoklonale antistoffer er identiske og rettet mod et bestemt sted på et antigen. Hvis man f.eks. kobler et giftstof på, kan man slå det fremmede ihjel.
Polyklonale binder på forskellige steder (epitoper), men på samme antigen.

Kan bruges som markør i fluoroscens mikroskopi.

17
Q

Hvad er immunhistokemi?

A

Farvning af vævssnit eller celler (primært vævssnit)→ farvning med antistoffer for at finde et specifikt antigen. Dette er den moderne form for vævsfarvning. Så kan man se hvilke der reagerer positivt → antigenet man søger er til stede. Centralt for behandling af cancersygdomme, da kræftceller ofte er knyttet til andre proteiner (antigener) end alm. celler.

18
Q

Hvad er in-situ hybridisering?

A

DNA- eller RNA-påvisning. Tilsætter komplementære baser/strenge med markører på (eks. fluorescens). Man gør derefter DNA-strengene enkeltstrenge og derefter kan de parre op med den komplementære streng med markøren på. In-situ betyder på stedet, man kan altså bruge den til at lokalisere DNA eller RNA i genomet. Man kan påvise hvilke celler der udtrykker hvilke gener.

19
Q

Hvad er FISH?

A

Metode til at undersøge kromosomernes gen sammensætning. Samme metode som in-situ hybridisering, men hvor markøren er fluorescerende.
Der findes også kromosom-in-situ-hybridisering → man bruger et antistof, som kan finde de abnorme gener ved eks. cancer.

20
Q

Hvad er PCR?

A

Kender. nemt. Man oprenser DNA og RNA og opformerer det ved en kædereaktion.

21
Q

Hvad er en translocation?

A

Translocation: Hvis der rykkes rundt på gener, f.eks. hvis et gen er flyttet fra et kromosom til et andet.

22
Q

Hvad er en mutation?

A

Ændring i DNA/gen.

23
Q

Hvad betyder digital mikroskopi?

A

Nogle cytologiske snit kan tjekkes i billedanalyseprogrammer, eks. screenings for livmoderhalskræft. Den kan udelukke en hvis mængde prøver, hvor der ses normale væv.

24
Q

Hvad er elektronmikroskopi?

A

Her udsendes elektroner i stedet for lys, hvilket gør det muligt, at arbejde med meget lavere bølgelængder, som giver en højere opløsningsevne og derved mange flere detaljer. Numeriske apertur er mindre end for lysmikroskopet og opløsningsevnen er ca. 0,2 nm.

25
Q

Hvad er immunfluorescencemikroskopi?

A

Dannelse af primær og sekundær antistof, som rammer den celles antigen, som man ønsker undersøgt. Til de dannede antistoffer er påsat flourocens således at man kan følge ligenøjagtigt, hvor cellen er befindende (her var tiltænkt et billede, som ikke var muligt at indsætte)

26
Q

Hvad er “next generation sequencing?”

A

En mutationsanalyse, hvor man laver DNA-sekventering for meget af genomet, hvorved man kan aflæse hele genomet. Herved laver man stor mængde data, som skal undersøges. På den måde kan du sammenligne DNA’et for tumorvæv med patientens normale væv og se netop hvor det er gået galt. Dette er meget omkostningsfuldt og ressourcekrævende, og bruges derfor ikke meget.

27
Q

Hvad er en biobank?

A

Her ligger data fra biologiske prøver fra samtlige patienter, hvorved man kan sammenligne information (væv, celler, sekventering) med andre patienter.

28
Q

Beskriv håndteringen af celle og vævsprøver

A
  1. Fiksering og forsendelse
    - Cytologiske prøver udstryges ofte på præparatglas eller anbringes i fikseringsvæske lige efter prøven er taget
    - Histologiske prøver fikseres i formalin efter udtagning. I nogle tilfælde sendes det friskt eller nedfrossen (når det skal gå hurtigt)
  2. Modtagelse og registrering
    - Vævsprøver registreres i alle patologiafdelinger, da disse har en fælles database
  3. Makroskopisk undersøgelse og udskæring
    - Det undersøges makroskopisk og der vælges vævsområder til mikroskopisk undersøgelse.
  4. Vævsbehandling/processering
    - Dehydrering og indstøbes i paraffin
    - Vævet skæres og farves
    - Indstøbning af hårdt materiale kan gøres i plast.
  5. Vurdering af vævsprøve
29
Q

Hvilke cytologiske prøver (celleprøver) findes der og hvad er fordele og ulemper ved disse?

A
  • Eksfoliativ, eks. skrab, urin, slim
  • Finnålsaspiration, med nål i læsion som suger celler ud, eks. ved knude i bryst
    Fordele: Nemme at opnå uden store risici
    Ulemper: informationsmængde er betydeligt mindre, det er sværere at foretage immunhistokemiske farvninger.
30
Q

Giv eksempler på exfoliativ cytologi

A

Undersøger celleforandringer i væskeansamlinger:

  • Skrab
  • Børste
  • Ekspektorat
  • Ascites
  • Urin
  • CS væske
  • Ledvæske
31
Q

Hvilke histologiske prøver (vævsprøver) findes der og hvad er fordele og ulemper ved disse?

A
  • Biopsi
  • Operationspræparat
    Fordele:
  • Man kan vurdere vævskomponenter ift. hinanden og dermed mere sikker diagnose –> vigtigt iforb. med stadieinddeling af cancer.
  • Immunhistokemiske farvninger kan foretages
32
Q

Nævn specialfarvninger, samt hvad de farver (hvis du har lyst)

A
  • Van Gieson og mason trichrom: bindevæv og muskelvæv
  • PAS: neutralt slim og mikroorganismer generelt
  • Alkain blue: surt slim
  • Alkalisk kongo rødt: amyloid
  • Gram-farvning: bakterier
  • Ziel Nielsen: tuberkulose