Kapitel 1: Ikke-neoplastiske vækstforandringer Flashcards
Nævn de tre hovedtyper af cellulær respons på stress og direkte påvirkning
Øgning i celleaktivitet grundet øget celletal eller -størrelse (hyperplasi el. hypertrofi)
Reduktion i celleaktivitet grundet reduceret celletal eller -størrelse (atrofi)
Ændring af cellemorfologi (metaplasi)
Hvad forstås ved neoplasi?
Neoplasi betyder ”nyvækst”.
- En syglig vækst af celler af autonom karaktér, som forsætter efter ophør af vækstudløsende stimuli
Hvad er cellulær adaption, og hvordan inddeles dette? Nævn hvad de betyder
Cellulær adaption betegner, hvordan cellen er i stand til at tilpasse sig/adaptere til nye omgivelser/omstændigheder; altså tilpasning til ændrede krav og ydre påvirkninger. Dette er i forsøget på at opretholde homeøstase, så cellen undgår at dø/gå i apotose. Eksempler på adaption: forøget funktionelle krav, nedsat funktionelle krav, hvilket kan resultere i ændring af cellen morfologi. Denne adaption opstår bl.a. pga. nedsat funktionelle krav som utilstrækkelig ernæring, dårlig blodforsyning, manglende endokrin stimulation, vedblivende vævsskade osv.
Inddeling:
- Hypertrofi (øgning af cellestørrelse)
- Hyperplasi (øgning i celletal)
- Metaplasi (moden celletype erstattes af en anden celletype inden for samme kimblad, eks. kan slimhinde epithel bliver til pladeeptihel)
- Atrofi (skrumpning af celler)
Beskriv hypertrofi
fysiologiske VS patologiske
Giv eksempler
Vækst af organ eller organdel, uspecificeret eller mere præcist ved vækst af enkelte celler, kan være fysiologisk eller patologisk. F.eks. en muskel, som ikke er i stand til at danne flere celler → her vil cellerne vokse i størrelse i stedet. Kan f.eks. give forsnævring af hjerteklapper
- En livmoder vokser både ved hypertrofi og hyperplasi, når et foster skal udvikles. Dette er en adaptation
Fysiologisk: Kan skyldes forøget arbejdskraft, metaboliske krav, overskydende endokrin.
Patologisk: overskydende endokrin; sygdom i klunkerne pga. cellevækst (patologisk) → organ eller organ-del vokser, vedblivende vævsskade
Beskriv hyperplasi
fysiologiske VS patologiske
Giv eksempler
Celleantallet vokser enormt i størrelse, kan være fysiologisk eller patologisk. Kan skyldes forøget arbejdskraft (fysiologisk), metaboliske krav (fysiologisk), sygdom i klunkerne pga. cellevækst (patologisk) → organ eller organ-del vokser.
En livmoder vokser både ved hypertrofi og hyperplasi, når et foster skal udvikles. Dette er en adaptation.
Fysiologisk: Kan skyldes forøget arbejdskraft, metaboliske krav, overskydende endokrin.
Patologisk: overskydende endokrin; sygdom i klunkerne pga. cellevækst (patologisk) → organ eller organ-del vokser, vedblivende vævsskade
Beskriv metaplasi
Beskriv fysiologiske VS patologiske
Giv eksempler
Ændring i cellens morfologi → Ændring af celletype fra den, der er normal i lokalisationen til en type som er normal for en anden lokalisation. Sker under mens, der sker en ændring i epitelet i livmoderhalsen, skifter fra flerlaget pladeepitel til cylinderepitel. Dette er normal. Det skifter alt efter endokrin stimuleringen (fysiologisk)
- Man kan også snakke om intestinal metaplasi i ventriklen, altså hvor der af en eller anden er kommet tarmceller op i ventriklen. Dette giver sygdom (patologisk)
Eksempler:
- Fysiologi: fx laves keglesnit på kvinder med celleforadnringer i livmoderen, som er opdaget ved screening ved celleskrab. Disse er ikke nødvendigvis maligne, men der ses
- Patologisk: normal oesophagus VS Barret’s oesophagus, som er opstået ved reflukssygdom, hvor pladeepitel bliver til cylinderepitel
Beskriv atrofi
Reduktion i cellernes aktivitet med nedsat celletal eller cellestørrelse → Kan skyldes manglende endokrin stimulering eller alder. Denervering, ses f.eks. hvis man har haft gips på, så er musklen svundet helt ind når man får den af, fordi man slet ikke har brugt musklen.
Hvordan inddeles celleskade?
Celleskade er reversibelt:
Parenkymatøs (hydrop) forandring: Cellen er stadig i live, men er meget beskadiget, Skyldes ændringer i ion/væskebalancen. Cellerne svulmer op, der kommer vand ind fra ekstracellulærrummet.
Fedtforandring: Ophobning af triglycerider i celler, ofte i leveren. Det skyldes en defekt i metabolismen af de celler som omsætter fedtet. Leveren bliver så blød og dej-agtig. Leveren kan stadig godt fungere okay, men cellerne har kortere levetid, fordi de er pressede.
Proteinophobning (hyalin forandring): De normale proteiner samles i cellerne i nogle strukturer. Ses også tit i leveren, (alkoholisk hepatitis).
Øvrig intracellulær ophobning: F.eks. jernophobning ses ved farvereaktion, skyldes fejl i jernnedbrydelse, kan give alvorlige skader til mange organer.
Nævn ikke-letale reversible celleskader
- Parenkymatøs (hydrop) forandring
- Fedtforandring
- Proteinophobning (hyalin forandring)
- Øvrig intracellulær ophobning
Nævn årsager til celleskade
- Hypoxi, iskæmi, respiratorisk insufficiens, forgiftning
- Fysiske påvirkninger, traume, temperatur, elektricitet
- Kemisk påvirkning, gift, medikaminal
- Infektion, microorganismer
- Immunologisk reaktion, autoimmunitet
- Genetisk derangement, medfødt eller erhvervet
- Ernæringsmæssig ubalance, mangel, overforbug
Hvad er en parenkymatøs forandring
En reversibel celleskade, hvor cellen svulmer fordi ionpumper ikke virker, og der kommer for meget eks. natrium og dermed vand ind i cellen.
Hvad er en hydrop forandring?
En reversibel celleskade, hvor parenkymatøse forandringer er så udtalte, at der kommer store vakuoler i cytoplasmaet.
Hvad er hyalinforandringer?
En reversibel celleskade, hvor akkumulation af intracellulære proteiner, eks. hvis metabolismen ikke fungerer ordentligt
Hvad fører irreversibel letal celleskade til?
Irreversibel letal celleskade kan føre til nekrose eller apoptose. Apoptose kræver energi, og er noget vi bruger til hele tiden at modificerer vores væv. Nekrose er en uspecifik ikke-fysiologisk process, akut opstået patologisk. Cellemembranen går i stykker, så cytoplasma går ud i ekstracellulærvæsken.
Hvad er intracellulær akkumulation?
Det er en ophobning af stoffer i cellen, det kan ske grundet fejl i cellens metabolisme.
Det kan opdeles i ophobning af cellulære komponenter og ophobning af komponenter der ikke normalt findes i cellen.
Hvilke typer celledød findes?
Irreversibel celleskade fører til celledød:
- Apoptose
- Nekrose
- Autofagi (alternativt; kan medføre celledød)
- Kornifikation (keratinisering, modningen af epitelceller)
- Anoikis (Apoptose som udløses af tab af cellens kontakt til andre celler eller det ekstracellulære)
- Mitotisk katastrofe (celledød efter en mislykket mitose)
Hvad er nekrose, og hvilke typer findes? (6)
Nekrose er et ufysiologisk respons på celleskade, hvor cellens indhold tømmes ud i cytoplasma, hvilket skaber en inflammationsreaktion. Der findes følgende typer:
- Gangren (koldbrand):
Nekrose, hvor årsagen er
bakteriel
- Koagulationsnekrose:
Karakteristisk ved infarkt, hvor der ses ophørt eller nedsat blodforsyning. Dette ses oftest i solide organer, dog ikke i hjernen.
Hvidt/rødt infarkt - Liquefaktions nekrose:
Karakteristisk ved infarkter i hjernen og efter svampe- samt bakterie infektioner. Vævet bliver her blødt og flydende i struktur - Kaseøs nekrose :
Karakteristisk ses det at vævet bliver blødt. gulligt og ostegtigt med en bræmme af fast fibrøst væv. Ses ved tuberkulose; tuberkuloide ganulomer) - Fedtnekrose:
Enzymer nedbryder fedtvæv og omgivende væv med frigivelse af triglycerider, der hydrolyserer til fedtsyrer som danner komplekser med kalcium (kalksæber), som udfældes til lydegrå foci evt. med omgivende inflammatorisk rekation. Opheler med fibrose.
Ses i pancreatitis, mamma, subcutis. Differentialdiagnoser; cancer - Fibrinoid nekrose
Ses i blodkar og udløses af immunologisk reaktion med hel eller delvis destruktion af karvæggen. Fibrin aflejres.
sygdom: polyarteritis nodosa, vaskulitis
Blodkar
Hvad er apoptose?
Apoptose er programmeret celledød, hvor udvalgte celler via et velreguleret kontrolsystem vil “begå selvmord”.
Der kan være mange grunde til at en celle går i apoptose såsom at cellen er virusinficeret, cellen er beskadiget, forkert proteinfoldning, ophobning af frie radikaler.
- Udløsning af apoptose se tabel 1.4, s. 20
Hvad er autofagi?
En katabolisk proces, hvor dele af cellens egne bestanddele indkaples i vesikler, som fusionerer med et lysosom, hvorved bestanddelene nedbrydes. Ultimativt kan dette føre til at cellen nedbrydes. Denne proces hjælper med at opretholde homeostase ved at regulere syntese, nedbrydning og genbrug af cellulære produkter, som herved nærringsstoffer kan omfordeles til celler. Autofagi kan forhindre eller stoppe udviklingen af sygdomme (cancer, neurodegenerative sygdomme, beskyttende mod infektion), men derimod også i nogle tilfælde have patogenetisk betydning for udvikling af sygdom.
Hvad omfatter reversibel celleskade?
Skade på cellerne der ophører når den skadende påvirkning ophører.
Parenkymatøs og hydrop forandring samt fedt- og hyalinforandring.
Hvad omfatter irreversibel celleskade?
Forskellige former for nekrose, men også apoptose, der kan ses under patologiske tilstande. Andre former for celledød er også irreversible.
Nævn fælles egenskaber for amyloid
- Fibrillær ultrastruktur
- Affinitet for kongorødt (histokemisk farvereaktion)
- Ekstracellulær lokalisation
Hvad er ekstracellulært hyalin? og hvor ses det hyppigst?
Betegnelsen for kollagenholdigt fibrøst væv, der har homogent eosinofilt udseende i HE-farvning.
- Forandringerne ses i nyrens arterioler ved diabetes mellitus og hypertension
Hvad er amyloidose? Hvor ses det - hvorfor og hvordan?
Amyloidose er betegnelsen for en række tilstande, hvor der ses aflejringer af proteiner eller glykoproteiner i væv. Amyloid består af forskellige molekyler med forskellig fysiske og kemiske egenskaber, som kan ses ved elektronmikroskopi som fibriller med en diameter på 8-10 nm.
Patogenesen ved udvikling af sygdommen kan være meget forskellig, og ved aflejring af amyloid taler man om amyloidose, men dette er ikke en enkelt sygdom, men snarere en gruppe af sygdomme, der har aflejring af proteinerne til fælles (systemisk eller lokalt).
Symptomerne ved amyloidose vil afhænge af det involverede organ som typisk er nyre, hjerte, lever, bindevæv ved håndled og hjerne, og er typisk alvorlig og svær at behandle, da det er vanskeligt at fjerne amyloidet fra vævet.
- Info om lokal/systemisk se s. 23 og tabel 1.3
