Kapitel 2: Neoplastiske vækstforstyrrelser og onkopatologi Flashcards
Hvad forstår du ved neoplasi?
Den medicinske betegnelse er tumor eller svulst, men dette er om muligt ikke præcist nok. Neoplasi er en abnorm/ukontrolleret cellevækst, som ikke falder ind under ikke-neoplastiske vækstforandringer i forbindelse med cellulære adaptionsprocesser som f.eks. hypertrofi, hyperplasi eller metaplasi, og derved en sygelig vækst af celler, som fortsætter efter ophør af vækst udløsende stimuli.
Neoplasier kan være benigne eller maligne.
Definition jf. slides:
- sygelig vækst af organ eller organdel
- af autonom karakter
- fortsættende efter ophør af udløsende stimulus
- “tumor” bruges som synonym
Gode råd til at forebygge cancer i munden
- vær opmærksom på forandrunger i munden (f.eks. hævelse)
- gå regelmæssigt tandlæge
- stop med at ryge
- nedsæt dit alkoholforbrug
- spis mere frugt og grønt
Hvad består alle svulster af?
- neoplasitiske celler (tumors parenkym)
- omkringliggende støttevæv (tumors stroma) → dette er ikke neoplastisk, men har afgørende betydning for lokal vækst, spredning og neoangiogenese
Hvad er neoangionese?
Nydannelse af blodkar til tumor for næring.
Hvilke tumorer har sparsomt stroma? Og hvilke er præget af massiv bindevævsdannelse (desmoplasi)?
Endokrine tumorer har sparsomt stroma, og f.eks. brystcancer er præget af massiv bindevævsdannelse (skirrøst karcinom)
Hvad er metastaser?
Definition jf. slides:
Tumorforekomst i sekundær lokalisation, adskilt fra den originale primærtumor, opstået ved udsæd af aflæste tumorceller eller grupper af sådanne.
Hvilke metastaseveje findes?
- Hæmatogent, via blodkar
- Lymfogent, via lymfekar
- Kanalikulært, over serøse hulheder
Hvad er prækankroser?
Forstadier af ondartede svulster udgået fra epithel, altså hvis dysplasi viser sig at være malignt.
Hvad er dysplasi?
Ændringer af cellers udseende med kerne- og cytoplasmaændringer i malign retning → det er ikke malignt endnu, der er ej heller invasion.
Hvad forstås ved targeteret terapi
Målrettet, individualiseret behandling med formålet om at fjerne en specifik cancer i et individ
Neoplasier opdeles i to kategorier - hvilke?
Benigne = godartede Maligne = ondartede → cancer
Hvad er den generelle klassifikation af neoplasier? Hvilke endelser tilføres udgangscellerne/vævene?
Benigne/godartede svulster: endelsen “-om” tilføres til udgangscelle/væv.
Maligne/ondartede svulster:
Ved epiteliale tilfælde tilføres endelsen “-karcinom”
Ved mesenkymale tilfælde tilføres endelsen “-sarkom”
Klassificer de kliniske betegnelser for tumoragtige processer; polyp, infiltrat, tumor
Polyp: En prominens i en slimhinde, der oftest er benign og ikke nødvendigvis neoplastisk
Infiltrat: Fortætning på billedediagnostik f.eks. røntgenbillede, som kan være både neoplastisk og ikke-neoplastisk
Tumor: Rumopfyldende proces, der formentlig er af neoplastisk karakter, det kan være enten benignt eller malignt
Udfyldning: Rumopfyldende proces, der kan være både reaktiv og neoplastisk.
Giv så mange eksempler på neoplasiers klassifikation, som du kan; fx fedtcellens kaldenavn når neoplasien er hhv. enten benign eller malign
Se tabel 2.1
Eksempel:
Fedtcelle
Benign: Lipom
Malign: Liposarkom
Benævn benigne og maligne epitheliale neoplasier
Benigne:
Papillomer
- pladeepitel (=planocellulært papillom, basocellulært papillom)
- urotel (urothelial papillom) → beklæder en bindevævs grundstok
- Adenom → fra kirtelepithelceller
Maligne:
- Basocellulært (fra hudens basalcellelag, og er hyppigst forekommende samt knapt så aggrresiv) og planocellulært/spinocellulært (fra spinosum og denne er mere agressiv) karcinom → begge er malignt pladepithel.
- Adenokarcinomer → kirtelepithel
Adenomer udgår fra?
Kirtelepitel celler af enten eksokrin eller endokrin karakter.
Maligne tumorer udgået fra hudens pladeepitel opdeles i?
- basocellulært karcinom
- spinocellulært karcinom
Alt efter deres dominerende celletype, som imiterer i hhv. stratum basale eller spinosom i hudens epidermidis.
Karcinomer, der udgår fra slimhindeoverfladers pladeepitel kaldes?
Planocellulære karcinomer
Benævn benigne og maligne mesenkymale neoplasier
Benigne:
- lipomer (fedtknuder)
- leiomyomer/”fibromer” i uterus
- kondromer (skelettet)
- hæmangiomer (i karrene)
- rhabdomyom (tværstribet muskelcelle)
Maligne:
- Ewings sarkom (tumor som f.eks. opstår i bindevæv eller knogle)
- Synovialt sarkom (lednært, men ukendt udgangscelle)
Patologen har svært ved at klassificere disse maligne mesekykale neoplasier, hvorfor de kan klassificeres: “uddifferentieret, højmalignt pleomorf sarkom
Hvad er specielt ved de mesotelderiverede neoplasier? Og hvordan benævnes de?
De kan udvise både epithelial og mesenkymal differentiering. Derfor kan de fremstå med epithelial eller mesenkymal (=sarkomatoid) morfologi, eller udvise en blandet epithelial-mesenkymal fænotypisk morfologi (=bifastisk morfologi)
Benign: mesoteliom
Malign: malignt mesotelium
Benævn neoplasier udgået fra placentavæv
Benign: placental site trofoblastær tumor (kan opføre sig med metastatisk spredning i kroppen)
Malign: koriokarcinom (højmalign neoplasi)
Hvad er neoplasi i hæmotopoietiske og lymfoide organsystemer
Neoplasi udgået fra knoglemarv og lymfoide væv → vil spredes hurtigt, da det hurtigt går i kredsløbet.
Hvad er neoplasi udgået fra kimceller/gonader?
Neoplasi udgået fra ovarier og testikler. Der kan eks. hyppigt finde mature teratomer i ovarierne.
Udtrykket “børnetumorer” anvendes oftest som en samlebetegnelse, da disse er primitive og højmaligne. Hvordan er vævsmorfologien i sådanne svulster og hvordan benævnes de? Giv eksempler herpå.
Vævsmorfologien er umoden kaldet “blastær”, og tumorerne benævnes derfor samlet som blastomer. Eksempler: - Wilms tumor i nyrerne (= nefroblastom) - Medulloblastom i cerebellum - Hepatoblastom i leveren
Hvad er en blandingstumor? Giv eksempler herpå.
En speciel gruppe af tumorer, der ikke kan opfattes som egentlige teratomer, da der ikke er tale om celler fra flere kimblade, altså derfor celler fra samme kimblad.
Eksempler:
- Pleomorf adenom i spytkirtlerne; benign svulst opbygget af kirtelvæv lejret i brusklignende, geleagtig (= myksoidt) stroma
- Svulster indeholdende forskellige epitelvarianter.
Nævn forskelle på benigne og maligne svulster
se tabel 2.2, s. 35
Nævn mikroskopiske maglignitetskriterer hhv. cytologiske og histologiske
Cytologiske:
- Polymorfi (flerformethed af celle og cellekerner, som afviger fra det normale)
- Kerneforstørrelse
- Øget kerne/cytoplasma ratio (forholdet mellem kerne og cytoplasmaet ændres, mindre cyto og mere kerne))
- Hyperkromasi
- Uregelmæssig kromatinstruktur
- Variation i størrelse og antal af nucleoli
- Abnorme mitoser
Histologiske:
- Invasion
- Metastasering
- Abnorm arkitektur
- Uskarpafgrænsning
- Nekrose
- Ulceration
Hvilke sygdomme screener man for i Danmark og til hvilke befolkningsgrupper?
Livmoderhalskræft:
- 23-29 år (K), hvert 3. år → celleskrab
- 50-64 år (K), hvert 5. år → HPV-test
Brystkræft:
50-69 år (K), hver 2. år → mammografi og evt. biopsi
Colorectalkarcinom:
50-74 år (M/K): hvert 2. år → fækal blod test, evt. koloskopi med biopsi
Giv eksempler på neoplasi-imiterende forandringer
Hamartom
- Et hamartom er en godartet svulst i et organ sammensat af vævselementer, som normalt findes på stedet, men i en abnorm svulstlignende sammenblanding
Heterotropi (benævnes også choristom)
- Tilstedeværelse af organbestanddele/normalt væv fundet i abnorm lokalisation
Eksempel: pancreas-væv i tarmvæggen
Cyste
- F.eks polypper, men findes i mange variationer → forklaringer se s. 34