Hypovolæmisk shock Flashcards
Hvad er definitionen på hypovolæmisk shock?
Hypovolæmisk shock er en tilstand, hvor der er nedsat blodvolumen, hvilket fører til utilstrækkelig organperfusion.
Hvad karakteriserer hypovolæmisk shock?
Tilstanden er kendetegnet ved nedsat organperfusion, kølige ekstremiteter, takykardi og lavt blodtryk. I takt med at blodvolumen falder, prioriterer kroppen blodforsyningen til hjerne og hjerte, mens andre organer får nedsat blodtilførsel.
Hvad er de hyppigste årsager til hypovolæmisk shock?
Hypovolæmisk shock opstår ofte som følge af større blødninger (traumer, kirurgi, gastrointestinal blødning), forbrændinger, opkastning, diarré eller væsketab til tredje rum som ved peritonitis.
Hvilke fysiologiske ændringer opstår ved hypovolæmisk shock?
Kroppen kompenserer ved at øge hjertefrekvensen (takykardi), øge vejrtrækningsfrekvensen (takypnø), sammentrække blodkarrene (vasokonstriktion) samt stimulere frigivelse af hormoner som noradrenalin, renin og ADH.
Hvordan defineres shock i forbindelse med blodtryk?
Shock defineres typisk som** systolisk blodtryk under 90 mmHg** med ledsagende tegn på utilstrækkelig organperfusion. Dog kan personer med habituel hypertension udvikle shock-symptomer ved højere blodtryksniveauer.
Hvordan klassificeres blødning ved hypovolæmisk shock?
Klasse 1: < 15 % (<750 ml), ofte asymptomatisk.
Klasse 2: 15-30 % (800-1500 ml), med moderat takykardi, bleghed og uro.
Klasse 3: 30-40 % (1500-2000 ml), med betydelig takykardi, lavt BT og konfusion.
Klasse 4: > 40 % (>2000 ml), med kritisk hypotension, bradykardi og koma.
Hvilke symptomer ses ved klasse 2-blødning?
Bleg, kold og klam hud, kapillærfyldning > 2 sek, moderat takykardi (100-120/min), angst og uro på grund af nedsat vævsperfusion.
Hvilke symptomer ses ved klasse 3-blødning?
Takykardi > 120/min, BT < 90 mmHg, betydelig uro, agitation, sved og begyndende mental påvirkning som følge af cerebral hypoperfusion.
Hvilke symptomer ses ved klasse 4-blødning?
Puls > 140, kold og klam hud, hurtig respiration samt konfusion eller koma som følge af svær iltmangel i hjernen.
Hvad er de vigtigste spørgsmål i sygehistorien?
Spørg til tidligere sygdomme, medicinforbrug (antikoagulantia), tegn på blodtab (hæmatemese, melæna), traumehistorik og evt. symptomer på dehydrering.
Hvad skal man observere ved klinisk undersøgelse?
Vurder luftveje, respiration, hjertefunktion, blodtryk, hudens temperatur, kapillærfyldning, abdominal spænding og bevidsthedsniveau.
Hvilke fund kan indikere gastrointestinal blødning?
Hæmatemese (opkast med blod) eller melæna (sort, tjæreagtig afføring), som tyder på blødning i mave-tarmkanalen.
Hvad er de første skridt i behandlingen?
Sikre frie luftveje, give 100 % ilt, standse synligt blødning med kompression og starte intravenøs væskeinfusion.
Hvilke typer væske anvendes typisk?
Isoton NaCl eller Ringer-laktat er førstevalg, evt. suppleret med blodprodukter ved større blodtab.
Hvad er behandlingsmålene ved hypovolæmisk shock?
Sikre vitale funktioner, stoppe blødning, opretholde iltforsyning, stabilisere blodtryk og undgå organsvigt.
Hvordan vurderes responsen på behandling?
Følg ændringer i blodtryk, puls, urinproduktion, bevidsthedsniveau og hudens temperatur for at vurdere behandlingsrespons.
Hvordan behandles patienter med klasse 4-blødning?
Hurtig væske- og blodtransfusion, ilttilførsel, kontrol af blødning og intubation om nødvendigt.
Hvordan adskiller hypovolæmisk shock sig fra kardiogent shock?
Hypovolæmisk shock skyldes volumenmangel med lavt venøst tryk, mens kardiogent shock skyldes hjertesvigt med højt venøst tryk og halsvenestase.
Hvad kendetegner distributivt shock?
Distributivt shock skyldes vasodilatation ved sepsis, anafylaksi eller neurogent shock, hvilket medfører relativt nedsat blodvolumen.
Hvilke differentialdiagnoser findes til hypovolæmisk shock?
Kardiogent shock, neurogent shock, distributivt shock, vasovagal synkope og Addisons krise.
Hvordan kan blødning fra abdomen vurderes?
Ved hjælp af ultralyd (FAST-scanning) eller CT-scanning kan man påvise fri væske og blødning.
Hvordan påvirkes nyrefunktionen ved shock?
Nedsat renal perfusion fører til oliguri (lav urinproduktion) og risiko for akut nyresvigt.
Hvilke blodprøver er relevante ved hypovolæmisk shock?
Blodtype/BAS-test, Hb, elektrolytter, koagulationsstatus, blodglukose, nyre- og leverparametre.
Hvordan hjælper tranexamsyre i behandlingen?
Tranexamsyre hæmmer fibrinolyse, hvilket kan reducere blødning ved traumer og kirurgiske indgreb.
