Hjerte og kar

Question 1

Vaskulære lidelser er ofte forbundet med

Answer 1

Forsnævring af karvæg

Svækkelse af karvæg

Question 2

Hyperæmi er

Answer 2

Øget mængde blod i væv eller organ.

Question 3

Ødem er

Answer 3

Lokal ophobning af væske i interstits.

Question 4

Grunde til ødem

Answer 4

Øget vaskulært hydrostatisk tryk
Fald i vaskulært kolloidosmotisk tryk
Lymfebaneobstruktion.
Natrium og vand retention.

Question 5

Hæmatom er?

Answer 5

Blødning, der akkumuleres i væv

Question 6

Lagdeling i tromber, svarende til skift mellem lyse og mørke striber kaldes?

Answer 6

Zahnske striber.

Mørke lag er eytrocytter
Lyse lag er fibrin og trombocytter

Question 7

Alfa 1 trypsin mangel fører til?

Answer 7

Nedbrydning af væv og organer

Question 8

Hvad er en embolus?

Answer 8

En solid masse, en væske eller gas, som fragtes med blodet og sætter sig et sted i kredsløbet, hvor det delvist eller helt okkluderer et kar.

Question 9

Typer af embolus

Answer 9

Tromboembolus
Fedtembolus
Luftembolus
Amnionvæske embolus

Question 10

Hvad er en infarkt?

Answer 10

Et område med iskæmisk nekrose, forårsaget af okklusion af blod tilførsel

Question 11

Infarkter deles op i?

Answer 11

Røde infarkter og hvide infarkter. Røde er i vel perfunderede organer, mens hvide er i enkelt forsynede organer.

Question 12

Hvad er shock?

Answer 12

En klinisk tilstand, med systemisk hypoperfusion af væv og organer, hvilket fører til manglende ilt og næring, samt ophobning af affaldsstoffer.

Question 13

Hvad er kardiogent shock?

Answer 13

Shock i forbindelse med reduktion af hjertets minutvolumen grundet hjertesvigt

Question 14

Hvad er hypovolæmisk shock?

Answer 14

Shock ved udtalt mangel på blodvolume, ved blødning eller væsketab

Question 15

Hvad er septisk shock?

Answer 15

Shock ved arteriel vasodilation, forårsaget af immunologisk respons mod mikrobielle infektioner.

Question 16

Hvad er anafylaktisk shock?

Answer 16

Opstår ved vasodilation, og øget vaskulær permeabilitet af IgE medieret hypersensitivitetsreaktion.

Question 17

Hvad kan hypertension fører til?

Answer 17

Arterosklerose, hjertehypertrofi, hjertesvigt og nyresvigt.

Question 18

Hvilke typer af arteriosklerose taler man om?

Answer 18

Hyalin arteriosklerose (bening hypertension)
Hyperplastisk arteriosklerose (svær hypertension)
Mønckebergs mediosclerose (forkalkning i tunica media)
Aterosklerose.

Question 19

Beskriv aterosklerose

Answer 19

Kronisk inflammatorisk sygdom i karvæggens intima
Ofte i højtrykskar.

Der ses intimalæsioner kaldt aterosklerotiske plaques. De er opbygget af en nekrotisk lipidkerne (bestående af kolesterol, skumceller og celledrebris), over den nekrotiske lipidkerne ses en fibrøs kappe med glat muskulatur og ECM.

Question 20

Hvad hedder makrofager med fedt i?

Answer 20

Skumceller

Question 21

Hvad kaldes de lyse fedtstriber man nogle gange kan se på karvægge?

Answer 21

Fatty streaks, de består af skumceller.

Question 22

Beskriv patogenesen bag aterosklerose.

Answer 22

1. Endotelskade: Fører til øget permeabilitet, leukocytadhæsion og trombose.
2. Ophobning af lipoproteiner (særligt LDL)
3. Skumcelle danelse: LDL ophobes i intama, hvor de oxideres af makrofager og endotelceller, hvorefter de optages igen af makrofagers scavenger receptorer, og bliver til skumceller.
4. Cytokinudskillelse hvilket rekrutterer monocytter, der stimulerer proliferation af myointimale celler, der producerer kollagen og danner et fibrøst plaque i karvæggen, og glatte muskelceller rekrutteres her til
5. Den fibrøse kappe: Kan være stabil eller ustabil, hvis den er ustabil er der risiko for ulceration.

Question 23

Risikofaktorer for aterosklerose

Answer 23

Genetik.
Alder
Køn (Større hos mænd i kvinders præmenopausale alder, større for kvinder efter).

Hyperlipidæmi
Hypertension
Rygning
Diabetes mellitus

Question 24

Komplikationer ved aterosklerose

Answer 24

Trombose
Embolisering
Stenose (forsnævring ved vækst af plaque)
Aneurisme (atrofi af tunica media)
Hæmoragi (ruptur af fribrøs kappe)

Question 25

Aneurisme er

Answer 25

Udposning af karvæg.

Question 26

Hvad forårsager aneurismer

Answer 26

Utilstrækkelig eller unormalt bindevævsdannelse
Bindevævsnedbrydning
Mangel på glatte muskelceller

Question 27

Komplikationer ved aneurisme.

Answer 27

Obstruktion af kar og iskæmi
Embolisering
Tryk på omkringliggende strukturer
Ruptur (livsfarlig blødning)

Question 28

Vaskulitis er?

Answer 28

Heterogen gruppe af sygdomme, med inflammation i karvæg.

Kan føre til trombosering og iskæmi.

Question 29

Varicer er?

Answer 29

åreknuder: Abnormt dilaterede vener, som resiltat af kronisk øget intraluminalt tryk og svag karvægsstøtte.

Question 30

Lymfangitis er?

Answer 30

Akut inflammatorisk proces i lymfekar, forårsaget af infektiøse eller non-infektiøse årsager. Der opstår ofte en lymfe knude svulst.

Question 31

Lymfeødem

Answer 31

Ophobning af interstitielvæske forårsaget af defekt i lymfesystemet.

Question 32

Aortastenose

Answer 32

Hyppigeste klapsygdom:

Obstrueret flow mellem venstre ventrikel og aorta.

Question 33

Aortainsufficiens

Answer 33

Utæt aortaklap, hvilket giver tilbageløb.

Question 34

Mitralstenose

Answer 34

Obstrueret flow mellem venstre atrium og venstre ventrikel.

Question 35

Mitralinsufficiens

Answer 35

Utæt mitralklap

Question 36

Infektiøs endokarditis

Answer 36

Infektioner i kardielle strukturer, som hjerteklapper, endokardiet eller intrakardielle fremmedlegemer.

Rammer hyppigst mænd omkring 50 år.

Question 37

Hæmangiomer er?

Answer 37

Almindelige kartumorer, mange optræder i barndommen og forsvinder af sig selv.

De er sjældent maligne

Question 38

Lymfangioner

Answer 38

Er benigne lymfatiske udgave af hæmangiomer.

Question 39

Myxomer

Answer 39

Primær tumor i hjertet, findes ofte i venstre atrium. Vigtig at finde, da den potentielt kan have letale konsekvenser.

Question 40

Angiosarkom

Answer 40

Malign tumor i kar. Er ofte agressiv og metastaserer.

Ofte forbundet med pesticider og stråling.

Question 41

Sarkom i hjertet

Answer 41

Hyppigste maligne tumor i hjertet, optræder primært i 30-50 års alderen.