Hjemmel Flashcards
Lovgivningsmagtens kompetence (”kan”)
· GRL § 3, 1. Pkt.: Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening.
o Udgangspunkt: Den lovgivende magt er omnipotent (dvs. har uindskrænket magt)
o Modif: lovgivningskompetencen er begrænset af udtrykkelige og uskrevne bestemmelser på grundlovsniveau.
Regeringens særlige kompetencer (regeringsprærogativer)
· Eks. GRL § 21, om retten til at fremsætte lovforslag
· Den udøvende magt i sig selv sætter dog ikke grænser for lovgivningskompetencen.
Den dømmende magt.
· Påtager LGM sig at afgøre konkrete retstvister har den overskredet den kompetencefordeling, som ligger i GRL § 3, jf. U.1999.841H (Tvind - sagen)= § 7 i Tvindloven afgjorde konkret hvilke skoler der skulle have støtte. Dette fandt HR reelt var en afgørelse af en tvist imellem Tvind og Undervisningsministeriet, og tilsidesatte loven som ugyldig idet den var i strid med GRL § 3.
Frihedsrettighederne → reguleret i grundloven.
ex § 77 ytringsfrihed
Folketinget sætter grænser.
· Efter GRL § 33, afgør Folketinget selv spørgsmålet om gyldigheden af medlemmernes valg og om fortabelse af valgbarhed.
Materielle begrænsninger.
· fx, at LGM ikke kan fastsætte Folketingets medlemstal til mere end 179, jf. GRL § 28
· LGM kan desuden ikke afskaffe det kommunal selvstyre helt, jf. GRL § 82 (Løfteparagraf)
· LGM kan ligeledes ikke afskaffe Folketingets Ombudsmand. jf. GRL. § 55 (løfteparagraf)
Lovgivningsmagtens enekompetence (”skal”)
· Indenfor det område hvor LGM er kompetent kan der opstilles et delområde, hvor LGM tillige er enekompetent. Dette område er tillige omfattet af hjemmelskravet.
· LM enekompetence udgøres af:
De legislative prærogativer
Legalitetsprincippet
De legislative prærogativer
dvs. hvor formuleringen “kun ved lov”, eller “ikke….uden ved lov” er benyttet. - kan følge direkte af loven GRL § 43 (skatter).
Legalitetsprincippet
Har to forgreninger:
Den formelle lovs princip
· En gang lov – altid lov
· Den retlige trinfølge (en trinhøjere regel må ikke brydes af en trinlavere regel)
o For forvaltningen medfører det at:
o Forvaltningen kan ikke udstede regler i strid med lov eller grundlov → bundet til at til at overholde loven under udøvelse af der deres virksomhed, og følgelig kan forvaltningen ikke træffe afgørelser der er uforenelige med loven.
o Forvaltningen kan ikke undlade at foretage handlinger, som foreskrevet i lov eller grundlov.
Særligt om tjenestebefalinger, jf. AE side 153.
Hvad der er én er reguleret ved lov (…)
Hjemmelskravet:
· Indgreb i borgernes retsforhold kræver hjemmel i lov (eller sidestillet retskilde fx retssædvane) → se nedenfor.
materielt kriterium (Hjemmelskravet)
Det må afgøres, om man kan anvende et materielt kriterium om indgreb i borgernes retsforhold til afgrænsning af, hvilke handlinger fra forvaltningens side, der kræver lovhjemmel.
→ Kravet om lovhjemmel: Forvaltningen skal kunne legitimere sig gennem henvisning til en formel lovbestemmelse. Derimod er det ikke nødvendig, at det umiddelbare grundlag for den given forvaltningsafgørelse findes i en formel lov. U: andre retskilder end formel lov.
→ legalitetsprincippet er ikke ens i alle tilfælde. Det nøjagtige anvendelsesområde kan være svært at afgrænse. Yderligere kan den variere inden for sit anvendelsesområde. (Sup. af grundsætninger)
Det traditionelle udgangspunkt
Den anden hovedopfattelse (repræsenteret af Alf Ross)
uanset hvilken, er der ikke tvivl om det centrale anvendelsesområde for legalitetsprincippet primært er tilfælde, hvor borgeren særligt har behov for retsbeskyttelse. (indgreb i den private retssfære), side AE 180
serviceydelser? (Hjemmelskravet)
Ydelser til borgerne (serviceydelser) kræver i hvert fald bevillingsmæssig hjemmel, men i hvor stort omfang der derudover kræves materiel hjemmel er tvivlsomt, idet der ikke som sådan er tale om indgreb i borgernes retsforhold. –> lettershop
Typer af hjemmel
Lovhjemmel andre retskilder - retssædvane - retspraksis - retsgrundsætninger - forholdets natur
krav til hjemmel
(jo mere dybdegående forvaltningen gør indgreb i borgernes frihed og ejendoms, des sikre må hjemlen i almindelighed være) intensitetssynspunkt.
konkret vurdering
skærpet hjemmel (normal)
Straf og tilbagevirkende kraft, jf. strl. § 1 (kodificering af legalitetsprincippet). Erhverv, jf. (GRL. § 74). Ekspropriation Frihedsberøvelse Afgifter og gebyrer mv. (Skatter) Derogation
lempet hjemmel (normalt)
Når borgernes retsstilling kun berøres indirekte.
Anstaltsforhold → karakteriseret ved, at der i et vist omfang uden udtrykkelig lovhjemmel i generel (anstaltsordning mv.) eller konkret form kan træffes beslutninger eller foretages indgreb over for den kreds af brugere, som benytter institutionen.
En generel betragtning, der kan begrunde lempelse af hjemmelskravet, er, at en mindre indgribende afgørelse end den udtrykkeligt i loven hjemlede må kunne anvendes, når det er tilstrækkeligt til opnåelse af lovens formål.
Den selvstændige anordningsmyndighed.
Uden for området for lovgivningsmagtens enekompetence antages regeringen at have en ”konkurrerende” kompetence (”den selvstændige anordningsmyndighed”), jf. grl. § 3, 2. pkt.
· Antages at eksistere inden for området af lovgivningsmagtens kompetence, men uden for området for lovgivningsmagtens enekompetence.
· Det er et sted hvor man ikke gør indgreb i borgernes retssikkerhed, hvor forvaltningen kan udstede regler, hvor der så ikke i forvejen er nogen regler dvs. uden for legalitetsprincippet.
· Betydning?
o Meget lille betydning, da området er meget begrænset.
· U 1960.317 H ”Bille Brahe-sagen”støtter opfattelsen af, at anordninger kan udstedes med hjemmel i den selvstændige anordningsmyndighed (dvs. GRL § 3, 2. Pkt.)
· Spørgsmålet i sagen er, om Justitsministeriet uden lovhjemmel kunne påbyde en baron, at sætte bindestreg mellem de to slægtsnævne Bille-Brahe
· Justitsministeriet mener, at man kun kan have et familienavn.
· Højesteret fandt, at baronen havde ret til at føre navnet Bille Brahe som familienavn.
· Trolle bemærker i kommentaren til højesteretsdommen, at der ikke kan bestå en selvstændig anordningsmyndighed der griber ind i velerhvervede rettigheder på det her område, hvoraf det kan udledes, at der altså godt kan bestå en selvstændig anordningsmyndighed på andre områder → stemmer overens med Århus-modellen
· Men om og under hvilke omstændigheder HR vil tillade anordninger uden lovhjemmel, giver dommen ingen vejledning om.
