fortolkning Flashcards
opbygning
Fortolkning ctr. udfyldning Fortolkning i relation til legalitetsprincippet: Subjekter (Hvem fortolker) Fortolkning – udvidende og indskrænkende Fortolkningsfaktorerne Fortolkningsstile Ordlyd Motiver Formål Derogation og dispensation
Fortolkning ctr. udfyldning
Fortolkning kan sættes i modsætning til udfyldning.
· Fortolkning vedrører forståelsen af regler af relevans for forvaltningsretten. Altså afdækker den juridiske mening. (Positiv/negativ)
· Udfyldning: giver regler en juridisk mening.
Behovet for fortolkning og udfyldning:
· Ved helt præcise regler er der intet behov for fortolkning.
· Ved tvivl om forståelse af vage og elastiske vendinger er der behov for fortolkning af reglens indhold.
· Ved skøn er der behov for udfyldning.
Fortolkning i relation til legalitetsprincippet:
Ud fra legalitetsprincippet kræves der fortolkning til at afgøre, om der handles i strid med den formelle lovsprincip (altså om en trin lavere regler bryder igennem en trin højere regel) og om en afgørelse har den fornødne hjemmel.
Subjekter (fortolkning - Hvem og forskelle)
Hvem fortolker?
I første omgang: forvaltningsmyndigheden, når den administrer de pågældende love.
Folketingets ombudsmanden
Den endelige afgørelse henhører ifølge GRL § 63 under domstolene.
Derfor har denne fortolkning en væsentlig rolle.
2. Forskelle i fortolkningsstil:
· Domstolenes principielt overordnede stilling i rangfølgen mellem prøvelsesinstanserne indebærer, at domstolenes fortolkningsstil har væsentlig indflydelse.
o Forvaltningsmyndighedernes og ombudsmandens fortolkningsmetode vil i almindelighed ikke kunne afvige væsentligt fra domstolenes
o Dog skal det fremhæves, at domstolene også lader sig påvirke af både administrativ praksis og af ombudsmandens retsopfattelse
→ vekselvirkning
· Der er dog lidt forskelle
o Forvaltningens og Ombudsmandens fortolkningsstil, er muligvis mere motivrettet end domstolenes, mens ordlyden tillægges mindre betydning.
o Domstolene anlægger muligvis en mere objektiv fortolkningsstil til grund.
Domstolene vil muligvis lægge mere vægt på retssikkerhedshensyn og derfor bryde sig mindre om, hvad tanken bag bestemmelsen har været.
o Domstolenes og ombudsmandens fortolkningsstil har dog gennem de seneste årtier nærmet sig hinanden, idet domstolene i stigende grad anvender lovmotiver ved fortolkningen
Muligvis pga. ombudsmandens indflydelse på tankegangen i forvaltningsretten
Fortolkning – udvidende og indskrænkende
Helt fundamentalt skelner man mellem udvidende og indskrænkende fortolkning
· Udvidende = hvor loven anvendes ud over dens ordlyd - Analogi
· Indskrænkende = Undladelse af at anvende en regel, selvom situationen sprogligt set er omfattet af reglen.
· Baggrunden for en udvidende eller indskrænkende fortolkning kan være en opfattelse, man har dannet sig ud fra motiverne eller reglens formål (også friere overvejelser og forholdets natur) → der kan næppe fastsætte præcise afgrænsninger, men der vil i stedet være tale om en konkret afvejning.
(abstrakt fortolkning: fastlæggelse af den pågældende lovbestemmelses generelle indhold) (Konkret subsumption: vurderer om sagens fakta kan henføres under lovregel)
Fortolkningsfaktorerne (Overordnet)
Ordlyd (hvornår mest relevant? → ringe tvivl)
Motiver (hvornår mest relevant? → støtte i ordlyden og upræcise lovbestemmelser) (hvad med minister udtalelser og efterarbejder)
Formål (særlig betydning i forvaltningsretten, særligt hvor en bestemt fortolkning kan opfylde bestemmelsens formål. dog ikke hvis ordlyd ikke efterlader tvivl )
Hidtidig retspraksis (Præcedens)
Hensyn - borgernes retssikkerhed
Administrativ praksis → (kun i tvivlstilfælde)
Friere overvejelser (AE side 166)
Ordlydsfortolkning (objektiv fortolkning)
Her lægges hovedvægten i fortolkningen på den naturlige sproglige forståelse af lovens ordlyd.
· Ordlyden er afgørende, når dens forståelse ikke giver anledning til tvivl og ingen andre væsentlige fortolkningsfaktorer trækker i modsat retning.
o U 1980.566 H: ”Fradrag for ægtefælles underskud”
o Malermester går konkurs - konen ønsker at trække underskuddet fra i skat.
(klar ordlyd der gav hjemmel til dette!)
o Skattemyndighederne ville imidlertid ikke acceptere denne ansættelse, da ægtefællerne efter skattemyndighedernes opfattelse havde savnet både evne og vilje til at betale kreditorerne.
Skattemyndighederne indfortolkede en begrænsning i denne regel, der gav ægtefællerne mulighed for fradrag.
o HR: Ordlyden er så præcis og klar at der ikke kan fortolkes indskrænkende og Højesteret tilsidesatte dermed skattemyndighedernes administrative praksis.
· Hvor loven anvender begreber, som har en almindelig anerkendt juridisk betydning, vil denne som regel blive lagt til grund.
o U 1961.109 H ”fritagelse fra grundstigningsskyld”:
o I denne dom var tidspunktet for ejendommens erhvervelse ifølge loven afgørende for, om der kunne ske fritagelse for grundstigningsskyld. Højesteret fastslog, at erhvervelsen af ejendommen efter sædvanlig forståelse af dette ord var sket før den afgørende dato, selvom erhvervelsesdokumentet ikke var tinglyst.
o Dvs. indgåelse af bindende aftale og ikke tinglysningen var afgørende.
Motivfortolkning (subjektiv fortolkning)
· Her lægges hovedvægten på motiverne/forarbejderne
· Motiver kan findes trykte (eks. Sagkyndige bemærkninger) og utrykte (ministersvar)
· Det har være diskuteret, om utrykte lovmotiver kan indgå i fortolkningen
o Det der taler imod at utrykte lovmotiver, skal indgå i fortolkningen er hensynet til borgerens retsbeskyttelse. Der findes dog eksempler på, at domstolene har lagt vægt på utrykte motiver
Se U2007.2076 ”orlovs-sagen” (ministerudtalelse)
Sagen omhandler en mandlig lønmodtager, der ønsker at holde orlov på deltid i form af fast fravær på to bestemte ugedage (man – tirs.), hvilket han meddeler sin arbejdsgiver A, der ikke er villig til at acceptere orlov på deltid.L siger op og ligger sag an mod A.
HR giver L medhold.
HR lægger bl.a. vægt på en udtalelse fra venstre ordfører, som er udtryk for flertallets vilje
Dommen viser, at udtalelser under lovforslagets behandling (efterarbejder) kun tæller som motiv, når det viser flertallets vilje, men har formentlig ikke i sig selv afgørende betydning.
· Motiverne tillægges ofte vægt, hvor de støtter den mest nærliggende forståelse ud fra ordlyden, eller hvor der er fortolkningstvivl.
o U1976.45H ”Revisordommen”
o I forbindelse med en ny revisorordning var oprettet en overgangsordning, hvorefter man havde ret til optagelse, hvis man efter det fyldte 40. År gennem mindst de seneste 10 år havde været ansat hos en statsautoriseret revisor.
o Det fremgik af forarbejderne, at overgangsreglen skulle fortolkes indskrænkende, og den kunne derfor ikke anvendes på en revisor, der havde været ansat i 10 år hvor derefter han har været selvstændig i 3-4 år
o Dommen viser , at motiverne/forarbejderne støttede overgangsbestemmelsens ordlyd.
· Motiver kan danne et selvstændigt grundlag for fortolkning imod ordlyden. Hvor en sådan fortolkning er til skade for borgeren, må den dog almindeligvis afvises ved væsentlige indgreb.
o U 1971.456H ”Lærlingesagen”:
Sagen vedrørte en undtagelse i ATP-loven for lærlinge. Det fremgik klart af forarbejderne, at undtagelsen kun fandt anvendelse for lærlinge under 18 år (§ 30-lærlinge). H anlagde en objektiv fortolkning, og mente derfor at loven også fandt anvendelse på den ansatte over 18 år.
Formålsfortolkning
· Her lægges hovedvægten på lovens formål
· Er delvist sammenfaldende med motivfortolkning. Er imidlertid bredere, idet formålsfortolkning også kan støttes på andet end motiverne, ex. formålsparagraffer
· Har især vægt, hvis det kan fastslås, at den omtvistede lovbestemmelse kun kan opfylde sit formål, hvis en bestemt fortolkning lægges til grund
· Men også i andre tilfælde, vælger domstolene ofte den fortolkning, der stemmer bedst med lovens formål
o U.1985.122H (Tatovøren og momsen)
Efter en bekendtgørelse var der almindelig momspligt, for alle tatovørydelser, medmindre de var omfattet af en særlig undtagelse om “kunstnerisk virksomhed”.
HR fandt, at undtagelsen i overensstemmelse med lovens formål måtte fortolkes indskrænkende, hvorefter en tatovør ikke kunne undtages fra, at betale moms for så vidt angår hele hans virksomhed, da kun en mindre del af hans virksomhed var omfattet af undtagelsen.
En udvidende fortolkning ville udhule momslovens formål
AE: side 165
· Lovens formål vil derimod ikke uden videre slå igennem ved fortolkning, hvor lovens ordlyd ikke levner tvivl om resultatet → her vil man bruge ordlydsfortolkning.
· Tilsvarende er domstolene tilbageholdende med at acceptere udvidende fortolkning på grundlag af formålsbetragtninger, hvor hjemmelskravet er skærpet.
o U1985.125H ”Døgnkiosk og Grillbar”
o En kommunalbestyrelse nedlagde med hjemmel i kommune planloven § 45 forbud mod at en nystartet kiosk havde åbent ud over normal åbningstider (denne bestemmelse kunne hindre at bestående boligbebyggelse tages i anvendelse til miljøforringende erhvervsmål).
o Der var imidlertid tale om at de af lokaler som var erhvervet til at drive kiosk tidligere havde været erhvervslokaler.
o HR fandt ikke, at der var sikre holdepunkter i bestemmelsens forarbejder for, at en sådan situation var omfattet. Der var således ikke belæg for en udvidende fortolkning ud fra lovens formål, idet hjemmelskravet var skærpet (da der sker et forholdsvist stort indgreb i borgernes frihed og erhvervsmuligheder). herunder analog fortolkning.
Retspraksis
Kan indgå som et moment i fortolkningen. Såfremt tidligere afgørelser har fortolket en bestemmelse på en måde, vil ds. ud fra bl.a. hensyn til at skabe retsharmoni og hensynet til at ville udfylde “hullerne” i retsreglerne.
Administrativ praksis
· Selvom domstolene ikke er bundet af administrativ praksis kan denne i visse tilfælde få en rolle. Det vil særligt være, hvis to resultater begge har støtte i loven, og den ene har været fulgt gennem længere tid af forvaltningen.
· Den administrative praksis må dog ikke overvurderes, jf. U 1980.566 H.
o U 1980.566 H ”Fradrag for ægtefælles underskud”: Skattemyndighederne havde ved en fast praksis undladt at give fradrag efter ligningsloven, hvis ægtefællen savnede evne og vilje til at betale. Højesteret fandt, at denne fortolkning var ulovlig, og underkendte derfor afslaget. De tillagde derfor ikke skats praksis betydning.
· Sammenfattende kan nok siges, at: ”Domstolene vil i tvivlstilfælde være ret utilbøjelige til at ville omstøde en fast praksis, eller med andre ord, hvis to forståelser af loven har nogenlunde lige meget for sig, vælger man den forståelse, som administrationen har fulgt”
Friere overvejelser
· Hvor de gængse fortolkningsfaktorer ikke giver noget klart svar, inddrages ofte friere overvejelser i fortolkningen, fx:
o Harmoni i retssystemet
o Konsekvenserne af et bestemt fortolkningsresultat (reale hensyn)
· FOB 1993.315: Eksamenskaraktererne – viser et tilfælde, hvor reale hensyn blev tillagt afgørelsen afgørende betydning
o Der var tvivl om forvaltningslovens afgørelsesbegreb omfattede beslutninger om eksamenskarakterer. Bl.a. henset til, at en evt. anvendelse af fvl. regler om begrundelse, ville medføre meget omfattende og ressourcekrævende foranstaltninger på næsten alle uddannelsesområder, kunne det ikke fastslås, at afgørelsesbegrebet omfattede sådanne beslutninger. (konsekvens betragtning)
Hensynet til menneskerettighederne og ideologien bag GRL’s frihedsrettigheder
Skal utvivlsomt respekteres af LGM, og kan indgå som en faktor i fortolkningen
o U.1977.872H (Kasserne dommen)
Fire tiltalte, havde i strid med en politivedtægt, uddelt antimilitaristiske skrifter indenfor 100 meter fra en kasserne.
Flertallet fandt: overfor hensynet til ikke unødvendigt at begrænse adgangen til udbredelse af meninger, findes det herefter betænkeligt at anse bestemmelsen for fornøden til sikring af den offentlige orden
Da bestemmelsen herefter ikke havde fornøden hjemmel til pålæggelse af straf (skærpet hjemmelskrav) frifandtes de tiltalte.
Traktatmæssig forpligtelser
· Fortolkningsreglen:
o Ved tvivl fortolkes danske regler så vidt muligt i overensstemmelse med DK’s internationale forpligtelser.
· Formodningsreglen:
o Ved modstrid= ”formoder” man i almindelighed, at det ikke har været lovgivers hensigt at handle i strid med internationale forpligtelser.
Derogation og dispensation (AE side 168-172)
· LGM kan bemyndige forvaltningen til, at udstede retsakter der afviger fra loven.
o Er disse retsakter generelle er der tale om anordninger med derogatorisk kraft.
o Er de derimod konkrete, er der tale om dispensation.
