GI Flashcards
Tarmhormoners ophav
Ventriklen: Ghrelin, gastin (fra G-celler)
Galdeblæren: Sekretin, CCK, somatostain
Pancreas: Insulin, glukagon, somatostatin (D-celler)
Effekt ved tyktarmen: PYY, GLP-1, GLP-2
Ghrelin
A-like cells ventrikelslimhinde
Øger appetit og fødeindtag via NPY.
Ved sult.
Generelt om GI hormoner
Korte peptidhormoner
Åbne endokirne celler i mucose
Fraspaltning af større forstdier
G-koblede receptorer.
Neuropeptider:
VIP: Relakserer glat musk i blodkar -> bloodflow. For meget -> vandig diarre og hypokalium.
Opioider: inhibitorisk ifbm smerte
Tachyniner: Substans P og K. Neurogen inflam, smerte.
NPY: Symp. co-transmitter (blodtryk) + sultregulering.
Somatostsain: GH og TSH inhibition.
Overordnet opbygning af enteriske nervesystem
Parasymp: Vagus og sacral spinal chord -> myecentric plexus og submucosal plexus.
Symp: Til samme plexi via symp ganglia.
Plexi regulerer smooth muscle, secretoriske, endokrine og blodkar.
Primært opbygget af intrinsikke nerver. Moduleres af ekstrinsikke.
Glat muskulatur
Adaptere.
Tonisk vs. fasisk
Rør eller sække. Celler knyttet til hinanden. kontraheres samtidig. via gap junctions + diffusion fra boutoner, ikke motirkse endeplader
NO fra endothel, adenosin fra skeletmusk -> påvirker.
Ingen t-tubuli.
Calcium i glat muskulatur
Calmodulin - myosin kinase/fosfatase. Phosph myosin = krydsbinding
Langvarig kraftudvikling, koster ikke meget energi
VIP -> AC -> PKA | Ca
NO -> GC -> phosphatase
Acetylcholin og sub p -> amplitude + varighed
Slow waves i tarmene:
Menes at startes ved ICC (slags pacemaker celle)
V-gated Na og Ca ch. Senere K channels. Slow waves kommer af række af aktionspotentialer, rytmisk sammentrækning af tarmene.
Greater number of actionpotentials -> greater tension.
Segmentation (fordeling) og peristaltiske bevægelser (fremrykning)
Peristaltiske bevægelser: Kontraktion cirkulært orale ende, longitudinal kontraktion i aborale ende.
Peristaltiske refleks:
Ved stretch: Oralt cirkulær kontraktion ved sub P og ach, aboral cirkulær inhibition ved VIP og NO -> mad går nedad.
Antral mobilitet:
Antral = sidste ende af ventriklen.
Mad mases ind, kværnes, mases tilbage i ventriklen.
Funktioner af ventriklen
HCl (bakterier, pepsinogen aktivering, opløsning, absorption, Bicarbonat, mucus Motorisk: Reservoir, findeling af maden. Pepsinogen (Chief cells) Endokrin: Gastrin, grehlin
Forstyrrelser: Gastritis (akust + kronisk). NSAID = non-steriod anti inflam
Helcobacter pylori -> mavesår
Reflux
Tegn: blødning, opkast, kvalme
Ventriklens celler og mavesaft:
Parietalceller: HCl (denat protein, aktiv pepsin, anti-mikrob, absorption af Fe, Ca), intrinsic factor = B12 transport
Chief cells: Gastrisk lipase (nedbryder triglycerider)
Pepsinogen(Pepsin, nedbryder peptider
Overfladebeklædende og mucusproducerende. HCO3 + mucus beskytter.
Produktion af HCl
CO2 fra mitokondrie -> HCO3 + H+
H+ pumpes ud af cellen, K ind ved H/K ATPase
HCO3/Cl- antiporter -> Høj Cl- i cytosol, føres til lumen.
-> SALTSYRE!
Maks 0.75 pH pga. osmotiske kræfter. Isoosmotisk..
Signalkaskade for HCl regulering
Somatostatin: Hæmmer cAMP
Histamin: Mere cAMP.
cAMP -> højere HCl produktion
Ach og gastrin -> PLC -> Ca2+ -> højere HCl produktion.
Overordnede måltidsfaser
Cephale fase: Se/lugte mad -> vagusaktivering
Gastriske fase: Mad i ventriklen. Automatisk gastrin
Intestinal fase: Mad i duodenum
Overordnede hormoner for HCl regulering
Vagus -> Ach + G celler (gastrin) + histamin -> HCl sekretion. Somatostatin modregulerer (fra D-celler, ødelægges af Heliobater Pylori) Ileal break: NYY og GLP-1 regulerer appetit
Pharmakologisk regulering af HCl
Fjerne noget af vagus, anti-Gastrin, anti-histamin, anti-protoinpumper, stoffer med buffereffekt.
Zollinger-Ellison syndrom:
Gastrin producerende tumor. Vedvarende HCl produktion -> mavesår.
Optagelse af B12
B12 bindes til mad og så haptocorrin i ventriklen.
I tyndtarm bindes B12 til IF.
I ileum optages komplekset ved transcytose til interstitiet. Bindes til TCII.
Indhold i spyt:
Vand, mucin, bicarbonat, lysozym, IgA, a-amylase.
Dannelse af spyt:
Isotont når udskilles i acinus. NaCl, amylase, vand.
Na/K pumpe -> Na gradient, som driver:
Na,Cl,K symporter (ind i cellen)
K, Cl og HCO3 pumpes ud af cellen.
Na og H20 følger igennem ved tight junctions.
I ductus fjernes NaCl og der tilsættes K. Hypotont. Impermeabel for vand.
Stim. af Ach og VIP fra parasymp (fra salvatorisk nucleus i medulla) -> IP3 -> Ca
Eksokrine ting i pancreas
Enzymproduktion i acini: proteolyse, amylolyse, nukleolyse, lipolyse
Proteolyse frigives som proenzymer.
Fra apikale granulae. Stim ved CCK.
Trypsin.
Væske og bikarbonat sekretion i gangsystem: pH optimum for enzymer, neutralisering. pH optimum for miceller.
Fejl i pancreas
Fedt i afføring, vægttab, træthed.
Diagnostik af pancreassygdomme:
Billeddiagnostik (ultralyd), lab-test: fedt i fæces
Funktionstest: CCK -> sekretion eller ej?
NaCl og vand i ACINUS af pancreas:
Na/Ka laver Na gradient. Na,K,Cl symporter -> Cl i cytosol, driver ud i lumen. Trækker Na og H2O med over tight junctions.
HCO3 udskillelse i ductus:
HCO3 ud, Cl- ind (antiporter)
HCO3 ud via CFTR membran. Stim. ved PKA (cAMP via secretin)
HCO3 i cellen:
Direkte ved Natrium symporter
CA enzym. OH- dannet ved H+ pumpet ud af cellen.
Regulering af pancreas sekretion i forskellige faser (hormonelt:
Cephal: Vagus
Gastrisk: Gastrin
Intestinal: Secretin (pga. H+) CCK (H+, lipid, aa). Inhiberet ved ileal break (GLP-1, PYY)
Neural regulering af pancreas:
Neural:
Stim: Vagus (para), Ach, VIP, NO.
Inhibition: Sym: Norad
VIP+ Secretin -> cAMP
ACh og CCk -> Ca
Fusion af granules med apikal membran.
Primær forskelle spyt bugspyt
Hypoton/isotont Høj K/Høj HCO3 Neural reg/Neurohum reg 100% cephal/65% intestinal Væske fra acinus /væske fra ductus.
Hvor optages forskellige stoffer i tarmen?
Calcium, hjern = duodenum
Carbohydr, prot, lip: DUODENUm også jejunum og ileum. Bile acids og B12 mest ileum
Nedbrydning af kulhydrat:
Amylase fra pancreas og spyt.Børstesøms-oligosaccharidaser. (f.eks. lactase, nedsat med alder)
Optaget ved Na-gluc symporter SGLT 1 i tarm, SGLT 2 i nyre (Na gradient ved Na/K
SGLT-1 insufficiens -> ikke nok sukker og Na absorption -> diarre, fejlernæring.
Proteinfordøjelse
Trypsin, pepsin i lumen -> oligopeptider. Nedbrydes af børstesømsenzymer, indtil de enten optages som aminosyrer eller di/tri-peptider (som nedbrydes i cytosol)
PepT1 transporterer tri-peptider
(H+ symporter)
Na-afhængig aktiv transport og faciliteret transport
Optagelse af natrium og Cl-
Na/Gluc symporter (SGLT1
Na/aa syporter
Na/H exchanger (NHE3, blok ved amilorid)
Cl-/HCO3 antiporter.
Cl- ud af cellen via CFTR (diarre), følges paracellulært af natrium
Nedbrydning af fedt:
Emulgeret i kosten. I ventrikel: Lav pH destab.
Gastrisk lipase: TG -> DG + FA, DG -> emulsion.
Duodenum: Fedt -> CCK -> galdeblæren (galdesalte) -> emulsion
Pancreas: Lipase, TG -> 2FA + MG (ved vand-lipid interfase), kræver colipase. Fedt ind i miceller.
Typer af fedt:
TG (pankreas lipase) -> MG + 2 FA
Chol. est (esterase) -> chol + FA
Lecithin (phospholipase) Lysolecithin + FA
Syntese af galdesyre
I hepatocytter, fra cholesterol. Først dannes primære i hepatocytten. I tarmen kan bakterier lave dem til sekundære.
Kan konjugeres med glycin eller taurin -> stærkere syre -> kommer ikke tilbage henover membranen, optages først i ileum (aktiv trans)
Secernering af galdesyre
Galdesyre secernees aktivt i acinus i leveren. I galdegangene kommer HCO3- og Cl- + H2O og Na+.
I galdeblæren opkoncentreres galdesyre ved aktiv transport af Na og Cl (+H2O) væk fra lumen. H+ exchanger med Na (H+ til lumen) forhindrer galdesten.
Funktion af galdesyre og optagelse af fedt
Aflang pølse med hydrofob og hydrofil (OH) flade. Til emulgering. Ved børstesømmen optages de forskellige hydrofobe stoffer. FABP + translocase.
Optagelse af galdesyre
Ileal enterocyt:
Na/BA symporter (IBAT). Anion/BA antiporter basalt (OST)
Na/K pump -> Na gradient
Også passivt for protonerede BA i resten af tarmen. Føres via portal venen tilbage til leveren.
Hvordan behandles fedt i enterocytten?
TG (pankreas lipase) -> MG + 2 FA
Chol. est (esterase) -> chol + FA
Lecithin (phospholipase) Lysolecithin + FA
Optages i enterocytten. Genskabes i cytosol, pakkes i chylomikroner, ved exocytose ud i blodbanden. sammen med lipoprotein.
I leveren laves det til VLDL, forburges af andet væv -> HDL, tilbage til leveren.
Fedtoplagring i adipocytten:
Glucose -> glycerol-3-PO4 -> TG
Chylomikron -> FFA -> TG
Stim ved insulin.
Nedbrydes af hormon-sensitiv lipase (Glukagon stim, Insulin inhib)
Optagelse af Ca
Transporter. Calbindin nedsætter frit Ca i cytosol. Vit D stim prod af transporter og calbindin.
Ca ud basaslt ved Na eller H+ antiporter.
Optagelse af PO4
Na/PO4 symporter. Videre ud basalt ved ? trans
optagelse af Fe
Fe3+ oxid af CytB til Fe2+, H+,Fe2+,DMT symporter. Bindes til Mobilferrin, forlader celle via Ferroportin og bindes til transferrin i blodet.
Også optagelse af Hæm jern.
Hepcidin fra lever inhibirer ferroportin = [Fe] intracellulært stiger (også i leveren og macrophag)
Hæmosiderin = stof til opbevaring af jern. For meget = syg.
Hæm metabolisme
Hæm -> bilirubin, via galdeblæren til tarmen. Udskilllelse i fæces og nyre.
Gulsot ved nedsat leverfunktion (bilirubin systemisk)
