Genetik Flashcards

1
Q

Hvad kaldes de 1-22 kromosompar?

A

Autosomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Homolog kromosomer er

A

Indeholder parvis to og to de samme gener (22 par ialt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Homolog kromostomer er

A

Indeholder parvis to og to de samme gener (22 par ialt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Et kromosom er opbygget af

A

Et langt DNA-molekyle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

DNA molekylet består af

A

To strenge som snor sig om hinanden i en dobbelt helix. Hvor den ene streng er den kodende streng (hvor opskriften er) mens den anden er skabelonstrengen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hver DNA streng består af?

A

Nukleotider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad holdes de to strenge sammen af?

A

Brintbindinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn de 4 nukleotider

A

Adenin
Guanin
Thymin
Cysocin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de to forskellige basepar?

A

Adenin-thymin

Cytosin-guanin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad koder generne for?

A

Dannelse af kroppens proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Rækkefølgen af nukleotider/baseparene i DNA bestemmer?

A

Rækkefølgen af aminosyrer i det protein der skal produceres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Proteinsyntesens 3 trin kaldes

A

Transskription
Splejsning
Translation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv transskription (Proteinsyntesen)

A

De to DNA strenge deles

Ud fra skabelonstrengen dannes en kopi af den kodende streng ved hjælp af baseparringsregelen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv spejlsning (Proteinsyntesen)

A

Introns (som ikke kan oversættes) fjernes fra RNA. Nu kaldes det for mRNA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv translation (Proteinsyntesen)

A

mRNA transproteres ud af cellekernen til et ribosom.

Ribosomet aflæser baserne 3 af gangen (en codon) Når alle codoner er aflæst er proteinet dannet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er fænotype og genotype?

A

Bestemt gen udgør personens genotype for præcis det gen. Genetisk disponeret til dette.

Summen af de fysiske karakteristika kaldes fænotype. Både genotype og påvirkninger fra miljøet

17
Q

Hvad er mutation?

A

Ændring af DNA sekvensen (rækkefølgen af baser)

18
Q

Nævn de forskellige typer af mutationer der kan være i et DNA

A

Basesekvens med basepar-substitution (Basepar er blevet ændret)
Basesekvens med deletion (to basepar mangler)
Basesekvens med insertion (et basepar indsat)

19
Q

Nævn de forskellige typer af mutationer der kan være i et DNA

A

Basesekvens med basepar-substitution (Basepar er blevet ændret)
Basesekvens med deletion (to basepar mangler)
Basesekvens med insertion (et basepar indsat)

20
Q

Nævn de to former for celledeling

A

Mitose - deling af kroppens somatiske celler. Fuldkommen deling af 46 kromosomer

Meiose - kønscelledeling - halvdelen 23 kromosomer

21
Q

Beskriv kort meiosen hos mænd og kvinder

A

M: Indledes i puberteten En celle = 4 sædceller
K: indledes i fostertilstand. Går i dvale og genoptages ved puberteten. Sidste deling finder sted ved ægløsningen. en celle = 1 ægcelle

22
Q

Hvornår kommer et recessive gener til udtryk?

A

Hvis et andet gen i kromosomparret er magen til -> aa

23
Q

Hvornår kommer et dominant gen til udtryk?

A

Kommer uanset hvad karakteren på det andet gen er

-> Aa eller AA

24
Q

Hvad er Codominans?

A

Når ingen af generne dominere over det andet. f.eks. blodtypen AB

25
Q

Hvordan deles kromosomafvigelser op?

A

Enten autosomale eller kønsbunden

og enten dominante eller recessive

26
Q

Hvordan deles kromosomafvigelser op?

A

Enten autosomale eller kønsbunden og enten dominante eller recessive

27
Q

Autosomale dominante sygdomme

A

En dominant allel af et gen har en defekt. Sygdommen kommer til udtryk uanset hvad

28
Q

Genet for autosomale sygdomme uanset recessiv eller dominant gives videre med **% og hvorfor?

A

50%, fordi generne sidder på de autosomale gener og der er 50% chance for at videregive dette gen uanset dominans. Men ikke 50% chance for sygdom

29
Q

Hvornår bliver man syg ved recessive autosomale sygdomme?

A

Når begge forældre har anlæg til recessiv sygdom og giver dette videre til barnet. Meget sjældent. Da den dominant raske vil tage over, hvis man har sådan en.

30
Q

Hvad er særligt ved x-kønsbunden recessive defekter?

A

Rammer ofte kun manden. Fordi kvinden har et syg og et rask X, hvor kvinde bliver bærer. Mens manden bliver syg, fordi sandsynligheden for et sygt X er større.

31
Q

Hvad er særligt ved x-kønsbunden recessive defekter?

A

Rammer ofte kun manden. Fordi kvinden har et syg og et rask X, hvor kvinde bliver bærer. Mens manden bliver syg, fordi sandsynligheden for et sygt X er større.

32
Q

Hvilke typer for kromosomafvigelser findes der?

A

Numeriske og strukturelle kromosomafgivelser

33
Q

Hvad er numeriske kromosomafvigelser?

A

Et kromosom for meget eller for lidt. Kan både være på autosomerne og på kønskromosomerne. Sker typisk ved en fejldeling i cellestadie.

34
Q

Hvad er strukturelle kromosomafvigelser?

A

Forandringer i det enkle kromosom.
f.eks. tab af et stykke af kromosomet. (deletion)
Et stykke kromosommateriale for meget (duplikation)
Ombytning af kromosommateriale mellem to forskellige kromosomer (translokation)

35
Q

Hvad er epigenetik?

A

En slags computersystem, der styrer hvilke gener der er tændte og slukkede. DNA´et styrer proteinerne men epigenetikken styrer DNA´et

36
Q

Eksempler på epigenetikkens påvirkning?

A

Hormonforstyrrende stoffer

f.eks. kosmetik, shampoo, regntøj, nonstick pander, maling, pesticider