Generelt

Question 1

Hvad skal man skrive om, når der spørges til videnskabelige evidens?

Answer 1

• Antal deltagere: Er det ca. samme antal?
• Køn: Er det ligeligt fordelt?
• Randomisering: Ligner deltagerene hinanden? Alder, miljø osv.
• Kontrollering: Er der en kontrolgruppe?
• Lokalisation: Hvor er forsøget foretaget? Uni eller praksis?
• Bias: Er der nogle der kunne have interesse i at påvirke resultatet? Eks. finansiering eller blinding.
• Finansiering: Er det industrielt finansieret?
• Blinding: Er der blinding?
• Frafald: Er der frafald? For meget frafald kan påvirke undersøgelsen.

Evt. snak om number needed to treat og number needed to harm.

Question 2

Beskriv behandlingsplan og målinger for initialfasen i et PA-forløb.

Answer 2

1. besøg:
   - Ud fra PA-registreringerne skal der opstilles en hoveddiagnosediagnose: //Parodontitis marginalis gravis generalisata et complicata hos voksen//, derudover skal der laves enkelttandsdiagnoser og opstilles prognoser også.
   - Der skal laves en behandlingsplan
   - Pt. skal informeres om ovenstående, og behandling kan kun fortsætte, såfremt at pt. giver samtykke.
   - Klinisk skal der foretages indfarvning  plak%, motivation til pt., instruktion i renhold, supragingival scaling.

2-3 kontroller af MH

• Dette skal ske en gang om ugen efter 1. besøg
• Plak% og reinstruktion

3. eller 4. besøg (alt efter behov)
   - MH er nu så god, at der er muligehed at foretage nye registreringer til en baseline for PA-forhold. Disse registreringer skal bruges til sammenligning efter den initiale fase.
   - Der skal registreres Plak%, pochemål, BOP, furkaturinvolvering, analyse af evt. rtg.
   - Ud fra ovenstående skal der laves en detaljeret behandlingsplan med mål (BOP ≤ 15%, PD < 5 mm) og samtykke.
   - Sammenligning med pochemål fra StorJournal??

Et eller flere PA-besøg:

• Herefter skal der ved hvert besøg udføres følgende:
• Plak%
• Scaling af alle sites med BOP
• Fin-scaling i PD ≥ 5mm med CAL ≥ 2 mm (+inj.)

Revurdering:

• 1-2 mdr. (som regel 6 uger) efter finscaling er færdiggjort.
• Der registreres plak%, pochemål, BOP, furkaturinvolvering.
• Der sammenlignes med registreringerne ved baseline, og derfra vurderes det om de opstillede mål er nået.
• Der skal opstilles en revideret behandlingsplan som skal baseres på om de opstillede mål er nået (videre til vedligeholdelsesfase) eller om de ikke er nået (evt. korrektiv fase)
• Den initiale fase afsluttes her uanset hvad.

Question 3

Hvad kan give ophav til retraktioner og hvordan kan man behandle disse, hvis de er sensitive?

Answer 3

• Børsteskade
• Ortodontisk behandling
• Velbehandlet PA-behandling
• Traumer

Behandling:

• Re-behandling af OR
• Pensle med Duraphat-lak eller natriumflourid
• Foreslå at pt. kan overdække tandhalse med tandpasta til natten
• Optimere MH
• Gingiva graft

Question 4

Hvad er kliniske symptomer på dentinhypersensibilitet og hvilken behandling virker bedst?

Answer 4

Symptomer:

• Altid provokeret smerte, som forsvinder med stimuli
• Øjeblikkelig indsættende smerter
• Karakter: jagende, stikkende
• Varierende intensitet

Behandling:

• Optimering af MH
• Lokal flouridbehandling
• Tandbørstning med flouridholdog tandpasta
• Tandpasta med kaliumnitrat
• Overfladebehandling f.eks. ved pålægning af plast ved usur eller gingiva graft

Question 5

Angiv instrumenter til brug ved scaling

Answer 5

Scaler/sickle:

• Anvendelse: Håndinstrument, som bruges til supragingival scaling og evt. i let fordybede pocher.
• Udformning: spids trekant, som har to skærekanter. Da den er meget skarp, skal den kun bruges supragingivalt, da den kan lædere i pocherne.

Universal curetter
- Anvendelse: Håndinstrument, som bruges til supragingival scaling og 1-3 mm ned i pochen.
- Udformningen: affrundet fortil i stedet for spids, og i tværsnit er den halvcirkelformet.
- Har to skærekanter.
- Anlægges med en 90 graders vinkel på tanden/roden, ved vertikal scaling.
Må gerne arbejde subgingivalt, men er ikke så god til at komme omkring, som special curetterne.

Specialcurette/Gracey curetter:

• Udformning: Samme form som universalcuretten, men med én skærekant, som er konveks.
• Skal anlægges med 70 graders vinkel på tanden/roden, ved vertikal scaling
• Forskellige typer:
  
  • Graceycurette 1/2: Alle front-tænder
  • Graceycurette 7/8: Facialt og oralt
  • Graceycurette 11/12: mesialflader
  • Graceycurette 13/14: distalflader

Mini five gracey:

• Et blad, som er 10 % mindre i bredden end den almindelige gracey curette.
• Et blad, hvis længde er 50 % kortere end den almindelige gracey curette.
• En 3 mm længere hals end den almindelige gracey curette, men med standard diameter.
• Mini Five Gracey er således bedre egnet til smalle pocher, smalle rødder og furkaturinvolveringer.

Question 6

Angiv de forskellige patientdiagnoser i PA, samt hvilke fund, der giver ophav til diagnoserne

Answer 6

Sværhedsgraden angives på baggrund af den sværeste parodontale læsion fundet i tandsættet:

BOP + CAL ≥ 6 mm ~ Svær marginal parodontitis (parodontitis marginalis gravis)

BOP + CAL 4-5 mm ~ Moderat marginal parodontitis (parodontitis marginalis modica)

BOP + CAL 1-3 mm ~ Mild marginal parodontitis (parodontitis marginalis levis)

BOP + CAL 0 mm ~ Gingivitis

Forekomst af furkaturinvolverede tænder (Grad II + III) udløser tillægsdiagnosen kompliceret (complicata).

Udbredelsen af parodontitis vurderes ved at tælle antallet af tænder med den sværeste type læsion. Dette oversættes til brug for diagnosen som følger:
1-9 tænder: Lokaliseret (localisata)
≥ 10 tænder: Generaliseret (generalisata)

Patientens alder på diagnosetidspunktet:

• Parodontitis hos barn: < 18 år
• Parodontitis hos ung: 18-35 år
• Parodontitis hos voksen: > 36 år

Question 7

PA-patienter inddeles i fire kategorier efter den nye standard. Angiv disse grupper samt hvilke fund der afgør, hvorfor en patient placeres i denne gruppe

Answer 7

Kategori 1:
Gingivitispatienter med BOP > 15% og parodontitispatienter med op til 2 pocher ≤ 6mm med fæstetab og BOP, i regio 3+>+3 og/eller 5->-5

Kategori 2:
Patienter med mindst 3 pocher ≤ 6 mm med fæstetab og BOP i 2 i regio 3+>+3 og/eller 5->-5

Kategori 3:
Patienter med pocher > 6 mm med fæstetab og BOP i regio 3+>+3 og 5->-5 og/eller pocher < 6 mm med fæstetab og BOP ved resten af tænderne

Kategori 4:
Patienter med pocher ≥ 6 mm med fæstetab og BOP ved overkæbepræmolarer og UK/OK- molarer og/eller furkaturinvolvering grad 2 og 3

Question 8

Hvordan angives tanddiagnoser for PA-patienter?

Answer 8

Sværhedsgraden angives på baggrund af den sværeste parodontale læsion fundet på tanden:

• BOP + CAL ≥ 6 mm ~ Svær marginal parodontitis (parodontitis marginalis gravis)
• BOP + CAL 4-5 mm ~ Moderat marginal parodontitis (parodontitis marginalis modica) BOP + CAL 1-3 mm ~ Mild marginal parodontitis (parodontitis marginalis levis)
• BOP + CAL 0 mm ~ Gingivitis

Question 10

Hvordan registreres mobilitet i forhold til IOOS standard?

Answer 10

Mobilitetsgraden af hver enkelt tand vurderes ud fra måling af amplituden ved en horisontal vrikkende/rokkende bevægelse af tandkronen. Måles i hele mm svarende til tandens mest koronale punkt.
Mobilitetsgraden indføres i parodontaldiagrammet i tandkronen og registreres som:
Grad 1° : Mere end fysiologisk; men < 1 mm

Grad 2° : ≥ 1 mm dog kun i horisontalt plan

Grad 3° : ≥ 1 mm med vertikal mobilitet/eller rotationsmulighed

Question 11

Hvordan registreres furkaturinvolveringer i forhold til IOOS standard?

Answer 11

Flerrodede tænder med CAL ≥ 1 mm (uanset blødning) undersøges for furkaturinvolveringer (horisontal dybde) ved hjælp af Nabers sonde (variant med 3 mm markeringer).

Furkatur-involveringer registreres i KLIPS i henhold til følgende graduering:

• Grad I: Der er inflammation (horisontal BOP+) og den horisontale dybde af furkaturen overstiger ikke 3 mm (rød ring).
• Grad II: Der er inflammation(horisontalBOP+) og den horisontale dybde af furkaturen overstiger 3 mm, men der er ikke forbindelse mellem forskellige furkaturindgange (rød ring med kryds).
• Grad III: Der er inflammation (horisontal BOP+) og den horisontale dybde af furkaturen overstiger 3 mm i to eller flere furkaturindgange. Der er gennemgående forbindelse mellem forskellige furkaturindgange (rød prik).

Furkaturinvolveringer uden inflammation (horisontale BOP-), udløser ikke diagnose, men registreres:
1. (⊗, sort ring med kryds) Den horisontale dybde af furkaturen overstiger 3 mm, men der er ikke forbindelse mellem
forskellige furkaturindgange.

2. (sort prik) Den horisontale dybde af furkaturen overstiger 3 mm i to eller flere furkaturindgange, og der er
   gennemgående forbindelse mellem forskellige furkaturindgange.

Question 12

Hvordan kan man efter at have informeret pt. om PA-forløb dækkende journalføre pt. accept af forløbet?

Answer 12

”Pt. accepterer et forløb med initialfase (ikke-kirurgisk rensning), evt. korrektiv fase (kirurgisk behandling) samt livslange PA-kontroller hver ca. 3-5 måneder, også efter endt forløb på skolen”

Question 13

Hvad kaldes moderat eller svær parodontitis på en enkelt tand og hvilke tanker skal dette give?

Answer 13

Ved moderat eller svær parodontitis på en enkelt tand ofte kaldet “incidentel parodontitis”, bør man overveje differential-diagnoser, fx fremmedlegeme, traume, pulpapatologi.

Question 14

Forklar den specifikke plakhypotese

Answer 14

Overvægt af bestemte typer bakteriearter, associeret med sygdom giver risko for vævdestruktion. Det er ikke alle inflammerede områder, der sker vævsdestruktion og progression, da der i PA-pocher sker en veskling mellem inaktivitet og aktivitet (så hvis de ”bestemte” typer bakterier ikke er der, kommer der ikke vævsdestruktion). Der er altså øget risiko for udvikling af PA på steder, hvor der er kolonisere særlige typer potentielt patogene arter.

Question 15

Forklar diamanten på et skovplot

Answer 15

Diamanten viser det gennemsnitslige resultat af alle undersøgelser. Hvis den er inde og røre ved stregen i midten, “the line of null effect”, så betyder det at der ikke er en signifikant forskel mellem test og kontrolgruppe. Det kombinerede resultat er potentielt ikke statistisk signifikant (p-værdi < 0,05).
Her rører diamanten ikke ved stregen, der er altså signifikant forskel mellem test og kontrolgruppe, der er favorabel for testgruppen.

Tegner man en vandret streg gennem diamanten ses det gennemsnitlige 95% konfidensinterval for undersøgelserne.

Question 16

Forklar de grå bokse og stregerne på et skovplot.

Answer 16

Stregerne er 95% konfidensintervaller. Altså et interval hvor man er 95% sikker på resultatet. Jo flere deltagere, jo mindre er linjen typisk.
Hvis stregen krydser “the line of null effect” (den lodrette linje af grafen) viser den ikke et statistisk signifikant resultat.
Rammer stregen ikke “the line of null effect”, har studiet sandsynligvis en p-værdi < 0,05 og er statistisk signifikant.

De grå bokse viser et estimat af resultatet af undersøgelsen. Størrelsen af boksen viser antallet af deltagere, altså hvor meget resultatet vægter.

Question 17

Forklar den non-specifikke plakhypotese

Answer 17

Der sker akkumulation af bakterier ved eller under gingivalranden disse producerer irritanter som fører til inflammation og derved parodontal vævsdestruktion. Det er ikke hvilke bakterier, men mængden af bakterier, grundet mængden af metaboliske produkter og endotoksiner, der fører til ubalance og inflammation.

Question 18

Hvilke typer halitose findes?

Answer 18

• Fysiologisk halitose –> Der findes ingen sygdom, infektion eller anden lidelse, som kan være årsag.
• Temporær halitose
• Patologisk halitose –> Kommer som konsekvens af en infektion i mundhulen (eks. PA-problemer).
• Pseudo-halitose –> Pt. overbevist om halitose, men dette kan ikke klinisk diagnosticeres. Her kan henvises til en psykolog.
• Halitofobi –> efter behandling af halitose, selv om pt. ikke lider af dårlig ånde mere.

Derudover findes ekstraoral halitose, hvor lugten også kommer ud gennem næsen.
- Årsager til dette kan være systemisk, tobak, alkohol, pga. medicin.

Question 19

Redegør for hvorfor antibiotika ikke bør anvendes rutinemæssigt i behandlingen af parodontitis.

Answer 19

Ved de fleste PA-forløb kan der opnås en succesfuld behandling med mekanisk plakfjernelse, supra- og subgingival scaling og evt. PA-kir.

Derudover er der en række årsager til, at antibiotika ikke bør anvendes rutinemæssigt:

• Antibiotika fjerner ikke tandsten, bakterielle nicher eller døde bakterier.
• Ved parodontitis kan der godt være infektion, hvor bakterierne ikke har penetreret vævet. De ligger i princippet kun på kroppens ”overflade”. For at systemisk AB er effektivt, skal det altså både have en høj koncentration i og udenfor vævet.
• I pocherne ved AB tit hæmmes, inaktiveres eller nedbrydes af bakterier
• Parodontitis er ikke en specifik sygdom, hvorfor det kan være svært at vurdere hvad ”target” skal være for antibiotikummet.
• Der er risiko for udvikling af resistens –> Adhærence trigger gener som aktiverer specifikke resistensmekanismer.
• Efter endt behandling med antibiotika, vil der ske genvækst af mikrofloraen, hvis det ikke foretages anden behandling, eks. SPT.
• Effekten af AB skal desuden overstige bivirkningerne.

Question 20

Fortæl om de forskellige typer abscesser (klinisk udtryk, årsag og behandling).

Answer 20

Klinisk:

• Rødme, ødem, pudsflåd, BOP, smerter.
• Fordybede pocher og evt. fistel
• “For høj” tand eller perkussionsøm
• Evt. øget mobilitet
• Evt. furkaturinvolvering
• På rtg. kan evt. ses opklaring op langs tanden og udvidet rodhindespalte
• Feber og almen påvirkning

Årsag og typer:
- Parodontal absces: Kan være akut eller kronisk.
Den akutte infektion stammer fra bakterier i den subgingivale biofilm i en fordybet poche.

Kan inddeles yderligere i:

• Postscaling: Kan skyldes at der stadig er små fragmenter af calculus, som blokerer udgangen for pochen og medfører inflammation.
• Post-operativ PA-absces: hvor det også kan være noget efterladt eller eks. en sutur.
• Post-AB: Subgingival biofilm beskytter residerende bakterier mod AB (uden depuration), hvilket medfører superinfektion, hvor der forekommer akut proces med inflammation og vævsnedbrydelse. Dette fordi normalfloraen udryddes.
• Endo-paro absces: En absces som følge af en apikal parodontit, hvor læsionen er blevet så stor, at det er blevet til en PA-absces.
• Kan skyldes caries, traume
• Non-parodontal absces: Absces opstået grundet fremmedlegeme i pochen, eks. fødevarer eller orale produkter.
  Kan også skyldes anatomiske faktorer, eks. ekstern resorption, fissurer, invaginerede tænder, rodperler m.m.

Behandling:
- Drænage af abscessen, hvilket gøres ved at lægge en incision.
- Herefter skal der renses ud i pochen vha. finscaling.
Evt. skal der laves PA-kir for bedre udsyn. Årsagen til abscessen skal fjernes (behandling af den akutte læsion).
- NB: Ved endo-paro absces skal endo foretages inden PA da man herved lukker kanalen apikalt og undgår spredning af bakterier ind og ud af kanalen.
- Er patientens almentilstand påvirket, kan der gives antibiotika. Desuden kan det sommetider gives indledningsvist, hvis der er meget hævelse og spænding, da den mekaniske udrensning kan forårsage skade på det sunde, omkringliggende parodontale væv, hvis der er markant vævspænding. På denne måde kan noget af spændingen og hævelsen aftage inden den mekaniske rensning.

Question 21

Hvilke typer grafts findes til roddækning?

Answer 21

Det er retraktionens dybde, bredde, tilstedeværelsen af lokalt donorområde, muskeltilhæftning og æstetik, der bestemmer hvilken teknik, der er bedst egnet til behandling.

Stilkede blødtvævs graftprocedure:

• Rotation (regenerativ membran isættes)
• Avancerede (koronal forskudte, koronalt og lateralt forskudte, semilunar eller multiple)
• Herunder kan man også anvende regenerative procedurer som bl.a. membraner og emalje matrix proteiner
• Stilkede grafts anvendes, når der er et egnet donorområde i naboområdet. Graftet bevarer en stilket forbindelse med den orale mucosa, hvorved bevægeligheden sikres, og blodforsyningen bevares (om end den er kompromitteret).
• Det er vigtigt, at stilken strækker sig ned over den mucogingivale forbindelse, således at graftets frie bevægelse sikres.

Frie blødtvævs graftprocedurer:

• Epitelialiserede
• Bindevævsgraft
• Kan være epitel podninger eller sub-epitel bindevævs podninger der begge er taget fra ganen
• Frie grafts anvendes, når der ikke er et egnet donorområde i naboområdet, når man ønsker tykkere marginalt væv. Frie grafts tages typisk fra ganen, hvad enten der er tale om et graft med eller uden epitel.

(se evt. s. 7 i Sofia og Joses “ekstra flashcards”)

Question 22

Nævn de tre forskellige typer af marginale vævsretraktioner

Answer 22

• Retraktioner associeret med mekaniske faktorer, særligt tandbørstetraumer: typisk V-formet og findes facialt. Både tandoverflade (rod) og gingiva er ofte sund.
• Retraktioner associeret med lokaliseret plak-inducerede inflammatoriske læsioner: Især ved malplacerede tænder. Ved en tynd gingiva er bindevævet naturligvis også tyndere og en inflammation vil optage en større del af det støttende bindevæv. Indvækst af epitel kan give en knogle- eller blødtvævsdihiscens, der prædisponerer for retraktion.
• Retraktioner associeret med generelle former for destruktiv parodontal sygdom: Hvor der kan ske en kompensatorisk remodellering af faciale og linguale væv som følge af approksimale defekter, som fører til an apikal bevægelse af blødtvævsgrænsen.

Question 23

Hvad er indikationerne for forøgelse af gingiva?

Answer 23

Fordi højden af gingiva og mængden af fastbundet gingiva ikke er afgørende for opretholdelsen af et sundt parodontium, er en smal gingiva ikke i sig selv en indikation for kirurgisk forøgelse af højden af gingiva.

Indikationer:

• Hvis patienten har gener f.eks smerter
• Æstetik
• I nogen tilfælde ved OR retraktioner

Question 24

Hvordan behandles halitose?

Answer 24

Intraoral:
- Pseudo-halitose: Henvises til en psykolog.
- Patologisk halitose: Behandling af infektionen, eks. parodontitis, pericoronitis, caries, oral infektion, nekrotiserende parodontitis, dry socket.
Kan også skyldes hyposalivation eller xerostomi, som således skal behandles.
- Fysiologisk halitose: Brug af tungeskraber, særligt bageste del af tungen. Eks. brug af klorhexidin el. mundskyl på tungen (skal gurgles).
- Halitofobi: Her kan henvises til en psykolog.
- Midlertidig halitose: Undgå mad der giver dårlig ånde, brug tungeskraber og mundskyl.

Ekstraoral halitosis - pt. lugter også ud af næsen:

• Henvis til øre-næse-hals-læge, ved mistanke om rhinitis, sinusitis, tonsilitis
• Kan også være systemisk, eks. ved rygning, alkohol, medicin. Kan henvises/diskuteres med egen læge.

Question 25

Hvad er indikationen samt forudsætningen for PA-kir?

Hvordan udføres behandlingen?

Answer 25

Indikation:

• PD ≥ 6 mm + BOP/pusflåd og fæstetab evt. 5 mm ved furkaturinvolvering.
• Scaling er afsluttet
• Plak% ≤ 15 % (vejledende, men skal være stabil og lav)

Derudover:

• Furkaturinvolveringer
• Vertikale defekter
• Rodfurer

Inden kirurgi foretages:

• MH skal kontrolleres gentagende gange op til PA-kir
• Journaliser hvilke tænder, hvor mange indgreb og i hvilken rækkefølge
• Retvisende rtg. af OP-område + mindst 1 nabotand
• Tænderne er undersøgt mht. vitalitet og endo er foretaget hvis nødvendigt.
• Hyperokklusioner er tilpasset og der er taget stilling til ex i OP-området.
• Detailplan lægges og må max være 6 uger gammel
• Følgende er målt: CAL, BOP, PD, Furkaturer på behandlingskrævende tænder samt nabotænder
• Info om mucogingivale forhold beskrives, hvis nødvendigt.
• Der udstøbes gipsmodel, hvor incisionen kan tegnes på.

Selve behandlingen:

• Informeret samtykke ifm. behandlingens omfang, prognosen, fordele/ulemper, kontroller
• Bedøvelse, incision, scaling, suturer
• Kontroller efter 1 uge (suture fjernes), 2 uger og 3 uger
• Revurdering efter 3 mdr. Herefter bør pt. kunne overgå til vedligeholdelsesfasen.

Question 26

Beskriv behandlingsplan og målinger for vedligeholdelsesfasen i et PA-forløb.

Answer 26

Efter et afsluttet PA-forløb evt. indeholdende korrektiv fase overgår pt. til SPT-behandling. Det består af 4 besøg med 3 måneder imellem hver, det rækker altså over 12 måneder. Formålet med vedligeholdelsesfasen er, at sikre, at de opnåede behandlingsmål fastholdes. Mål for PA-forløb er PD <5mm og BOP =15% eller <15%, man kan dog være nødt til at justere disse mål, hvis det ikke er muligt at imødekomme dem. Det er vigtigt at man i planlægningen af vedligeholdelsesfasen tager udgangspunkt i den individuelle patient, de mål vedkommende har opnået og ikke mindst laver en plan der er realistisk for patienten.

1. SPT-besøg:
   Skal ligge 3 måneder efter korrektivfase/revurdering. Her skal der registreres fæsteniveau (CAL), furkaturinvolvering og pochedybde (PD), Plakindeks (Pl%) og blødningsindeks (BOP).
   Efter undersøgelserne skal der lægges en individuel plan for forløbet, der er målrettet mod patienten. Fæstetabet vurderes i sammenlignet til hvad det lå på inden det initiale PA-forløb.
   Planen skal selvfølgelig tage udgangspunkt i den overordnede oversigt over vedligeholdelsesfasen.
   Om nødvendigt kan pt. reinstrueres i tandbørstning og approximal renhold.
   Hvis nødvending kan der foretages tandrensning med ultralyd og scaler/curette.
   Efter endt undersøgelse skal tænderne pudses med pudsekop og pudsepasta.

2., 3. og 4. SPT-besøg:
Ligger 2-3 måneder efter sidste besøg, alt efter behov. Ved disse besøg registreres der pochedybder (PD), plakindeks (Pl%) og blødningsindeks (BOP). Igen kan der, hvis det er nødvendigt, reinstrueres i tandbørstning og approximal renhold.
Tandrensning med ulstralyd og scaler/curette, og til sidst skal tænderne pudses med pudsekop og pudsepasta.
Det er vigtigt, at der ved hver besøg tages stilling til, om det opnåede mål ved det initiale PA-forløb, stadig fastholdes. Ses dette ikke, kan det være nødvendigt at sætte ind med korregerende behandling, virker dette ikke, kan det overvejes om pt. skal tilbage i aktiv PA-behandling.

Fæstetabet skal registreres årligt, og sammenlignes med tidligere registreringer.
Det er vigtigt at pt. forstår at vedligeholdelsesfasen er en livslang behandling og at pt. selv skal gøre arbejdet derhjemme.
OBS der skal være ekstra fokus på patienter med risikofaktorer - er disse stadig under kontrol (fx rygning, diabetes)

Question 27

Hvad er indikationen samt forudsætningen for PA-kir?

Hvordan udføres behandlingen?

Answer 27

Indikation:

• PD ≥ 6 mm + BOP/pusflåd og fæstetab evt. 5 mm ved furkaturinvolvering.
• Scaling er afsluttet
• Plak% ≤ 15 % (vejledende, men skal være stabil og lav)

Inden kirurgi foretages:

• MH skal kontrolleres gentagende gange op til PA-kir
• Journaliser hvilke tænder, hvor mange indgreb og i hvilken rækkefølge
• Retvisende rtg. af OP-område + mindst 1 nabotand
• Tænderne er undersøgt mht. vitalitet og endo er foretaget hvis nødvendigt.
• Hyperokklusioner er tilpasset og der er taget stilling til ex i OP-området.
• Detailplan lægges og må max være 6 uger gammel
• Følgende er målt: CAL, BOP, PD, Furkaturer på behandlingskrævende tænder samt nabotænder
• Info om mucogingivale forhold beskrives, hvis nødvendigt.
• Der udstøbes gipsmodel, hvor incisionen kan tegnes på.

Selve behandlingen:

• Informeret samtykke ifm. behandlingens omfang, prognosen, fordele/ulemper, kontroller
• Bedøvelse, incision, scaling, suturer
• Kontroller efter 1 uge (suture fjernes), 2 uger og 3 uger
• Revurdering efter 3 mdr. Herefter bør pt. kunne overgå til vedligeholdelsesfasen.

Question 28

Beskriv hvordan du vil føre en motiverende samtale ifm. rygestop (5 A’er og R’er)

Answer 28

Hvis man vil motivere en patient til rygestop, er det en god idé at:

• Spørge ind til hvilke fordele og ulemper patienten ser ved at ryge samt ved at stoppe med at ryge.
• Stille åbne spørgsmål, bekræfte patienten, reflektere over hvad pt. fortæller og opsummere til sidst.

De fem A’er:

• Ask –> Spørge ind til rygevaner, fordele og ulemper
• Advice –> Råde til at stoppe, budskabet skal være klart. Forklar lidt om ætiologi.
• Assess –> Forsøg at motivere pt. til rygestop og giv nødvendige hjælp
• Assist –> assister pt.’s villighed til rygestop  lav en struktureret plan
• Arrange –> Arranger follow up

Virker de 5 A’er ikke, kan man prøve med de fem R’er. Dette er typisk ved den ikke-motiverede pt.:

• Relevans –> Refleksion over hvorfor rygestop kunne være relevant
• Risici –> Inddrag helbred eller livssituation
• Rewards (belønning) –> Pt. skal fortælle om fordele ved rygestop, behandler kan supplere med flere fordele
• Roadblocks (barriere) –> Identificer den barriere, der gør det svært for pt. at beslutte sig for rygestop.
• Repitition (Gentagelse) –> Gentag motiverende intervention ved hvert besøg og forbered pt. på at samtalen om rygning vil fortsætte.

Question 29

Beskriv hvordan du vil føre en motiverende samtale (motivational interviewing og 3 metoder til dette)

Answer 29

Motivation generelt:
MI (motivational interviewing) er en effektiv metode til rådgivning om adfærdsændring. Man forsøger at forbinde adfærdsændringen med noget der har værdi for patienten.
Her er det vigtigt at:
o Udtrykke empati
o Udvikle en modsætning/kontrast mellem pt.’s nuværende adfærd og den idelle adfærd til at nå i mål.
o Undgå at diskutere og komme med modargumenter, men følg i stedet modstanden pt. har
o Støt pt.’s egen viljekraft

En metode er ”OARS”:

• Open-ended questions: spørg så pt. ikke bare kan svare ja/nej og på denne måde aktiveres i samtalen
• Affirm: Bekræft pt. i hvad der er godt, eks. ærlighed
• Reflect: Reflekter over hvad pt. siger. På denne måde viser man empati, evt. gentag
• Summarize: opsummering viser interesse og kan kontrollere samtalen, hvor vigtige pointer understreges.

En anden er Rollnick et al., hvor man ved tre steps kan give råd til pt:

• 1. step: Væk interesse for at høre informationen
• 2. step: Giv informationen på en neutral måde. Eks. fortæl det er baseret på forskning.
• 3. step: Fremkald en reaktion ved informationen. Hvis der er et emne pt. ikke er interesseret i, skal man stoppe med at fortælle.

Patient aktivering:

• 1. Fastlæg rapport: engager pt., snak om sundhed og tandbehandling, stil åbne spørgsmål og informér om hvad der skal ske.
• 2. Udveksle information: Klinisk vurdering, information mellem behandler og pt. udveksles, så man kan forstå hinandens perspektiver og planlægge en effektiv behandling, de 3 steps med rådgivning.
• 3. Afslutning: Opsummering af samtaler og behandling, OARS hvor der fortælles om fokuspunker som pt. skal arbejde med derhjemme.

Question 30

Diskutér hvorfor rygning kan påvirke progressionen og behandlingen af parodontitis.

Answer 30

Mest dominerende mekanisme: ændringer i parodontalt vævsvaskularisering fordi cigaretrøg indeholder nikotin, CO og hydrogencyaniad.
Forskellige mekanismer ved rygning er diskuteret:
- Studier viser at sammensætningen af plakken hos rygere er anderledes → højere prævalens af Aggregatibacter actinomycestemcomitans, Porphyromonas Gingivalis og Tannerella Forsythia hos rygere og tidligere rygere.
Disse bakterier er altså blevet identificeret som årsagsfaktorer til parodontitis.
- Immunrespons: Rygning har effekt på immunresponsen → påvirkning af makrofager og fibroblaster → migration af neutrofile granulocytter og kemotaksi nedsættes → kan muligvis påvirke udviklingen af parodontitis → vævsnedbrydelse og forringet heling.
- Vasokonstriktorisk effekt: Der er elementer i nikotinen og røgen, som har en vasokonstriktoriske effekter, hvilket medfører dårligere blodgennemløb/lokal iskæmi og dermed også dårligere inflammatorisk respons og vævsreparation.
- Psykosocial status: Studier tyder på at rygere har dårligere MH grundet deres psykosociale status, eks. begynder nogle at ryge i stressede perioder.
- GCF: gingival crevicular fluid (gingivalvæske fra pocher) → lavere mængde og dårligere udrensning af pochen.

Question 31

Diskutér hvorfor fedme kan påvirke progressionen og behandlingen af parodontitis

Answer 31

Studier tyder på, at der er sammenhæng mellem fedtceller og PA.

• Ved fedme er der forhøjet lipid → fedtceller secernerer adipokiner, som medfører oxidativt stress. Oxidativt stress medvirker til cellulært stress og dysfunktion i immunsystemet, hvilket kan medføre knogle og bindevævsdestruktion i parodontiet.
• Der er fundet en relation mellem GCF og serumkoncetrationer i af leptin og parodontitis, og denne relationer er større ved samtidigt fæstetab.
• Adipokinet ”Adiponectin” nedregulerer osteoklast-aktiviteten → denne er nedsat i blodet ved fedme, hvorfor der sker mindre nedregulering af osteoklast-aktiviteten og derved øget knoglenedbrydelse.
• Fedme kan føre til dm2, hvorved risikoen for parodontitis øges.
• Det er dog ikke udført nok studier til at kunne fastslå en egentlig sammenhæng mellem fedme og parodontitis .

Det bliver således sværere at behandle PA, og en del af behandlingen bør være samtale om kost og motion.

Question 32

Diskutér hvorfor diabetes kan påvirke progressionen og behandlingen af parodontitis (både type 1 og type 2)

Answer 32

HbA1C-værdien for en patient med god metabolisk kontrol er på <6-6,5 % (Er værdien >8 % er der ringe kontrol og øget risiko for problemer med heling af sår samt infektioner ved implantat-behandling → her er der hyperglykæmi.

• Nedsat vaskularisering → nedsat flow af gingivalvæsken.
• Forringelse af de neutrofile granulocytters funktion → bakterier får lov til at vokse mere/bliver ikke dræbt → øget og hurtigere progression af parodontitis.
• Øget inflammation og oxidativt stress → lokal dysfunktion af immunforsvaret, cellulært stress og cytokin-ubalance.
• Forøgelse i ”advanced glycation end products” (AGEs) → endnu mere cellulært stress, inflammation og oxidativt stress → AGE binder på receptorer (RAGE) på monocytter, makrofager og endotelceller → cellulære responser igangsættes.
  Monocytter og makrofager: ved binding af AGE til RAGE → mere destruktive fænotyper dannes → øget cytokinproduktion, eks. TNF-alfa og PGE2 → fibroblaster stimuleres til at danne mere MMP + fremmet inflammatorisk vævsrespons.
  Endotelceller: ved binding af AGE til RAGE → nedsat vaskularisering og diffusion af PMNs og antistoffer til læsionen nedsat immunrespons (specifikke?).
• Herved er en ”ond cirkel”, som gør at der sker periodontal vævsdestruktion.
• Ved diabetes mener man, at ratioen mellem RANKL/OPG er forskudt → knogleformation mindskes og knogle nedbrydelse forøges.

Der er tovejskommunikation → parodontitis og diabetes påvirker hinanden negativt

Man skal behandle diabetes for at øge sandsynligheden for gode resultater med PA-behandlingen.

Question 33

Hvilke informationer vil du indhente, hvis en pt. klager over dårlig ånde?

Answer 33

En grundig klinisk undersøgelse er nødvendig for at kunne udrede årsagen. Der skal opsamles informationer om følgende:
Generel anamnese: spørge ind til den dårlige ånde:
- Synes du selv eller synes andre du lugter ud af munden?
- Er der noget tidspunkt, hvor det er værre end andre?
- Er det decideret dårlig ånde eller er det dårlig smag, der forbindes med dårlig ånde?
- Føler du dig mundtør?

Sygdomme, medicin og rygning

• Nogen sygdomme vi skal vide noget om eller andre i familien, der lider af nogen sygdomme?
• Medicin
• Medikamenter kan give mundtørhed, som kan give dårlig smag/ånde
• Ryger du? Hvis ja, hvor meget?

Mundhygiejne og dental historik (klinisk undersøgelse):

• Ses der caries eller tegn på oral infektion?
• PA-diagnoser?
• Er der infektion? Dry socket? Periconitis?
• Candida?

Organoleptisk måling:
- Pt. lukker munden i 1 min, hvorefter pt. ånder langsomt ud 10 cm fra behandlerens næse. Det samme udføres, hvor der åndes ud igennem næsen. Hvis lugten er den samme, så er årsagen ekstraoroal. Man scorer lugten fra 0-5.

Question 34

Definer periimplantær sygdom, perimucositis og periimplantitis

Answer 34

• Periimplantær sygdom: inflammatoriske processer i vævene omkring et implantat

Periimplantær mucositis:

• Som gingivitis med klassiske inflammationstegn som hævelse, rødme og BOP.
• Der er tale om en inflammatorisk læsion som bor i mucosa omkring implantatet
• Forløber for periimplantitis

Periimplantitis:

• Inflammatorisk læsion som ses i den peri-implantære mucosa, som også påvirker den omkringliggende knogle og medfører tab af den peri-implantære knogle (pus forekommer ofte sammen med rødme, hævelse og blødning)
• Klinisk ses skal der ses BOP samt knogletab (CAL) på røntgen for at diagnosen kan stilles
• På røntgen ses symmetrisk, krater-lignende defekt på begge/alle sier af implantatet

Question 35

Beskriv behandlingsplan og målinger for den korrektive fase i et PA-forløb.

Answer 35

Den korrektive fase starter, hvis man ved revurdering efter den initiale fase, vurderer at der er behov for yderligere behandling. Dvs. de opstillede mål er ikke nået (typisk BOP under 15 %, PD under 5 mm).

Ved revurderingen er der blevet målt:
- PD, plak, BOP, furkaturer

Den korrektive behandling kan være:

• PA-kir, her kan laves flap-operation eller gingivektomi (bruges nærmest ikke mere)
• Ekstraktion
• Evt. gentagelse af finscaling på udvalgte sites, hvis man mener det kan gøre dem inflammationsfrie.
• Regenerationsbehandling (guided tissue regeneration, GTR)

Efter den korrektive fase foretages en revurdering mere:

• PD, plak, BOP, furkaturer måles
• Der kan være tilfælde, hvor man ikke kan lave kurativ behandling, men forlænge levetiden for en tand. Her er dette self. målet.

Pt. overgår herefter til vedligeholdelsesfasen.

Question 36

Hvad gør man ved revurdering, hvis pt. ikke kan holde tilstrækkelig lav plak% gennem PA-forløbet?

Answer 36

• Man kan sparre med en kollega, mhp. at udvikle kompetencer og blive bedre til at motivere pt. ifm. hjemmetandpleje.
• Man kan tilbyde pt. regelmæssig behandling til vedligeholdelse af et (suboptimalt) behandlingsresultat. Dvs. indkaldelse hver 3. måned til SPT.

Question 37

Forklar den økologiske plakhypotese

Answer 37

Udvikling af PA skyldes at den orale mikrobiota indeholder potentielt patogene arter. Sammensætningen af bakterier i mikrobiotaen afhænger af, hvilket miljø der er og hvordan mikroorganismernes samspil er.
Hvis der sker en ændring i balancen i mikrobiotaen, kan dette medføre overvækst af patogene arter og en kombination af visse arter, kan være årsag til udviklingen af parodontitis. Ændringer kan være pH, nærringsstoffer, mængden af ilt (aerobt/anaerobt), m.m.
- De arter, som anses som værende patogene for udviklingen af parodontitis er bl.a. anaerobe gram-negative stave og spirokæter.
- Patogene mikroorganismer kan altså godt være til stede under sunde forhold, men det er når der sker en ændring og disse bliver dominerende, at der er risiko for udvikling af parodontitis.

Question 38

Nævn 5 faktorer af betydning for størrelsen af den målte pochedybde

Answer 38

• Ødem/gingivitis: pochedybden ændrer sig, når der er inflammation, hvorfor der kan være måleusikkerheder hvis pt. har inflammeret gingiva.
• Behandleren: Der kan være måleusikkerheder alt efter hvilken behandler der måler og aflæser.
• Instrumentet der måles med: kan være tykkere eller tyndere. Skal være 0,4-0,5 mm tyk
• Vinklen der måles med og anatomiske strukturer: man skal måle parallelt med tanden, strukturer kan malplacere pochemåleren.
• Trykket der måles med skal være 0,25 N, dette kan være svært at ramme

Question 39

Diskuter fordele/ulemper ved henholdsvis klinisk fæstetabsmåling og radiologisk undersøgelse som instrument til vurdering af patientens parodontale status.

Answer 39

Røntgen - fordele - det kan være muligt at se:

• Calculus
• Vertikale knogledefekter, langs roden
• Horisontalt knoglesvind
• Interradikulært knoglesvind

Derudover:

• Man kan få et overordnet overblik over, om der er marginalt knogletab hos patienten.
• Kan være et godt redskab til at monitorere et PA-forløb, men man skal overveje om der er indikation inden røntgen tages. Der skal være tegn på sygdom klinisk - dette også pga. strålingen rtg. medfører (ulempe).

Ulemper:

• Stråling
• Ikke muligt at fastlægge PA-diagnoser på baggrund af rtg., det det ikke er målbart og der kan ske overprojicering.
• Man kan ikke se aktiv sygdom.

Fæstetab - fordele

• Måles klinisk → hurtigt og kan bruges som diagnostisk kriterie sammen med blødning.
• Man kan følge progressionen af sygdommen, da man hele tiden kan måle det kliniske fæstetab og derved vurdere om det bliver værre.
• CEJ et fikspunkt, som ikke påvirkes af inflammation.

Ulemper:
- Der kan være måleusikkerheder ifm. målingerne (andet flashcard).

Question 40

Beskriv den initiale læsion (gingivitis) klinisk og histopatologisk/cellulære respons

Answer 40

Opstår 2-4 dage efter plakakkumulation og kan kun ses histologisk.

• Klinisk (kan dog ikke ses):
• Ødem, øget GCF-væske, tab af bindevæv
• Plakakkumulationen sidder ved den gingivale 1/3 af tandoverfladen

Histopatologisk:

• Pellikel/plak: streptokker dominerer producerer slutprodukter, som øger permeabiliteten i kontaktepitelet flere bakterieprodukter gennem vævene og outflow af GCF.
• Kar: dilatation af arterioler, kapillærer og venoler. Stigning i hydrostatisk tryk i mikrocirkulationen.
• Væsker og proteiner kan lettere trænge igennem vævene → der kommer ”gaps” mellem endotelcellerne.

Cellulært respons:

• Kommer indenfor 2-4 dage
• Øget mængde polymorfnukleære neutrofiler (PMNs).
• Bakterier aktiverer komplementsystemet → øget vasodilation og permeabilitet → ødem.
• Mastceller frigiver TNF-alfa → adhæsionsekspression på endotelceller → PMNs migrerer ned i vævet.
• PMNs frigiver lysosomalt indhold og neutrofile extracellulære traps (NETs) i sulcus gøres for at dræbe bakterier i biofilm, men kan forårsage lokal destruktion af bindevævet.
• PMN’s frigiver desuden en række cytokiner (IL-17) → stimulerer endotelceller til frigivelse af IL-8 → tiltrækker flere PMNs.

Question 41

Angiv måleusikkerheder ved måling af CAL

Answer 41

• Instrumentets anatomi og størrelse → eks. om måleren er tykkere → her vil den ikke komme lige så langt ned som en tynd, selv om der bruges samme tryk.
• Vinklen man måler med og trykket man bruger → Alt efter hvilken vinkel der måles i, kan længden fra CEJ til pochebunden variere lidt (man skal måle parallelt med tanden) Det samme gælder, hvor hårdt man trykker.
• Operatøren → Eks. kan det være forskelligt, lige præcis hvor på tanden, man foretager målingen og igen, hvor hårdt man trykker. Ved måling af CAL skal man have et ”løst” greb om pochemåleren for at bevare taktiliteten
• Tilbøjelighed til at runde op eller ned.
• Inflammation i parodontiet → kan give misvisende CAL, da ødem i gingiva kan gøre at pochedybden er dybere, end den egentlig er (ved ødem er vævet mere eftergiveligt).
• Blokering med calculus

Question 42

Beskriv den tidlige læsion (gingivitis) klinisk og histopatologisk/cellulære respons

Answer 42

Kommer ca. efter 4-7 dage med plak-akkumulation.

Klinisk:

• Inflammatorisk exudat → ødem
• Rødme
• Bliver klinisk synlig efter 12-21 dage

Histopatologisk/kar

• Vaskulære ændringer bliver mere udtalt.
• Øget vaskulær permeabilitet
• Udvikling af perivaskulære inflammatoriske infiltrater → gingiva bliver rød
• Øget flow af GCF (gingivalvæske) → inflammatorisk exudat (ødem).

Cellulært respons - Alt rykker ned i sulcus:

• Læsionen udvikles fra primært at bestå af PMNs til øget antal lymfocytter (T-celler) og makrofager.
• Efter 21 dage vil lymfocytterne udgøre 70 % af celleinfiltratet.
• TNF-alfa og IL-17 fra mastceller
• Øget flow og antal PMN –> fra kontaktepitel til sulcus (barriere).
• Samtidig degenerer fibroblaster ved apoptose.
• Kollagenfibre vil blive nedbrudt, særligt i den infiltrerede zone (60-70%)
• Fortsat øget permeabilitet i sulcus og kontaktepitel → bakterieprodukter kommer længere ned i vævene → inflammation eskalerer.
• Basalcellelaget i kontaktepitelet skaber mekanisk barriere ved proliferation
• Rete peges i koronale del af kontaktepitelet.

Desuden - efter 12-21 dage:

• Dendritter og fagocyterende makrofager.
• Øger antal Langerhans celler → aktiverer immunsystem i lymfesystemet.

Da der er persisterende plak på trods af den inflammatoriske og immunologiske respons, er der tale om et vedvarende respons, som bliver kronisk i stedet for at ”løse problemet”.

Question 43

Beskriv den etablerede læsion klinisk og histopatologisk/cellulære respons

Answer 43

Stadie mellem gingivitis og kronisk parodontitis
Klinisk:
- Stadig øget plakakkumulation
- Øget mængde gingivalvæske (GCF)
- Nedsat modstand ved pochemåling → pga. nedbrydelse af bindevævet, → kontaktepitelet erstattes af pocheepitel, som ikke er bundet til tandens overflade. Kontaktepitelet migrerer i apikal retning → biofilmen migrerer mere apikalt.
- Inflammationen rammer ikke knogle eller parodontalligamenter i den etablerede læsion.
- Non-patologiske pocher op til 3 mm.

Histopatologisk/ cellulært respons:

• Ligner den advancerede læsion, men er forskellig i kliniske udtryk og grad af destruktion.
• Øget mængde B-celler og plasmaceller (udgør ca. 60 %)
• Kollagentab stiger og inflammations-celleinfiltratet vokser.
• Der opstår rete pegs i pocheepithelet, hvor der før var kontaktepitel som omkredser pochen.
• PMN migrere sig stadig gennem ”pocket epithelium” ind i pochen → danner barriere mellem væv og biofilm.
• Der er øget permeabilitet og ulceration, hvorfor mikrobielle produkter har bedre adgang til bindevævet.
• De mikrobielle produkter medfører fortsat produktion af inflammatoriske cytokiner (interleukin-1, IL-1, TNF- og prostaglandiner) → begyndende destruktion af bindevæv og knogle.
• Rundt om det inflammatoriske infiltrat i bindevævet er der et fibrøst bindevæv, som ”skærmer” læsionen fra det omgivende væv. Dette findes ved kroniske inflammatoriske læsioner.

NB: i børn er der flest lymfocytter, i voksne flest plasmaceller.

Question 44

Beskriv den avancerede læsion (parodontitis) klinisk, histopatologisk/cellulære respons.
Beskriv herunder hvornår henholdvis th1-er og th2-celler dominerer.

Answer 44

Klinisk:

• Bindevævsfæste og alveolærknogle mistes (fæstetab) kan ses klinisk.
• Stor skade på kollagene fibre.
• Større grad af inflammation og immunopatologisk vævsskade.

Histopatologisk/Cellulært:

• Stadig B-celler og plasmaceller (over 50 %) der dominerer. Der findes også T-celler.
• Non-filtrerede fibrøse bånd forbliver og danner mur ligger mellem infiltrerede væv og knogle og beskytter mod yderligere progression.

Cellulært/(Immunsystemet):

• Immunsystemet medfører nu destruktionen af vævet.
• IL-1, IL-6, PGE2 og TNF-alfa stimulerer fibroblaster, som danner matrix metalloproteinase (MMPs) → nedbryder ekstracellulær matrix → kollagene molekyler flyder i matrix og fagocyteres af fibroblasterne.
• Både det uspecifikke og det specifikke immunsystem er aktiveret.
• Ved gingivitis er det mest dendritten der fremviser antigener, ved parodontitis er det primært B-celler.

Th1- og Th2-celler:
- Th2-celler medierer parodontitis → har man et dårligt uspecifikt immunsystem, vil der være lav produktion af IL12 → der sker mindre aktivering af th1→ større immunrespons med th2-celler → polyklonal B-celleaktivering med ikke-beskyttende antistoffer → progressiv PA-læsion.

• Stærkt speficifikt respons → th1-cellerespons → specifikke antistoffer og stabil PA.
• Man formoder at der ved den progressive PA-læsion er skift til th2-celle respons.

NB: rollen af de fleste celler er stadig uvist.

Question 45

Hvad er en pseudopoche?

Answer 45

• Når den frie gingiva er hævet og pochedybden dermed overstiger 3-4 mm målt fra emalje-cement-grænsen.
• Der er altså tale om situationer, hvor gingiva er inflammeret, hvorfor pochen måles dybere end hvis den var uden inflammation og ødem.

Question 46

Hvad menes med den prædiktive værdi ifm. måling af BOP?

Answer 46

• Fravær af BOP har en negativ prædiktiv værdi på 98-99 %, hvilket betyder at det er en god negativ prædiktiv værdi. Dvs. at når det konstateres at der ikke er blødning, så er der stor sandsynlighed for, at dette er sandheden → der er parodontal stabilitet.
• Omvendt har BOP en dårlig positiv prædiktiv værdi, hvilket vil sige, at registreres der blødning er det ikke sikkert at dette reelt betyder inflammation. Er der pus øges sandsynligheden for den positive prædiktive værdi → det er ikke en god indikator for sygdom/inflammation.

NB: Ovenstående er med forbehold for, at der trykkes med 0,25 N.

Question 47

Beskriv Charter-teknik

Answer 47

• Anbefales i tilfælde af retraktioner, fordi tandbørsten anlægges med en vinkel på 45 grader væk fra gingiva.
• Der anvendes en blød børste for at skåne tandkødet yderligere.
• Børstningen foretages med roterende bevægelser, hvilket tvinger børsten ind i approksimalrum, hvorfor denne teknik er god til approksimal renhold

Question 48

Angiv kontraindikationer for parodontal-kirurgi

Answer 48

• Patient kooperation
• Kardiovaskulære tilstande
• Organtransplanterede
• Akutte blodtilstande
• Hormonelle tilstande
• Rygning (ikke i sig selv en kontraindikation), men kan nedsætte behandlingsresultatet

Question 49

Beskriv furkaturplastik ift. furkaturinvolvering

Answer 49

• Kirurgisk metode der har til formål at eliminere interradikulære defekter.
• Teknikken anvendes hyppigst i UK + facialt i OK, men ikke approksimalt (svær tilgængelighed)

Fremgangsmåde:

• Opklapning
• Fjernelse af granulationsvæv i furkaturen
• Der foretages odonto- (fjernelse af tand) og osteoplastik (genskabelse af tilstødende knogle),  mulighed for renhold forbedres + gingivas adaptation forbedres.
• Flappen repositioneres
• Suturering
• Opheling → slags papil i furkaturen.

Question 50

Beskriv indikation for ekstraktion ift. tænder med furkaturinvolvering.

Answer 50

• Overvejes ved kraftigt fæstetab, da prognosen ikke er god for bevarelse af enkelte rodkomponenter, hvis der her er dårlig mulighed for renhold.
• Spiller tanden ikke en vigtig rolle for patienten (hvis tanden IKKE er den sidste i tandrækken), så er ekstraktion ofte det bedste valg!
• Foretages ved håbløse tænder.

Faktorer der spiller en rolle i forbindelse med vurderingen af ekstraktion:
o Mobilitet
o Tandposition 
o Manglende antagonist
o Poche-dybde

Question 51

Hvad er de forventede ændringer i pochedybden efter en vellykket ikke-kirurgisk parodontal behandling af tænder med henholdsvis:
PD = 1-3 mm
PD = 4-6 mm
PD ≥ 6 mm

NB: pocher med fæstetab og inflammation.

Answer 51

1-3 mm:
Ændring i sonderingsdybe: 0 mm
Ændring i gingivas fæsteniveau: - 0,5 mm
Ændring i retraktion: 0,5 mm

4-6 mm:
Ændring i sonderingsdybe: -1-2 mm
Ændring i gingivas fæsteniveau: 0-1 mm
Ændring i retraktion: 0-1 mm

≥ 6 mm:
Ændring i sonderingsdybe: -2-3 mm
Ændring i gingivas fæsteniveau: 1-2 mm
Ændring i retraktion: 1-2 mm

Question 52

Beskriv Bass-teknik

Answer 52

• God til at fjerne subgingival plak, da tandbørsten anlægges med en vinkel på 45 grader mod gingiva.
• Der anvendes en blød børste for at skåne tandkødet
• Vibrationer i anterior-posterior retning
• Lingualt i UK-front roteres børste 45 grader til vertikal stilling