Gastroenterologi Flashcards
I behandling af svær overvægt med ledsagesygdomme kan indgå en gastric sleeve operation for at opnå et varigt vægttab.
Følgende udsagn vedr. gastric sleeve er korrekt (kun ét svar er korrekt):
A. Gastric sleeve er en partiel gastrektomi.
B. Ved en gastric sleeve indsættes et silikonebånd omkring cardia. Båndet kan strammes og løsnes via et kateter, i takt med vægttabet.
C. Ved en gastric sleeve bypasses det første stykke af tyndtarmen, så føden føres uden om ventriklen og duodenum.
D. Ved en gastric sleeve installeres der en ballon i ventriklen. Ballonens størrelse kan justeres og tilpasses.
E. Gastric sleeve er en slags ”omvendt” PEG sonde. Via sonden kan føden skylles ud umiddelbart efter et måltid.
I behandling af svær overvægt med ledsagesygdomme kan indgå en gastric sleeve operation for at opnå et varigt vægttab.
Følgende udsagn vedr. gastric sleeve er korrekt (kun ét svar er korrekt):
A. Gastric sleeve er en partiel gastrektomi.
B. Ved en gastric sleeve indsættes et silikonebånd omkring cardia. Båndet kan strammes og løsnes via et kateter, i takt med vægttabet.
C. Ved en gastric sleeve bypasses det første stykke af tyndtarmen, så føden føres uden om ventriklen og duodenum.
D. Ved en gastric sleeve installeres der en ballon i ventriklen. Ballonens størrelse kan justeres og tilpasses.
E. Gastric sleeve er en slags ”omvendt” PEG sonde. Via sonden kan føden skylles ud umiddelbart efter et måltid.
Hvilket af følgende udsagn om vægttabet efter laparoskopisk gastric sleeve er korrekt?
A. Vægten er nedadgående indtil den stabiliseres tæt ved idealvægten (IBW), hvorefter der oftest er en langsom vægtstigning.
B. Cirka halvdelen af patienterne når ned på deres idealvægt (IBW) indenfor 1-2 år efter operationen.
C. Der vil kun være et blivende vægttab, hvis patienten øger sin fysiske aktivitet.
D. De fleste patienter taber i vægt de første 6-12 måneder efter operationen, hvorefter vægten langsomt stiger. Efter 10 år er vægten i gennemsnit ca. 20% under operationsvægten.
E. Det typiske forløb efter operationen er et konstant vægttab de første 5-10 år, hvorefter vægten ofte stiger igen svarende til cirka halvdelen af det initialt opnåede vægttab.
Hvilket af følgende udsagn om vægttabet efter laparoskopisk gastric sleeve er korrekt?
A. Vægten er nedadgående indtil den stabiliseres tæt ved idealvægten (IBW), hvorefter der oftest er en langsom vægtstigning.
B. Cirka halvdelen af patienterne når ned på deres idealvægt (IBW) indenfor 1-2 år efter operationen.
C. Der vil kun være et blivende vægttab, hvis patienten øger sin fysiske aktivitet.
D. De fleste patienter taber i vægt de første 6-12 måneder efter operationen, hvorefter vægten langsomt stiger. Efter 10 år er vægten i gennemsnit ca. 20% under operationsvægten.
E. Det typiske forløb efter operationen er et konstant vægttab de første 5-10 år, hvorefter vægten ofte stiger igen svarende til cirka halvdelen af det initialt opnåede vægttab.
På billedet ser du et histologisk billede af et papillært thyroidea karcinom, som er tilfældigt fundet hos en patient, der er blevet opereret på benign indikation. Hvilket udsagn er sandt?
A. Incidensen af denne kræfttype er faldende
B. Diagnosen stilles på tumorcellerners morfologi/udseende
C. Vækstmåden er diagnostisk og altid papillær
D. Den maligne diagnose afhænger af om der er lymfeknudemetastaser
E. Denne tumor er karakteriseret ved en positiv calcitoninfarvning
På billedet ser du et histologisk billede af et papillært thyroidea karcinom, som er tilfældigt fundet hos en patient, der er blevet opereret på benign indikation. Hvilket udsagn er sandt?
A. Incidensen af denne kræfttype er faldende
B. Diagnosen stilles på tumorcellerners morfologi/udseende
C. Vækstmåden er diagnostisk og altid papillær
D. Den maligne diagnose afhænger af om der er lymfeknudemetastaser
E. Denne tumor er karakteriseret ved en positiv calcitoninfarvning
69-årig med KOL indlægges akut pga. afgang af blod fra tarmen. Der har ikke været mavesmerter eller opkastning. Han har nogle år været behandlet med Simvastatin, Metoprolol, Losartan, Marevan og Centyl. Ved ankomst bleg, klam, koldtsvedende og døsig. BT 96/44, puls 96, RF 22.
Ved rektaleksploration kvitteres store mængder rødt blod per rectum.
B-Hb 4,0 mM (8-11), B-Leukocytter 12,1x109/l (3-10), B-Trombocytter 210x109/l, P-INR 2,5 (< 1,2), P-Kreatinin 96μM (60-100), P-Karbamid 17mM (4-7), P-K 4,7mM, (3,5-4,8).
Den bedste plan i den akutte fase er:
A. Blodtransfusion, akut coloskopi, antibiotika i.v.
B. Akut coloskopi, saltvand hurtigt i.v., pausering af Marevan, vitamin K i.v.
C. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, intensiv observation, frisk frosset plasma.
D. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, frisk frosset plasma, intensiv observation, planlægning af
coloskopi.
E. Akut CT-angiografi, blodtransfusion, vitamin K i.v. og intensiv observation.
69-årig med KOL indlægges akut pga. afgang af blod fra tarmen. Der har ikke været mavesmerter eller opkastning. Han har nogle år været behandlet med Simvastatin, Metoprolol, Losartan, Marevan og Centyl. Ved ankomst bleg, klam, koldtsvedende og døsig. BT 96/44, puls 96, RF 22.
Ved rektaleksploration kvitteres store mængder rødt blod per rectum.
B-Hb 4,0 mM (8-11), B-Leukocytter 12,1x109/l (3-10), B-Trombocytter 210x109/l, P-INR 2,5 (< 1,2), P-Kreatinin 96μM (60-100), P-Karbamid 17mM (4-7), P-K 4,7mM, (3,5-4,8).
Den bedste plan i den akutte fase er:
A. Blodtransfusion, akut coloskopi, antibiotika i.v.
B. Akut coloskopi, saltvand hurtigt i.v., pausering af Marevan, vitamin K i.v.
C. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, intensiv observation, frisk frosset plasma.
D. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, frisk frosset plasma, intensiv observation, planlægning af
coloskopi.
E. Akut CT-angiografi, blodtransfusion, vitamin K i.v. og intensiv observation.
Patienten i forrige opgave har nu været behandlet i modtagelsen i en times tid. Der er givet 1000 ml isot NaCl og 2 portioner SAG-M. Han er fortsat svimmel, BT 105/50, puls 98. Hvad nu?
A. Akut coloskopi på operationsstue.
B. Intubering og akut gastroskopi.
C. Syrepumpehæmmer i.v.
D. Akut abdominal angiografi
E. Terlipressin 2mg i.v.
Patienten i forrige opgave har nu været behandlet i modtagelsen i en times tid. Der er givet 1000 ml isot NaCl og 2 portioner SAG-M. Han er fortsat svimmel, BT 105/50, puls 98. Hvad nu?
A. Akut coloskopi på operationsstue.
B. Intubering og akut gastroskopi.
C. Syrepumpehæmmer i.v.
D. Akut abdominal angiografi
E. Terlipressin 2mg i.v.
73-årig kvinde behandlet med betablokker, magnyl og NOAK pga. iskæmisk hjertesygdom med atrieflimmer indlægges akut pga. besvimelse fulgt af opkast af kaffegrumslignende materiale. Der er i ambulancen opsat 1000ml isot NaCl. Der er melæna, Er varm og tør, BT 110/50, puls 96/min. Bedste strategi er:
A. Pausering af magnyl, frisk frosset plasma i.v., syrepumpehæmmer i.v. og intensiv observation.
B. Fortsat nagnyl, højdosis syrepumpehæmmer i.v., intensiv observation.
C. Pausering af magnyl, akut gastroskopi efter frisk frosset plasma.
D. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., intensiv observation.
E. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., 2 portioner trombocytter i.v. og intensiv observation.
73-årig kvinde behandlet med betablokker, magnyl og NOAK pga. iskæmisk hjertesygdom med atrieflimmer indlægges akut pga. besvimelse fulgt af opkast af kaffegrumslignende materiale. Der er i ambulancen opsat 1000ml isot NaCl. Der er melæna, Er varm og tør, BT 110/50, puls 96/min. Bedste strategi er:
A. Pausering af magnyl, frisk frosset plasma i.v., syrepumpehæmmer i.v. og intensiv observation.
B. Fortsat nagnyl, højdosis syrepumpehæmmer i.v., intensiv observation.
C. Pausering af magnyl, akut gastroskopi efter frisk frosset plasma.
D. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., intensiv observation.
E. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., 2 portioner trombocytter i.v. og intensiv observation.
66-årig overvægtig kvinde med galdestensanfald gennem flere år indlægges akut pga. pludseligt indsættende svære abdominal smerter fulgt af opkastninger. Smerterne har nu varet knapt et døgn.
BT 145/78, puls 88, RF 24, temp 38,4 0C.
B-Hb 8,3 mM (7-10), B-Leukocytter 11,3x109/l (3-10), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 150 U/l (35-105), P-Amylase 889 U/l (15-65), P-Bilirubin 23 μM (10-22), P-Kreatinin 134 μM (45-95), P- Ca2+ 1,10mM (1,18-1,30), P-K 2,9 mM (3,5-4,8), P-Na 133 mM (135-145), P-CRP 145 mg/l (< 6).
Den bedste strategi er nu:
A. Bloddyrkning, antibiotika i.v., CT af øvre abdomen, væske og calcium i.v.
B. Bloddyrkning, antibiotika i.v., akut ERCP efter ultralydscanning.
C. Diuresemonitorering, morfin p.n., intensiv væsketerapi og parenteral ernæring.
D. Antibiotika i.v., morfin p.n., intensiv væsketerapi, sondeernæring og akut ERCP.
E. Diuresemonitorering, væsketerapi, ultralydscanning af galdeveje, morfin p.n.
66-årig overvægtig kvinde med galdestensanfald gennem flere år indlægges akut pga. pludseligt indsættende svære abdominal smerter fulgt af opkastninger. Smerterne har nu varet knapt et døgn.
BT 145/78, puls 88, RF 24, temp 38,4 0C.
B-Hb 8,3 mM (7-10), B-Leukocytter 11,3x109/l (3-10), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 150 U/l (35-105), P-Amylase 889 U/l (15-65), P-Bilirubin 23 μM (10-22), P-Kreatinin 134 μM (45-95), P- Ca2+ 1,10mM (1,18-1,30), P-K 2,9 mM (3,5-4,8), P-Na 133 mM (135-145), P-CRP 145 mg/l (< 6).
Den bedste strategi er nu:
A. Bloddyrkning, antibiotika i.v., CT af øvre abdomen, væske og calcium i.v.
B. Bloddyrkning, antibiotika i.v., akut ERCP efter ultralydscanning.
C. Diuresemonitorering, morfin p.n., intensiv væsketerapi og parenteral ernæring.
D. Antibiotika i.v., morfin p.n., intensiv væsketerapi, sondeernæring og akut ERCP.
E. Diuresemonitorering, væsketerapi, ultralydscanning af galdeveje, morfin p.n.
74-årig mand, der for et par år siden ved ERCP fik fjernet choledochussten. Ved undersøgelsen fandtes i duodenum flere divertikler, der antoges at have udløst galdestensygdommen. Man valgte ikke at foretage cholecystectomi. Har nu det sidste 1⁄2 år samtidigt med løsere afføring tabt 5 kg i vægt. Ingen mavesmerter, men har et års tid været i behandling med PPI pga. sure opstød og halsbrand.
B-Hb 7,7mM (8-11), Ery-MCV 108 fl (82-96), P-Folat 27 mM (6-30), P-Cobalamin 144 pM (200-400), P-INR 1,5 (< 1,2), 25-OH-vitamin D 35 nM (50-150), P-Bas fosfatase 100 U/l (45-105), P-CRP 8 mg/l (< 6).
Hans tilstand er mest sandsynligt forårsaget af:
A. Bakteriel overvækst af tyndtarm
B. Kronisk pankreatit
C. Coeliaki
D. Crohns sygdom i tyndtarmen
E. Nedsat galdeproduktion
74-årig mand, der for et par år siden ved ERCP fik fjernet choledochussten. Ved undersøgelsen fandtes i duodenum flere divertikler, der antoges at have udløst galdestensygdommen. Man valgte ikke at foretage cholecystectomi. Har nu det sidste 1⁄2 år samtidigt med løsere afføring tabt 5 kg i vægt. Ingen mavesmerter, men har et års tid været i behandling med PPI pga. sure opstød og halsbrand.
B-Hb 7,7mM (8-11), Ery-MCV 108 fl (82-96), P-Folat 27 mM (6-30), P-Cobalamin 144 pM (200-400), P-INR 1,5 (< 1,2), 25-OH-vitamin D 35 nM (50-150), P-Bas fosfatase 100 U/l (45-105), P-CRP 8 mg/l (< 6).
Hans tilstand er mest sandsynligt forårsaget af:
A. Bakteriel overvækst af tyndtarm
B. Kronisk pankreatit
C. Coeliaki
D. Crohns sygdom i tyndtarmen
E. Nedsat galdeproduktion
Du er KBU-læge i almen praksis. Der kommer en patient ind, som opfylder flere risikofaktorer for at udvikle leversygdom, da han drikker fem genstande dagligt, har et BMI på 33 kg/m2 og er kendt med type 2 diabetes.
Hvad vil nu være mest rigtigt at gøre i forhold til udredning for eventuel leversygdom?
A. Du bestiller en ultralydsscanning, og hvis beskrivelsen siger ‘steatosis hepatis’, så henviser du til en mavetarmmedicinsk afdeling.
B. Selvom han opfylder flere risikofaktorer, så er det så få patienter, der bliver leversyge, så du gør ikke yderligere, men sender patienten hjem igen.
C. Patienten opfylder flere risikofaktorer. Han er dermed en højrisikopatient og skal henvises kun på baggrund af anamnesen.
D. Du tager blodprøver. Du bruger ALAT til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
E. Du tager blodprøver. Du bruger FIB-4 til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
Du er KBU-læge i almen praksis. Der kommer en patient ind, som opfylder flere risikofaktorer for at udvikle leversygdom, da han drikker fem genstande dagligt, har et BMI på 33 kg/m2 og er kendt med type 2 diabetes.
Hvad vil nu være mest rigtigt at gøre i forhold til udredning for eventuel leversygdom?
A. Du bestiller en ultralydsscanning, og hvis beskrivelsen siger ‘steatosis hepatis’, så henviser du til en mavetarmmedicinsk afdeling.
B. Selvom han opfylder flere risikofaktorer, så er det så få patienter, der bliver leversyge, så du gør ikke yderligere, men sender patienten hjem igen.
C. Patienten opfylder flere risikofaktorer. Han er dermed en højrisikopatient og skal henvises kun på baggrund af anamnesen.
D. Du tager blodprøver. Du bruger ALAT til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
E. Du tager blodprøver. Du bruger FIB-4 til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
Henry har cirrose. Under hans seneste indlæggelse blev han behandlet med humant albumin. Henry kan ikke huske, hvorfor han fik albumin, men han kan huske, at en ung læge fortalte ham, at albumin var gavnligt ved mange tilstande hos patienter med skrumpelever.
Ved hvilken tilstand er albumin IKKE indiceret?
A. “Large-volume” paracentese
B. Akut-nyresigt hepatorenalt syndrom
C. Hepatisk encefalopati
D. Spontan bakteriel peritonitis
E. Akut nyresvigt med P-krea >133 μmol/L
Henry har cirrose. Under hans seneste indlæggelse blev han behandlet med humant albumin. Henry kan ikke huske, hvorfor han fik albumin, men han kan huske, at en ung læge fortalte ham, at albumin var gavnligt ved mange tilstande hos patienter med skrumpelever.
Ved hvilken tilstand er albumin IKKE indiceret?
A. “Large-volume” paracentese
B. Akut-nyresigt hepatorenalt syndrom
C. Hepatisk encefalopati
D. Spontan bakteriel peritonitis
E. Akut nyresvigt med P-krea >133 μmol/L
Ved hvilken af følgende patienter med levercirrose vil primær profylakse med non- selektive beta-blokkere eller ligering, alt andet lige, ikke være indiceret?
A. NASH cirrose, Child-Pugh C med grad I varicer ved gastroskopi
B. Alkohol-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad II varicer ved gastroskopi
C. Cirrose på baggrund af alfa1-antitrypsin mangel, Child-Pugh C med red wale sign ved
gastroskopi
D. NASH-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad I varicer ved gastroskopi
E. Kryptogen cirrose, Child-Pugh A med grad III varicer ved gastroskopi
Ved hvilken af følgende patienter med levercirrose vil primær profylakse med non- selektive beta-blokkere eller ligering, alt andet lige, ikke være indiceret?
A. NASH cirrose, Child-Pugh C med grad I varicer ved gastroskopi
B. Alkohol-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad II varicer ved gastroskopi
C. Cirrose på baggrund af alfa1-antitrypsin mangel, Child-Pugh C med red wale sign ved
gastroskopi
D. NASH-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad I varicer ved gastroskopi
E. Kryptogen cirrose, Child-Pugh A med grad III varicer ved gastroskopi
32 årig mand henvist på baggrund af halsbrand og sure opstød næsten dagligt gennem de sidste 6 måneder. Gastroskopi viser esophagitis (LA grad C)
Hvilken behandling vil du anbefale?
A. Antacida x 4
B. Protonpumpehæmmer i 4 uger
C. Protonpumpehæmmer kontinuerligt
D. Gaviscon
E. Konservative antirefluksråd
32 årig mand henvist på baggrund af halsbrand og sure opstød næsten dagligt gennem de sidste 6 måneder. Gastroskopi viser esophagitis (LA grad C)
Hvilken behandling vil du anbefale?
A. Antacida x 4
B. Protonpumpehæmmer i 4 uger
C. Protonpumpehæmmer kontinuerligt
D. Gaviscon
E. Konservative antirefluksråd
Søren 53 år, er kendt med levercirrose. Han indlægges, fordi han er skiftevis irritabel og motorisk urolig, skiftevis sløv grænsende til bevidstløs. P-ammonium forhøjet. CT- cerebrum uden akutte forandringer.
Hvilken behandling er førstevalgspræparatet til den aktuelle tilstand?
A. Rifaxamin
B. Laktulose
C. Diazepam
D. Haloperidol
E. Donepezil
Søren 53 år, er kendt med levercirrose. Han indlægges, fordi han er skiftevis irritabel og motorisk urolig, skiftevis sløv grænsende til bevidstløs. P-ammonium forhøjet. CT- cerebrum uden akutte forandringer.
Hvilken behandling er førstevalgspræparatet til den aktuelle tilstand?
A. Rifaxamin
B. Laktulose
C. Diazepam
D. Haloperidol
E. Donepezil
Kurt bliver indlagt akut pga. hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer grad 2-3 med cherry red spots. Disse bandes.
INR 2,9, trombocytter 105x109/l,
Hvilken medicinsk behandling kan stoppe de fleste akutte blødninger fra øsofagusvaricer?
A. Protonpumpehæmmere givet intravenøst
B. Phytomenandion iv
C. Tranexamsyre IV
D. Terlipressin IV
E. Frisk frosset plasma
Kurt bliver indlagt akut pga. hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer grad 2-3 med cherry red spots. Disse bandes.
INR 2,9, trombocytter 105x109/l,
Hvilken medicinsk behandling kan stoppe de fleste akutte blødninger fra øsofagusvaricer?
A. Protonpumpehæmmere givet intravenøst
B. Phytomenandion iv
C. Tranexamsyre IV
D. Terlipressin IV
E. Frisk frosset plasma
Kurt har levercirrhose, og klinisk undersøgelse og ultralyd viser, at han har udviklet ascites.
Hvilken behandling er førstevalg til behandling af ascites?
A. Furosemid
B. Spironolacton
C. Thiazid diureticum
D. Paracentese
E. Transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)
Kurt har levercirrhose, og klinisk undersøgelse og ultralyd viser, at han har udviklet ascites.
Hvilken behandling er førstevalg til behandling af ascites?
A. Furosemid
B. Spironolacton
C. Thiazid diureticum
D. Paracentese
E. Transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)
Kirsten på 27 år har gennem 5 år haft trykkende ubehag og smerter i den øvre del af maven. Hun har ikke halsbrand eller sure opstød. Hun har jævnligt kvalme. Hun har forsøgt forskellige diæter uden overbevisende effekt. Vægten er stabil. Egen læge har taget blodprøver og ultralydsskanning af abdomen, alt normalt. Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang.
Hvad vil du anbefale?
A. Behandle med proton-pumpe hæmmer i 4 uger
B. Se an, ny kontrol om 4 uger
C. Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
D. Helicobacter test, eradikationskur hvis positiv
E. Behandle med metoclopramid
Kirsten på 27 år har gennem 5 år haft trykkende ubehag og smerter i den øvre del af maven. Hun har ikke halsbrand eller sure opstød. Hun har jævnligt kvalme. Hun har forsøgt forskellige diæter uden overbevisende effekt. Vægten er stabil. Egen læge har taget blodprøver og ultralydsskanning af abdomen, alt normalt. Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang.
Hvad vil du anbefale?
A. Behandle med proton-pumpe hæmmer i 4 uger
B. Se an, ny kontrol om 4 uger
C. Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
D. Helicobacter test, eradikationskur hvis positiv
E. Behandle med metoclopramid
Hvor mange tilfælde er der årligt af spiserørs-/og mavesækskræft i Danmark?
A. Under 100 tilfælde
B. Ca. 250 tilfælde
C. Ca. 500 tilfælde
D. Ca. 1000 tilfælde
E. Ca. 5000 tilfælde
Hvor mange tilfælde er der årligt af spiserørs-/og mavesækskræft i Danmark?
A. Under 100 tilfælde
B. Ca. 250 tilfælde
C. Ca. 500 tilfælde
D. Ca. 1000 tilfælde
E. Ca. 5000 tilfælde
Du er læge på en kirurgisk afdeling på et sygehus med regionsfunktion (dvs. et ikke-universitetshospital).
Der er kommet svar fra røntgenafdelingen, hvor en 70-årig kvinde ved kontrol CT-skanning 36 måneder efter radikal operation for coloncancer har fået påvist to metastaser i leveren (se billede).
Hvad er den mest korrekte handling nu?
A. Måle ”levertal” (dvs. S-ALAT, S-bilirubin, S-GGT, S-basiske fosfataser)
B. Udføre koloskopi på egen afdeling
C. Henvise til røntgenafdelingen med henblik på en leverbiopsi
D. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling
E. Henvise til hospice til terminal pleje
Du er læge på en kirurgisk afdeling på et sygehus med regionsfunktion (dvs. et ikke-universitetshospital).
Der er kommet svar fra røntgenafdelingen, hvor en 70-årig kvinde ved kontrol CT-skanning 36 måneder efter radikal operation for coloncancer har fået påvist to metastaser i leveren (se billede).
Hvad er den mest korrekte handling nu?
A. Måle ”levertal” (dvs. S-ALAT, S-bilirubin, S-GGT, S-basiske fosfataser)
B. Udføre koloskopi på egen afdeling
C. Henvise til røntgenafdelingen med henblik på en leverbiopsi
D. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling
E. Henvise til hospice til terminal pleje
Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten?
A. At være kvinde
B. Stigende alder
C. At være overvægtig
D. At have levercirrose
E. At have kronisk nyreinsufficiens
Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten?
A. At være kvinde
B. Stigende alder
C. At være overvægtig
D. At have levercirrose
E. At have kronisk nyreinsufficiens
En 35-årig kvinde afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Hun indlægges nu, idet hun har bemærket, at hun har været gul i øjnene, og urinen har været nærmest hvid. Paraklinisk er bilirubin 30 (ref. < 20), ALAT 100 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 250 (ref. 35-105). Ved Bed-side ultralyd finder du konkrementer i galdeblæren, hvis væg ikke er fortykket. Der er ingen intrahepatisk kolestase.
Hvilken undersøgelse vil du mene, er den bedste at gå videre med i denne situation?
A. Bede en radiolog gentage ekstern ultralyd
B. CT-skanning over abdomen
C. Magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
D. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
E. Fæces elastase måling
En 35-årig kvinde afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Hun indlægges nu, idet hun har bemærket, at hun har været gul i øjnene, og urinen har været nærmest hvid. Paraklinisk er bilirubin 30 (ref. < 20), ALAT 100 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 250 (ref. 35-105). Ved Bed-side ultralyd finder du konkrementer i galdeblæren, hvis væg ikke er fortykket. Der er ingen intrahepatisk kolestase.
Hvilken undersøgelse vil du mene, er den bedste at gå videre med i denne situation?
A. Bede en radiolog gentage ekstern ultralyd
B. CT-skanning over abdomen
C. Magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
D. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
E. Fæces elastase måling
Der anvendes tit forskellige undersøgelsesmetoder i forbindelse med diagnostik af pancreascancer.
Hvilken af nedenstående vil dog sjældent være nødvendig?
A. Ekstern ultralyd over abdomen
B. CT-skanning over abdomen
C. Gastroskopi
D. Endoskopisk ultralyd (EUS)
E. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
Der anvendes tit forskellige undersøgelsesmetoder i forbindelse med diagnostik af pancreascancer.
Hvilken af nedenstående vil dog sjældent være nødvendig?
A. Ekstern ultralyd over abdomen
B. CT-skanning over abdomen
C. Gastroskopi
D. Endoskopisk ultralyd (EUS)
E. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
Hvilket tarmpatogen kan være årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom?
A. Stafylocuccs aureus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Escherichia Coli
E. Norovirus
Hvilket tarmpatogen kan være årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom?
A. Stafylocuccs aureus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Escherichia Coli
E. Norovirus
En 14 måneder gammel pige kommer til vurdering i børnemodtagelsen. Symptomdebut for 4 dage siden med opkastninger, diarré og feber. Opkastningerne er ophørt nu, men der er fortsat diarré. Der har ikke været blod i afføringen.
Pigen har spist og drukket sparsomt. Bleerne er nu tørre. Pigen sidder mest på armen af forældrene, men er vågen og lidt bleg.
Der har været flere syge med diarré i pigens institution.
Pigen er ellers rask og har fulgt det danske børnevaccinationsprogram. Familien har ikke været ude at rejse, eller spist rå svinekød, æg eller kylling.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Bacillus cereus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Salmonella enteritidis
E. Norovirus
En 14 måneder gammel pige kommer til vurdering i børnemodtagelsen. Symptomdebut for 4 dage siden med opkastninger, diarré og feber. Opkastningerne er ophørt nu, men der er fortsat diarré. Der har ikke været blod i afføringen.
Pigen har spist og drukket sparsomt. Bleerne er nu tørre. Pigen sidder mest på armen af forældrene, men er vågen og lidt bleg.
Der har været flere syge med diarré i pigens institution.
Pigen er ellers rask og har fulgt det danske børnevaccinationsprogram. Familien har ikke været ude at rejse, eller spist rå svinekød, æg eller kylling.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Bacillus cereus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Salmonella enteritidis
E. Norovirus
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
A. Norovirus.
B. Campylobacter.
C. Entamoeba histolytica.
D. Clostridium difficile.
E. Salmonella typhimurium.
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
A. Norovirus.
B. Campylobacter.
C. Entamoeba histolytica.
D. Clostridium difficile.
E. Salmonella typhimurium.
Hvornår skal du overveje antibiotisk behandling til en patient med diarre og eventuelt opkast?
A. Ved ≥ 10 diareer/døgn
B. Ved påvirket almentilstand, sepsis eller immuninkompetent patient
C. Når patienten er den eneste i omgangskredsen/familien med symptomer
D. Ved symptomvarighed > 24 timer
E. Ved mavesmerter og almen sygdomsfornemmelse
Hvornår skal du overveje antibiotisk behandling til en patient med diarre og eventuelt opkast?
A. Ved ≥ 10 diareer/døgn
B. Ved påvirket almentilstand, sepsis eller immuninkompetent patient
C. Når patienten er den eneste i omgangskredsen/familien med symptomer
D. Ved symptomvarighed > 24 timer
E. Ved mavesmerter og almen sygdomsfornemmelse
69-årig kvinde kommer til vurdering i lægevagten pga. træthed, synkebesvær (dysfagi) og dobbeltsyn som er debuteret dagen forinden. Forud for dette har patienten haft kvalme og kastet op, men har ikke haft feber.
Patienten har ikke været ude at rejse. Patientens søster, som hun har spist sammen med nogle dage forinden, har lignende symptomer.
Objektivt findes patienten vågen, orienteret, uden tegn på dehydratio og med bilateral ptose. Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Clostridum botulinum
B. Clostridioides difficile
C. Norovirus
D. Vibrio Cholerae
E. Yersinia enterocolitica
69-årig kvinde kommer til vurdering i lægevagten pga. træthed, synkebesvær (dysfagi) og dobbeltsyn som er debuteret dagen forinden. Forud for dette har patienten haft kvalme og kastet op, men har ikke haft feber.
Patienten har ikke været ude at rejse. Patientens søster, som hun har spist sammen med nogle dage forinden, har lignende symptomer.
Objektivt findes patienten vågen, orienteret, uden tegn på dehydratio og med bilateral ptose. Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Clostridum botulinum
B. Clostridioides difficile
C. Norovirus
D. Vibrio Cholerae
E. Yersinia enterocolitica
Hvilket udsagn om aminosalicylater er forkert?
A. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat
B. Den aktive komponent er 5-aminosalicylat
C. På baggrund af den høje first-pass metabolisme, undgår man systemiske bivirkninger
D. Kan gives rektalt
E. Peroral 5-aminosalicylat absorberes typisk i tyndtarmen, med mindre det gives som sustained release præparat.
Hvilket udsagn om aminosalicylater er forkert?
A. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat
B. Den aktive komponent er 5-aminosalicylat
C. På baggrund af den høje first-pass metabolisme, undgår man systemiske bivirkninger
D. Kan gives rektalt
E. Peroral 5-aminosalicylat absorberes typisk i tyndtarmen, med mindre det gives som sustained release præparat.
Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er forkert?
A. De virker ved kompetitiv antagonisme af K-H+-ATPase.
B. Kan reducere syreproduktionen med over 90%
C. Er effektive som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår.
D. Esomeprazol er L-enantiomeren af racemisk omeprazol
E. Kan disponere for Salmonella- infektioner
Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er forkert?
A. De virker ved kompetitiv antagonisme af K-H+-ATPase.
B. Kan reducere syreproduktionen med over 90%
C. Er effektive som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår.
D. Esomeprazol er L-enantiomeren af racemisk omeprazol
E. Kan disponere for Salmonella- infektioner
Hvilket udsagn om budesonid er forkert?
A. Er et corticosteroid som er ca. 20 gange så potent som cortisol
B. Udviser stor first-pass metabolisme, hvilket forklarer at de kan virke I tarmen med minimale systemiske bivirkninger
C. Har klinisk betydende mineralocorticoidvirkning
D. Er fundet effektivt som profylakse mod opblussen i Mb Crohn i kliniske forsøg
E. Gives som slow-release præparat, der tilstræber frigivelse nær terminale ileum
Hvilket udsagn om budesonid er forkert?
A. Er et corticosteroid som er ca. 20 gange så potent som cortisol
B. Udviser stor first-pass metabolisme, hvilket forklarer at de kan virke I tarmen med minimale systemiske bivirkninger
C. Har klinisk betydende mineralocorticoidvirkning
D. Er fundet effektivt som profylakse mod opblussen i Mb Crohn i kliniske forsøg
E. Gives som slow-release præparat, der tilstræber frigivelse nær terminale ileum
Biosimilære biologiske midler er udviklet som synonympræparater til markedsførte monoclonale antistoffer, der bruges ved inflammatorisk tarmsygdom og som er gået af patent. Hvilken dokumentation kræves for et biosimilært monoclonalt antistof?
A. Samme aminosyresekvens som originalen
B. Samme aminosyresekvens og biotilgængelighed som originalen
C. Samme aminosyresekvens og foldning som originalen
D. Samme aminosyresekvens og biologiske effekt som originalen
E. Samme aminosyresekvens og effekt på kliniske parametre som originalen
Biosimilære biologiske midler er udviklet som synonympræparater til markedsførte monoclonale antistoffer, der bruges ved inflammatorisk tarmsygdom og som er gået af patent. Hvilken dokumentation kræves for et biosimilært monoclonalt antistof?
A. Samme aminosyresekvens som originalen
B. Samme aminosyresekvens og biotilgængelighed som originalen
C. Samme aminosyresekvens og foldning som originalen
D. Samme aminosyresekvens og biologiske effekt som originalen
E. Samme aminosyresekvens og effekt på kliniske parametre som originalen
Hvilket udsagn om såkaldt biologisk behandling er forkert?
A. Er effektivt ved både Mb Crohn og Colitis ulcerosa
B. De hyppigst brugte virker ved hæmning af TNF-alfa
C. Vigtigste præparater er infliximab og adalimumab
D. Må ikke anvendes ved fistulerende Mb Crohn.
E. Blandt bivirkningerne er risiko for aktivering af latent tuberculose og muligvis dannelse af lymfomer
Hvilket udsagn om såkaldt biologisk behandling er forkert?
A. Er effektivt ved både Mb Crohn og Colitis ulcerosa
B. De hyppigst brugte virker ved hæmning af TNF-alfa
C. Vigtigste præparater er infliximab og adalimumab
D. Må ikke anvendes ved fistulerende Mb Crohn.
E. Blandt bivirkningerne er risiko for aktivering af latent tuberculose og muligvis dannelse af lymfomer
Du er læge i almen praksis. Du udfører medicingennemgang med en 82- årig mand, der tidligere har haft blødende ulcus og bl.a. er i velindiceret behandling med acetylsalicylsyre 75 mg. Hvilke af nedenstående præparater vil ligeledes fange din opmærksomhed i forhold til risiko for ulcusblødning?
A. Atorvastatin 40 mg x 1
B. Furix 20 mg x 1
C. Carvedilol 25 mg x 2
D. Sertralin 100 mg x 1
E. Paracetamol 500 mg 2 x 4
Du er læge i almen praksis. Du udfører medicingennemgang med en 82- årig mand, der tidligere har haft blødende ulcus og bl.a. er i velindiceret behandling med acetylsalicylsyre 75 mg. Hvilke af nedenstående præparater vil ligeledes fange din opmærksomhed i forhold til risiko for ulcusblødning?
A. Atorvastatin 40 mg x 1
B. Furix 20 mg x 1
C. Carvedilol 25 mg x 2
D. Sertralin 100 mg x 1
E. Paracetamol 500 mg 2 x 4
Du er læge i almen praksis. Du har set en 42-årig kvinde med dyspepsi og som led i udredningen foretaget en urea breath test for Helicobacter pylori infektion. Testen er positiv. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A. Patienten bør tilbydes yderligere udredning med fæces antigen test
B. Patienten bør henvises til gastroskopi.
C. Patienten bør tilbydes eradikationsbehandling
D. Patienten bør kontrolleres for fortsat Helicobacter infektion om 6 måneder
E. Patienten bør behandles forebyggende med protonpumpehæmmer
Du er læge i almen praksis. Du har set en 42-årig kvinde med dyspepsi og som led i udredningen foretaget en urea breath test for Helicobacter pylori infektion. Testen er positiv. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A. Patienten bør tilbydes yderligere udredning med fæces antigen test
B. Patienten bør henvises til gastroskopi.
C. Patienten bør tilbydes eradikationsbehandling
D. Patienten bør kontrolleres for fortsat Helicobacter infektion om 6 måneder
E. Patienten bør behandles forebyggende med protonpumpehæmmer
Du er læge i almen praksis. En 56-årig kvinde kontakter dig pga. nytilkommet vekslende afføringsmønster gennem to uger. Hun har ikke blod i afføringen og ikke tabt sig i vægt. Objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration er normal. Hæmoglobin 8,9. Hvilken af nedenstående planer er mest hensigtsmæssig?
A. Udredning med fæces calprotectin
B. Henvisning til MRCP
C. Henvisning i kræftpakke for kolorectal cancer
D. Helicobacter test and treat
E. Se an, kontrol om to uger, før ved forværring eller nytilkomne symptomer
Du er læge i almen praksis. En 56-årig kvinde kontakter dig pga. nytilkommet vekslende afføringsmønster gennem to uger. Hun har ikke blod i afføringen og ikke tabt sig i vægt. Objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration er normal. Hæmoglobin 8,9. Hvilken af nedenstående planer er mest hensigtsmæssig?
A. Udredning med fæces calprotectin
B. Henvisning til MRCP
C. Henvisning i kræftpakke for kolorectal cancer
D. Helicobacter test and treat
E. Se an, kontrol om to uger, før ved forværring eller nytilkomne symptomer
Begrebet dyspepsi dækker over en række af symptomer som f.eks. smerter eller ubehag i epigastriet, Hvilket af følgende symptomer er IKKE relateret til dyspepsi
A. Hyppig afføringstrang
B. Øget appetit
C. Oppustethed
D. Halsbrand
E. Kvalme
Begrebet dyspepsi dækker over en række af symptomer som f.eks. smerter eller ubehag i epigastriet, Hvilket af følgende symptomer er IKKE relateret til dyspepsi
A. Hyppig afføringstrang
B. Øget appetit
C. Oppustethed
D. Halsbrand
E. Kvalme
Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 22-årig kvinde, som netop har fået konstateret colon irritable. Hun spørger dig, hvilke behandlingstilbud, der kan komme på tale. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A. Rifaximin vil ofte være relevant ved oppustethed
B. Linaclotid er virksomt ved colon irritable domineret af diarré
C. Psylium/loppefrøskaller kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse
D. Lavdosis tricykliske antidepressiva er ofte effektive mod oppustethed
E. Loperamid kan tages op til tre gange dagligt mod forstoppelse
Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 22-årig kvinde, som netop har fået konstateret colon irritable. Hun spørger dig, hvilke behandlingstilbud, der kan komme på tale. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A. Rifaximin vil ofte være relevant ved oppustethed
B. Linaclotid er virksomt ved colon irritable domineret af diarré
C. Psylium/loppefrøskaller kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse
D. Lavdosis tricykliske antidepressiva er ofte effektive mod oppustethed
E. Loperamid kan tages op til tre gange dagligt mod forstoppelse
Et af følgende præparater anvendes sædvanligvis ikke i behandlingen af patienter med Crohns sygdom:
A. Glukokortikoid
B. Tumor nekrosis faktor alpha antistof
C. Azathioprin
D. Methotrexat
E. Mesalasin (5-aminosalicylsyre)
Et af følgende præparater anvendes sædvanligvis ikke i behandlingen af patienter med Crohns sygdom:
A. Glukokortikoid
B. Tumor nekrosis faktor alpha antistof
C. Azathioprin
D. Methotrexat
E. Mesalasin (5-aminosalicylsyre)
Nedenstående billede er bedst foreneligt med følgende tilstand:
A. Colitis ulcerosa
B. Crohn’s sygdom
C. Mikroskopisk colitis
D. Colon cancer
E. Iskæmisk colitis
Nedenstående billede er bedst foreneligt med følgende tilstand:
A. Colitis ulcerosa
B. Crohn’s sygdom
C. Mikroskopisk colitis
D. Colon cancer
E. Iskæmisk colitis
En 68 årig kvinde, der er tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet 40 cm af tyndtarmen (jejunum) på grund af strangulations-ileus (hele colon blev bevaret ved operationen). Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon og fået genetableret tarmkontinuitet.
Hun henvender sig i ambulatoriet med hyppig løs afføring 6-8 gange dagligt, vægten er rimelig stabil og biokemisk er der ikke tegn på malabsorption. Hun har ikke haft særlig god effekt af Loperamid.
Mest relevante behandling vil nu være ?
A. Esomeprazol 40 mg 2 gange dagligt
B. Kodein-mikstur 8 mg/ml, 5 ml x 3 dagligt
C. Pulver cholestyramin (Questran) a 4 g 3 gange daglig
D. Loppefrøskaller
E. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid a 3 mg 3 tabletter dagligt.
En 68 årig kvinde, der er tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet 40 cm af tyndtarmen (jejunum) på grund af strangulations-ileus (hele colon blev bevaret ved operationen). Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon og fået genetableret tarmkontinuitet.
Hun henvender sig i ambulatoriet med hyppig løs afføring 6-8 gange dagligt, vægten er rimelig stabil og biokemisk er der ikke tegn på malabsorption. Hun har ikke haft særlig god effekt af Loperamid.
Mest relevante behandling vil nu være ?
A. Esomeprazol 40 mg 2 gange dagligt
B. Kodein-mikstur 8 mg/ml, 5 ml x 3 dagligt
C. Pulver cholestyramin (Questran) a 4 g 3 gange daglig
D. Loppefrøskaller
E. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid a 3 mg 3 tabletter dagligt.
En 32-årig kvinde har fået konstateret Crohn’s sygdom i terminale ileum for 6 måneder siden. Ved diagnosen er hun behandlet med prednisolon og herefter tablet azathioprin i en dosis på 2.5 mg/kg legemesvægt. Henvender sig nu med mavesmerter og 3-5 lidt løse afføringer dagligt. Albumin er 35 g/l (37-43), CRP er 20 mg/L (< 10). MR-enterografi viser et 10 cm langt vægfortykket ileum-stykke. Der er ingen præstenotisk dilation. Koloskopi viser inflammatoriske forandringer i terminale ileum.
Det vil være mest relevant nu at behandle patienten med ?
A. Høj-dosis intravenøs glukokortikoid
B. Infliximab, TNF-alfa hæmmer induktionsbehandling
C. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid
D. Ileocøkal resektion
E. Tbl. methotrexat
En 32-årig kvinde har fået konstateret Crohn’s sygdom i terminale ileum for 6 måneder siden. Ved diagnosen er hun behandlet med prednisolon og herefter tablet azathioprin i en dosis på 2.5 mg/kg legemesvægt. Henvender sig nu med mavesmerter og 3-5 lidt løse afføringer dagligt. Albumin er 35 g/l (37-43), CRP er 20 mg/L (< 10). MR-enterografi viser et 10 cm langt vægfortykket ileum-stykke. Der er ingen præstenotisk dilation. Koloskopi viser inflammatoriske forandringer i terminale ileum.
Det vil være mest relevant nu at behandle patienten med ?
A. Høj-dosis intravenøs glukokortikoid
B. Infliximab, TNF-alfa hæmmer induktionsbehandling
C. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid
D. Ileocøkal resektion
E. Tbl. methotrexat
En 55-årig kvinde, der op til indlæggelsen har været træt, har bemærket gule sclerae og har haft et mindre vægttab. Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2.
Biokemiske og serologiske undersøgelser viser
Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3 - 9,5 mmol/L)
Faktor II, VII, X: 1.20 (0.70-1.30)
Ferritin: 300 μg/L (15 – 290 μg/L)
Transferrin-mætning er 45%
ALAT: 70 (10-45 U/l)
Basisk fosfatase: 300 U/l (35-105 U/l)
Bilirubin: 75 μmol/l (5 - 25 μmol/l) IgA: 4.5 g/l (0,8-3,9 g/l)
IgG: 22.2 g/l (6,1-14,9 g/l)
IgM: 5.3 g/l (0,39-2,08 g/l)
Actin-antistof er positiv
Anti-mitokondrieantistof er negativ
ANA er positiv
Den mest sandsynlige årsag til cirrhose er?
A. Primær biliær cholangitis
B. Fedtleversygdom
C. Autoimmun hepatitis
D. Primær scleroserende cholangitis
E. Primær hæmokromatose
En 55-årig kvinde, der op til indlæggelsen har været træt, har bemærket gule sclerae og har haft et mindre vægttab. Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2.
Biokemiske og serologiske undersøgelser viser
Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3 - 9,5 mmol/L)
Faktor II, VII, X: 1.20 (0.70-1.30)
Ferritin: 300 μg/L (15 – 290 μg/L)
Transferrin-mætning er 45%
ALAT: 70 (10-45 U/l)
Basisk fosfatase: 300 U/l (35-105 U/l)
Bilirubin: 75 μmol/l (5 - 25 μmol/l) IgA: 4.5 g/l (0,8-3,9 g/l)
IgG: 22.2 g/l (6,1-14,9 g/l)
IgM: 5.3 g/l (0,39-2,08 g/l)
Actin-antistof er positiv
Anti-mitokondrieantistof er negativ
ANA er positiv
Den mest sandsynlige årsag til cirrhose er?
A. Primær biliær cholangitis
B. Fedtleversygdom
C. Autoimmun hepatitis
D. Primær scleroserende cholangitis
E. Primær hæmokromatose
En 58 årig kvinde har fået konstateret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis. Hun er behandlet med glukokortikoid (prednisolon) og på den baggrund er hendes ALAT og IgG blevet næsten normal.
Du skal nu starte en forebyggende behandling. Hvilken behandling vil du vælge?
A. Lokaltvirkende glukokortikoid (budesonid) samtidig med at prednisolon aftrappes.
B. Azathioprin samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
C. Tumor necrosis factor alfa (Infliximab) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
D. Urso-deoxycholsyre (Ursofalk) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
E. Behandlingen med glukokortikoid skal fortsætte men aftrappes til den lavest mulige dosis der kan holde sygdommen i ro
En 58 årig kvinde har fået konstateret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis. Hun er behandlet med glukokortikoid (prednisolon) og på den baggrund er hendes ALAT og IgG blevet næsten normal.
Du skal nu starte en forebyggende behandling. Hvilken behandling vil du vælge?
A. Lokaltvirkende glukokortikoid (budesonid) samtidig med at prednisolon aftrappes.
B. Azathioprin samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
C. Tumor necrosis factor alfa (Infliximab) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
D. Urso-deoxycholsyre (Ursofalk) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
E. Behandlingen med glukokortikoid skal fortsætte men aftrappes til den lavest mulige dosis der kan holde sygdommen i ro
Hvilken kombination af biokemiske analyser er mest sandsynlige hos en patient der har udviklet cirrhose, på baggrund af hæmokromatose ?
Hvilken kombination af biokemiske analyser er mest sandsynlige hos en patient der har udviklet cirrhose, på baggrund af hæmokromatose ?
En 75 årig mand er henvist med synkebesvær igennem 4 uger. Maden ”sætter” sig fast i spiserøret, så han er begyndt at tygge maden særdeles grundigt. Efter han er begyndt på det, har han tabt sig et par kilo. Egen læge har foretaget blodprøver, som bl.a. viser hæmoglobin på 7,1 mmol/l.
Hvilken undersøgelse skal nu foretages og hvorfor?
A. CT scanning af thorax og abdomen med kontrast, da han kan have en cancer-sygdom.
B. Gastroskopi med dilatation, da han kan have en peptisk striktur
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Gastroskopi, da han kan have en cancer i spiserøret
E. Ultralydsscanning over abdomen og en røntgen af thorax, da han kan have en cancer og det er strålebesparende
En 75 årig mand er henvist med synkebesvær igennem 4 uger. Maden ”sætter” sig fast i spiserøret, så han er begyndt at tygge maden særdeles grundigt. Efter han er begyndt på det, har han tabt sig et par kilo. Egen læge har foretaget blodprøver, som bl.a. viser hæmoglobin på 7,1 mmol/l.
Hvilken undersøgelse skal nu foretages og hvorfor?
A. CT scanning af thorax og abdomen med kontrast, da han kan have en cancer-sygdom.
B. Gastroskopi med dilatation, da han kan have en peptisk striktur
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Gastroskopi, da han kan have en cancer i spiserøret
E. Ultralydsscanning over abdomen og en røntgen af thorax, da han kan have en cancer og det er strålebesparende
En 65 årig kvinde har igennem mange år haft besvær med at synke maden. Efterhånden oplever hun også, at tynde væsker har vanskeligt ved at passere spiserøret. Indimellem oplever hun at ”kaste op”, hvor der kommer ufordøjede føderester op i munden. Det er efterhånden meget generende. Der har over de senere år været et mindre vægttab.
Hvordan kommer man diagnosen nærmere:
A. Der skal udføres en gastroskopi som første undersøgelse.
B. Sygdomsbilledet skal klarlægges yderligere bl.a. med blodprøver og objektiv undersøgelse.
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Der skal udføres en gastroskopi, da hun med stor sandsynlighed har Barretts esofagus.
E. CT-scanning af thorax og abdomen med kontrast, da hun kan have en cancersygdom.
En 65 årig kvinde har igennem mange år haft besvær med at synke maden. Efterhånden oplever hun også, at tynde væsker har vanskeligt ved at passere spiserøret. Indimellem oplever hun at ”kaste op”, hvor der kommer ufordøjede føderester op i munden. Det er efterhånden meget generende. Der har over de senere år været et mindre vægttab.
Hvordan kommer man diagnosen nærmere:
A. Der skal udføres en gastroskopi som første undersøgelse.
B. Sygdomsbilledet skal klarlægges yderligere bl.a. med blodprøver og objektiv undersøgelse.
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Der skal udføres en gastroskopi, da hun med stor sandsynlighed har Barretts esofagus.
E. CT-scanning af thorax og abdomen med kontrast, da hun kan have en cancersygdom.
En 52 årig kvinde henvises fra egen læge med ”forhøjede levertal”. Hun får foretaget blodprøver en gang om året i forbindelse med et generelt sundhedstjek og der har aldrig tidligere været noget i blodprøverne.
Hun har det egentlig godt, men har måske været lidt ekstra træt de seneste måneder. Det tillægger hun den slankekur, som hun netop har indledt for 3 måneder siden. Hun har tabt sig i alt 5 kg.
Følgende blodprøver er taget:
ALAT: 410 U/l
BASP: 185 U/l
Hvad er næste skridt?
A. Der skal udføres en CT scanning af abdomen med kontrast.
B. Der skal planlægges en subakut leverbiopsi
C. Henvisningen sendes tilbage til egen læge, hvor man beder om måling af FIB-4
D. Blodprøverne skal suppleres med IGA, IGG og IGM
E. Anamnesen skal uddybes nærmere ved gennemgang af andet medicinforbrug, kosttilskud og alkoholforbrug. Blodprøver suppleres med bilirubin, INR, IgA, IgG, IgM og kronisk hepatitis screening.
En 52 årig kvinde henvises fra egen læge med ”forhøjede levertal”. Hun får foretaget blodprøver en gang om året i forbindelse med et generelt sundhedstjek og der har aldrig tidligere været noget i blodprøverne.
Hun har det egentlig godt, men har måske været lidt ekstra træt de seneste måneder. Det tillægger hun den slankekur, som hun netop har indledt for 3 måneder siden. Hun har tabt sig i alt 5 kg.
Følgende blodprøver er taget:
ALAT: 410 U/l
BASP: 185 U/l
Hvad er næste skridt?
A. Der skal udføres en CT scanning af abdomen med kontrast.
B. Der skal planlægges en subakut leverbiopsi
C. Henvisningen sendes tilbage til egen læge, hvor man beder om måling af FIB-4
D. Blodprøverne skal suppleres med IGA, IGG og IGM
E. Anamnesen skal uddybes nærmere ved gennemgang af andet medicinforbrug, kosttilskud og alkoholforbrug. Blodprøver suppleres med bilirubin, INR, IgA, IgG, IgM og kronisk hepatitis screening.
En 55 årig mand er kendt med alkoholbetinget levercirrose og hæmokromatose, Genetisk verificeret. Han har Child Pugh A6 og har netop fået konstateret et hepatocellulært carcinom på 2,5 cm i leveren.
Han tilbydes behandling for dette i form af RFA (radiofrekvensablation).
Han er bekymret for familien (han har 3 børn), da han har en genetisk betinget sygdom. Hvad vil du anbefale familiemedlemmerne?
A. De bør bede om at få foretaget en leverbiopsi
B. De kan opsøge egen læge og bede om måling af ferritin og transferrinmætning. Er disse forhøjede kan man viderehenvise til genetisk undersøgelse.
C. De skal viderehenvises direkte til genetisk rådgivning.
D. Indledningsvist kan de blive henvist til ultralydscanning via egen læge.
E. Der er ingen grund til bekymring. Sygdommen er autosomal recessiv og kræver gentisk disposition fra begge forældre. Da forekomsten er meget lav, vil sandsynligheden for sygdommen hos børnene være ekstremt lille.
En 55 årig mand er kendt med alkoholbetinget levercirrose og hæmokromatose, Genetisk verificeret. Han har Child Pugh A6 og har netop fået konstateret et hepatocellulært carcinom på 2,5 cm i leveren.
Han tilbydes behandling for dette i form af RFA (radiofrekvensablation).
Han er bekymret for familien (han har 3 børn), da han har en genetisk betinget sygdom. Hvad vil du anbefale familiemedlemmerne?
A. De bør bede om at få foretaget en leverbiopsi
B. De kan opsøge egen læge og bede om måling af ferritin og transferrinmætning. Er disse forhøjede kan man viderehenvise til genetisk undersøgelse.
C. De skal viderehenvises direkte til genetisk rådgivning.
D. Indledningsvist kan de blive henvist til ultralydscanning via egen læge.
E. Der er ingen grund til bekymring. Sygdommen er autosomal recessiv og kræver gentisk disposition fra begge forældre. Da forekomsten er meget lav, vil sandsynligheden for sygdommen hos børnene være ekstremt lille.
En 55 åring kvinde, tidligere rask, henvises fra egen læge med ” leverpåvirkning”. Du beslutter dig for at indlægge patienten m.h.p på en hurtig biopsi af leveren, for at afklare diagnosen.
Hvilke blodprøver vægter højest i den beslutning?
A: INR 1,7 , Bilirubin 45 umol/L og ferritin på 2400 ug/l
B: INR 1,3 og ASAT på 1300 U/L
C: Ferritin 2400 ug/l og Hæmoglobin 6,7 mmol/l
D: IgG 14,1 g/L, IgA 2,9 g/L og albumin på 33 g/L
E: ALAT 259 U/L , BASP 130 U/L og GGT 1300 U/L
En 55 åring kvinde, tidligere rask, henvises fra egen læge med ” leverpåvirkning”. Du beslutter dig for at indlægge patienten m.h.p på en hurtig biopsi af leveren, for at afklare diagnosen.
Hvilke blodprøver vægter højest i den beslutning?
A: INR 1,7 , Bilirubin 45 umol/L og ferritin på 2400 ug/l
B: INR 1,3 og ASAT på 1300 U/L
C: Ferritin 2400 ug/l og Hæmoglobin 6,7 mmol/l
D: IgG 14,1 g/L, IgA 2,9 g/L og albumin på 33 g/L
E: ALAT 259 U/L , BASP 130 U/L og GGT 1300 U/L
En 69-årig herre har ved koloskopi fået påvist en tumor 8 cm oppe i rectum Fylder næsten hele lumen, men det lykkes at lirke skopet forbi. Resten af tarmen er normal. Biopsi viser adenocarcinom. CT-skanning af abdomen og thorax viser ingen tegn på metastaser. Hvad vil være det næste der skal gøres?
A. Operation
B. MR-skanning af abdomen
C. PET-CT
D. Diagnostisk laparoskopi
E. Præoperativ chemo-radioterapi for at mindske tumor
En 69-årig herre har ved koloskopi fået påvist en tumor 8 cm oppe i rectum Fylder næsten hele lumen, men det lykkes at lirke skopet forbi. Resten af tarmen er normal. Biopsi viser adenocarcinom. CT-skanning af abdomen og thorax viser ingen tegn på metastaser. Hvad vil være det næste der skal gøres?
A. Operation
B. MR-skanning af abdomen
C. PET-CT
D. Diagnostisk laparoskopi
E. Præoperativ chemo-radioterapi for at mindske tumor
En 25-årig tidligere rask mand indlagt på akutafdelingen på grund af 1 døgns varende og tiltagende smerter. Tp. 37,9 C, BT 135-90 mm Hg, Puls = 84/min. Ved palpation af abdomen er der diffus ømhed med slipømhed overalt, men mest nedadtil og du mistænker akut appendicit hvilket vagtlægen også gjorde.
Hvad vil du gøre?
A. Bestille blodprøver med infektionstal og afvente resultatet
B. Planlægge akut diagnostisk laparoskopi
C. Bestille CT-skanning af abdomen
D. Bestille ultralydsskanning af abdomen
E. Observere for at se om der sker forværring eller bedring
En 25-årig tidligere rask mand indlagt på akutafdelingen på grund af 1 døgns varende og tiltagende smerter. Tp. 37,9 C, BT 135-90 mm Hg, Puls = 84/min. Ved palpation af abdomen er der diffus ømhed med slipømhed overalt, men mest nedadtil og du mistænker akut appendicit hvilket vagtlægen også gjorde.
Hvad vil du gøre?
A. Bestille blodprøver med infektionstal og afvente resultatet
B. Planlægge akut diagnostisk laparoskopi
C. Bestille CT-skanning af abdomen
D. Bestille ultralydsskanning af abdomen
E. Observere for at se om der sker forværring eller bedring
En 72-årig kvinde har fået påvist tumor i sigmoideum 20 cm fra analåbningen. Strækker sig over 4 cm og udfylder tarmlumen således at fuld koloskopi ikke er muligt. Biopsi fra tumor viser adenocarcinom. Hvad vil du foreslå af videre undersøgelser?
A. PET-CT
B. MR-skanning af abdomen
C. CT-skanning af abdomen og thorax
D. Kapselendoskopi for at visualisere resten af tarmen
E. Nyt forsøg med koloskopi
En 72-årig kvinde har fået påvist tumor i sigmoideum 20 cm fra analåbningen. Strækker sig over 4 cm og udfylder tarmlumen således at fuld koloskopi ikke er muligt. Biopsi fra tumor viser adenocarcinom. Hvad vil du foreslå af videre undersøgelser?
A. PET-CT
B. MR-skanning af abdomen
C. CT-skanning af abdomen og thorax
D. Kapselendoskopi for at visualisere resten af tarmen
E. Nyt forsøg med koloskopi
En 57-årig mand, der tidligere har været rask, henvender sig på grund af forstoppelse og ingen afføring i 1 uge. Føler sig oppustet og har kvalme. Objektivt er abdomen meteoristisk opdrevet ved palpapation og perkussion. Ellers intet abnormt. Ved rectal eksploration er ampullen tom, ingen følelig tumor. Hvad vil du gøre ?
A. Prøve med oralt administreret afføringsmiddel
B. Prøve med rectal klyx
C. Starte udtøming med henblik på koloskopi.
D. Bestille CT-skanning af abdomen
E. Lave anoskopi
En 57-årig mand, der tidligere har været rask, henvender sig på grund af forstoppelse og ingen afføring i 1 uge. Føler sig oppustet og har kvalme. Objektivt er abdomen meteoristisk opdrevet ved palpapation og perkussion. Ellers intet abnormt. Ved rectal eksploration er ampullen tom, ingen følelig tumor. Hvad vil du gøre ?
A. Prøve med oralt administreret afføringsmiddel
B. Prøve med rectal klyx
C. Starte udtøming med henblik på koloskopi.
D. Bestille CT-skanning af abdomen
E. Lave anoskopi
En 24-årig kvinde med kendt Mb. Crohn og i behandling med biologisk lægemiddel kommer fordi hun igennem de sidste 5 dage har fået tiltagende ømhed til højre for analåbningen og udtale smerter i forbindelse med afføringen. Ved objektiv undersøgelse findes der rødme, hævelse og udtalt ømhed i højre side. Du kan ikke få lov til at lave rectal eksploration på grund af ømheden. Hvad vil du gøre?
A. Indlægge patienten med henblik på akut analundersøgelse i generel anæstesi
B. Starte antibiotisk behandling og afvente effekt
C. Intensivere den biologiske behandling
D. Starte udtømning med henblik på koloskopi
E. Bestille MR-skanning af nedre abdomen
En 24-årig kvinde med kendt Mb. Crohn og i behandling med biologisk lægemiddel kommer fordi hun igennem de sidste 5 dage har fået tiltagende ømhed til højre for analåbningen og udtale smerter i forbindelse med afføringen. Ved objektiv undersøgelse findes der rødme, hævelse og udtalt ømhed i højre side. Du kan ikke få lov til at lave rectal eksploration på grund af ømheden. Hvad vil du gøre?
A. Indlægge patienten med henblik på akut analundersøgelse i generel anæstesi
B. Starte antibiotisk behandling og afvente effekt
C. Intensivere den biologiske behandling
D. Starte udtømning med henblik på koloskopi
E. Bestille MR-skanning af nedre abdomen
47-årig mand møder ved egen læge til svar på blodprøver taget i forbindelse med det årlige helbredscheck. Intet medicinforbrug. Alkoholforbrug: ca. 14 genstande ugentligt
Blodprøver: normal hæmatologi, elektrolytter, creatinin, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og CRP. P-amylase forhøjet: 550 U/l (28-100).
Hvad vil du gøre?
A. Anbefale alkohol-afholdenhed i en måned, efterfølgende kontrollere p-amylase
B. Måle p-lipase
C. Teste for arvelig pancreatit
D. Henvise til UL øvre abdomen
E. Henvise til CT abdomen
47-årig mand møder ved egen læge til svar på blodprøver taget i forbindelse med det årlige helbredscheck. Intet medicinforbrug. Alkoholforbrug: ca. 14 genstande ugentligt
Blodprøver: normal hæmatologi, elektrolytter, creatinin, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og CRP. P-amylase forhøjet: 550 U/l (28-100).
Hvad vil du gøre?
A. Anbefale alkohol-afholdenhed i en måned, efterfølgende kontrollere p-amylase
B. Måle p-lipase
C. Teste for arvelig pancreatit
D. Henvise til UL øvre abdomen
E. Henvise til CT abdomen
En 73 årig kvinde opereres for en coecumcancer med højresidig hemikolektomi og primær anastomose ved laparoskopi. Hun udvikler på 4. dagen temperaturforhøjelse og blodprøverne viser leukocytter på 11,9 x 10*9 /l samt CRP på 165 mg/l. Hvad kan være sandsynlig årsag til dette?
A. Anastomoselækage
B. Sårinfektion
C. Pneumoni
D. Urinvejsinfektion
E. Alle ovennævnte
En 73 årig kvinde opereres for en coecumcancer med højresidig hemikolektomi og primær anastomose ved laparoskopi. Hun udvikler på 4. dagen temperaturforhøjelse og blodprøverne viser leukocytter på 11,9 x 10*9 /l samt CRP på 165 mg/l. Hvad kan være sandsynlig årsag til dette?
A. Anastomoselækage
B. Sårinfektion
C. Pneumoni
D. Urinvejsinfektion
E. Alle ovennævnte
En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med smerter opadtil i abdomen med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Morfika resistente. Blodprøver viser normal hæmoglobin og let forhøjet CRP til 47 mg/L. Sandsynligste årsag til smerterne er?
A. Nerveskade
B. Galdestensanfald
C. Cholascos
D. Postoperativ blødning
E. Manglende behandling af smerterne før operationen
En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med smerter opadtil i abdomen med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Morfika resistente. Blodprøver viser normal hæmoglobin og let forhøjet CRP til 47 mg/L. Sandsynligste årsag til smerterne er?
A. Nerveskade
B. Galdestensanfald
C. Cholascos
D. Postoperativ blødning
E. Manglende behandling af smerterne før operationen
En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Ved relaparoskopi finder man cholascos. Hvad er behandlingen?
A. Drænage til galdeblærestedet gennem en af porthullerne
B. ERCP
C. Ingen, det stopper af sig selv
D. Åbne patienten (laparotomi)
E. A og B
En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Ved relaparoskopi finder man cholascos. Hvad er behandlingen?
A. Drænage til galdeblærestedet gennem en af porthullerne
B. ERCP
C. Ingen, det stopper af sig selv
D. Åbne patienten (laparotomi)
E. A og B
Behandling af anastomoselækage med smerter og feber er?
A. Operation
B. Paracetamol for at sænke feberen
C. Ultralydvejledt eller kirurgisk drænage
D. Tørlægning med faste
E. Laksantia for at tømme tarmen
Behandling af anastomoselækage med smerter og feber er?
A. Operation
B. Paracetamol for at sænke feberen
C. Ultralydvejledt eller kirurgisk drænage
D. Tørlægning med faste
E. Laksantia for at tømme tarmen
En ældre kvinde indlægges med akutte abdominalsmerter gennem et døgn. Hun er ikke kendt med stort alkoholforbrug. Er ryger. Indtager ingen daglig medicin. Ingen kendte sygdomme i øvrigt.
Fremtræder smerteforpint. Er øm svarende til toppen af epigastriet, men uden peritoneal reaktion.
Temperaturen er 38,0° C.
CRP er 250 mg/L(< 10 mg/L).
P-amylase = 3000 U/l (< 70 U/l)
Patienten:
a) har med stor sandsynlighed intestinal iskæmi og s-lactat bør straks bestemmes.
b) vil ganske givet bedres inden for få dage og kan forventes udskrevet inden for et par døgn
c) har akut pankreatit med en betydelig risiko for at udvikle et svært sygdomsforløb
d) Bør have foretaget akut eksplorativt laparotomi med henblik diagnose og behandling.
e) bør straks sættes i antibiotikabehandling
En ældre kvinde indlægges med akutte abdominalsmerter gennem et døgn. Hun er ikke kendt med stort alkoholforbrug. Er ryger. Indtager ingen daglig medicin. Ingen kendte sygdomme i øvrigt.
Fremtræder smerteforpint. Er øm svarende til toppen af epigastriet, men uden peritoneal reaktion.
Temperaturen er 38,0° C.
CRP er 250 mg/L(< 10 mg/L).
P-amylase = 3000 U/l (< 70 U/l)
Patienten:
a) har med stor sandsynlighed intestinal iskæmi og s-lactat bør straks bestemmes.
b) vil ganske givet bedres inden for få dage og kan forventes udskrevet inden for et par døgn
c) har akut pankreatit med en betydelig risiko for at udvikle et svært sygdomsforløb
d) Bør have foretaget akut eksplorativt laparotomi med henblik diagnose og behandling.
e) bør straks sættes i antibiotikabehandling
En 55 årig mand får i et udredningsforløb påvist forhøjet indhold af fedt (50g) i afføringen. Samtidig er afføringsvolumen forhøjet (350 g). Patienten har tabt i vægt uden at kunne angive hvor meget. Har betydeligt overforbrug af alkohol
Du vil nu:
a) Behandle patienten med pankreasenzymer (Creon®).
b) Anbefale at patienten indtager i fedtfattig diæt.
c) Sætte patienten i behandling for Giardiasis
d) Starte behandling med budesonid på mistanke om kollagen colitis
e) Få foretaget ultralydsscanning af abdomen med henblik på forkalkninger i pancreaslejet
En 55 årig mand får i et udredningsforløb påvist forhøjet indhold af fedt (50g) i afføringen. Samtidig er afføringsvolumen forhøjet (350 g). Patienten har tabt i vægt uden at kunne angive hvor meget. Har betydeligt overforbrug af alkohol
Du vil nu:
a) Behandle patienten med pankreasenzymer (Creon®).
b) Anbefale at patienten indtager i fedtfattig diæt.
c) Sætte patienten i behandling for Giardiasis
d) Starte behandling med budesonid på mistanke om kollagen colitis
e) Få foretaget ultralydsscanning af abdomen med henblik på forkalkninger i pancreaslejet
En yngre kvinde henvender sig i skadestuen efter indtagelse af et ukendt antal paracetamoltabletter. I hjemmet er der fundet et tomt paracetamolglas og et afskedsbrev. Tidspunktet for indtagelsen er mere end et døgn. Patienten bedyrer at hun kun har indtaget 10 tabletter og fortryder afskedsbrevet. Har ikke indtaget alkohol i forbindelse med aktuelle episode
Du vil nu:
a) Henvise patienten til Center for Selvmordsforsøg
b) Ventrikelaspirere og indgive aktivt kul
c) Måles-paracetamol.
d) Overflytte patienten til hepatologisk specialafdeling hvor der er mulighed for leversupport og levertransplantation.
e) Straks påbegynde N-acetylcysteinbehandling
En yngre kvinde henvender sig i skadestuen efter indtagelse af et ukendt antal paracetamoltabletter. I hjemmet er der fundet et tomt paracetamolglas og et afskedsbrev. Tidspunktet for indtagelsen er mere end et døgn. Patienten bedyrer at hun kun har indtaget 10 tabletter og fortryder afskedsbrevet. Har ikke indtaget alkohol i forbindelse med aktuelle episode
Du vil nu:
a) Henvise patienten til Center for Selvmordsforsøg
b) Ventrikelaspirere og indgive aktivt kul
c) Måles-paracetamol.
d) Overflytte patienten til hepatologisk specialafdeling hvor der er mulighed for leversupport og levertransplantation.
e) Straks påbegynde N-acetylcysteinbehandling
En 75 årig mand henvender sig med gulsot og abdominalsmerter, lokaliseret til epigastriet. Han har tabt ca. 4 kg over den seneste måned som følge af anorexi. Føler sig træt og uoplagt.
Du vil nu:
a) Bestille en ERCP
b) Overveje prednisolonbehandling på mistanke om autoimmun hepatitis
c) Bestilleα-føtoprotein
d) Forhøre om seksualvaner med henblik på viral hepatitis.
e) Bestille ultralydsundersøgelse af lever og fraførende galdeveje
En 75 årig mand henvender sig med gulsot og abdominalsmerter, lokaliseret til epigastriet. Han har tabt ca. 4 kg over den seneste måned som følge af anorexi. Føler sig træt og uoplagt.
Du vil nu:
a) Bestille en ERCP
b) Overveje prednisolonbehandling på mistanke om autoimmun hepatitis
c) Bestilleα-føtoprotein
d) Forhøre om seksualvaner med henblik på viral hepatitis.
e) Bestille ultralydsundersøgelse af lever og fraførende galdeveje
En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki.
A. Endoskopi med afglattet mukosa uden villi og positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG).
B. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let
krypthyperplasi, men negativ transglutaminase-Ab (IgA).
C. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
D. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi
E. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki.
A. Endoskopi med afglattet mukosa uden villi og positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG).
B. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let
krypthyperplasi, men negativ transglutaminase-Ab (IgA).
C. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
D. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi
E. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
Endoskopisk billede af colon, som er taget i forbindelse med udredning for gentagne episoder med blødning per rectum hos en 76 år gammel kvinde, der er plejehjemsbeboer. Patienten er kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom og hypertension. Hun er vågen og relativ upåvirket ved ankomsten i modtagelsen og du finder et BT på 116/65 og en puls på 89/min. Saturationen er på 91% uden ilt.
Anfør diagnosen på baggrund af det endoskopiske billede (max 10 ord).
Endoskopisk billede af colon, som er taget i forbindelse med udredning for gentagne episoder med blødning per rectum hos en 76 år gammel kvinde, der er plejehjemsbeboer. Patienten er kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom og hypertension. Hun er vågen og relativ upåvirket ved ankomsten i modtagelsen og du finder et BT på 116/65 og en puls på 89/min. Saturationen er på 91% uden ilt.
Anfør diagnosen på baggrund af det endoskopiske billede (max 10 ord).
Det er et billede af telangektasi/angidysplasi i colon
Endoskopisk billede af colon, som er taget i forbindelse med udredning for gentagne episoder med blødning per rectum hos en 76 år gammel kvinde, der er plejehjemsbeboer. Patienten er kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom og hypertension. Hun er vågen og relativ upåvirket ved ankomsten i modtagelsen og du finder et BT på 116/65 og en puls på 89/min. Saturationen er på 91% uden ilt.
Anfør diagnosen på baggrund af det endoskopiske billede (max 10 ord).
Det er et billede af telangektasi/angidysplasi i colon
Angiv den hyppigste årsag til nedre gastrointestinal blødning hos voksne (max 10 ord).
Endoskopisk billede af colon, som er taget i forbindelse med udredning for gentagne episoder med blødning per rectum hos en 76 år gammel kvinde, der er plejehjemsbeboer. Patienten er kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom og hypertension. Hun er vågen og relativ upåvirket ved ankomsten i modtagelsen og du finder et BT på 116/65 og en puls på 89/min. Saturationen er på 91% uden ilt.
Anfør diagnosen på baggrund af det endoskopiske billede (max 10 ord).
Det er et billede af telangektasi/angidysplasi i colon
Angiv den hyppigste årsag til nedre gastrointestinal blødning hos voksne (max 10 ord).
Det er diverticulosis coli
Endoskopisk billede af colon, som er taget i forbindelse med udredning for gentagne episoder med blødning per rectum hos en 76 år gammel kvinde, der er plejehjemsbeboer. Patienten er kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom og hypertension. Hun er vågen og relativ upåvirket ved ankomsten i modtagelsen og du finder et BT på 116/65 og en puls på 89/min. Saturationen er på 91% uden ilt.
Anfør diagnosen på baggrund af det endoskopiske billede (max 10 ord).
Det er et billede af telangektasi/angidysplasi i colon
Angiv den hyppigste årsag til nedre gastrointestinal blødning hos voksne (max 10 ord).
Det er diverticulosis coli
Hos en stabil patient med vedvarende nedre GI blødning, bør man starte behandling og udredning med (max 25 ord)?
Endoskopisk billede af colon, som er taget i forbindelse med udredning for gentagne episoder med blødning per rectum hos en 76 år gammel kvinde, der er plejehjemsbeboer. Patienten er kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom og hypertension. Hun er vågen og relativ upåvirket ved ankomsten i modtagelsen og du finder et BT på 116/65 og en puls på 89/min. Saturationen er på 91% uden ilt.
Anfør diagnosen på baggrund af det endoskopiske billede (max 10 ord).
Det er et billede af telangektasi/angidysplasi i colon
Angiv den hyppigste årsag til nedre gastrointestinal blødning hos voksne (max 10 ord).
Det er diverticulosis coli
Hos en stabil patient med vedvarende nedre GI blødning, bør man starte behandling og udredning med (max 25 ord)?
Optimering af patienten med IV væske og blodtransfusion iht. gældende retningslinjer vedrørende behandling af blødningsanæmi, udtømning af colon efterfulgt af koloskopi under indlæggelse.
En 78-årig kvinde indlægges akut i FAM på grund af én uges varende diarre og stærke smerter i nedre abdomen i venstre side. Afføringen er vandtynd og uden blod (x 6-7 dagligt). Patienten har tidligere haft forstoppelse, og har på den baggrund fået foretaget koloskopi for et år siden. Den viste divertikler i venstre side, i øvrigt normale forhold. Patienten er i behandling for hypertension med en ACE-hæmmer. Fraset antibiotikabehandling for blærebetændelse for 14 dage siden er hun ellers rask og får ikke yderligere medicin. Hun ryger 20 cigaretter dagligt.
Ved indlæggelsen finder du: BT: 145/75 mm Hg, Puls 82 pr minut, Temperatur 38.6°C.
B-Hæmoglobin 7.0 (7.3–9.5 mmol/l), B-Leukocyt 21.0 (3.0–10.0 mia/l), B-Thrombocytter 418 (145–350 x
109/l), P-Kreatinin 97 (60-100 μmol/l), P-Albumin 32 (36-45 g/l), P-CRP 161 (< 10 mg/ml).
1: Den akutte tilstand er bedst forklaret ved - anfør mindst 3 tilstande (max 15 ord)?
Clostridium difficile, divertikulitis, tarmiskæmi, inflammatorisk tarmsygdom, (viral)/bakteriel infektion
2: Beskriv hvilke undersøgelser, der er relevante, og i hvilken rækkefølge (max 30 ord).
Abdominal palpation, udredning for infektion: dyrkning blod, urin, fæcesundersøgelser (for tarmpatogene bakterier, clostridium difficile), CT-abdomen, sigmoideoskopi (når akut divertikulit er afkræftet)
3: Hvilken behandling vil du iværksætte i den akutte fase (max 25 ord)?
Antibiotika efter gennemdyrkning (febril, påvirket pt, med forhøjet leukocytter + CRP), væskebehandling
4: Såfremt du efterfølgende bliver præsenteret for nedenstående endoskopiske billede som forklaring på patientens tilstand hvad vil så være den korrekte diagnose og hvorledes kan det behandles (anfør mindst 2 behandlingsmuligheder) ? Begrund dine behandlingsvalg (max 25 ord)
En 78-årig kvinde indlægges akut i FAM på grund af én uges varende diarre og stærke smerter i nedre abdomen i venstre side. Afføringen er vandtynd og uden blod (x 6-7 dagligt). Patienten har tidligere haft forstoppelse, og har på den baggrund fået foretaget koloskopi for et år siden. Den viste divertikler i venstre side, i øvrigt normale forhold. Patienten er i behandling for hypertension med en ACE-hæmmer. Fraset antibiotikabehandling for blærebetændelse for 14 dage siden er hun ellers rask og får ikke yderligere medicin. Hun ryger 20 cigaretter dagligt.
Ved indlæggelsen finder du: BT: 145/75 mm Hg, Puls 82 pr minut, Temperatur 38.6°C.
B-Hæmoglobin 7.0 (7.3–9.5 mmol/l), B-Leukocyt 21.0 (3.0–10.0 mia/l), B-Thrombocytter 418 (145–350 x
109/l), P-Kreatinin 97 (60-100 μmol/l), P-Albumin 32 (36-45 g/l), P-CRP 161 (< 10 mg/ml).
1: Den akutte tilstand er bedst forklaret ved - anfør mindst 3 tilstande (max 15 ord)?
Clostridium difficile, divertikulitis, tarmiskæmi, inflammatorisk tarmsygdom, (viral)/bakteriel infektion
2: Beskriv hvilke undersøgelser, der er relevante, og i hvilken rækkefølge (max 30 ord).
Abdominal palpation, udredning for infektion: dyrkning blod, urin, fæcesundersøgelser (for tarmpatogene bakterier, clostridium difficile), CT-abdomen, sigmoideoskopi (når akut divertikulit er afkræftet)
3: Hvilken behandling vil du iværksætte i den akutte fase (max 25 ord)?
Antibiotika efter gennemdyrkning (febril, påvirket pt, med forhøjet leukocytter + CRP), væskebehandling
4: Såfremt du efterfølgende bliver præsenteret for nedenstående endoskopiske billede som forklaring på patientens tilstand hvad vil så være den korrekte diagnose og hvorledes kan det behandles (anfør mindst 2 behandlingsmuligheder) ? Begrund dine behandlingsvalg (max 25 ord)
Vancomycin, (Metronidazol), ved recidiv evt. FMT da tilstanden er forklaret ved Clostridium difficile. Seponering anden antibiotika.
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført (maksimalt 20 ord)? - og hvad er baggrunden for dette.
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført (maksimalt 20 ord)? - og hvad er baggrunden for dette.
Påbegynde terlipressin- og ciprofloxacinbehandling.
Øget infektionsrisiko - nedsætte portaltrykket.
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført (maksimalt 20 ord)? - og hvad er baggrunden for dette.
Påbegynde terlipressin- og ciprofloxacinbehandling.
Øget infektionsrisiko - nedsætte portaltrykket.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives efter udskrivelse for de påviste forandringer (maksimalt 15 ord)?
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført (maksimalt 20 ord)? - og hvad er baggrunden for dette.
Påbegynde terlipressin- og ciprofloxacinbehandling.
Øget infektionsrisiko - nedsætte portaltrykket.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives efter udskrivelse for de påviste forandringer (maksimalt 15 ord)?
Propranololbehandling.
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført (maksimalt 20 ord)? - og hvad er baggrunden for dette.
Påbegynde terlipressin- og ciprofloxacinbehandling.
Øget infektionsrisiko - nedsætte portaltrykket.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives efter udskrivelse for de påviste forandringer (maksimalt 15 ord)?
Propranololbehandling.
Hvilke undersøgelser og behandlinger er relevante efter udskrivelsen (maksimalt 15 ord)?
Ved en gastroskopi findes nedenstående i spiserøret på en 55-årig mand. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melæna og lav blodprocent. Han er kendt med stort alkoholforbrug over flere år. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet.
Hvad viser det endoskopiske billede og hvad skal lægen foretage i forbindelse med proceduren (maksimalt 15 ord)?
Esophagusvaricer. Der skal påsætte ligaturer eller foretages anden relevant endoskopisk behandling.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført (maksimalt 20 ord)? - og hvad er baggrunden for dette.
Påbegynde terlipressin- og ciprofloxacinbehandling.
Øget infektionsrisiko - nedsætte portaltrykket.
Hvilken medicinsk behandling skal der gives efter udskrivelse for de påviste forandringer (maksimalt 15 ord)?
Propranololbehandling.
Hvilke undersøgelser og behandlinger er relevante efter udskrivelsen (maksimalt 15 ord)?
Fornyet endoskopi med vurdering af yderligere ligaturbehandling og afklaring af årsagen til varicerne (CT- og fibroskanning).
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
Hvad fejler patienten (max 15 ord)?
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
Hvad fejler patienten (max 15 ord)?
Mekanisk tyndtarmsileus
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
Hvad fejler patienten (max 15 ord)?
Mekanisk tyndtarmsileus
Hvad er den mest sandsynlige årsag til tilstanden (max 15 ord)?
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
Hvad fejler patienten (max 15 ord)?
Mekanisk tyndtarmsileus
Hvad er den mest sandsynlige årsag til tilstanden (max 15 ord)?
Intraperitoneale adherencer som følge af tidligere gynækologisk operation
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
Hvad fejler patienten (max 15 ord)?
Mekanisk tyndtarmsileus
Hvad er den mest sandsynlige årsag til tilstanden (max 15 ord)?
Intraperitoneale adherencer som følge af tidligere gynækologisk operation
Hvordan skal hun behandles (max 15 ord)?
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin.
Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående.
Beskriv hvad du ser på billedet (max 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger med væskespejl i forskellige niveauer. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft.
Hvad fejler patienten (max 15 ord)?
Mekanisk tyndtarmsileus
Hvad er den mest sandsynlige årsag til tilstanden (max 15 ord)?
Intraperitoneale adherencer som følge af tidligere gynækologisk operation
Hvordan skal hun behandles (max 15 ord)?
Operation
Billedet herunder er fra en CT-skanning af en patient med levercirrose. Patienten har haft diagnosen i 3 år nu og blev diagnosticeret med leverbiopsi via deltagelse i et forskningsprojekt. Patienten har været fuldstændigt afholdende fra alkohol siden. Ud over levercirrose har patienten en nu velbehandlet type-2 diabetes. Patienten tilhørte, før CT scanningen, Child-Pugh gruppe A og havde normale trombocytter > 200 og er derfor aldrig gastroskoperet. Patienten har ikke tidligere haft ascites.
På baggrund af CT scanningen er patienten nu startet behandling med antikoagulerende behandling grundet vena porta trombose (hvid pil).
Hvilke udredning og behandlingstiltag bør tilbydes patienten med baggrund i vena porta trombosen og øvrige fund på CT scanningen?
A. Gastroskopi samt ligering/banding af evt. eosofagusvaricer.
B. Diagnostisk paracentese og hvis der er spændt ascites tillige teraputisk paracentese ledsaget af infusioner med humant albumin (8 gram for hver tappet liter ascites).
C. Som B samt gastroskopi og ved fund af eosofagusvaricer profylaktisk propranolol behandling og starte vanddrivende behandling mod ascites.
D. Som B samt levervene kateterisation for at fastslå graden af portal hypertension.
E. Som A samt levertransplantationsvurdering.
Billedet herunder er fra en CT-skanning af en patient med levercirrose. Patienten har haft diagnosen i 3 år nu og blev diagnosticeret med leverbiopsi via deltagelse i et forskningsprojekt. Patienten har været fuldstændigt afholdende fra alkohol siden. Ud over levercirrose har patienten en nu velbehandlet type-2 diabetes. Patienten tilhørte, før CT scanningen, Child-Pugh gruppe A og havde normale trombocytter > 200 og er derfor aldrig gastroskoperet. Patienten har ikke tidligere haft ascites.
På baggrund af CT scanningen er patienten nu startet behandling med antikoagulerende behandling grundet vena porta trombose (hvid pil).
Hvilke udredning og behandlingstiltag bør tilbydes patienten med baggrund i vena porta trombosen og øvrige fund på CT scanningen?
A. Gastroskopi samt ligering/banding af evt. eosofagusvaricer.
B. Diagnostisk paracentese og hvis der er spændt ascites tillige teraputisk paracentese ledsaget af infusioner med humant albumin (8 gram for hver tappet liter ascites).
C. Som B samt gastroskopi og ved fund af eosofagusvaricer profylaktisk propranolol behandling og starte vanddrivende behandling mod ascites.
D. Som B samt levervene kateterisation for at fastslå graden af portal hypertension.
E. Som A samt levertransplantationsvurdering.
En 58-årig kvinde henvender sig med et vægttab på 5 kg og ublodig diaré. Ved koloskopi finder du i højre side af colon nedenstående endoskopiske forandringer – øvrige del af colon, inklusive rectum er normal.
Patienten har med stor sandsynlighed….
A. Crohns sygdom
B. Colitis ulcerosa
C. Tarmiskæmi
D. Mikroskopisk colitis
E. Cancer coli
En 58-årig kvinde henvender sig med et vægttab på 5 kg og ublodig diaré. Ved koloskopi finder du i højre side af colon nedenstående endoskopiske forandringer – øvrige del af colon, inklusive rectum er normal.
Patienten har med stor sandsynlighed….
A. Crohns sygdom
B. Colitis ulcerosa
C. Tarmiskæmi
D. Mikroskopisk colitis
E. Cancer coli
En kvinde på 55 år klager over synkebesvær i perioder. Har haft det i en del år. Der er intet vægttab og hun har ikke smerter i brystkassen. Hendes far døde i en alder af 70 år af kræft i spiserøret.
Gastroskopi af spiserøret viser nedenstående. Hvad vil du gøre nu..
A. Yderligere undersøgelser er ikke nødvendige, da patienter med stor sandsynlighed har Jackhammer Esofagus (hypertensiv peristaltik)
B. Hun har esophagitis og bør behandles med protonpumpehæmmer
C. Patienten bør have foretaget manometri af esofagus, da hun med stor sandsynlighed har achalasi
D. Patienten bør henvises i ”kræftpakke-forløb” på mistanke om spiserørskræft
E. Patienten har formentlig eosinofil esofagitis.
En kvinde på 55 år klager over synkebesvær i perioder. Har haft det i en del år. Der er intet vægttab og hun har ikke smerter i brystkassen. Hendes far døde i en alder af 70 år af kræft i spiserøret.
Gastroskopi af spiserøret viser nedenstående. Hvad vil du gøre nu..
A. Yderligere undersøgelser er ikke nødvendige, da patienter med stor sandsynlighed har Jackhammer Esofagus (hypertensiv peristaltik)
B. Hun har esophagitis og bør behandles med protonpumpehæmmer
C. Patienten bør have foretaget manometri af esofagus, da hun med stor sandsynlighed har achalasi
D. Patienten bør henvises i ”kræftpakke-forløb” på mistanke om spiserørskræft
E. Patienten har formentlig eosinofil esofagitis.
