Endokrinologi - resumé Flashcards
angiver hvor mange SD personens BMD ligger over eller under den gennemsnitlige knoglemasse for yngre voksne af samme køn
Osteoporose:
* T-score
angiver hvor mange SD BMD ligger over eller under den alders- og kønsspecifikke middelværdi
Osteoporose:
* Z-score
Osteoporose:
- Behandling:
- Medicinsk behandling:
- 1.valg: Bisfosfonat (f.eks. Alendronat / Risedronat) – alternativt Denosumab
- Andre: Teriparatid, Romosozumab, Raloxifen
- Virkningsmekanisme: hæmmer osteoklasterne og øger dermed knoglemineraltætheden og nedsætter risikoen for frakturer – hæmmer osteoclasterne og nedsætter dermed osteoblasternes aktivitet
Bisfosfonat
- Bivirkninger: kæbeosteonekrose, osv.
Bisfosfonat
- Virkningsmekanisme: antistof som neutraliserer RANKL og dermed nedsættes aktiveringen af osteoklasterne. Derved øges dermed knoglemineraltætheden og nedsætter risikoen for frakturer
Denosumab
- Virkningsmekanisme: stimulerer osteoblasterne og øger dermed knoglemassen og nedsætter risikoen for frakturer
Teriparatid
- Bivirkninger: knoglesmerter, hypercalcæmi, osv.
Teriparatid
- Virkningsmekanisme: antistof som neutraliserer sclerostin, hvorved vi både for en stimulering af osteoblasterne og hæmning af osteoclasterne. Derved øges knoglemassen og risikoen for fraktur nedsættes
Romosozumab
Ca2+ (↑), PTH (↑)
Primær HYPERparathyroidisme
Ca2+ (↑), PTH (↓)
Malign HYPERkalcæmi
Ca2+ (↓), PTH (↓)
Postoperativ HYPOparathyrodisme
Ca2+ (↓), PTH (↑)
Sekundær HYPERparathyroidisme
- Primær hyperparathyreoidisme (PHPT) er den hyppigste årsag til hyperkalcæmi i befolkningen (80-90%) – hyppigst:
ambulant / almen praksis
- Malignitet (myelomatose, lymfom, knoglemetastaser) bør altid mistænkes som årsag til hyperkalcæmi – hyppigst:
på sygehus
Diabetes:
- Diagnose:
- Type 1: ↓ C-peptid, ↑ anti-GAD
- Type 2: ↑ HbA1C, ↑ P-Glukose
- HbA1c ≥ 48 mmol/l (≥ 6,5%)
- 2-timers glukose ved OGTT eller tilfældigt > 11mmol/l
- Faste blodglukose ≥ 7mmol/l
- Symptomer: sygdommen opstår akut/subakut; ofte slank og yngre person
- Diagnose: ↓ C-peptid, ↑ anti-GAD, IAA (autoantistoffer mod insulin)
Type 1 diabetes
- Symptomer: sygdommen opstår snigende
Type 2 diabetes
udvikler sig langsommere end type 1-diabetes og rammer oftest personer mellem 30 og 50 år
LADA – (latent autoimmune diabetes in adults) – type 1½-diabetes
- Symptomer: INGEN ketoacidose
- Udredning:
- Debut < 25år (eller ved slægtninge)
- Førstegrads slægtning med diabetes
MODY – (maturity-onset diabetes of the young):
- Udredning:
- HbA1c: 42-47 mmol/mol, eller
- Faste-P-Glukose: 6-6,9 mmol/l, eller
- 2 timers venøs P-Glukose efter en OGTT: 7,8-11 mmol/l
Prædiabetes
Diabetisk ketoacidose:
- Diagnose:
- Ketonuri: P-Keton ≥ 3 mmol/l
- Metabolisk acidose – A-gas: ↓ pH, ↓ HCO3-, ↓ PCO2
Diabetisk ketoacidose:
- Behandling:
- 1) NaCl, 2) insulin, 3) kalium
- Bikarbonatinfusion er sædvanligvis IKKE indiceret, men kan anvendes ved udtalt metabolisk acidose, dvs. pH < 6,9. Gives IKKE til børn!
Laktat acidose:
- Forekomst: personer med type 2-diabetes i metforminbehandling og samtidig nedsat nyrefunktion har en høj risiko for at udvikle laktatacidose
- Diagnose:
- P-laktat > 2mmol/L (oftest > 5mmol/L)
- N P-Keton
Hyperosmolær hyperglykemi – (non-ketotisk koma – (HONK)):
- Forekomst: optræder oftest hos ældre personer med type 2-diabetes
- Diagnose:
↑ blodglukose, INGEN acidose eller ketonuri, ↑ S-natrium
en urin-albumin/kreatinin (UAC) ratio > 300 mg/g (makroalbuminuri) hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom
Diabetisk nefropati
Diabetisk nefropati:
- Behandling:
- For blodtryk: diabetes TYPE 1: ACE blokker (fx Lisinopril); diabetes TYPE 2: AT2 hæmmer (fx Losartan)
- For HbA1c niveau: SGLT2 hæmmer (Dapagliflozin)
- Rygestop
- Evt. Finerenone (moa: MR-blokade)
Diabetisk retinopati (DR):
- Behandling:
laserbehandling eller injektion af anti-VEGF præparat i corpus vitreum (<– proliferativ DR (PDR) – DR grad 4)
Diabetes – behandling:
- 1.valg: Metformin + (tillæg til livstilsændring)
- 2.valg: SGL2 hæmmer eller GLP-1 analog + (metformin og tillæg til livstilsændring)
- 3.valg: supplerende behandling
- Virkningsmekanisme: øger insulinfølsomheden. Det hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen, øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne og hæmmer glucosenydannelsen i leveren
Biguanider (Metformin)
Diabetes – behandling:
- giver IKKE hypoglykæmi
Biguanider (Metformin)
DPP-4 hæmmer (Sitagliptin (Januvia), Vildagliptin, Saxagliptin)
- Virkningsmekanisme: øger insulinsekretionen
Sulfonylurinstoffer (SU) (Repaglinide, Glimepirid (Amaryl), Gliclazide (Diamicron))
Diabetes – behandling:
- Bivirkninger: hypoglykæmi
Sulfonylurinstoffer (SU) (Repaglinide, Glimepirid (Amaryl), Gliclazide (Diamicron))
Diabetes – behandling:
- billig behandling
Sulfonylurinstoffer (SU) (Repaglinide, Glimepirid (Amaryl), Gliclazide (Diamicron))
- Virkningsmekanisme: en reduktion i glukagonsekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning
GLP-1 analog (Exenatid, Liraglutid, Semaglutid (Ozempic))
Diabetes – behandling:
- vægttab
GLP-1 analog (Exenatid, Liraglutid, Semaglutid (Ozempic))
- Virkningsmekanisme: øger udskillelsen af glucose i nyrerne ved en selektiv og reversibel hæmning af glucose reabsorptionen i de proximale tubuli i nyren
SGLT2 hæmmer (Dapagliflozin)
Diabetes – behandling:
- Indikation: diabetes + hjertesygdom / hjertesvigt / diabetisk nefropati
SGLT2 hæmmer (Dapagliflozin)
Diabetes – behandling:
- kan også gis peroralt (p.o.)
SGLT2 hæmmer (Dapagliflozin)
Hypoglykemi:
- Whipples triade:
* At en patient har hypoglykæmiske symptomer
* At der biokemisk påvises hypoglykæmi (< 2,5 - 3 mmol/L) og samtidig forhøjet insulin og eller C-peptid niveau
* At symptomerne forsvinder, når blodsukkerniveauet normaliseres
- Thyroidektomi: komplikationer (thyroideakirurgi):
- Recurrens-skade (hæshed)
- Permanent hypokalkæmi (hypoparathyroidisme) (kun ved TOTAL thyroidektomi)
- Postoperativ blødning
- Infektion
- Hypothyroidisme
- Radiojodbehandling/ablation: benyttes ved thyroideacancer:
(IKKE ved hemithyroidektomi!)
- Efter TOTAL thyroidektomi – som ablationsbehandling efter thyreoidektomi
- Diagnostik af fjernmetastaser
- Behandling af metastaserende sygdom
- Ved HØJE thyroglobulin-niveauer – sikring af lavt thyroglobulin i forbindelse med sygdomsmonitorering
- Ved LAVE TSH-værdier
HYPERtyroidisme – (HØJT stofskifte) – Thyrotoksikose:
↓ TSH, ↑ T3/T4, POSITIV TRAb (>0,7)
Graves sygdom
Graves sygdom
* behandling:
anti-thyroid medicin (Thiamazol (Thycapzol) – (alternativt: PTU))
↓ TSH, ↑ T3/T4, NEGATIV TRAb (<0,7)
nodøs toksisk kirtel – knudesygdom
nodøs toksisk kirtel – knudesygdom
* behandling:
radiojod/kirurgi/medicin
Graves’ orbitopati (GO): behandling:
glukokortikoid
↑ TSH, ↓ T4, POSITIV anti-TPO (>10)
autoimmun thyroiditis (Hashimoto sygdom)
↑ TSH, ↓ T4, NEGATIV anti-TPO (<10)
andre årsager (”følger efter radiojodbehandling / følger efter operation på glandula thyroidea”)
HYPOtyroidisme – (LAVT stofskifte):
autoimmun thyroiditis (Hashimoto sygdom)
andre årsager (”følger efter radiojodbehandling / følger efter operation på glandula thyroidea”)
- Behandling:
Levothyroxin (L-thyroxin, L-T4)
Struma:
- Definition: glandula thyroidea er universelt eller fokalt forstørret
- Udredning: pakkeforløb ØNH
- Behandling:
- Varm knude ved scintigrafi: radiojodbehandling
- Kold knude ved scintigrafi: kirurgi
- Symptomer og Kliniske fund: synsproblemer – (obs chiasma opticum)
Hypofyseadenom
Prolaktinom og Hyperprolaktinæmi:
- Behandling:
Dopamine D2 (D1) agonist: Bromocriptin, Cabergolin, Quinagolid
Akromegali – Gigantisme:
- Udredning:
- Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1
- Tumor fremstilles ved MR scanning
Akromegali – Gigantisme:
- Behandling:
1.valg: kirurgi – transsfenoidal adenomektomi
Binyrebarkinsufficiens:
- Defintion: LAV kortisolniveau
- Udredning:
stimulationstest (synactentest) – ACTH test med måling af cortisol og ACTH
- Primær binyrebarkinsufficiens – Addisons sygdom:
- Biokemi:
↑ kalium, ↓ natrium
- Primær binyrebarkinsufficiens – Addisons sygdom:
- Diagnose:
ACTH test, højt ACTH, lav cortisol
- Primær binyrebarkinsufficiens – Addisons sygdom:
- Behandling:
Hydrocortison (ej Prednisolon), Florinef ved lav aldosteron, SoluCortef i.m. ved krise
Cushings syndrom:
- Definition: HØJ kortisolniveau
- Udredning:
- Suppressionstest (dexamethasontest) (DST)
- Måling af cortisol i døgnurin – urine free cortisol (UFC)
Cushings syndrom:
- Kliniske fund: adipositas lokaliseret til ansigt (moonface), nakke (buffalo hump) og abdomen. Ansigtet er rødt og rundt (tomatansigt). Ekstremiteterne er slanke. Suggilationer
- Biokemi:
↓ kalium, ↑ natrium
Cushings syndrom:
- Behandling:
transsfenoidal adenomektomi
↑ P-aldosteron og ↓ P-renin
- Primær hyperaldosteronisme (PHA)
↑ P-aldosteron og ↑ P-renin
- Sekundær hyperaldosteronisme
Fæokromocytom:
- Udredning: forhøjet blodtryk og forskellige anfaldsfænomener
- Diagnose:
- Måling af metanefriner i blod (P-normetanefrin og P-metanefrin)
- Høje catecholaminer og billeddiagnostik
Fæokromocytom:
- biopsi er kontraindiceret
- Behandling:
- Step 1: α-adrenoceptorblokker (fx fenoxybenzamin)
- Step 2: laparoskopisk operation
Anorexia nervosa (AN):
- Diagnose: WHO
- BMI ≤ 17,5 (≤ 85%)
- Intens frygt for vægtøgning
- Forvrænget kropsopfattelse
- Amenoré
Bulimia nervosa (BN):
- Diagnose: WHO
- Spiseanfald x2/uge i 3 mdr.
- Sygelig optagethed af mad (craving, preoccupation)
- Kompenserende adfærd
- Frygt for fedme
Re-ernæringssyndromet (RES):
- særlige væske-elektrolytforstyrrelser: dehydrering, hypokaliæmisk metabolisk alkalose
- Udredning:
- BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder
- Faste i mere end 10 dage
- Lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium
