gamle eksamensopgaver Flashcards
1
Q
På et slagteri ses ledforandringer hos et slagtesvin. Ledforandringerne er vist i figur 1.
A. Angiv den patoanatomiske diagnose og ætiologi for forandringerne.
B. Hvad peger pilen på?
A
A: Kronisk proliferativ artritis, E. Rhusiopathiae
B: Hypertrofiske vili synovialis
2
Q
Ved en rutinemæssig undersøgelse af selvdøde dyr i en flok konsumægshøns blev der påvist tumores i flere af dyrene, blandt andet i milten (Figur 1)
A. Hvilke infektiøse agens kan medføre tumordannelse hos fjerkræ?
B. Anfør profylaktiske muligheder for de enkelte sygdomme for de under spørgsmål A nævnte agens.
C. Kan man skelne de forskellige infektiøse tumorformer fra hinanden på baggrund af de makroskopiske forandringer eller andet?
D. Hvordan stilles en endelig diagnose?
A
A: Mareks disease, leukose samt reticuloendotheliose
B Mareks: vaccination - leukose: ingen specifik, sikre sig dyr er fri oppe i produktionspyramiden samt god management herunder biosecurity. Reticuloendotheliose samme som leukose.
C: Ikke mht hvordan de fremstår patologisk – men lokalisation af tumores kan give et hint: i tilfælde af at der er tumor tilstede i resterne af bursa vil man sige det handler om lymfoid leukose – hvis ikke er det umuligt at sige noget entydigt. Hvis tumor i ovariet – bør man tænke Marek.
D: Histopatologi!!! (ikke PCR)
3
Q
Ejeren af en konsumægsflok klager over for stor dødelighed.
Tilsyneladende er der intet at se på flokken. Af og til ses dog et enkelt nedstemt dyr. Ejeren har bemærket, at disse dyr ofte har cyanotisk kam og hagelapper, ligesom de ofte er snavsede omkring kloaken. Også afmagrede dyr er observeret, og hos disse er der udspiling af bughulen.
Ved op klipning af påvirkede dyr blev der observeret, hvad der er vist i Fig. 9 & 10.
a) Der ønskes en patoanatomisk diagnose.
b) Angiv 3 mulige agens, som kan have forårsaget tilstanden.
c) Angiv mest sandsynlige patogenese.
d) Hvilke profylaktiske tiltag mod sygdommen vil du anbefale?
A
a) purulent salpingitis (kronisk)
b) E.coli (mest sandsynlige),Gr+kokker, Salmonella, Pasteurella
c) ascenderende fra kloak
d) vaccination (poulvac og autovaccine) samt fokus på hygiejne
4
Q
Ejeren af et hold opdræt oplyser, at dyrene gik fra foderet ved 3 ugers alderen. Dødeligheden er indtil nu på ca 5 %. Kyllingerne er blevet uens af størrelse og mange står med lukkede øjne, ”pjusket” fjerdragt og hængende vinger. Dyrlægen har åbnet nogle dyr og har bemærket, at Bursa Fabricii ser lidt ”mærkelig” ud (Fig.11).
a) Beskriv forandringerne i Fig. 11
b) Angiv en sandsynlighedsdiagnose.
c) Hvordan vil du stille den endelige diagnose?
d) Angiv 2 differentialdiagnoser baseret på de kliniske tegn
e) Hvad kan konsekvensen blive for flokken efter den akutte dødelighed er holdt op?
A
a) ødem, petecciale blødninger, forstørret
b) Gumboro (infectious bursal disease, IBD)
c) PCR, eller virus dyrkning i celler. Suppleret med serologi.
d) coccidiose, nekrotiserende enteritis
e) manglende evne til antistofdannelse – dårligt vaccinerespons samt optræden af en række opportunistiske infektioner
5
Q
I en besætning med mink af farvetyper safir og blue iris forekommer øget dødelighed associeret med multiple pustler i nakkeregionen hos mange 10 dage gamle minkhvalpe. Ved bakteriologisk dyrkning fra en pustel påvises renkultur af hæmolytiske stafylokokker af typen Staphylococcus delphini.
A. Hvilken anatomisk struktur er sandsynligvis sæde for bakteriel infektion hos
minkhvalpene?
B. Hvilken medfødt immundefekt kan have disponeret hvalpene for denne infektion?
C. Hvilken type immunceller har nedsat funktion ved denne immundefekt?
D. Mink med den pågældende medfødte immundefekt har øget modtagelig over et specifikt virus, hvilket?
A
A. Apokrine kirtler
B. Chédiak-Higashi Syndrom (CHS)
C. Neutrofile
D. ADV/Aleutian disease virus/plasmacytose virus
6
Q
Figur 4 viser højre knæled fra en kalv
A: Hvor er knoglenydannelserne i Figur 4 lokaliseret?
B. Hvad er betegnelsen for nydannelserne?
C: Hvorfra udgår knoglenydannelserne i Figur 4?
D: Nævn 4 følgetilstande til artrose
A
A: Intraartikulært
B: Osteofytter/eksostoser
C: synovialmembranen -der hvor synovialmembranen og periosten mødes
D: Periartikulær fibrosering, synovitis/villøs hyperplasi, ankyose, osteofytter, Pannus
7
Q
Ejeren af et hold slagtekyllinger oplyser, at dyrene pludseligt er gået fra foderet, og tilvæksten virker nedsat. Drikkelysten er tilsyneladende øget. I går morges indsamlede ejeren ca. 1 % døde dyr. Mange kyllinger står med lukkede øjne, ”pjusket” fjerdragt og hængende vinger. Ejeren synes også, at dyrene virker anæmiske. Ejeren oplyser, at dyrene får den sædvanlige foderblanding, og at tilvæksten i flokken hidtil har været normal.
Figur 5 viser hvilke forandringer der blev observeret i midt-tarm:
a) Beskriv forandringerne og anfør den patoanatomiske diagnose.
b) Med baggrund i anamnese og forandringerne i Figur 5, hvordan vil du vejlede ejeren?
c) Nævn mindst 2 mulige ætiologiske agens, som kan forårsage forandringerne.
d) Hvordan kan man stille den endelige diagnose?
e) Nævn relevante profylaktiske tiltag for tilstanden.
A
a) tør/fortykket slimhinde –pseudomembranøs. Nekrotisk enteritis.
b) Mange dyr påvirket – de skal i behandling. Antibiotika og behandling mod coccidier.
c) Perfrigens og Eimeria necatrix
d) Direkte smear for coccidier. PCR og anaerob dyrkning for clostrider.
e) Coccidiostatika mod coccidier (evt. vaccine). Mod clostridier: ingen foderskift og ingen andre infektioner herunder coccidier som vigtigste.
8
Q
Ejeren af en flok forældredyr til slagtekyllinger undrede sig, da flokken skulle i gang med æglægning, da langt færre dyr end forventet kom i lægning. Dyrlægen har åbnet flere dyr på farmen, og sektionsfundene var meget ensartede og involverede ovidukten og vises nedefor i Figur 7. Der blev desuden observeret et stort antal ovulerede follikler i kropshulen på flere af dyrene.
a) Beskriv de observerede forandringer.
b) Angiv sandsynlig ætiologi.
c) Nævn 2 andre manifestationsformer af sygdommen
d) Hvordan bør sygdommen håndteres profylaktisk.
A
a) misdannet, cystisk venstre æggeleder
b) da der er mange dyr – tyder det på noget infektiøst:IB
c) Luftvejsproblemer, nephritis
d) vaccination, biosecurity
9
Q
A: Patoanatomisk diagnose?
B: Anfør tre teorier for tilstandens opståen.
A
A: Kronisk diffus aseptisk pododermatitis med sænkning/drejning af hovbenet
B: Vaskulær teori, enzymatisk teori, metabolisk teori, traumatisk teori, inflammatorisk teori.
10
Q
A: Patogenese?
B: Ætiologi?
C: Forventede forandringer i led?
A
A: Hæmatogen spredning/tromboserende vaskulitis
B: Rødsyge bakterium
C: Akut fibrinøs artritis
11
Q
Mink, åbnet urinblære.
A: Angiv den patoanatomiske diagnose.
B: Hvilke måneder forekommer denne sygdom hyppigst hos mink?
C: Hvad består dannelserne af?
A
A: Urolithiasis (Cystitis, hæmoragisk)
B: Juni/juli
C: struvit
12
Q
4) Fra svin.
A: Patoanatomisk diagnose for A?
B: Patoanatomisk diagnose for B?
C: Histologisk indhold i A?
A
A: Fokal hepatisk lymfadenopati
B: Kronisk fokal /multifokal fibroserende interstitiel hepatitis
C: lymfocytter
13
Q
5) Fra svin.
A: Patoanatomisk diagnose?
B: Anfør to følgetilstande.
A
A: Kronisk ulcerativ og erosiv hyperplastisk/proliferativ artritis (vi mener atrose) med periartikulær fibrosering
B: Pannusdannelse, intraartikulær fibrosering, ankylose
14
Q
7) Fra svin.A: Patoanatomisk diagnose?
B: Patogenese?
C: Ætiologi?
A
A: Kronisk kranioventral lokaliseret lobulær mukopurulent bronchopneumoni
med reaktiv lymfadenopati/reaktiv hyperplasi af lymfeknuderne
B: aerogen
C: Mycoplasma hyopneumoniae, virus, sekundær pyogene bakterier (
P. multocida, streptokokker, S. aureus, B. bronchiseptica)
15
Q
8) Fra svin.A: Patoanatomisk diagnose?
B: Patogenese?
C: Ætiologi? Anfør tre.
A
A: Kronisk fokal embolisk apostematøs pneumoni/kronisk fokal dissemineret
apostematøs pneumoni
B: Embolisk/hæmatogen
C: S. aureus, streptokokker (alt andet end S. suis), Trueperella pyogenes
16
Q
9) Fra okse.
A: Patoanatomisk diagnose?
B: Patogenese?
C: Ætiologi? Anfør tre.
A
A: Kronisk, purulent pyelonefritis med nefrolithiasis
B: Ascenderende
C: E. coli, Corynebacterium renale, Corynebacterium pilosum, Corynebacterium
cystitidis
17
Q
10) Infektion af fostre ved infektiøs placentitis.
A: Anfør to patogenetiske ruter for infektion af fostre ved infektiøs placentitis.
B: Anfør to organer, der hos fostret hyppigt inficeres efter spredning via de to ruter.
A
A: Hæmatogent via fosterkredsløbet (v. umbilicalis) og transplacentalt (efter gennemvækst af allantochorion til amnionshulen).
B: Hæmatogent: lever, lunger (evt. embolisk spredning til alle organer). Transplacentalt: Hud, lunger og GI-kanalen.
18
Q
12) Muskel fra okse.
A: Patoanatonisk diagnose:
B: Anfør de to typer af eosinofil myositis hos kvæg.
A
A: Kronisk nekrotiserende eosinofil myositis
B: Diffus, granulomatøs/multifokal eller parasitær/ideopatisk.
19
Q
4) Fra okse (thorakal del).
A: Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
A
A: Kronisk, sekvestrerende diskospondylitis med sekundær ankyloserende spondylose
B: Hæmatogen spredning
20
Q
15) Fra hund.
A: Patoanatomisk diagnose?
B: Anfør en følgetilstand.
C: Anfør tre andre organer for tilstandens primære opståen.
A
A: Hepatisk hæmangiosarkom (rumperet)
B: Hæmoperitoneum/metastasering
C: Højre hjerteaurikel, milt, hud
21
Q
16)
A: Hvad indikerer tilstedeværelsen af retikulocytter i blodet?
B: Hvad indikerer tilstedeværelsen af mikrocytær, hypokrom anæmi?
A
A: Regenerativ anæmi
B: Jernmangelanæmi (nonregenerativ anæmi)
22
Q
17) Fjerkræsygdomme.
A: Angiv patoanatomisk diagnose.
B: Angiv sandsynlig patogenese.
C: Angiv mulig ætiologi.
A
A: sepsis/septikæmi med organsvulst
B: Afgrænset nekrose i lever
C: Generelle cirkulationsforstyrrelser
23
Q
19) Fjerkræsygdomme. Slagtekylling.
A: Hvad er den patoanatomiske diagnose for tilstanden vist på billedet?
B: Hvad er patogenesen for tilstanden?
C: Nævn 3 prædisponerende/medvirkende faktorer for udvikling af tilstanden.
A
A: Ascites (cyanose)
B: Hypoxi (relativ/absolut) – øget erythropoise – pulmonær hypertension osv osv
C:
a) Genetik
b) Lungernes og hjertets anatomi og fysiologi
c) Erythrocyternes ”stivhed” pga af cellekerne
d) Forudgående infektion medEnterococcuc faecalis
e) Tidligere luftvejsinfektion (fx aspergillose)
f) Energirigt foder
g) NaCl tildeling/homeostase
h) Kulde/varmestress
24
Q
20) Fjerkræsygdomme.
A: Nævn de 2 væsentligste tumorlidelser hos fjerkræ. B: Nævn de væsentligste profylaktiske tiltag for disse tumorlidelser hos fjerkræ.
C: Ved hvilken alder optræder disse tumorlidelser tidligst?
A
A: Mareks disease og leukoserne
B: MD: vacc – L: biosecurity, hygiejne og fri for agens i top af pyramide.
C: MD: 10-11 uger – L. ca. 16 uger
25
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
C. Anfør ætiologien ved tilstanden hos svin.
A: Kronisk, højresidet, tromboserende, valvulær og mural endocarditis.
B: Hæmatogen/embolisk.
C: Rødsygebakterier eller *Streptococcus suis*.
26
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
C. Anfør tre følgetilstande.
A: Kronisk, ulcererende gastritis i *pars esophagea*.
B: Finformalet/varmebehandlet foder → gradientforstyrrelse → pH påvirkning.
C: Anæmi, striktur, perforation/peritonitis.
27
Mink, åbnet i bughule.
A: Angiv den patoanatomisk diagnose.
B: Angiv den virale ætiologi.
C: Angiv patogenesen.
A: Glomerulonephritis, akut, diffus
B: Plasmacytose virus, Aleutian Disease Virus (ADV), Aleutian Mink Disease Virus (AMDV)
C: Virus produceres i store mængder i lymfoide celler à overproduction af antistoffer som ikke er i stand til at neutralisere virus, à dannelse og deponering af immunkomplexer i nyrene à immunkomplex medieret glomerulonephritis
28
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
C. Ætiologi?
A: Kronisk, dissemineret embolisk, apostematøs pneumoni.
B: Embolisk/hæmatogen
C: *Fusobacterium necrophorum*, *Trueperella pyogenes*.
29
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
C. Ætiologi?
A: Akut, bilateral, multifokal leukolymfocytær pyelonefritis.
B: Ascenderende.
C: *E. coli*.
30
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
A: Akut, diffus, fibrino-purulent peritonitis/perimetritis.
B: Ruptur i GI, ruptur uterus, hæmatogen spredning (enteritis).
31
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
C. Ætiologi?
A: Kronisk, cranioventral, mucopurulent, lobulær bronchopneumoni med atelektase (luften kan ikke komme ned i lungerne; lufttomt rum) og bronkiektasi-dannelse (udviddelse). Overliggende kronisk, fibrøs, adhæsiv pleuritis.
B: Ærogen
C: Primær virus (parainfluenza 3, bovin syncytial virus), primær bakterie (*Mycoplasma bovis*), sekundær pyogen bakterie (*Trueperella pyogenes, Pasteurella multocida*).
32
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Anfør en disponerende tilstand for diagnosen.
C. Anfør en følgetilstand for læsionen.
A: Rektalprolaps, analprolaps. Proktitis.
B: Enteritis/diarré, neurogen, trængninger. Medfødt defekt.
C: Striktur, nekrose af slimhinden.
33
Metafyseal osteopati
1. Hos hvilken dyreart optræder tilstanden?
2. Hvor i knoglen findes forandringerne?
3. Hvilke forandringer optræder ved tilstanden?
A: Hund, yngre.
B: Metafysen.
C: Nekrose, fibrinekssudation og suppuration.
34
A. Patoanatomisk diagnose for A?
B. Hvad karakteriserer det histologiske billede i B?
C. Patogensen for forandringerne i B?
A: Kronisk, granulerende ulceration.
B: Nekrose.
C: Afrivning af periosten.
35
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Anfør tre følgetilstande.
A: Kronisk, erosiv og ulcerativ artrose (med sekundær synovial hyperplasi).
B: Pannusdannelse, osteofyt-dannelse, periartrikulær fibrosering, instabilitet, mus-dannelse.
36
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Patogenese?
C. Ætiologi?
A: Kronisk, purulent (apostematøs) osteomyelitis med ossifiserende og fibroserende, ankyloserende perispondylitis.
B: Hæmatogen spredning: loop, turbulens, fenestration, adhæsion, manglende fagocytoseaktivitet perivaskulært, manglende colateral vaskularisering.
C: *Trueperella pyogenes*, *staphylococcus aureus, streptococcus* spp. (undtagen *strep. suis*).
37
Hvor forventer du typisk at finde neoplastiske celler ved myeloid leukæmi? Hvilken type anæmi vil typisk udvikle sig sekundært? Hvorfor?
* Standardbesvarelse*
* Knoglemarv og blod. Non-regenerativ anæmi. Pga. den primære involvering af knoglemarven.*
38
A. Patoanatomisk diagnose(r)?
B. Angiv patogenese.
C. Nævn to prædisponerende faktorer.
A: fibrinopurulent peritonitis
B: Hakning kloak
C: Acenderende infection – E.coli mest sandsynlige agens, men også mulig E. faecalis, S. aureus mv
39
Blindtarme
A: Hvilke 2 sygdomme skal man primært mistænke ved observation af de viste forandringer
B: Nævn 3 almindeligt forekommende nematoder i dansk fjerkræ
C: Nævn en ektoparasit som kan give problemer i kommerciel fjerkræproduktion i DK
A: Blackhead (histomoniasis) og coccidiose (E.tenella)
B: Spoleorm/blindtarmsorm/kapillarier
C: Den røde hønsemide
40
A: Hvilket organ er patologisk forandret på billedet? Beskriv forandringerne i organet
B: Hvilket agens er skyld i forandringerne?
C: I hvilken aldersgruppe ses subkliniske infektioner?
D: Hvilke konsekvenser har en subklinisk infektion?
A: Bursa Fabrisii – blødning/hypertrofi
B: IBDV (birnavirus)
C: Under 3 uger
D: Immunosuppression
41
A: Nævn 2 ikke værtsspecifikke salmonella typer der kan give anledning til sygdom hos såvel fjerkræ som mennesker
B: Nævn 3 måder hvorpå salmonella kan introduceres til en slagtekyllingeflok.
A: S.Typhimurium/S.Enteritidis
B: Via forældre, foder, introduktion udefra (kæledyr/vildfugle mv)
42
A: Angiv patoanatomiskdiagnose
B: Angiv 3 følgetilstande
A: Akut/subakut traumatisk retikulitis med fibrinøs periretikulitis
B:
Sepsis
Subfreniskabsces
Adhæsiv peritonitis
Apostematøs hepatitis
43
Angiv den patoanatomiske diagnose for henholdsvis A og B
A: Kronisk ulcerativ dissekerende artrose med flapdannelse og sekundær synovial hyperplasi
B: Kronisk proliferativ artritis med periartikulær fibrosering
44
**Mink, åbnet i bryst- og bughule**
Angiv den patoanatomiske diagnose.
Beskriv de forventede histopatologiske fund.
På hvilken årstid forekommer denne sygdom hos mink?
Massiv fedtlever/hepatisk steatose
Diffus cytoplasmatisk akkumulation af lipid i hepatocytter
Efterår/oktober – november
45
A: Angiv patoanatomisk diagnose
B.:Angiv patogenese
C: Angiv etiologi
A: Kronisk purulent osteomyelitis
B: Hæmatogen/embolisk
*C: S. aureus*, Streptokokker (ikke *S. Suis*), *T. pyogenes*
46
A: Angiv patoanatomisk diagnose
B: Angiv etiologi
C: Hvilket nefron-afsnit er påvirket?
A: Kronisk mycotoxisk nefropati/mugnefrose
B: Ochratoxin
C: Proksimale tubuli
47
A: Angiv patoanatomiskdiagnose
B: Angiv patogenese
C: Anfør 3 følgetilstande
A: Føtal masseration, kronisk purulent endometritis
B: Ascenderende infektion
C: Uterus perforation, Sepsis, Pyæmi, Intoksikation
48
1. Angiv patoanatomisk diagnose
2. Angiv patogenese
3. Angiv ætiologi
A: Kronisk dissemineret/embolisk apostematøs pneumoni
B: Hæmatogen/embolisk
*C: S. aureus*, Streptokokker (ikke *S. Suis*), *T. pyogenes*
49
1. Angiv patoanatomiskdiagnose
2. Anfør 5 patogeneser for de intra-hepatiske læsioners opståen
A: Kronisk dissemineret apostematøs hepatitis med sekundær fibrøs adhæsiv perihepatitis
B:
1. Spredning via *V. porta*
2. Spredning via *a. hepatica*
3. Spredning via *v. umbilicalis*
4. Ascenderende spredning via galdegangene
5. Parasitært
6. Traumatisk
50
Inflammation i de handlige kønsorganer.
a) Hvorledes benævnes inflammation i hhv. penis, glans penis og præputium?
b) Hos hvilken dyreart kan præputial diverticulitis optræde?
Standard svar:
1. Phallitis, balantitis og postitis.
2. Svin (orne).
51
1. Angiv patoanatomisk diagnose
2. Fra hvilken embryologisk struktur udgår læsionen?
3. Hvad hedder læsionen hvis den udgår fra den proksimale del af den embryologiske struktur?
A: Enterocytom
B: Blommesækken
C: Meckels divertikel
52
1. Angiv patoanatomisk diagnose for hhv. A og B
2. Angiv patogenesen for A og B
3. Anfør 3 ætiologier for A og B
A: A: Akut glomerulonefritis B: Kronisk glomerulonefritis
B: Hæmatogen
C:
1. Immunkomplekser
2. Virus (svinepest, PCV2)
3. Bakterier (rødsyge)
53
Fra forældredyr til slagtekyllinger.
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Angiv to disponerende faktorer til tilstanden.
3. Angiv to mulige følgetilstande til læsionerne.
A: 2 fødder med abcesser i trædepuden (bumble foot).
B: Kronisk pododermatitis
C: Voldsom hyperkeratose
54
a. Hvilke infektioner er typisk karakteriseret ved de viste forandringer b. Nævn muligheder for profylakse ved disse infektioner. c. Nævn reservoir for de relevante agens.
A: AI, ND (liste A sygdomme)
B: Vac. For ND - biosecurity ved begge
C: Vildfugle – primært svømmefugle
55
1. angiv pato-anatomisk diagnose
2. nævn 2 agens der kan forårsage tilstanden
3. nævn 3 vertikalt overførbare bakterier hos fjerkræ
A. omphalitis/navlebetændelse
B: E.coli/E.faecalis
C: E.coli/E.faecalis/Salmonella
56
1. Angiv patoanatomisk diagnose for A?
2. Angiv patoanatomisk diagnose for B?
3. Patogenese for B?
A: Kronisk, ulcererende, erosiv og hypertrofisk artrose med sekundær proliferativ (hyperplastisk) synovitis.
B: Kronisk, diffus proliferativ synovitis.
C: Hæmatogen spredning.
57
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
A: Kronisk, dissemineret apostematøs pneumoni.
B: Hæmatogen spredning.
C: Pyogene bakterier (S. aureus, T. Pyogenes, Strep spp (ikke suis).
58
Patoanatomisk diagnose?
Ovarialt lymfosarkom.
59
Anfør 5 prædisponerende forhold for lokalisationens opståen.
Turbulens, fenestration af kar, ringe fagocytkapacitet, mangel på venøse anastomoser, binding af bakterier til brusk.
60
A: Patoanatomisk diagnose for leverforandringerne?
B: Ætiologi?
A: Kronisk, dissemineret granulomatøs hepatitis.
B: Mycobacterium avium subsp. avium.
61
1. Patoanatomsik diagnose?
2. Ætiologi?
A: Kronisk, diffus, adhæsiv fibrøs pericarditis.
B: H. Parasuis, M. Hyopneumonia, M, hyosynovia, E.coli, P. multocida, S. suis.
62
1. Patoanatomiske diagnoser?
2. Patogenese?
A: Kronisk, kranioventral lokaliseret, lobulær, purulent bronkopneumoni med bronkiectasier. Kronisk, mulitfokal, adhæsiv, fibrøs pleuritis.
B: Ærogen infektion.
63
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
A: Akut/subakut, polær leukolymfocytær pyelonefritis.
B: Ascenderende.
C: E.coli.
64
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi?
A: Kronisk, fibroserende cholangiohepatitis med cholangiectasi.
B: Fasciola hepatica (lever ikter).
65
1. Patoanatomiske diagnoser?
1. Hydronefrose, hydrouretre, kronisk ureteritis .
66
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Nævn 2 prædisponerende faktorer?
A: Tibial dyschondroplasi (osteochondrose).
B: Hurtig vækst, genetik.
67
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
A: Kronisk purulent salpingitis.
B: Ascenderende.
C: E.coli (enterococcus fæcalis) .
68
1. Patoanatomsik diagnose?
Bilateral tendovaginitis (haseledsartritis).
69
Patoanatomisk diagnose for A?
Ætiologi for A?
Kronisk othæmatom
Traume
70
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Differential diagnose?
3. Anfør en sandsynlig infektiøs ætiologi.
1: Mumifikation
2: Maceration
3: Parvovirus
71
Hale (A) og lændehvirvler (B) fra svin
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese for A?
3. Patogenese for B?
1: Kronisk purulent nekrotiserende/sekvestrerende osteomyelitis
2: Lymfogen
3: Hæmatogen/embolisk
72
M. masseter fra okse
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Anfør to sandsynlige ætiologier.
1: Kronisk eosinofil myositis
2: *Cysticercus bovis, Sarcocystis* sp.
73
Fra okse (A) og svin (B)
1. Patoanatomiske diagnoser for A?
2. Patoanatomiske diagnoser for B?
3. Ætiologi for B?
1: Kronisk lobulær mukopurulent bronchopneumnoni med bronchiektasi og overliggende kronisk fibrøs adhæsiv pleuritis
2: Kronisk lobær fibrinonekrotiserende bronchopneumoni og overliggende kronisk fibrinøs pleuritis
3: *Actinobacillus pleuropneumoniae*
74
Hjerte og lever fra en okse
1. Anfør to patoanatomiske diagnoser for hjertet?
2. Patoanatomisk diagnose for leveren?
1: Kronisk tromboserende/verrukøs endokarditis, serøs valvulær cyste
2: Kronisk stase
75
Billedet viser det opklippede hjerte (venstre atrium og ventrikel) fra en 8 år gammel Cavalier King Charles spaniel.
A: Anfør to patoanatomiske diagnoser.
B: Hvad vil en histopatologisk undersøgelse af bikuspidalklappen vise?
C: Hvilke histopatologiske forandringer ses i lungerne ved kroniske tilfælde?
A: Valvulær endokardiose og eccentrisk hypertrofi af venstre ventrikel.
B: Aflejring af mukopolysakkarider/GAG og proliferation af fibroblaster.
C: Hæmosiderinholdige makrofager i alveolerne (hjertefejlceller) / kronisk stase.
76
Knæled (A) og hofteled (B) fra svin
1. Patoanatomisk diagnose for A?
2. Patoanatomisk diagnose for B?
3. Patogenese for A?
1: Kronisk ulcerativ artrose med flapdannelse og sekundær kronisk proliferativ synovitis
2: Kronisk defromerende artrose med periartikulær fibrose
3: Osteochondrose/dyschondroplasi
77
Hjerte fra svin
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Anfør tre sandsynlige ætiologier.
1: Kronisk diffus fibrinøs perikarditis
2: *Mycoplasma hyopneumoniae* (men andre mycoplasmer kan måske gå an), *Pasteurella multocida, Strep. suis, (Haemophilus parasuis), (Actinobacillus pleuropneumoniae)*
78
Anfør 5 årsager til ensartet/homogen splenomegali.
Stase, hyperplasi af den røde pulpa (f.eks. ved hæmolytisk anæmi), lymfosarkom, kroniske infektioner, septikæmi, amyloidose…
79
Nyre fra svin (A) og nyrer fra okse (B + C)
1. Patoanatomisk diagnose for A?
2. Patoanatomisk diagnose for B?
3. Patoanatomisk diagnose for C?
1: Kronisk fibroserende glomerulonephritis
2: Kroniske/subakutte nyreinfarkter
3: Hydronefrose
80
Hud og regional lymfeknude fra svin
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Hos hvilken anden dyreart forekommer tilstanden aldersbetinget?
1: (Malignt) melanom/(melanocytom)
2: Hest
81
Fjerkræsygdomme. CNS
1. Nævn 3 infektioner(sygdommens betegnelse eller agens) hos fjerkræ hvor CNS symptomer og CNS patologi er almindeligt forekommende.
2. Blødninger og hyperæmi i cerebellum er almindeligt forekommende ved en mangelsygdom hos kyllinger – hvilken?
1: F.eks. AE, AI, ND, fjerkrækolera.
2: Vit E mangel
82
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Nævn tre mulige ætiologier.
3. Nævn to prædisponerende faktorer.
1: Fibrinopurulent æggeleder-bughindebetændelse
2: E. coli, Salmonella, Pasteurella, Gallibacterium…
3: Hakning i kloakken, general stress, læggenød…
83
1. Nævn de 2 væsentligste tumorlidelser hos fjerkræ.
2. Nævn de væsentligste profylaktiske tiltag for tumorlidelser hos fjerkræ.
3. Ved hvilken alder optræder tumorlidelserne tidligst?
1: Mareks disease og leukose)
2: Vaccination mod Marek, ved leukose-sikre dyrene i toppen af avlspyramiden er fri for infektionen. Generelt hygiejne.
3: Marek: 10-12 uger, leukose ca. 16 uger.
84
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Anfør de 2 hyppigste ætiologier.
1. Kronisk bilateral tromboserende valvulær endocarditis
2. Hæmatogen/embolisk
3. To ætiologier: *Streptococcus suis* serotype 2 og *Erysipelothrix rhusiopathiae*
85
Fra svin (øget tekstur)
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Patogenese?
1. Kronisk diffuse bilateral glomerulonephritis
2. Komplementaktivering sekundært til udfældning af immunkomplekser.
86
Fra svin
1. Pato-anatomiske diagnoser?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
1. Akut fibrinohæmorrhagisk nekrotiserende (lobær) bronkopneumoni med overliggende lokal akut fibrinøs pleuritis.
2. Ærogen infektion
3. *Actinobacillus pleuropneumoniae* serotype 2.
87
Fra svin - albueled
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Redegør for den synoviale reaktions opståen.
1. Kronisk, erosiv og ulcerativ, dissekerende artrose med flapdannelse og sekundær reaktiv synovitis.
2. Dyskondroplasi /osteochondrose
3. Den _onde_ cirkel.
88
Ved sektion af en ko fandtes venstre underkæbegren at være betydelig hævet (2-3 gange). Efter transvers gennemsavning af hævelsen fandtes forandringer som angivet i figur 1 (T=tand). Ved den histologiske undersøgelse af hævelsen fandtes forandringer som angivet i figur 2.
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Histopatologisk diagnose?
3. Ætiologi?
1. Kronisk multifokal apostematøs osteomyelitis.
2. Kronisk pyogranulomatøs osteomyelitis.
3. *Actinomyces bovis (Actinobacillus lignieresii*)
89
Fra svin
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. En tilsvarende læsionstype findes hos kvæg – hvor den inddeles i 4 former – hvilke?
1. Multicentrisk lymfosarkom/lymfom/leukose
2. 4 stk: Kalveformen, ungdyrsformen, hudleukose og viral enzootisk.
90
Fra svin
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Beskriv de histo-patologiske forandringer – evt. med tegning.
1. Disseminerede teleangiektasier
2. Atrofi af hepatocyter og dilatation af sinosuiderne.
91
Fra svin
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Anfør 3 mulige disponerende tilstande for læsionens opståen.
1. Akut distal tibial epifysiolysis
2. Nævn 3 stk: Rakitis, osteochondrose /dyschondroplasi, epifyseal osteomyelitis/physitis, neoplasi…
92
Ventrikel fra svin
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Anfør 2 følgetilstande.
1. Kronisk hæmorrhagisk ulcerende gastritis lokaliseret i den hvide del af ventriklen.
2. Epithelial nekrose sekundært til fald i pH.
3. 2 stk: Strikturdannelse, anæmi, peritonitis, afmagring.
93
1. Pato-anatomisk diagnose for processen?
2. Patogenese?
3. Anfør 2 mulige følgetilstande.
1. Kronisk subfrenisk absces eller Kronisk, lokaliseret, fibrøst indkapslet empyem.
2. Lymfedrænage, pyogene bakterier
3. 2 stk: Stase (lever med videre) og opbrud til V. cava caudalis med følger.
94
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
1. Kronisk, dissimineret, apostematøs pneumoni eller kronisk, fokal, apostematøs, embolisk pneumoni.
2. Hæmatogen/embolisk
3. *T. pyogenes, S. aureus, Strep. zooepidemicus* og *Strep. equisimilis.* IKKE *Strep. suis.*
95
Ved sektion af en tyr fandtes leveren forstørret og havde øget tekstur. Et nærbillede af leverens overflade ses på figuren.
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Hvor i leverlobuli er de mørke henholdsvis lyse områder lokaliseret?
3. Anfør 2 extrahepatiske årsager til opståen af forandringerne.
a. Kronisk staselever
b. Mørke: centrolobulært/periacinøst, Lyse: perilobulært/centroacinøst/periportalt
c. Højre side klapforandringer (endocarditis, cyster) og obstruktion/forhindret afløb fra leveren.
96
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Angiv præ-disponerende faktor(er).
1. Leverruptur
2. Overfodring og patologisk fedtlever, (læggenød og slåskampe)
97
1. Hvordan vil rødsyge typisk manifestere sig hos høns: 1) pato-anatomisk på enkeltdyrsniveau samt 2) på flokniveau.
2. Hvilken type fjerkræproduktion ses hyppigst inficeret og hvorfor.
3. Hvilke profylaktiske tiltag mod rødsyge kan anbefales?
a. 1: akut sepsis, 2: forhøjet mortalitet.
b. udegående pga introduktion af smitte fra vilde fauna samt overlevende bakterier i miljøet evt. introduceret fra svin og får
c. Vaccination.
98
1. Hvad kaldes den viste patologiske tilstand?
2. Hvad er det man kan se?
3. Hvad er den underliggende årsag til sådanne forandringer?
a. Urinsyregigt.
b. Urataflejringer.
c. Nyreinsufficiens.
99
1. Hvilken infektion er tiltaget ”early warning” rettet i mod?
2. Hvilke forhold skal vurderes i forhold til at indberette til myndigheder?
3. Hvad er de primære patologiske forandringer ved infektion med højpatogene stammer ved Liste 1 (A) sygdommene?
a. AI (aviær influenza)
b. dødelighed, ægproduktion, foder/vand optag.
c. Blødninger i luftveje/mavetarmkanal.
100
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi?
1. Kronisk, fibroserende cholangiohepatitis med cholangiektasi
2. *Fasciola hepatica (lever ikter)*
101
1. Patoanatomisk diagnose for A?:
2. Patoanatomisk diagnose for B?:
1. Kronisk, purulent, apostematøs osteomyelitis
2. Kronisk fraktur
102
Ved eksvisceration fra bughulen udtages leveren i sammenhæng med forskellige organer afhængigt af dyrearten. Hvilke organer/organdele udtages leveren i sammenhæng med hos:
1. Okse?
2. Hund?
Ved eksvisceration af nyrerne udtages disse fra bughulen i sammenhæng med andre organer afhængigt af dyrearten. Hvilke organer/organdele udtages nyrerne i sammenhæng med hos:
1. Hest?
2. Kat?
1. Orale del af duodenum og pankreas.
2. Ventriklen, orale del af duodenum og pankreas.
3. Den proksimale (renale) del af uretererne.
4. Urinorganerne, kønsorganerne og rectum.
103
1. Patoanatomisk diagnose?:
2. Anfør to sandsynlige ætiologier:
1. Kronisk, multifokal, eosinofil myositis
2. S*arcocystis* sp. (sarkosporidider), *Cysticercus bovis*
104
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi:
1. Kronisk, mykotoksisk nefropati
2. Ochratoxin
Mugnefrose = nyre, der er ramt af nefrotoksisk mycotoxin. Ventralt altid ses meget større påvirkning af nyren, end dorsalt. Forandringer: fibroserede, atrofi af nefroner, evt. meget små cystiske dilationer, der ligner "huller" i nyrens overflade.
Hyppigste årsag; Okratoxin fra muggent foder.
105
1. Patoanatomisk diagnose?:
2. Ætiologi:
1. Kronisk, proliferativ/hyperplastisk arthritis
2. *Erysipelothrix rhusiopathiae* (rødsygebakterien)
106
1. Patoanatomisk diagnose for A?:
2. Patoanatomisk diagnose for B?:
3. Anfør en sandsynlig ætiologi for A:
1. Kronisk bronchopneumoni
2. Akut, fibrinøs pleuritis
3. *Mycoplasma hyopneumoniae*
107
Figur A og B viser nogle karakteristiske forandringer i vaginalåbningen (A) og ved basis af penis (B) hos hund. De histologiske forandringer (C) er ens ved de to lokalisationer (A og B).
1. Hvilken tilstand er der tale om?
2. Hvordan overføres tilstanden fra hund til hund?
3. Fra hvilken cellepopulation udgår tilstanden?
4. Anfør en følgetilstand til forandringerne.
1. Transmissibel venerisk tumor (TVT)
2. Med en cellepopulation (implantation)
3. Histiocytter (makrofager)
4. Metastasering (til huden)
108
1. Patoanatomisk diagnose?:
2. Vigtigste differentialdiagnose?
1. Pletvis melanose (*melanosis maculata*)
2. Melanom
109
Anfør 5 forskellige læsionstyper der kan ses ved infektion med *Erysipelothrix rhusiopathia* (rødsyge bakterier) hos svin.
* Sepsis*
* Polyarthritis (arthritis)*
* Endocarditis*
* Dermatitis (knuderosen)*
* Embolisk nephritis*
* Immunmedieret glomerulonephritis*
* Discospondylitis*
110
1. Patoanatomisk diagnose?:
2. Anfør 2 følgetilstande:
1. Kronisk, ulcerativ gastritis/kronisk ulcus ventriculi/kronisk mavesår
2. anæmi, dårlig trivsel/tilvækst, peritonitis.
111
1. Patoanatomisk diagnose?:
2. Patogenese?:
1. Kronisk, diffus, fibrøs, adhæsiv pericarditis
2. Hæmatogen
112
a. Anfør en bakteriel årsag til smitsom mastitis hos kvæg.
b. Anfør en bakteriel årsag til miljømastitis hos kvæg.
c. Ad hvilken rute når bakterierne yveret.
d. Hvilken patoanatomisk type af mastitis hos kvæg er den mest skadevoldende.
* a. Staph aureus, Str. agalactia*
* b. E. coli, andre coliforme som Klebsiella*
* c. Ascenderende for begge grupper*
* d. Nekrotiserende (gangrenøs) mastitis*
113
a. Angiv patoanatomisk diagnose.
b. Hos hvilken type fjerkræ ses tilstanden hyppigst?
c. Hvordan vil tilstanden manifestere sig klinisk?
a. *TB- tibial dyschrondroplasi*
## Footnote
* b. Slagtedyr – primært unge – altså slagtekyllinger*
* c. Halthed, deformiteter (bøjede ben), uens kyllinger, små dyr mv.*
114
1. Karakteriser de viste forandringer i lever og milt
2. Hvilke agens forårsager oftest sådanne forandringer?
3. Angiv mulig profylakse for tilstanden(e)
1. (tumor/neoplasier/lymfoproliferative forandringer)
2. (MD virus/herpes – Leukose virus/retrovirus)
3. MD: vaccination – leukose: sikre avlsdyr er fri for infektion)
115
1. Nævn 3 virus infektioner som især udegående fjerkræ er i risiko for at pådrage sig
2. Nævn 2 bakterielle infektioner som især udegående fjerkræ er i risiko for at pådrage sig
1. (AI, ND, TRT, ILT)
2. (P.m/ fjerkrækolera og rødsyge)
116
1. Hvilken gruppe af mikroorganismer forårsager ofte de viste patologiske forandringer?
2. Karakteriser forandringerne
3. Nævn 3 prædisponerende faktorer for denne type af infektioner.
1. Gr+ve kokker
2. Afgrænsede nekroser (fokale) samt blødning
3. Management: dårlig strøelse (fødder) indretning hvor dyr kan få skrammer, hanetråd, hakning mv.
117
Fra svin.
A. Patoanatomiske diagnoser?
B. Ætiologi?
C. Patogenese?
A. Kronisk dissemineret fibrøs interstitiel hepatitis. Lymfadenopatier.
B. *Ascaris suum*-larver.
C. Primær hæmatogen med sekundær parenkymatøs vandring.
118
Fra svin.
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Anfør to prædisponerende tilstande for læsionens opståen hos hund.
C. Angiv to følgetilstande.
A. Kronisk othæmatom.
B. Hængeøre, otitis externa.
C. Infektion, ruptur, deformering.
119
1. Hvilke led åbnes ved standardsektion af en hest?
2. Hvilke fund er især af betydningen, når et led undersøges makroskopisk?
3. Hvilket materiale kan indsendes til mikrobiologisk undersøgelse ved mistanke om polyarthritis?
a. Forknæled, albueled, skulderled, haseled, knæled og hofteled.
b. Synovialvæskens konsistens og udseende, synovialmembranen og ledbrusken.
c. Aspireret ledvæske, svaber fra led eller uåbnet led.
120
Fra svin, hofteled (A) + albueled (B).
1. Patoanatomisk diagnose for henholdsvis A og B?
2. Anfør en følgetilstand til henholdsvis A og B.
1. A. Kronisk deformerende artrose med periartikulær fibrosering og reaktiv synovitis. Ruptur af ligamentum capitis ossis femoris. B. Kronisk ulcerativ artrose med flapdannelse og reaktiv synovitis.
2. A. Luxation, ankylose. B. Ledmus, luxation, ankylose.
121
Nyre og rygmarv fra to okse.
1. Patoanatomisk diagnose for henholdsvis A og B.
2. Anfør en anden hyppig lokalisation af forandringerne i A.
3. Anfør tre andre hyppige lokalisationer af forandringerne i B.
1. A. Lipofuscinose/oksens sorte nyre. B. Melanose.
2. Hjertet.
3. Lunge, lever, hjerte, yver, periost.
122
Fra to søer.
1. Patogenese på henholdsvis A og B?
2. Ætiologi på henholdsvis A og B?
3. Histopatologisk diagnose for henholdsvis A og B?
1. A. Hæmatogen. B. Traumatisk.
2. A. *Erysipelothrix rhusiopathiae*. B. *Staphylococcus aureus*.
3. A. Tromboserende, nekrotiserende vaskulitis. B. Kronisk pyogranulomatøs dermatitis/mastitis.
123
Placentitis kan medføre spredning af det infektiøse agens til fostret ad 2 forskellige ruter hos køer.
A) anfør de to infektionsruter.
B) Anfør et agens, der spredes til fostret via de to infektionsruter.
A. Transplacentalt/via fostervæsken og hæmatogent/v. umbilicalis.
B. Transplacentalt: Svampe, *T. pyogenes* (alle agens, der også forårsager placentitis, accepteres). Hæmatogent: *Listeria monocytogenes*
124
Fra kalv.
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Hvilken udviklingsfejl ligger til grund for forandringerne?
C. Anfør en anden lokalisation for forandringerne.
A. Meningocele.
B. Mangelfuld lukning af neuralrøret.
C. I lumbaldelen. (Jeg accepterer også rygmarv.)
125
Fra hhv. svin og okse.
1. Patoanatomisk diagnose for henholdsvis A og B.
2. Patogenese for henholdsvis A og B.
1. A. Kronisk fibroserende diffus glomerulonephritis. B. Kronisk pyelonephritis.
2. A. Udfældning af immunkomplekser, hæmatogent tilført eller dannet lokalt. B. Ascenderende infektion.
126
Tyndtarm fra hest med kolik
1. Læsion A: Hvilken patoanatomisk diagnose?
2. Læsion B: Hvilken læsion/sygdomsdiagnose?
3. Læsion C: Hvilken patoanatomisk diagnose?
4. Hvilken del af tarmen, I eller II, ligger oralt for læsion A?
5. Hvilken forandring i tarmens tunica muscularis kunne forventes at opstå oralt for læsion A?
a. Striktur
b. Hæmomelasma ilei
c. Serosal blødning
d. I
e. Hypertrofi af tunica muscularis
127
Fra okse.
A. Patoanatomiske diagnoser?
B. Patogenese for forandringerne i henholdsvis højre og venstre ventrikel.
A. Interventrikulær septumdefekt, koncentrisk hypertrofi i højre side, excentrisk hypertrofi i venstre side, (dilatation/ektasi af truncus pulmonalis).
B.Tryk overload (øget afterload) i højre side, volumen overload (øget preload) i venstre side.
128
. Fra to svin.
1. Patoanatomisk diagnose og differentialdiagnose for A?
2. Patoanatomisk diagnose for B?
3. Patogenese for henholdsvis A og B?
1. Kronisk lobulær bronchopneumoni, atelektase.
2. Kronisk dissemineret apostematøs pneumoni.
3. A. Obstruktion eller aerogen (afhængig af svar på ovenstående spørgsmål). B. Hæmatogen/embolisk.
129
Ved slagtning af en ældre ko findes multiple tumorer i brysthulen, især i mediastinum og langs ribbenene (Foto 1). Foto 2 viser et histopatologisk snit fra en interkostal tumor.
a) Hvilken cellepopulation udgår tumorerne fra?
b) Anfør den histopatologiske diagnose.
c) Anfør 2 andre prædilektionssteder for denne tumorform.
a. Schwannske celler.
b. Schwannom.
c. Hjertet (epikardiet) og plexus brachialis.
130
Fra svin.
A. Patoanatomisk diagnose?
B. Hos kvæg inddeles samme læsionstype i fire former. Hvilke?
A. Lymfosarkom.
B. Kalveformen, ungdyrsformen/thymusforman, hudleukose, enzootisk leukose/multicentrisk form.
131
a) Angiv den primære pato-anatomiske diagnose for forandringerne i den obducerede høne.
b) Hvilke prædisponerende faktorer findes der for læsion?
c) Angiv den mest sandsynlige dødsårsag.
a. Abdominalt koagel som følge af leverruptur.
b. Fedtlever, typisk pga meget høj ægydelse.
c. Forblødning.
132
a) Angiv pato-anatomisk diagnose for forandringerne vist på vedlagte billede.
b) Nævn hyppigste agens/ætiologi for sådanne forandringer.
c) Hvad bør profylaksen være koncentreret om?
a. navlebetændelse/omphalitis
b. E.coli (men Gr+, salmonella mv. kan også lejlighedsvis forårsage infektionen)
c. (Sikre en god rugeægshygiejne så agens ikke overføres via æg og klækker).
133
a) Nævn 3 Gr+kokker (på species niveau) som hyppigt forårsager sygdom/patologi hos fjerkræ.
b) Hvilke forandringer er typiske for de pågældende infektioner.
c) Nævn 3 faktorer der disponerende for sådanne infektioner.
a. S. aureus, E. faecalis, S. zooepidemicus
b. sepsis med udtalt organsvulst med afgrænsede nekroser i lever/milt.
c. hakning, hanetråd, dårlig strøelse mv.
134
a) Flok-vaccination foretages normalt via aerosol- eller drikkevand. Hvillken type vaccine er den eneste der kan anvendes til disse formål?
b) Nævn 3 sygdomme hvortil der er udviklet levende svækkede vacciner.
c) Hvad er den største risiko i forbindelse med vaccination med en levende svækket vaccine?
a. Levende, svækkede vacciner.
b. Infektiøs Bronkitis virus, IBD, Newcastle Dis., CAV.
c. At den svækkede virus eller bakteriestamme reverterer til wildtype virulens.
135
**Fra Svin**
1. Angiv en patoanatomisk diagnose.
2. Ætiologi?
3. Læsionerne kan efterfølges af en anden type læsion. Hvilken?
1. Kronisk dissimineret, interstitiel fibroserende hepatitis.
2. *Ascaris suum* larver.
3. Lymfadenopathier.
136
**. Fra okse.**
1. Angiv en patoanatomisk diagnose. .
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
4. Hvad karakteriserer henholdsvis en lobær og en lobulær pneumoni?
1. Kronisk cranioventral mucopurulent bronkopneumoni med bronkieektasi
2. Ærogen.
3. Primær mycoplasma /virus infektion med sekundær bakteriel infektion. Eller: *Pasteurella multocida*, *T. pyogenes*, andre pyogene bakterier.
4.
Lobær: respekterer ikke anatomiske strukturer/vævsgrænser, er aggressiv, fibrinøs og nekrotiserende.
Lobulær: respekterer anatomiske strukturer/vævsgrænser, langsomt udviklende via luftvejene.
137
Beskriv den korrekte sektionsteknik med henblik på undersøgelse af nyrerne og binyrerne hos kreaturer.
Nyrerne befries for det omkringliggende fedtvæv og placeres på siden med hilus mod bordfladen. Et halveringssnit anlægges, idet nyren holdes fast mod underlaget med den ene håndflade. Ureteres klippes op, og nyrerne dekapsuleres, idet kapslen gribes med en pincet i snitranden. Nyrelymfeknuderne inspiceres og gennemskæres. Eventuelt opklippes aa. Et vv. Renales. Binyrerne inspiceres og gennemskæres ved en række tværsnit.
138
**Ribben fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
4. Anfør 5 disponerende forhold for lokalisationen.
1. Kronisk purulent /apostematøs osteomyelitis med fistelkanaldannelse.
2. Hæmatogen / embolisk.
3. Pyogen bakterie (S. aureus, T. pyogenes, Streptococcus suis spp, minus S. suis).
4. Fenestrerede kar, kapillærloops som medfører turbulens, nedsat hastighed af blod flow, nedsat fagocyt-aktivitet, bakterielle adhæsionsfaktorer.
139
**Fra okse.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
4. Anfør lokalisation og ætiologi for en tilsvarende læsion hos svin.
1. Kronisk tromboserende (purulent) valvulær endocarditis.
2. Hæmatogen / embolisk.
3. T. pyogenes.
4. Valvulær endocarditis i venstre hjertehalvdel, rødsygebakterien og Streptococcus suis.
140
1. Hvad forstås ved mumifikation af et foster?
2. Anfør en hyppig årsag til mumifikation af fostre hos følgende dyrearter: Hest:
Kat:
Svin:
Hund:
1. Indtørret foster, dehydrering, ikke bakterielt inficerede.
2. Hest: tvillingedrægtighed, Kat: antages at skyldes ”utererine overcrowding” da det ses ved store kuld, uterustorsion Hund: canine herpesvirus, Svin: porcin parvovirus, porcin enterovirus, PCV-2, ”uterine overcrowding” og placentainsufficiens. Hest: tvillingedrægtighed (placentainsufficiens).
141
**Fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Anfør 5 andre organer, hvor læsionstypen også kan forekomme.
3. Anfør ætiologien for den enzootiske type hos kvæg.
1. Renal lymfosarkom.
2. Lymfeknuder, lever, milt, hjerte, ovarier, muskler og pleura.
3. Bovint leukæmi virus (et retrovirus).
142
1. Patoanatomisk diagnose? .
2. Beskriv evt. med skitse det histopatologiske grundlag for forandringerne.
1. Teleangiektasi (udviddelse af blodkar)
2. Tegning af sinosuide ektasi (udvidelse) og atrofi af hepatocyter.
143
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Anfør 2 mulige patogeneser for bruskforandringerne.
1. Kronisk, deformerende, fibrinoproliferativ arthritis med erosiv og ulcerende og hyperplastik/hypertrofisk arthrose med periartikulær fibrosering, samt corpus liberum (ledmus) og panusdannelse.
Den omvendte diagnose accepteres også: Kronisk erosiv og ulcerende arthrose med sekundær fibrinoproliferativ synovitis samt periartikulær fibrosering, samt corpus liberum (ledmus) og panusdannelse.
2. Sekundær inflammatorisk nedbrydning, osteochondrose og dyschondroplasi.
144
**Fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
4. Anfør 3 karakterisktiske forandringer ved den kroniske tilstand.
1. Akut (lobær) fibrinonekrotiserende hæmorrhagisk bronkopenumoni med akut fibrinøs pleuritis.
2. Ærogen.
3. Actinobacillus pleuropneumoniae.
4. Sekvestration, fibrosering, fravær af hæmorrhagi og ødem.
145
1. Anfør fem forhold, der disponerer for opståen af en sekundær (patologiske) fraktur.
2. Anfør fem forhold, der vil kunne forhale eller forhindre en afheling af en knoglefraktur.
1. Osteomyelitis, neoplasi, osteodystrofia fibrosa, rachitis, dyschondroplasi, osteogenesis imperfecta
2. Samme som ovenstående samt knogleender der ikke mødes, underernæring, åbne frakturer, kompliceret fraktur med mere.
146
**Fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
4. Hvad er den anatomiske baggrund for lokalisationen?
1. Kronisk nekrotiserende pyelonephritis.
2. Ascenderende infektion.
3. E. coli eller Actinobaculum suis.
4. Sammensatte papiller i polerne. Papillerne står åbne når trykket i nyrepelvis stiger.
147
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Anfør 5 årsager til opståen af en tilsvarende tilstand hos drøvtyggere.
1. Steatosis hepatis.
2. Obesitas, anæmi, hypoxi, intoksikation, diabetes mellitus, metabolisk ubalance.
148
**Fjerkræ. Æg med skalforandringer.**
1. Hvilket viralt agens kan have forårsaget forandringerne på disse æg?
2. Nævn tre forskellige infektiøse agens, der kan påvirke kvaliteten af æg.
3. Nævn tre infektioner, der kan smitte vertikalt.
1. Infektiøs bronchitis, EDS.
2. Infektiøs bronchitis virus, EDS76/Egg drop syndrome, New Castle disease, Avian rhinothracheitis, Mycoplasmer.
3. Chicken anemia virus, Avian encephalopyelitis, E. coli, Enterococcus, Salmonella.
149
**. Fjerkræ. Caudal del af kropshule fra kylling.**
1. Hvad skyldes tilstanden, som kan ses på billedet?
2. Hvordan sker transmission af agens?
3. Hvilke andre patologiske forandringer kan være tilstede?
4. Hvilken del af kyllingens immunforsvar påvirkes?
1. Inflammation i bursa som følge af infektiøs bursal disease virus/gumboro.
2. Horisontalt/oralt.
3. Systemisk inflammation, organomegali, blødninger under huden og muskel.
4. Det humorale respons/manglende antistofproduktion.
150
1. Hvilke flok parametre skal man som dyrlæge forholde sig til ved vurderingen af, om en sygdom skal indrapporteres under ”Early warning”?
2. Nævn tre liste 2 (B) sygdomme hos fjerkræ.
3. Hvad er de primære patologiske forandringer ved liste 1 (A) sygdommene hos fjerkræ?
1. Foder/vand optag, dødelighed, ægproduktion.
2. Fowl kolera, hønsetyfus, ILT, mykoplasmer, ornitose mv.
3. Blødninger i luftveje/mavetarmkanal.
151
1. Angiv patoanatomisk diagnose (R).
2. Angiv sandsynlig patogenese.
3. Nævn 3 forslag til ætiologi.
1. Purulent æggelederbetændelse /salpingitis.
2. Ascenderende.
3. E. coli, Salmonella og Pasteurella.
152
1. Angiv pato-anatomiske diagnoser.
2. Patogenese?
3. Anfør 3 bakterielle ætiologier.
1. Kronisk lobulær mucopurulent bronkopneumoni, bronkieekstasi og kronisk, fokal, fibrøs pleuritis
2. Ærogen
3. *Pasteurella multocida, T. pyogenes* og *Histophilus somni*
153
Fra okse.
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Anfør en følgetilstand til læsionen.
1. Kronisk proliferativ bursitis
2. Traumatisk
3. Infektion
154
Ved eksviceration af bughulen udtages lever, pankreas, duodenum og ventriklen som en sammenhængende organblok. Hos nogle dyr udtages ventriklen dog separat.
A) hvad afgør om ventriklen udtages separat?
B) hvorfor udtages lever, pankreas og duodenum altid i sammenhæng?
A) Størrelsen på dyret (ventriklen) der obduceres dvs. dyrearten. Patologi der skal bevares. Drøvtyggere.
B) For at bevare udførselsgangene fra lever og pankreas og deres indmunding i duodenum; for således bl.a. at kunne se galdeflow til tarmlumen ved kompression af galdeblæren.
155
A og B fra svin – B øget tekstur. C fra okse.
1. Pato-anatomisk diagnose for A, B og C.
2. Patogenese for B?
3. Differential diagnose for C?
1. A: Nyrecyste, B: Kronisk diffus fibrøs glomerulonephritis, C: Kronisk fibroserende pyelonephritis.
2. Immunkompleksudfældning - komplementaktivering
3. Kronisk interstitiel nephritis. Intersititel nefritis i form af ”white spotted kindey”. Evt. renal lymfosarcom
156
Tarm fra svin
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Anfør 4 patogeneser.
3. Anfør 4 ætiologier.
1. Kronisk fibrøs serositis. Peritonitis.
2. Hæmatogen, ascenderende, overgriben (transmural, gennemvækst), traumatisk (perforation). (Lymfogen)
3. *Mycoplasma hyosynovia, Mycoplasma hyorhinis, Hæmophilus parasuis, E. coli, Strep. suis* serotype 2, Salmonella. *Mycoplasma hyosynovia* giver jf. J.K og P udelukkende polyarthitis.
157
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Anfør mekanismen bag compactas udtynding.
1. Multicentrisk lymfom/lymfosarcom (leukose)
2. Aktivering af osteoklaster fra tumorcellerne. Aktivering af osteoklaster skyldes lokalt IL1, TNFalpha, TGF alpha og beta, PGE2 jf. lærebogen P 688-689. (Tryk fra tumor).
158
1. Pato-anatomiske diagnoser?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
1. Akut, lobær, hæmorrhagisk, fibrinøs, nekrotiserende bronkopneumoni og akut fibrinøs pleuritis
2. Ærogen
* 3. Actinobacillus* *pleuropneumoniae*
159
Mink
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. Højsæson for denne lidelse?
3. Forventet bakteriologisk fund?
1. Kronisk hæmorrhagisk urocystitis med konkrementdannelse / urolithiasis
2. juni/juli
3. stafylokokker
160
1. Hos kvæg forekommer to klart adskilte typer af mastitis, inddelt på epidemiologisk grundlag. Anfør de to typer.
2. Anfør de to hyppigt forekommende bakterielle årsager til nekrotiserende mastitis hos kvæg.
3. Hvilken makroskopisk yverlæsion kan benyttes til at skelne de to bakterielle infektioner?
4. Hvilken af de to bakterier er ansvarlig for den omtalte makroskopiske læsion?
a. Smitsom mastitis og miljømastitis.
b. Staphylococcus aureus og coliforme bakterier (E. coli, klebsiella species…)
c. Nekrotiserende dermatitis. Suppuration, abscesser og/eller pyogranulomer.
d. Staphylococcus aures kan give nekrotiserende dermatitis, hvilket ikke forekommer ved E. coli (coliforme generelt?)
161
1. Pat-anatomisk diagnose for A og B.
2. Anfør ætiologi for A.
3. Anfør andre predilektionssteder for tilstanden B.
1. A: Kronisk, proliferativ og ulcererende artritis med periartikulær fibrosering, B: Kronisk, dissekerende, ulcerativ artrose med flapdannelse og sekundær synovial hyperplasi /synovitis
2. A: *Erysipelothrix rhusiopathiae* (rødsygebakterien)
3. B: Knæled og physislinjen
162
1. Pato-anatomisk diagnose?
2. I hvilke 3 andre organer kan tilstanden ses?
3. Hvordan kan tilstanden verificeres histologisk?
1. Diffus steatosis hepatis
2. Hjerte, nyrer og binyrer
3. Sudan, oil red, (fedtfarvning)
163
Ved sektion af en 7 år gammel Schæfer-tæve fandtes en inhomogen, globøs tumor i venstre ovarie målende ca. 7 cm i diameter. Ved den histologiske undersøgelse af tumoren fandtes de i figur 1 viste manifestationer.
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Anfør 3 væv, som indgår i tumoren.
3. En lignende tumor forekommer også hos handyr – hvilket organ vil tumoren der udgå fra?
4. Hos hvilken dyreart optræder tumoren hyppigst hos handyr?
a. Teratom.
b. Fedtvæv, hud og brusk.
c. Testiklerne
d. Hest.
164
Lever fra okse A. Lever fra svin B.
1. Pato-anatomisk diagnose A og B?
2. Anfør den histologiske baggrund for forandringerne ved A (evt. ledsaget af tegning).
1. A: Teleangiektasier eller kapillærekstasier, B: Diffus fibrose. Kronisk diffus (interstitiel) fibrøs hepatitis.
2. A: Atrofi af hepatocyter med sekundær ektasi af sinusoider
165
Billedet viser det opklippede hjerte (venstre atrium og ventrikel) fra en 8 år gammel Cavalier King Charles spaniel.
1. Anfør to patoanatomiske diagnoser.
2. Hvad vil en histopatologisk undersøgelse af bikuspidalklappen vise?
3. Hvilke histopatologiske forandringer ses i lungerne ved kroniske tilfælde?
a. Valvulær endokardiose og eccentrisk hypertrofi af venstre ventrikel.
b. Aflejring af mukopolysakkarider/GAG i stromaet. Proliferation af fibroblaster.
c. Kronisk stase med hæmosiderinholdige alveolære makrofager (hjertefejlceller).
166
1. Anfør pato-anatomiske diagnose(r)?
2. Angiv 3 prædisponerende faktorer.
1. Nephropathi / uræmi
2. Stress/uro, hakning, mangel på vand, anden sygdom (nævn 3 stk)
167
1. Nævn 3 infektioner hos fjerkræ der kan manifestere sig som vist på vedlagte billeder og som det ville være relevant at undersøge for.
2. Ved luftvejsinfektioner hos fjerkræ er det vigtigt med en hurtig afklaring af primær ætiologi – hvorfor?
3. Ved luftvejsinfektioner er management faktorer af stor vigtighed for sværhedsgraden af sygdomsmanifestation i flokken. Nævn 3 sådanne faktorer.
a. TRT (pneumovirus infektion), IB, Mycoplasmer, coryza (avibacterium paragallinarum)
b. Pga af sekundær E.coli infektion som vil sløre patologi samt hindre virus detektion
c. Ammoniak konc., støv, fugtighed mv
168
1. Der ønskes en pato-anatomiske diagnose.
2. Nævn tre agens/ætiologi der typisk forårsager sådanne læsioner.
3. Nævn 2 faktorer som prædisponerer for fod læsioner hos forældredyr (slagtekyllingeproduktionen).
4. Nævn 3 mulige konsekvenser af en sådan tilstand.
a. Fodbyld, bumble foot, abcess mv
b. S. aureus, E.feacalis, S. zooepidemicus
c. Dårlig strøelse, dyrenes høje vægt
d. Sepsis, mors – nyreskader/uræmi – går ud af lægning, udsættes for hakning mv
169
1. Nævn 2 parasitter der kan forårsage anæmi hos kyllinger/høns.
2. I hvilket produktionssystem ser man den største prævalens af parasitinfektioner.
3. Nævn 3 høj-patogene coccidie arter og deres lokalisation i tarmen.
a. Coccidier, blodmider, capillarier
b. Udegående konsumægsproduktion
c. E.tenella – blindtarm, E.necatrix – midttarm, E.brunetti - bagtarm
170
**Fra okse.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi?
3. Anfør et andet organ, hvor forandringer med samme ætiologi kan forekomme?
1. Kronisk fibroserende cholangiohepatitis med cholangieektasi.
2. *Fasciola hepatica*.
3. Lunge (peritoneum og tarm).
171
1. Infektioner kan nå til centralnervesystemet (CNS) via forskellige indgangsporte. Anfør fire af disse, og giv eksempler på specifikke infektioner for to af indgangsportene.
2. Hvad kan distributionen af infektiøse foci i CNS fortælle om infektionsrouten?
1. Hæmatogen, retrograd via nervebaner, leukocyte-trafficing, direkte overgriben.
2. Disseminerede læsioner: hæmatogen (evt. leukocyte trafficing); multifokal/fokal: nervebaner eller direkte overgriben.
172
**Fra svin.**
1. Anfør tre patoanatomiske diagnoser.
2. Ætiologi?
1. Kronisk purulent sinusitis, kronisk purulent rhinitis og kronisk sekvestrerende purulent otitis media med sænkning.
2. Pyogene bakterier som *Staphylococcus aureus*, *T. pyogenes* og *Streptococcus suis.*
173
Ved sektion af kat findes de på billedet viste forandringer (→).
1. Hvilken forandring er der tale om?
2. Hvad er forudsætningen for forandringens fremkomst?
3. Hvad er baggrunden for den intense rød/sort-farvning af det ene uterushorn?
4. Hvor vil en tilsvarende forandring i samme i samme organ være lokaliseret hos en ko?
5. Anfør en hyppig følgetilstand til forandringen.
1. Uterustorsion.
2. Indhold i uterus.
3. Stase.
4. På cervix.
5. Ruptur, shock, peritonitis, sepsis, intoksikation.
174
**Hjerter fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose for A og B.
2. Anfør tre mulige ætiologier.
1. A: Kronisk diffus fibrinøs pericarditis. B: Kronisk diffuse fibrøs adhæsiv pericarditis.
2. *Pasteurella multocida, Hæmophilus parasuis, M. hyorhinis, M. hyopneumoniae, M. hyosynoviae.*
175
**Bugvæg fra okse.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi?
3. Læsionstypen forekommer i en anden form. Hvilken?
1. Diffus eosinophil myositis.
2. Idiopatisk, sarkosporidier /parasitær, hypersensitivitetsreaktion / allergisk reaction.
3. Nodulær, granulomatøs, fokal.
176
**Ører fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose for henholdsvis A og B?
2. Ætiologi og patogenese for henholdsvis A og B?
3. Histopatologisk diagnose for B?
1. A: Kronisk othæmatom. B: Kronisk pachydermatitis / elefantiasis.
2. A: Traume. B: *Staphylococcus aureus*.
3. Kronisk pyogranulomatøs lymfangitis og dermatitis.
177
**Fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose og patogenese for A?
2. Patogenese for B?
3. A flyder ikke på vand. Anfør to forklaringer.
1. Kronisk lobulær bronkopneumoni eller atelektase. Patogenese: ærogen.
2. Embolisk eller hæmatogen.
3. Konsolidering(sammenklappet), atelektase (lufttomt).
178
**Fra svin.**
1. Patoanatomisk diagnose for henholdsvis A, B og C?
2. Anfør fem årsager til forandringerne i B.
1. A: Cyste, B: Hydronephrose, C: Renalt lymfosarkom.
2. Neoplasi, inflammation, urolithiasis, defekter i ureteres, dislokation af nyrer eller vesica, perineal hernie.
179
**Fra okse.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Anfør fem komplikationer ved samme patogenese.
1. Kronisk apostematøs adhæsiv perireticulitis.
2. Traumatisk.
3. Hoflund syndrom, pericarditis, pleuritis, leverabscesser, diffus peritonitis, vomatoni.
180
En hund aflives på grund af mistanke om systemisk muskelsygdom og indsendes til sektion. Sektion viser atrofi af muskulaturen i hovedet samt megaoesophagus.
1. Beskriv, hvilke forhold der især er vigtige for udtagning af vævsprøver fra muskulaturen samt den efterfølgende fiksering.
2. Hvilket andet organsystem er det især vigtigt at undersøge?
1. (s. 876-877 i lærebogen+Sektionsteknik):
Der udtages prøver fra flere muskelgrupper: type 1 (herunder respirations- og tyggemuskler) og type 2 muskler muskler på lemmer (proksimalt og distalt) og krop.
Fikseres efter ophør af rigor mortis; alternativt forhindres muskelkontraktion fysisk.
2. Nervesystemet
181
**Mandibel fra okse.**
1. Patoanatomiske diagnoser for A og B?
2. Histopatologisk diagnose for B?
3. Patogenese for B?
4. Ætiologi for B?
1. Kronisk deformerende purulent osteomyelitis og Kronisk ulcerativ gingivitis/stomatitis.
2. Kronisk pyogranulomatøs osteomyelitis.
3. Lokal spredning fra mundhulen (lymfogen spredning).
4. *Actinomyces bovis* eller *Actinobacillus lignieresii*.
182
**Mink og indhold fra blære i petriskål.**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Angiv den hyppigste lokalisation for årsagen til forandringerne hos henholdsvis hankat, hanhund, tyr og vædder.
1. Akut hemorrhagisk cystitis og urolithiasis.
2. Hund: bag os penis, tyr: flexura sigmoidea/arcus ischiadicus, vædder: processus urethralis, kat: vesica.
183
Høne med bevægelsesforstyrrelser.
1. Hvad kaldes den tilstand, der ses på billedet?
2. Hvad er ætiologien?
3. Hvilke forandringer kan ses ved sektion?
4. I hvilken aldersgruppe ses disse forandringer oftest?
1. Hønselammelse, klassisk Marek, Unilateral paralyse.
2. Mareks disease virus serotype 1.
3. Unilateralt ødematøse hvide perifere nerver/n. ischiadichus, tumorer i parenchymatøse organer.
4. 12-24 uger.
184
Cecum/blindtarm fra fjerkræ
1. Angiv den patoanatomiske diagnose.
2. Nævn et muligt agens, der kan forårsage tilstanden på billedet.
3. Nævn to andre infektiøse agens, der specifikt forårsager læsioner af cecum.
1. (Kronisk) Diffus fibrinopurulent typhlitis.
2. Salmonella.
3. Coccider (Eimareia tenella), Histomonas melanagridis.
185
Hjerte fra slagtekylling
1. Hvad kaldes den viste patologiske tilstand?
2. Hvad er det, man kan se?
3. Hvad er den underliggende årsag til sådanne forandringer?
1. Urinsyregigt.
2. Urataflejringer.
3. Nyreinsufficiens.
186
**Fjerkræ.**
1. Patoanatomisk diagnose(r)?
2. Prædisponerende faktorer?
3. I hvilken aldersgruppe vil tilstanden hyppigst optræde?
1. Leverruptur, fedtlever.
2. Traume, fedtlever.
3. Ældre dyr i lægning.
187
**Fra svin**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Ætiologi?
4. Hvad forstås ved spondylose?
1. *Kronisk purulent/apostematøs discospondylitis med sænkningsabsces. Osteomyelitis accepteres delvist.*
* 2.* *Hæmatogent.*
* 3.* *T. pyogenes, S. aureus, Streptococcus spp, ikke suis.*
* 4.* *Eksostose-dannelse på hvirvler.*
188
**Teoretisk spørgsmål**
Du bliver bedt om at forestå sektionen af en tyrekalv.
1. Hvilke elementer indeholder din sektion før du lægger det første snit?
2. Hvilket organ skærer du ind på først?
3. Hvilke organer og organdele vil du undersøge hvis du ønsker at stille diagnosen kakeksi?
1. *_Identifikation_, herunder (dyreart), alder, race, øremærkning, (aftegn); _foderstand_; _tegn på kadaverose_; _inspektion af hud, hårlag, klove og naturlige åbninger og slimhinder_ (øre, øjne, næsebor, mundhule, anus, præputium).*
2. *Huden.*
3. *Hjerte, knoglemarv, fedtvævet perifert for knæleddet.*
189
**Fra svin**
1. Patoanatomisk diagnose for hhv. A og B?
2. Ætiologi for hhv. A og B?
1. *A: Tørt gangren eller kronisk nekrostiserende/ sekvestrerende aurikulær dermatitis eller kronisk nekrotiserende/sekvestrerende otitis eksterna. B: Dermal kontusion.*
2. *A: ergot, traume. B: Slag.*
190
**Fra svin**
1. Patoanatomiske diagnoser?
2. Patogenese?
1. *Kronisk diffus fibrinopurulent adhæsiv pleuritis i højre side. Kronisk apostematøs pneumoni i højre side. Kronisk lobulær bronkopneumoni i højre side.*
2. *Ærogen.*
191
**Præparat A er fra et svin, præparat B er fra en okse**
1. Patoanatomisk diagnose for A?
2. Hvilke pigmenterede (der burde have stået ”sort-pigmenterede”) celler vil forekomme i lymfeknuden ved hhv. en malign og en benign tilstand?
3. Patoanatomisk diagnose for B?
4. I hvilke af nyrens celler forekommer pigmentet?
1. *(Malignt) melanom.*
2. *Malign: Maligne melanocyter. Benign: Makrofager som har fagocyteret melanin.*
3. *Lipofucinosis renum bovis / oksens sorte nyre.*
4. *ubuliceller.*
192
**Fra svin**
1. Patoanatomisk diagnose for hhv. A og B?
2. Angiv en viral, en bakteriel og en ikke dyrkbar årsag?
1. A: *Akut diffus hæmorrhagisk bilateral glomerulonephritis. B: Kronisk diffus fibroserende bilateral glomerulonephritis.*
2. *PCV2 eller svinepest eller porcin cytomegalivirus, Rødsygebakterien og immunkomplekser evt. neoplasi.*
193
**Fra svin**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi?
3. Læsionstypen optræder med andre udbredelser. Hvilke?
1. *Akut massiv nekrose.*
2. *Selen og vitamin E mangel, jernintoksikation.*
3. *Fokal og zonal.*
194
**Fra svin**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Patogenese?
3. Hvad er den primære læsion?
1. *Kronisk apostematøs/purulent osteomyelitis.*
2. *Hæmatogen spredning.*
3. *Fraktur, traume.*
195
**Hofteled fra svin**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi og patogenese?
1. *Kronisk deformerende, ulcerende, proliferativ arthrose med sekundær synovial hyperplasi og periartikulær fibrosering.*
2. M*ekanisk subluksation. (overstrækning af ledkapsel)*
196
**Mink**
1. Patoanatomisk diagnose?
2. Ætiologi?
3. Hos kvæg opdeles tilstanden i to grupper ( der burde måske have stået ”epidemiologiske grupper”). Hvordan benævnes de to grupper?
4. Anfør en bakterieart fra hver gruppe.
1. *Akut hæmorrhagisk nekrotiserende mastitis og dermatitis.*
2. *Hæmolytiske E. coli og hæmolytiske S. aureus.*
3. *Smitsom mastitis og miljø mastitis.*
4. *Smitsom mastitis: Streptococcus agalactia, S. aureus. Miljø mastitis: Klebsiella, E. coli.*
197
**Fra svin**
1. Patoanatomiske diagnoser?
2. Angiv to følgetilstande
3. Patogeneser?
1. *Føtal maceration og kronisk purulent endometritis.*
2. *Sepsis, shock, peritonitis, pyæmi, intoksikation, infertilitet.*
3. *Ascenderende, hæmatogen, dystoki, tilbageholdte fostre.*
198
**Fjerkræ**
1. Diagnose?
2. Udløsende årsager?
3. Tilstanden forekommer i en ikke fatal form. Hvad kan denne prædisponere for?
1. *Hakning, kannibalisme.*
2. *Stress, øget belægning, nedsat hygiejne, for få reder.*
3. *Salpingitis/ascenderende infektioner / peritonitis. Læggenød.*
199
1. Beskriv forandringerne i knæleddet (Figur 1), og anfør den patoanatomiske diagnose.
2. Anfør patogenesen og en sandsynlig ætiologi for de observerede forandringer i Figur 1.
3. I hvilke andre organer vil der eventuelt også være forandringer forårsaget af den til opgave 2 anførte ætiologi?
4. Anfør hvilken type af forandringerne, der vil kunne iagttages i de andre organer, som angivet i svaret til opgave 3.
1. Synovial membranen er ødematøst hypertofisk, og der ses fibrin i ledhulen. Brusken er normal. PD: akut, fibrinøs arthritis.
2. Patogenese: Hæmatogen spredning. Ætiologi: Streptococcus suis (SS). Hæmophilus parasuis (HP). Erysipelotrix rhusiopathia(ER). Mycoplasma hyorhinis (MH).
3. SS: Andre serøse hinder; meninges; hjerteklapper HP: Andre serøse hinder MH: Andre serøse hinder, mellemøret, lunger, meninges. ER: Huden; hjerteklapper; nyrer; disci intervertebralis. Alle: Spleno- og hepatohepali.
4. I alle tilfælde, når det er i indre organer, de samme som på figuren. I huden ved ER vil der ses akutte nekroser.
200
Mandibel fra okse.
Patoanatomiske diagnoser for A?
Kronisk ulcerativ gingivitis/stomatitis.
201
Patoanatomisk diagnose?
Ætiologi?
Kronisk aurikulær elephanthiasis
Staph. aureus
