Fysiologi forelæsning 7 Flashcards
Koncentrationer af antidiuretisk hormon effekt i henles slynge
Høj mængde ADH/Vasopressin –> leder først til en stor opkoncentrering, og dermed en meget stor osmolaritet i tubulusvæske ifht plasma.
Derefter, når det når senere dele af henles, og nærmer sig de distale tubuli, så vil osmolariteten igen falde til nedomkring det samme som normalt.
Lav mængde ADH/Vasopressin –> leder først til en mindre opkoncentrering, og dermed stigning i osmolaritet i tubulusvæske ifht plasma, og derefter falder den igen til ned omkring det halve af plasma i tubulus væske.
Osmolariteten i slutningen af Henles slynge vil være omkring det samme, selv om der er ADH til stede i det ene eksempel og mangel i det andet, men opkoncentreringen undervejs vil være anderledes.
Koncentrationer af antidiuretisk hormon effekt i distale tubuli.
Tilstedeværelse af ADH: lille op koncentrering
Mangel på ADH: Fortsat ned koncentrering
Koncentrationer af antidiuretisk hormon effekt i samlerør
Det er her effekten af ADH er stor (primært i medulla samlerør, ikke så meget i cortex delen).
Tilstedeværelsen af ADH vil forårsage, at vand vil blive reabsorberet, da hormonets effekt er en restriksion af vand ekskretion. Da vand bliver reabsorberet, så vil koncentration af osmolytter blive meget højere, og der vil altså ske op koncentrering. (omkring 3x)
Mangel på ADH vil være omvendt, vand vil, hvis man har for meget, ikke blive reabsorberet, der vil endda evt blive sekreret mere, og dette vil lede til en nedkoncentrering af osmolytter, og altså en sænkning i osmolariteten i samlerørne.
Ting der påvirker ECV osmolaritet
Motion, salt og alkohol.
Normal ECV osmolaritet
Normal ECV osmolaritet skal holdes på 285-295 mosm/L.
Ting der regulerer osmolaritet
- Indtag af vand (tørst ved høj osmolaritet)
- Via regulering af udskillelse af vand fra nyrerne
Ikke reguleret: Fæces, hud og vejrtrækning (ryger 10 mmol Na+ ud).
Hvor meget mosm udskilles af nyrerne per dag?
~600 mosm + en reguleret volumen vand
Min urin osmolaritet
30 mosm/L –> Diurese på 20 L/d.
Maks urin osmolaritet
1200 mosm/l –> diurese ~0.5 L/d.
Skyld i høj osmolaritet og lettere hypoksisk tilstand i nyre medulla?
Lavt blodflow –> leder til reduceret blodgennemstrømning, og holder høj osmolaritet ved reduceret udvaskning af osmolytter.
Primær regulering af ECV koncentration og urin osmolaritet, og normal værdier
ADH/vasoperessin er den primære regulator
Uosm: mellem 30 og 1200 mosm/l.
Normal diurese: 1-1,5 L/d –> Uosm: ~400/700 mosm/L Uosm/Posm >1, urin osmolaritet er altså normalt højere end plasma osmolaritet.
Bonus spørgsmål for sjov:
Hvorfor bør man udvande en nyre før man spiser den?
A. Aldosteron giver højt blodtryk
B. Høje NaCl koncentration giver en kraftig saltsmag.
C. Den “hypoosmolære” udvanding giver celle lysis og derved gør kødet mørt.
D. Den høje koncentration af urea giver kødet en distinkt smag.
Svaret er D., det er den høje koncentration af urea der er problematisk, da det giver kødet en distinkt og dårlig smag af tis.
Enkelteffekten:
Foregår i henles slynge tykke ascenderende ben.
Her har vi Na+/K+/2Cl-co-transportere.
Transporteren er neutral, da det er 2 positive og 2 negative ladninger. Men da nogle af Kalium ionerne ryger retur gennem en kalium kanal, og natrium ryger ud af cellen mod plasma, så vil vi få et lettere negativt indre i cellen i forhold til det ydre i tubulusvæsken. (10-20 mV).
Dette giver et positivt tubulusvæske, som gør at natrium og kalium kan transporteres paracellulært.
Halvdelen af NA+ og K+ der reabsorberes er paracellulært.
Andre kationer som Mg og Ca reabsorberes også paracellulært.
Da vand i den tykke del af henles slynge er vand impermeabel, så vil vi få en hypoosmolaritet i lumen, og en øget osmolaritet i interstitset.
Effekten er altså en højere mængde osmolytter i medullær intetstits, som vil få en højere osmolaritet.
Enkelteffekt –> Aktivtransport af NaCl fra lumen til interstits, med samtidig vandimpermeabilitet, som giver en mOsm/L ændring på omkring 200 mOsm/L.
Hvordan påvirker enkelteffekten, der foregår i det tykke ascenderende slynge, og giver en osmolaritets øgning i interstitset, den tynde descendrende slynge?
Det forøgede osmolaritet i interstitset gør, at vand vil søge ud af den tynde descendrende slynge (som er vand permeabel), og ind i interstitset, for at udligne noget af den her osmolaritet.
Dette forårsager altså en stigning af osmolaritet i den tynde descenderende og tynde ascenderende slynge.
Modstrømsforstærkning effekt i Henles slynge
Kæmpe osmolaritets stigning i descendrende salynge, stort osmolaritets fald i ascenderende slynge
Giver altså medulla en meget større osmolaritet end cortex.
Fører også til osmolaritets stigning i vasa recta
