Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Nyrer > Fysiologi 3+4 > Flashcards

Fysiologi 3+4 Flashcards

1
Q

De 3 fysiologiske egenskaber, af glomerulus og tubuli

A
  1. Glomerulær filtration
  2. Tubulær sekretion
  3. Tubulær reabsorption.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

4 typer af behandling af solutter

A
  1. Kun filtration: Inulin og kreatinin
  2. Filtration og partiel reabsorption: Na+, Cl- og H2O.
  3. Filtration og fuldstændig reabsorption: glukose og aminosyrer. Ved høje plasma koncentration kan ikke alt reabsorberes.
  4. Filtration og fuldstændig sekretion: PAH og penicillin (ved høje plasmakoncentrationer vil ikke alt udskilles).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

GFR ligning

A

GFR=Uin*V/Pin=Cin, hvor Uin er urin indholdet af stoffet, V er volumen af urin, Pin er plasma indholdet af stoffet.

Cin er clearence af stoffet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ekstraktionsfraktion

A

Mængde udskilt over mængde tilført.
(UxVu)/(RPFPax) eller (urin konc.urin flow)/(renal plasma flowkonc.)

Ux=koncentration i urin
Vu=Volumen af urin
Pax=koncentration af stoffet i blodet (arterierne)
RPF=Renalt plasmaflow.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ekstraktionsfraktion i solut behandlingstyper

A

A. kun filtration: 20% (10% af total blod volumen filtreres, men halvdelen af blodet er plasma, og er ligegyldigt)

B. Filtration og partiel reabsorption (afhængigt af reabsorption).

C. Filtration og fuldstændig reabsorption: 0%, da alt reabsorberes, ingen ekstraktion

D. filtration og fuldstændig sekretion: 90% eller mere, her findes den maksimale Ex.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ekskretionsfraktion

A

Mængde udskilt i urinen delt med filtreret mængde.

Bruger samme formel som ved ekstraktionsfraktion, men RPF (Renal Plasma Flow) udskiftes med GFR (glomerulær filtrations rate).

A. kun filtration: 100%

B. Filtration og partiel reabsorption: Afhænger af reapsorbtion

C. Filtration og fuldstændig reabsorption: 0%

D. filtration og fuldstændig sekretion: Mere end 100%, da der er tilskud fra peritubulær gang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Vand, daglig behandling i nefron

A

Filtration: 180 Reabsorption: 179 Ekskretion: 1-2

Liter/dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Natrium behandling i nefron

A

Filtration: 25500 Reabsorption: 25400 Ekskretion: 100

mmol/dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Glukose behandling i nefron

A

Filtration: 180 Reabsorption: 180 Ekskretion: 0

g/dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kreatinin behandling i nefron

A

Filtration: 1.8 Reabsorption: 0 Ekskretion: 1.8

g/dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Salte behandling i nefron

A

Afhængigt af indtaget.

Formel for natrium

FENa=(Vu * U Na)/(GFR * P Na)

100 mmol/dag over 25500 mmol/dag = 0.004 eller 0.4%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Funktionel opdeling af nefronet

A

Proximal tubulus, inddeles i pars convoluta og recta

Henles slynge, inddeles i tynde descenderende, tynde ascenderende og tykke ascenderende.

Distale tubulus, inddeles i tidlig og sen, hvor sen har samlerørs egenskaber

Samlerør, inddeles i cortikal og medullær del.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

natrium reabsorption forskellige steder i nefron

A

Proximal tubuli: 67% reabsorberes.

Henles slynge (primært tykke ascenderende del) 25% reabsorberes.

Distale tubulus: 4%

Samlerør: 3% (er dog afhængigt af kroppen og kan justeres.

Bliver ikke reabsorberet: 1%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Vand reabsorption i nefronet.

A

Proximal tubuli: 70% absorberes (125 L/d)

Henles slynge: 16% absorberes (30 L/d)

Distal tubuli: omkring 4% absorberes

Samlerør: De sidste % absorberes her, så der kun er 0.8-1.1% vand der udskilles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Fuldstændig reabsorption tidligt i proximal tubuli

A

Protein, glukose og aminosyrer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Natrium konc i reabsorption

A

Forbliver det samme, da der også reabsorberes vand. Så på trods af at 2/3 af natrium reabsorberes, så forbliver koncentrationen ens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan reabsorberes natrium gennem epithel i den tidlige del af den proximale tubuli?

A

End i tubulær celle:
I cotransport med glukose og aminosyrer.
I antiport med H+ protoner.

Videre ud af tubulær celle til intercellulærvæske:
Via en natrium kalium ATPase.

Protonerne kan reabsorberes ved at gå sammen med bikarbonat og danne H2O og CO2, som kan reabsorberes.

Bikarbonat kan dannes i tubulær celle og gå i antiport med Na+ ud til ICV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad skaber fjernelsen af natrium ioner (i tidlig proximal tubuli) i forhold til elektrisk gradient over tubulær lumen og intercellulærvæske?

A

En gradient på -3 mV.

Dette negative potentiale bruges til at reabsorbere Cl.
Chlorid trækker vand med, i hvad vi kalder solvent drag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Na og Cl reabsorption i sene del af proximale tubuli.

A

Cl kommer fra tubulusvæske til tubulicelle via antiport med en anion.

Natrium kommer fra tubulusvæske til tubulicelle ved antiport med H+ protoner.

H+ og anion kan gå sammen til H-anion, og diffundere tilbage ind i cellen.

Da flere chlorid ioner kommer ind end natrium, så skaber det et positivt ionpotentiale, på +3 mV.

Det vil trække noget natrium og Chlorid og vand ind paracellulært.

20
Q

Osmolaritet over tubulus i sen PT

A

Næsten ens, lidt højere i ECV.

Kan bruges til at trække vand ind.

21
Q

Aquaporiner

A

Vandkanaler, der går sammen og kan transportere vand transmembrant.

Sidder i proximal tubulus, tynde descenderende del og i samlerør (er afhængigt af ADH i samlerør).

22
Q

Reabsorption i henles slynge.

A

Tubulusvæske –> tubuli celle:
Sker ved Natrium/kalium/2 chlorid transporter (cotransport).
Sker ved Na/H+ antiport.
Noget kalium diffunderer tilbage til tubulus.

Videre transport af Cl, K+ og Na+:
Cl- og K+ til ECV via diffusion, natrium til ECV via antiport med K+ (Na/K ATPase).

Skaber positivt potentiale på 10-15 mV i tubulus væske, som trækker Na+, K+, Ca++ og Mg++ ind paracellulært.

Meget lille vand reabsortpion. Da ioner trækkes ud, men vand forbliver, så bliver tubulusvæsken hypoton.

50% af natrium reabsorption er paracellulær.

23
Q

Loop diuretika

A

Blokerer Na/K/2Cl transporter i henles slynge, hvilket blandt andet fjerner mV gradient, så lille paracellulær reabsortpion.

24
Q

Reabsorption i distale convolute tubulus

A

natrium og Chlorid cotransport, Cl diffunderer passivt til ECV, mens Na gør ved antiport med K+ (ATPase).

Vand impermabilitet.

Så aktiv reabsorption af NaCl
Epitel vandimpermabilitet
Hypoton tubulusvæske
Ingen paracellulær reabsorption

25
Q

Thiazid

A

Blokerer Na/Cl cotransport i distal convolute tubulus.

Tager ioner ud af plasma, hvilket reducerer blodvolumen og blodtryk.

26
Q

Samlerør reabsorption

A

3 typer af celler i samlerør:

Hovedcelle: Natrium reabsorption via ENAC kanal.
Jo mere kalium som kommer ind, jo mere Kalium vil diffundere ud. Natrium sendes videre via Na/K+ ATPase.
Der skabes negativt potentiale på -15 over membranen, hvilket fører til Cl reabsorption.

Alpha-indskudscelle:
pH regulering, kan lave sekretion af protoner ved for lav pH. Protonpumpe og proton kalium antiport (ATPase). (Kulsyreanhydrase –> protoner og bikarbonat, protoner pumpes ud. Bikarbonat går til plasma).

Beta-indskudscelle:
Protonpumpe mod blod, bikarbonat mod tubulusvæske i Cl antiport.

27
Q

Hvad regulerer vand reabsorption i samlerør?

A

ADH:
Til stede –> stor reabsorption
Ikke til stede –> lille reabsorption

Når det ikke er der ligger aquaporiner i vesikler lige under membran, og er ikke aktive. ADH/Vasopressin vil få vesikler til at fusionere med membran.

Der er i dette område stor osmolaritet i ECV, men lille i tubulusvæske, så reabsorption er kraftig, og vil opkoncentrere urin (mindre hypotont).

28
Q

Resume af det hele (proximal, des. henle, asc. henle, distal og samlerør.

A 
Proximal: Isosmolær reabs
Des. henle: Vand reabs
Asc. henle: NaCl reabs,
Distal: NaCl reabs og lille vand reabs
Samlerør: NaCl reabs, K+ sekretion og reguleret vand reabs.
29
Q

Nedsat Na+ Indtag

A

Nedsat effektiv cirkulatorisk volumen leder til:

  1. Trykreceptorer vil måle lavere tryk –> mere ANP
  2. Frisætning af ADH/vasopressin
  3. Større sympatisk drive.
  4. Større frigivelse af renin. (via renale baroreceptorer og større sympatisk drive) Leder til mere angiotensin 2 og aldosterone frigivelse.

Alle disse ting øger natrium reabsorption og sænker natrium ekskretion.

30
Q

Aldosteron effekt

A

Større Na reabsorption i samlerør:
Reagerer med MR receptor –>
Syntese af ENaC kanaler –> reabsorption af natrium
Større Na reabsorption leder til større vand reabsorption.

Disse ting sker gennem regulering af SGK1, som bliver højere af aldosteron og insulin.

Stor Na+ reabsorption giver større kalium ekskretion.

31
Q

Aldosteron 4 effekter på hovedceller

A
  1. ENaC kanaler
  2. Na/K ATPase
  3. Øget mitokondrie aktivitet
  4. K+ leak (pga. natrium optag)
32
Q

Effekt af 11-Beta-hydroxysteroid dehydrogenase

A

Regulerer aldosteron effekt, ved at gøre at cortisol ikke går sammen med MR receptor, da cortisol også kan reagere med dem.

Lakrids kan hæmme 11-Beta-HSD, hvilket gør at cortisol vil kunne reagere med MR (og GR) receptorer, og da cortisol er tilstede i meget større mængder, så vil det føre til meget større ENaC dannnelse og større reabsorption (hvilket kan lede til højere blodtryk).

33
Q

Lav kalium vil påvirke hormonet

A

Aldosterone.
Lav kalium vil gøre, at aldosterone ikke vil blive dannet, som en sikkerheds mekanisme, da aldosterone yderligere vil sænke kalium niveauet.

34
Q

Liddle syndrom

A

ENaC kanaler trækkes ikke ind og nedbrydes, så der sker en akkumulering af ENaC kanaler i membran.

35
Q

Glukose reabsorption

A

Primært i proximal tubuli (98%), via SGLT-2 (lidt SGLT-1).

SGLT-2 gør at hver gang en natrium trækkes ind, så trækkes der en glukose med. Det kan opkoncentrere glukose konc 70 gange.

SGLT-1 trækker 1 glukose ind per 2 NA+, ogkan etablere en glukose ratio på 4900 (4900 gange mere i celle end i tubulær væske).

36
Q

Renal glukose tærskel

A

~10 mM glukose. Mere end det, så vil ikke alt glukose reabsorberes.

Nogle nefron segmenter kan følge med til 20 mM glukose.

Efter det vil alt ekstra glukose blive udskilt i urinen.

Filtreret mængde glukose=GFR * Pglucose
Reabsorption er afhængig af transport kapacitet.

Udskilt mængde=filtreret-reabsorberet.

37
Q

Cinulin normal værdi

A

~125 ml/min

38
Q

Clearence af glukose

A

0 indtil 10 mM glukose.

39
Q

Osmotisk diurese

A

Forårsaget af en ikke reabsorberbar osmolyt, som vil give en osmolarisk gradient.

Det vil gøre at noget natrium tilbage diffunderer til tubuli, og vand vil blive reabsorberet i lavere grad.

Effekter:

  1. forøget distalt flow og Na+ tilbud
  2. nedsat evne til at koncentrere urin
  3. Forøget K+ udskillelse.
40
Q

Aminosyrer reabsorption

A

99% reabsorberes i proximal tubuli.
Foregår generelt via cotransport med natrium og via aminosyre transportere.

Aminosyrer transporteres forskelligt afhængigt af type, nogle med natrium, nogle med protoner, nogle alene osv.

41
Q

Mindre proteiner reabsorption

A

Via coated pits, hvor de indkapsles og kommer ind.

42
Q

tubulær sekretion af organiske ioner

A

PAH: Aktiv transport fra blodbane til tubulus væske, blandt andet ved antiport med a-ketoglutarat, malat og citrat.

Eksempler:
Urat, oxalat, galde salte, PAH, penicillin, probenecid, salicylater, furosemide, osv.

43
Q

Clearence af PAH kan bruges til

A

Mål af renalt plasma flow (under 18 mg/dl PAH).

Filtreret mængde=GFR*Ppah.
Sescerneret mængde afhængig af transportkapacitet.

44
Q

Plasmaflow til nyren

A

Omkring 700 ml/min.

45
Q

Tubulær sekretion af organiske kationer

A

Filtreres frit, kan sekreres til tubulicelle og videre i antiport med H´til tubulusvæske.

Eksempler:
Creatinin, Dopamin, Adrenalin, Noradrenalin
Atropin, isoprenalin, cimetidin, morfin, kinin, amilorid, osv.

Nyrer (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions