Fysiologi 4

Question 1

Hvilke generelle adaptationer ses der ved aerob træning?

Answer 1

Bangsbo et al. 2006: Centrale = hjerte, lunger. Perifært = mitokondrier, kapillær. Forbedret fedt oxidation.

Question 2

Hvilke generelle adaptationer ses der ved anaerob træning?

Answer 2

Bangsbo et al. 2006: Øget aktivitet af glykolytiske enzymer. Evnen til at frigøre og neutralirere H+ –> lavere reduktion i pH ved samme laktatproduktion, da kroppen kan fjerne og derved mindre træthed. Øget Na/K-pumpe.

Question 3

Hvordan kan større kapillærtæthed hjælpe på træthedudvikling?

Answer 3

Bangsbo 2015: Øget kapillarisering kan hjælpe på den måde, at arealet, hvor H+ ioner kan frigives til blodbanen er blevet større og derved kan trætheden udsættes, da der vil gå længere tid før end musklerne bliver sure.

Question 4

Hvilke forberdinger kan du forvente at se hos astma patienter, som begynder at spise og træne?

Answer 4

Tønnesen et al. 2017: Du kan forvente at se et fald i vægt, stigning i VO2max, ACQ (atsma kontrol spørgeskema), AQLO (astma relateret livskvalitet spørgeskema).

Question 5

Nævn nogle af de ændringer, som de ikke fandt i astma studiet?

Answer 5

Tønnesen et al. 2017: De fandt ingen forbdringer i sputum (noget i spyttet/slimen), fraktionet udåndet nitrogenoxid, luftvejs hyperresponstivitet, luftvejs inflammation., lunge funktionen.

Question 6

kan du forklare hvilken træning og hvilken kost de spiser i atsma studiet?

Answer 6

Tønnesen et al 2017: De spiser høj protein og lav glykæmisk index, som er antiinflammatorisk - nødder, fisk, hvidt kød, frugt, grønt. De træner 10-20-30 på cykel.

Question 7

Forklar hvordan din glukose håndtering bliver bedre vias træning?

Answer 7

Wormgoor et al 2017: Glukose håndtering bliver bedre via træning, fordi du øger dine glykogen depoter, der kommer flere GLUT4 transportører du kan derved bedre få det over i musklen og der sker en kappilarisering.

Question 8

Hvorfor bliver dine glukose transport forbedret via træning?

Answer 8

Wormgoor et al 2017: Glukose transporten forbedres via træning, fordi du benytter dine glykogen depoter, og derved vil du efterfølgende optage sukker igen.

Question 9

Hvilke risikofaktorer er T2D patienter i risko for at udvikle/få, som har betydning for udviklingen af hjerte-kar?

Answer 9

Wormgoor et al. 2017: De er i risikozonen for at få hypertension, dyslipidæmi, højt blodtryk, fedme, lav kondition.

Question 10

Hvilke karastika er der ved T2D patienter?

Answer 10

Wormgoor et al. 2017: Reduceret glukose regulering, nedsat glukose insulin følsomhed, forhøjet blodsukker.

Question 11

Er det bedst at lave HIIT eller MICT med T2D patienter?

Answer 11

Wormgoor et al. 2017: Det er stadig meget usikker, da det ikke vises at HIIT er signifikant bedre end MICT, men der er evidens for at HITT kan forbedre en masse andre faktorer, som er associeret med T2D, og derved kan der argumenteres for denne træning fordi den giver bedre livsstil ændringer.

Question 12

Nævn nogle af alle de ændringer, som kan ske for en T2D patient, hvis de begynder at træne?

Answer 12

Wormgoor et al 2017: faste glukose falder, systolisk blodtryk falder, kondition bliver bedre, VO2max stiger, fald i kolesterol, fald i triglycerider, HOMA-IR, A1C, kropsvægt, kropskomposition, faste insulin, OGTT, lever funktion, fedt omkring leveren, LDL.

Question 13

Hvordan kan træning være med til at øge GLUT4?

Answer 13

Wormgoor et al 2017: træning–>flere mitokondrier –> flere GLUT4 –> bedre glukose kontrol.

Question 14

Hvis du har en gruppe ældre mænd, som skal have en bedre sundhedsprofil, hvilken træning ville du anbefale dem?

Answer 14

Vorup et al 2016: jeg ville anbefale dem at spille floorball, da denne både har socialt som kan få folk til at hænge ved, men denne træning har vist at have nogle sundhedsmæssige fordele.

Question 15

Hvilke ændringer kan du forvente, hvis nogle ældre begynder at spille floorball?

Answer 15

Vorup et al 2016: LDL, triglycerider, MVC, funktionelle test, HOMA-IR, hvilepuls, fedt, visceral fedt, submax cykling. (Ikke VO2max)

Question 16

Hvad er alderdom sat i sammenhæng med i forhold til kropsændringer?

Answer 16

Vorup et al 2016: mere fedt, insulin resistens, mister funktionel kapacitet, mister muskelstyrke.

Question 17

Nævn de artikler, som siger noget om ionhåndtering.

Answer 17

bangsbo et al. 2006, bangsbo 2015, mohr et al. 2007, MacInnis og Gibala 2017, Iaia et al 2008.

Question 18

Nævn hvilke artikler, som har med aerob træning.

Answer 18

Montero og Lundby 2017, Helgerud et al. 2007, Bangsbo et al 2006, Burgomaster et al 2008-

Question 19

Nævn hvilke artikler, som har med kombineret træning.

Answer 19

Aagaard og Andersen 2010, Vikmoen et al 2016, Skovgaard et al. 2014.

Question 20

Hvilke fordele er der for eliten at træne polariseret? Her tænkes specielt på hvorfor de skal have så stor en del lav-volumen ;-)

Answer 20

Laursen 2010: undgå skader, muskel ødelæggelse, træthed i musklerne. For at øge evnen til at opretholde en høj muskel power output i længere perioder, evnen til at resituere efter høj-intens arbejde.

Question 21

Kan SET føre til bedre løbeøkonomi?

Answer 21

Bangsbo 2015: Ja det kan det! Og dette kan føre til mindre energi forburg ved submaskiamle løb ( kan også skyldes fedt oxidation)

Question 22

Hvilke adaptationer kan en trænet person forvente ved SET?

Answer 22

Bangsbo 2015: Løbeøkonomi, Na/K, NHE1, anaerobe kapacitet, supramaksimale tider, submaksimal energi, forsinker træthed.

Question 23

Hvordan kan øget kapillarisering forsinke træthed?

Answer 23

Bangsbo 2015: Øget kapillarisering kan hjælpe på den måde, at arealet, hvor H+ ioner kan frigives til blodbanen er blevet større og derved kan trætheden udsættes, da der vil gå længere tid før end musklerne bliver sure.

Question 24

Hvordan kan den fysiske kapacitet inddeles for en atlet?

Answer 24

Bangsbo 2015: Den kan inddeles efter 1. evnen til at arbejde lang tid. 2. evnen til at kunne arbjede ved høj-intens i længere tid. 3. evnen til at udvikle stor kraft. 4. evnen til at sprinte.

Question 25

Hvad kan et vægttab for en atsma patient føre til?

Answer 25

Tønnesen et al 2017: Et fald i vægt på 5-10 % er i andre studier blevet associeret med forbedringer i atsma kontrol og livskvalitet.

Question 26

Hvis en gruppe ældre T2D mænd spiller fodbold, hvilke ændringer kan du forvente at se?

Answer 26

Andersen et al 2014: VO2peak, total fedt, android fedt, faste glukose, (tendens til HbA1c).

Question 27

I forhold til T2D patienter og træning hvilke fordele af træningen ønsker du at se hos personen?

Answer 27

Andersen et al 2014: Bedre insulin følsomhed, flere GLUT 4 (da personen kan fjerne glukosen), større mitokondrie tæthed og bedre muskel funktion.

Question 28

Forklar helt basis hvordan insulin virker på glukose?

Answer 28

Når du spiser kulhydrater, så bliver de nedbrydt til glukose, som føres til blodbanen. Sukker i blodet fører til insulin frigivelse, og denne er med til at sikre at det overskydne glukose ikke bliver i blodbanen, men bliver optaget i cellerne.

Question 29

Forklar helt basis hvorfor det er skidt at have nedsat insulinfølsomhed?

Answer 29

Det er skidt, fordi hvis cellerne er insulin resistente, så skal der frigives mere insulin fra bugspytkirtlen, hvilket der også vil det første stykke tid, men til sidst vil den stoppe med at frigive insulin og der vil ske ophobning af glukose i blodbanen.

Question 30

Hvis du sætter en flok fodboldspillere til at lave SET træning, hvilken test vil du så ofte lave med dem for at finde ud af om de er blevet bedre?

Answer 30

Bangsbo 2015: Så ville jeg lave en yoyo IR test, fordi denne fortæller noget om hvor god personen er til at komme sig hurtigt efter hårdt arbjede. Der er pause i denne test. SET træningen hjælper personen med at udsætte træthed, fordi der kommer ion adaptationer.

Question 31

I hvilke sammenhænge er det godt at lave lav intens træning?

Answer 31

Bangsbo et al 2006: Det vil det være efter en kamp, efter et hårdt træningpas, imod overtræning.

Question 32

Hvor lang tid tager kapillarisering ofte? Er der en træning, som er bedst til at opbygge disse?

Answer 32

MacInnis og Gibala 2017: Det vil tage uger til måneder at opbygge kapillarisering. Og det er visr at moderat træning er ligeså god som høj for at skabe kapillarisering.

Question 33

Hvad er bestemmede for en distance-løbers hastighed?

Answer 33

Bassett og Howley 2000: Det der afgør personen hastighed er evnen til at løbe ved en høj procent af VO2max (laktattærsklen). Og dette bliver afgjort af VO2max, % af VO2max ved laktat tærsklen og løbeøkonomi.

Question 34

Hvis du er en doven person og ikke gider træne specielt meget, hvor “lidt” behøver du så at træne før end du ser ændringer?

Answer 34

Montero og Lundby 2017: Du skal blot træne 2/uge for at se VO2max, blodvolumen, hæmoglobin.

Question 35

Forklar % af VO2max der løbes på hhv. 42 km, 10 km og 5 km.

Answer 35

Joyner og Coyle 2008: 42 = 75-85%, 10 km = 90-100 % og 5 km = tæt ved VO2ax

Question 36

Hvordan påvirker din kapillærtæthed din VO2max?

Answer 36

Joyner og Coyle 2008: Det gør den ved at en større kapillærnet kan gøre, at der kan komme mere ilt fra blodbanen og over i musklen og derved kan de arbejdende muskler producere mere energi, og du kan derved trække mere af din ilt ud af blodet.

Question 37

Hvilket studie viser at 10 km og 1500 m tiden kan forbedres?

Answer 37

Vikmoen et al. 2016: Det er en kombination af styrke og SET-løb, som giver disse forbederinger.